BLUE BIRD 7 føljeton

.... Camino - Via de la Plata

BLUE BIRD 6 føljeton

BLUE BIRD 5 føljeton

BLUE BIRD 4 føljeton

Jeg venter ....

...på WILMAS VINTER fra DUTTELUTTE hvor jeg osse har lånt billedet.

Kig bare ind på siden hvor du finder andre 'nemme' design både til voksne og børn.

LIVTAG

BLUE BIRD 3

Blue Bird 2 Føljeton

Kaunisjal

Jo jeg strikker faktisk stadig.


Og indimellem får jeg osse noget færdigt. Jeg har bare manglet STRIKKE-ROEN, den fred der plejede at følge med.


Med dette Kauni-sjal på pindene er den ved at indfinde sig ,

Story about Blue Bird .... en føljeton

At bede om hjælp---- eller lidt om livet med PTSD

Molly ku nu kaldes Slatan  .....ferm er hun med en bold ;-)


I dag var jeg til min læge.Endelig er jeg nået til - for alvor - at indse jeg har brug for hjælp. Rundt i strategiske bunker, skuffer, poser o.l. ligger regninger rykkere og hvad deraf følger. Mit overblik hvad angår 'papirvældet' i det lovede papirløse samfund - det overblik eksisterer ikke.
På Parkinsonklinikken fik jeg et plaster der skal virke hukommelsesfremmende, det ironiske er at det tog mig 2½ måned at finde recepten og jeg glemmer at skifte plastret dagligt som jeg skal.
Sammen med den anden medicin jeg glemmer at hente, bestille, indtage gør det min medicinering meget ujævn.


Resultatet af dagens snak er et besøg af en visiterende sygeplejerske, samt min læge kontakter kommune.


Det kan lyde trivielt. Det har bare taget mig laaang tid at nåt hertil. Selv det at få en tid til i dag er svært. For hvad 'fejler' jeg egentlig? Jeg er så gennemsyret af at skulle være stærk at jeg har en uhyre modstand mod at bede om hjælp.


DET ER SGU DA MIG DER ER HJÆLPEREN!


Dertil kommer en energi-slugende social-fobi der gør det svært bare at komme ud i haven ud af huset.


Jeg tror ikke nogen kan forestille sig hvad det gør ved et menneske. Hvor svingende i formåen man/jeg kan fremstå. Det handler om at tage mod hver dag uden at vide hvad den bringer. Det gjorde du da heller ikke før? Nej der var udsvingende bare meget mindre - som at sammenligne en barnegynge med at bungyjumpe over Niagara Falls. 


Hvordan planlægger man sine dage hængende med hovedet nedad i en elastisk snor over et frådende vandfald og man i realiteten er til samtale i sin bank? Næste gang jeg kommer står jeg oppe på kanten og er vandenes Herre. Jeg er dog den samme.


Bortset fra papirbunker,  hober andet sig osse op i bunker. Tøj er bl.a. svært at holde styr på. Jeg flytter bunkerne og glemmer derefter systemerne, flytter dem videre i nye systemer der så glemmes. På gode dage  - som i perioder er i overtal - kan jeg give slip på behovet for struktur og hengive mig til maleriet, tegneriet og gåture med Molly.


Enhver kan tænke at bunker ikke forsvinder af sig selv. Mit håb er at få hjælp til at planlægge og fastholde planen.


Siden jeg blev syg i 2005 har mine venner og familie trukket et stort læs. Jeg har fået og modtaget megen kærlighed og hjælp. Der er bare grænser for deres ydeevne. Samt jeg vil gerne være sammen med venner og familie som venner og familie.


Vi får se hvad der sker!

Stakkels.... eller retten til at vælge

... misrøgtede blog. 


Nu kan jeg vist lidt igen - selvom den bærbare driller.


Det får mig til at fundere over  forandringen indenfor de sidste 15 -20  år. Hvad angår teknologi og relationer.


Første indtog - hos os - var de små spillekonsoller dernæst de store pc'er, så ret hurtigt en bærbar til mig- Selvom gemalen sagde 'hvor vil du bære den hen?'.


På spillekonsollerne - der var håndholdte Tetrisspil, større Nintendo - der ku' jeg de første 3 mdr tæve drengene i Mario, Alex og hvad de nu end hed. SIden har det vist været rent held hvis jeg vandt. 


De store computere var primært til drift af gården, jeg brugte min som en slags udviddet skrivemaskine til studiet. 
Email var nyt og der var ikke mange at sende til.
Vores telefon havde en snor til væggen og telefonsvarer var ikke noget alle havde. Hvis nogen ringede forgæves måtte de vente til vi kom hjem og så prøve igen. Sad man ed middagsbordet gav man den besked.


Idag spiller jeg spil på telefonen, Jeg tjekker lige nyheder og mail på telefonen - stadig under dynen. Jeg står op , tænder 'den stadig bærbare' og logger ind. Tjekker FB (Facebook) opdateringer  og email til kaffen.


Alt dette er en stor glæde for mig. Med social'fobi' gør det kontakten udadtil mulig hvor jeg ellers ville være isoleret.


Men der følger osse en forventning om at når du nu bærer telefonen med dig, ja så er der nærmest en forpligtigelse til at svare, gerne med det samme. Osse offentlige steder hor flere og flere indvier mig i deres private - nogen gange intime - liv. 
Enkelte af mine gæster vælger osse lange samtaler på telefonen trods det de er 'gæster'  her hos mig. Andre vælger kort enten at gi besked om de ringer tilbage eller helt at undlade at svare. De 2 sidste muligheder er OK for mig, mens det skurrer i mig når der  føres lange samtaler - der egentlig ikke vedrører mig - i mit eget hjem.


Det er som om ' telefonsnak' står øverst på rangstigen. Det forventes at jeg /man svarer med det samme - eller i det mindste har en gyldig grund til at lade være.


Det lige må tilføjes at jeg da er utrolig glad når telefonen ringer. Indimellem vælger jeg bare at vente med at svare fordi jeg maler, ser film/spændende udsendelse, har brug for fastholde roen, og meget andet.


Nå nu ringer telefonen ... jeg smutter ;-)
Hav en god dag.

VinterAften

 

Fototur i går ved solnedgangen.

 

Mon ikke ord er overflødige??

 

 

 

 

 

 

 

 

VANDKANTS-DANMARK

 

Det er en kold tid,

som vi lever i ……

Månestråler

 

Nattens indtryk i acryl: 20x20

WHY

 

Det undrer mig dagligt at jeg ikke er mere flittig med træningen.

Måske billedet fortæller lidt om HVORFOR 

Acryl på lærred – 60x70

Foto er fra mobil og derfor uskarpt

Fremover kan min billeder mm ses her:

SIFFES PLANET på Facebook

One of those day's

Det een de der dage hvor det gerne måtte ha været nat endnu. Har end ikke rygrad til at beskære billede.

Så det får stå som det er.

Måske er det abstinenser?

Det er jo nu 14 dage uden TV

Har heller ikke set  DVD

Kun lidt hak på en MEGET dårlig pcforbindelse herude midt i ffjorden.

Striktøjet har osse lidt nederlag og tabt kampen mod sortsynet.

Det gode ved erfaring er at den bliver bedre og bedre med tiden. Jeg blir bare siddende her og venter til det går over - afbrudt af Molly's vandreture.

Og jeg VED jo jeg 'vågner' lige plusli!

PlanetMotto:

 

Babytæppe–bomuld ….

 

Færdig arbejde …. Babytæppe hæklet af dækkeservietter fra Genbrugsen 4stk og sammenhæklet med farveskiftende.

Påske bliver ved ;-)

 

Påske….

 

På køl…..

 

Efter et par døgns ‘action’ – socialt og fysisk – lægger jeg mig selv på køl.

Selvfølgelig foran brændeovnen med planer om tøsefilm, kaffe og en anelse strik, mens jeg venter på semifinalen i herrehåndbold. Måske skal jeg ‘høre’ den på P3 måske skal jeg ‘se’ den på den bærbare hvor jeg smides af nettet konstant – oftest midt i et mål (slagsmål) ;-)

Ellers er tanken at indrette atelier i annekset her. Jeg savner acryl/lærred i de sene aftennattetimer hvor Planeten er langt væk.

Var der nogen der sagde TRÆNING?

Nå ikke?

Jamen så siger vi det.

Nok for i dag. Nyd livet … and be careful out there.

FORÅRSTEGN på Planeten....

Forberedelse til Påskemarked --- var det i Bjerringbro?
Dette er til Postkort - planer om 4 ialt ;-)

Kreativ Hverdag = Kreativ Hver Dag

 

Morgen med frost ....

Ny indvåner ......

 En gammel drøm afprøves. Dette apparat blev erhvervet via DBA - min yndlingslæsebog. Søndagen gik med at hente den, sætte den op og så finde ud af at den nok skal falde til, spørgsmålet er mere hvornår jeg falder til den;-))

Der er ikke det DEN ikke ka' - JEG ka det bare ikke - endnu.
Manualen er selvfølgelig på engelsk . Med en masse fagudtryk der liiiiige skal synkes,  meeeen jeg skal nok, skal jeg. 
                                            Lavendels TirsdagsOnlineStrikkecafë på Facebook kom til at handle (lidt) om strikkemaskiner  - så mon ikke der er hjælp at hente. Jeg har fået den tråde og noget kluddermuddergarn kom der osse. Men ikke det der lange jævne glatstrikkede stykke jeg egentllig drømte om. Mon ikke det havde været for meget at forvente første aften?


Er der nogen der kender apparatet - så vær elkommen at lægge en kommentar.


Er det en GROVSTRIKKER? det lyder nemlig dejligt det ord ;-)


Eller måske en finstrikker?


Eller noget eller noget helt tredie. Enhver oplysning modtages med glæde ;-

Biksen....

2 OTIUMSTOLE SÆLGES BILLIGT - TRÆNGER TIL RENSNING ELLERS OK

kontakt siffes @ hotmail.com

Dagens billede ….

 

Podcast ... og SORT SKÆRM

Egentlig ved jeg ikke hvad det betyder eller hvordan man gør det.


Alligevel lytter jeg lige nu til en Podcast med Jette Harthimmer


Hun er clairvoyant .- var i P4 Formiddag og lød spændende. Så jeg fandt hendes hjemmeside hvor der er link til disse Podcast's. Jeg ved endnu ikke hvordan jeg får dem over i en mp3, så de høres fra den bærbare.


Der er interview med forskellige interessante mennesker, Jytte Abildstrøm, Chris Macdonald , Anne Marie Danefeldt mm.


Det er da utroligt hvor megen tid jeg får med sort skærm. Har nu varet  siden 15.august - henover, MGP, EM  håndbold, X factor og ikke mindst alle krimierne. 


Det er endnu sjovt. Og udfordrende at bevidst VÆLGE hvad jeg vil se/høre/gøre i stedet for TV.


Gad vide hvor længe det holder ? :-)

HUSK AT TRÆKKE VEJRET

Dagen idag.... Create yourself ;-)

... stadig rystet indeni efter ufrivillig *medicinfri* weekend.


At leve med PTSD er en konstant rejse med Stress-følelsen som rejseledsager. Fornemmelsen af at skulle 'noget', NÅ noget og ikke kunne det. Være konstant på 'stikkerne' forberedt på at blive 'overfaldet', angrebet af andre, verbalt/mentalt.


Jeg skal huske at jeg selv skaber min dag. At jeg selv fylder i den hvad jeg vil, at det handler IKKE om HVAD der sker, men HVORDAN jeg takler det.


TRÆK VEJRET - sådan en enkelt ting gør stor underværker. Opfyldt af stress bliver vejrtrækningen overfladisk og tilbageholdt.
TRÆK VEJRET - ned i maven og mærk hvordan ny energi strømmer ind, lad den flyde ned til fødderne og ud i jorden som rødderne der giver livskraft til dig.
TRÆK VEJRET - pust ud og lad al den gamle stress følge med 
TRÆK VEJRET - foran et åbent vindue, i kassekøen, om morgenen,  i bilen, hver gang du mærker dig fyldt op af angst, af stress eller bare fyldt.
TRÆK VEJRET - når tankerne bliver negative, når de tager magten fra dig og styrer dig, når tårerne flyder, når raseriet koger og alt synes at modarbejde
TRÆK VEJRET - når du er fyldt af glæde og kærlighed til livet, til mennesker omkring dig, mærk GLÆDEN erstatte stress'en og KÆRLIGHEDEN fortrænge angsten

CREATE YOURSELF - JUST BREATH!

Kryb... eller lidt om Seponeringssymptomer og Antidepressiva

... i mit hoved.


Tankemylder grundet travle dage forude og fyldte dage før, Så fyldte at medicinen blev glemt købt så weekenden forløb uden hvilket har gjort dagene  her meget forvirrende.


Det har ført mindst 2 opdagelser med sig - 


- for det første at DET GØR JEG ALDRIG MER, ALTSÅ DROPPER ANTIDEPRESSIA FRA DEN ENE DAG TIL DEN ANDEN. Jeg hade det som tæsket med en hammer og måtte holde fast på sofaen så ikke den kørte, altså svimmelhed, voldsomme influenzalignende symptomer, indre rastløshed rystelser, mm


- for det andet at ANTIDEPRESSIV MEDICIN HAR MANGE SIDEVIRKNINGER som jo aftog som dagene uden medicin gik. Vandladningsproblemerne forsvandt. Derimod var seponeringssymptomerne så voldsomme at jeg måtte få yngsten til at hjælpe med at skaffe medicinen, jeg turde/ville/kunne ikke køre bil.


I weekenden kommer Ældste og 'svigerdatteren* og overnatter, hygger og strikker. Næste uge skal huset males indvendigt - hvidt - så min mørke tømmerhytte blier LYSLYSLYS .... så rummene skal lige ryddes.


Underligt at sådanne positive planer kan i den grad opildne min PTSD. Det kan det, så er morgenturen med Molly ned til strandden og vandet jo guld værd.

Og TÆNK det er lige uden for min dør!.

GiweAway hos Dit&Dut

... hvis du følger dette Link:


http://ditogdut.blogspot.com/2012/01/give-away.html


Og jeg satser da på at kunne hive gevinsten hjem - en dejlig inpirerende 

Alt hvad man behøver at fundere over.....

Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det
allerlatterligste at have travlt.

Ak, af alle Fjender er maaskee Vanen den lumskeste

At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre
et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest
maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.

At træde i karakter

At vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er
at tabe sig selv

De Exemplarer, der ligge yderst blive stødte og forulykkede

Det gaaer saa let, at træde i Lystens Dands

Det Store er ikke at være Dette eller Hiint; men at være sig
selv, og dette kan ethvert Menneske, naar han vil det

Fanden i Vold i Røven – efter en Indvoldsorm

Forventningens glæde er den største

Genierne ere som Tordenveir: de gaae mod Vinden;
forfærde Menneskene; rense Luften

Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det

Hjertets Reenhed er at ville Eet

Hvad er det Umagen værd at erindre det Forbigangne, der
ikke kan blive et Nærværende

Hvad er Sandhed andet end en Leven for en Idee

Hvert enkelt Menneske har en uendelig Realitet, og det er
Stolthed og Hovmod ikke i ethvert enkelt Menneske at ære
sin Næste

Jeg gider slet ikke

Jeg taler helst med Børn

Livet forstås baglæns, men må leves forlæns

Lykkens Dør den gaaer ikke ind ad

Man kan bedrage et Menneske for det Sande, og man kan
bedrage et Menneske ind i det Sande

Naar man bliver ved at gaae, saa gaaer det nok

Paa de »70,000 Favnes Dyb«

Med venlig hilsen, Søren Kierkegaard.

Visioner, drømme eller fortsæt?

Jeg drømmer.
Eller har visioner. Det ord er bare så stort ... så derfor drømmer jeg. Jeg har sllet ikke fortsæt i Nytåret. Det giver mig dårlig samvittighed. Det gider jeg ikke.
Så jeg drømmer.


Jeg skriver. Tænker. Skriver. Små noter om den enkelte drøm. Engang blev der hvert år bundet en DrømmeNote om en nytårsraket og fyret af nytårsaften. Sammen med en veninde. 


Nu skriver jeg og putter flere drømme i en kuvert. Kuverten forsegles og sættes ind i een af mine Journaler. 


I efteråret 2010 - på Gudum Livsstilshøjskole - blev den afbilledede kuvert fyldt med drømme og sendt ud i Universet. Jeg åbnede den for her efter Nytår. Havde glemt hvad jeg egentlig havde skrevet præcist. Så jeg var lidt spændt. 
Af ialt 5 små post-it noter var de 3 faktisk flyttet fra drømmescenariet til virkeligheden.
Og især den ene overraskede mig.


Drømme for 2011 var  - at udstille min malerier, hilket jeg gjorde flere gange, - at sælge , hilket også skete. Det sidste som overraskede mig var at jeg havde skrevet - at bo med vandudsigt når det bliver muligt .... og se hvor jeg bor idag! 

Drømme for 2012 er nu formuleret , nedskrevet, og forseglet i en kuvert der er bundet fast i min bog. Nu sker det hvis det skal ske, og jeg il automatisk handle efter det så det sker his det er godt for mig og ikke skader andre.


De 2 endnu ikke opfyldte drømme ... tja den ene var knap så vigtig den anden forsætter jeg med for den er delvis opfyldt.

WIPS

 

Endnu et genbrugsprojekt:

12 servietter i lyseblåt bomuld ender som et vingesjal.

Pønser på færdiggørelsen …. en eller anden form for kant.

Vi får se !

Det er SJOVT!

Barnevognstæppe 2 UNDERVEJS - GENBRUG