Al denne tørklædesnak.
Det er en svær strid om symboler, utryghed og religion.
Skal vi lytte til Tyrkiet og deres reaktioner på religion og politik? Et muslimsk land der afviser tørklæder og andre religiøse symboler i politik og statslige arbejdspladser. Det er jo dem der har erfaringer.
Eller skal vi lytte til de aktive kvinder der går med tørklæder her i DK, men ellers ikke skiller sig ud? Vi har jo demokrati og frihed til lidt af hvert.
Hvad med korset - Dagmarkors som min dåbsgave eller korset som smykker? Hvad med Thorshammer - et gammelt nordiskreligiøst symbol?
Jeg kan få lyst til at iføre mig selv Tørklæde, Dagmarkors og Thorshammer.
Men burka?- nej. Og at forestille mig arbejde sammen med en kvinde hvis øjne er det eneste jeg kan se - det huer mig ikke. Min kommunikation er passeret på mere end ord og øjne.
Jeg tror jeg går ind for et forbud mod tørklæde i politik og statslige arbejdspladser. Men det huer mig heller ikke. Mest fordi det er en bestemt politisk retning der argumenterer for forbudet. Og den retning vil jeg under ingen omstændigheder regnes til. Alene det kan få mig til at tage tørklæde på selv.
Det er et svært emne. Nemmest ikke at tage stilling til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar