Det undrer mig stadig....

... hvor hurtigt min PTSD stadig aktiveres.

En enkelt lille oplevelse og VUPTI flash back med efterfølgende angst mm.

Væmmeligt. 

Det gode er at jeg nu er i stand til at tackle det uden den store nedsmeltning til følge.

Enkelt Veninde-bemærkning kalder på humoren og gør mig istand til at agere ... simple HausFrau-opgaver , en cider, og en solnedgang på bænken og nu er balancen genoprettet.

Håber DrømmeHvepsene forbliver i ro i nat.

Godmorgen Dag....

:::du starter dejligt - helt uden min hjælp
Fantastisk.
Jeg kan bare tage imod og nyde dig.
Så det er hvad jeg vil gøre - Dag.
Nyde dig.


God Dag til alle.

Fra Fotokurven....

Fra Fotokurven.....

Planeten ...

Kaprifolier og små roser på store buske og hyldeblomster danner en blomstrende væg ...... smukt!
Forsøger fange små glædes'fluer' der svirrer omkring og smide nattens drømme'hvepse' væk.
Hvad kommer dagen mon til at bestå af?

2 Loppefund til Verandaen

Siffes Garnsalg på facebook ....

Godt Garn sælges ... 


NU er det NU hvor garnlageret for alvor


 skal reduceres! 


Jeg begynder derfor at sætte det til salg 


efterhånden som jeg får det sorteret og taget værdig afsked ... 


sukkk!


https://www.facebook.com/SiffesGarnsalg

Det rykker .......

Nu er feriebørnene draget hjemad.

Hvem der var mest træt?

Ved det ikke .... ved bare at jeg tager et par dage total afslapning ;-)

Mens jeg legede blev der malet entré,

sat skabe op 

og en masse andet 

Drog lige en tur i genbrug bagefter.

Fandt et dejligt bambusbord med glasplade.....

(billede senere)

til havestuen....

som jeg endnu ikke har.

Det er dog godt at være beredt!

Jeg fandt osse 5 nøgler lækkert

'detjegikkemåkøbemereaf'.

Men ALTSÅ i genbrug......!

Så står det på fodbold...

surt onsdag

sjovt på søndag

bare vent!

Feriebørn synger

Feriestrik .... og Feriebørn....

.... jeg ved snart ikke hvad der er bedst ?

Disse to - inclusiv deres Mormor er på PLanetVisit. Pæaneten genlyder af leg og latter. Både feriebørn, Mormor og mig falder trætte om efter dejlige dage. 

Feriestrik...... er bomuldstæppe i striber til garnet er brugt Nemt og overskueligt til at putte ind mellem ferieleg ;-)


Sig det ikke til nogen .....Jeg træner til at blive Farmor .....

Weekend-nusserier... eller TASKE AF SLIPS

... genbrug af gamle slips.


10 stk slips plus diverse til dekoration, mellemstortaske ;-)

Dragons ….

 

Mon ikke mange kender det?

Den der indre stemme der er indeni een, og som nogen gange hvisker andre gange råber virkelig højt.

Hvad den hvisker?

Tja – bl.a. du kan ikke tegne, male, skrive, tabe dig …. du lærer det aldrig…. du er ikke noget værd …. og en masse andet  negativt messen.

Min indre stemme er faktisk en rigtig uhyggelig drage der sidder ovenpå mit hoved, med kløerne boret godt ned i håret.

For at få den at at tie må jeg fodre den med is. Så den blir da kun tungere og tungere ….

Men den tier mens den spiser ;-)

I have a dragon on my hair

it’s following me everywhere

whispering words into my ear

critical words I dont want to hear

Then I give it an ice to eat

and the Dragon-words get all so sweet

A Dragon-mouth are hot I’m told

to keep a balance it needs some cold

so give with LOVE some ice

and the Dragon-words get nice

If instead you give it a KISS

The Dragon will fulfill your wish

Don’t be afraid for your dragons inside

there is no need for them to hide

let them out and let them fly

with your whishes into the sky

and into the beautyfull Univers too

then you will create the real YOU

Caminoen...eller lidt om målsætning

..... ville jeg da gerne gå igen.


I Påsken 2005 gik jeg en del af Via de la Plata fra Sevilla og mod nord. Billedet stammer derfra ... en glad Siffe...


Det var en fantastisk oplevelse ... som skulle være en oplæg til at gå den hele.
Det har jeg ikke nået endnu.
Og ved ikke om jeg når?


Efter hr Parkinson er flyttet ind, har det mål ... gå Caminoen igen... været sat på standby ... eller næsten slettet.


Jeg savner den følelse af frihed, roen, tiden til eftertanke mens man gik med alt man havde på ryggen.


Det var enkelt og overskueligt ... opgave lå i at flytte den ene fod foran den anden, flütes, pølse og ost, rigelig med vand - var maden undervejs. Når man nåede frem til næste sovested var der på en lokal restaurant mulighed for at købe billig pilgrimsmenu. Så var der aftenen til snak med andre, lokale eller pilgrimme. Eller tidlig godnat i sovesalen.

Den sydlige rute var forholdsvis 'ny'afmærket - gammel vej med nymalede gule pile de mærkværdigste steder.


Nå --- det sku jo handle om MÅL.


Jeg troede jeg have accepteret ikke at kunne/skulle gå Caminoen igen.
Hvis mit succeskriterie er for højt laver jeg bare nederlag for mig selv.
Så jeg må vist lige redigere i mine forestillinger om hvad jeg kan. 
Egentlig er 'stedet' hvor jeg går underordnet.


SEVILLA eller KISSERUP?  
Hvad er forskellen?


Måske skal jeg bare tage rygsækken på og gå herfra ...


Min egen CAMINO! ....

Så fik Yngsten sit.......

12-tal

i mundtlig Engelsk

TILLYKKE SØNNIKE ;-)

En tidligere skoletræt 

nu TOPmotiveret

efter 3½ års erhvervsarbejde.

Det er ikke altid lykken at SKULLE - med djævlens vold og magt - forsætte i skolen når skoletrætheden har overtaget.

Dejligt når Lysten til Læring er vendt tilbage og der knokles med bøgerne.

Jeg ånder lettet op.

Jeg har støttet sønnen i at stoppe i skolen

under forudsætning at han arbejdede istedet for.

Ingen 'sofavælgere' her.

Nu har jeg erfaringen fra 2 sønner 

der begge fulgte denne opskrift.

Og det virker!

Jeg fatter ikke at unge SKAL tvinges gennem uddannelsessystemet uden mulighed for livserfaring i form af arbejde.

Trods stor arbejdsløshed har begge sønner

ikke haft besvær med at finde job.

Min ældste søn gik den direkte vej gennem systemet.

Det passede bedst til ham.

Molly og mig ....

... nyder i disse kølige dage at putte sammen på sofaen.


Som det ses er hun en hund med humor der smiler stort til fotografen.


Som vanligt virker sofa, strik og se film på de mentale dale.

Det ville dog være rart hvis Molly huskede på hun er en stor hund nu og ikke den lille skødehund hun startede som.


Det er lidt svært at følge med i filmen.


Nå det er nu hyggeligt!

Spændt!

Lige nu

venter jeg spændt

*Min* Neuropsykolog

som jeg konsulterer pga (mindre) taleproblem

så mine bog med mine malerier

om Hr Parkinson

hvordan mit forløb er

eller har været

da jeg fik diagnosen

Hun så bogen

blev berørt

og ville 'afprøve' den på nydiagnosticerede

Parkinsonramte

Hun mente det ville være af værdi

og ville derefter foreslå

PARKINSONFORENINGEN

at udgive den!

Så jeg venter spændt!

Om en måned skal jeg derind igen.

Uanset udfald er det et MÅL på min vej.

Det er glæde ...

Tænk - hvis den kan nytte

... og der blev lys .....

Et besøg værd:

Malergården i Plejerup

hvor familien Swane boede

Min 'yndling' er

Henrik Swane

Han var familiens sorte får

og som sådan  et spændende bekendstskab.

Han færdedes i Holbæk

med kameraet 

som var hans pensel.

Malergården prydes af flere af hans

fotografier

UDEN angivelse af navn,

besynderligt!

Er man  ikke til kunst

er haven et besøg værd i sig selv.

Endnu en grænsepost .....

Idag et skridt videre....

*Min* Kontaktperson kom forbi.

Rart.

Efter nødtvungent at måtte indse behovet for hjælp

er det næsten en befrielse

at det nu er en realitet.

Det er en HAM

OK

Alder som min ældste søn.

OK

Tænker: Hold da op - er jeg så gammel?

Pluslig.

Ventet en jævnaldrene kvinde 

Jeg ved egentlig ikke hvorfor det var min forventning?

Det er dejligt når livet udfordrer mine 'fordomme'.

Det blir  et dejligt frisk pust af ungdom, energi

og strejf af mildhed og humor.

Dagens ressourcer brugt 

og brugt godt

Hr Parkinson

Hun er ved at finde sig til rette med manden 

I gang ...... eller lidt om Accept...

..... i min meget mørke gang....

..... med meget hvid maling ....

For mig er det et stort projekt.

Og det tager den tid det tager.

Det må jeg affinde mig med.

Det er ikke færdigt så hurtigt jeg gerne ville det

igen udfordres jeg på 

HVAD JEG KUNNE

og

HVAD JEG KAN

Det svære er ikke at male gangen

det er at ACCEPTERE

tiden det tager nu

i forhold til engang

Når jeg skal acceptere

så handler det om 

TID og PAUSER

HUSKE

at holde pauser

at drikke vand

at spise

at give mig tid

Altså passe min 'struktur'-

Min Arbejdsplads

Mit Atelier - Siffes Planet

indrettes i annekset

Der er blevet malet og flyttet rundt

Egentlig ville jeg gerne ha et vindue her

indtil videre er der et spejl

Dette er udsigten

normalt uden bil

og med fjordkig 

Så er møblerne flyttet ind

og kan stadig ses....

Nu er det hele skjult 

bag pensler ting og sager

maling og lærreder

I DAG ER DET VIGGO's FØDSELSDAG

PS BEKLAGER DÅRLIGE BILLEDKVALITET OG MORGENHÅRET

TIL MIN VEN VIGGO

Til jer andre:

En Kun-Ja-fugl er en stor fugl der står ude.

Den kan kun sige Ja

Så det gælder om at spørge på den rette måde.

Især hvis man ku tænke sig en is.

Hvis den ikke kan sige JA siger den slet ikke noget.

Her ses KUN-JA hvor den boede før ;-)

Proces

Det er jo hvad livet er --- i så fald nogen har glemt det ?

Jeg lever jo ikke for at komme først til målet vel?¨


Derfor må jeg vælge hvad jeg putter i min dag. Og ikke glemme at livet er det der sker mens vi har travlt med alt muligt andet. Stjålet citat fra jeg kan ikke huske hvem.


Min verden her på Planeten er uden Nyhedskanaler ... altså dem der rapporterer om død, ulykker i en verden jeg ikke er i nærheden af.


Er det vigtigt jeg ved at en bus i London er forulykket og 30 er omkommet? Eller 75 indere er druknet ? Krig der er rundt omkring.
Hver dag oplyses jeg om dødens nærvær. Den der skyldes dramatiske hændelser skabt af natur eller mennesker. Den langsomme død - som sult - fylder ikke meget.
Det er ikke døden jeg vil undgå. Det er den negative dramatiske fortolkning der får lov at fylde.
TV programmet om Hospice var fantastisk. At vide der er krig i Afghanistan, at Syrien er i oprør, er Ok. Det er vel nødvendigt.




Det gør noget ved mig når min hjerne fyldes med disse negative oplevelser. Jeg får følelsen af utilstrækkelighed, uro for mine nære, af at livet ikke består af andet.


Men livet er Kærlighed, Omsorg, Glæde ....

Jeg ville ønske at hændelser fyldt af dette fyldte lige så meget i nyhedsstrømmen.
Historien om dette er ugebladsfortællinger og betragtes sjældent som værdigt nyhedsstof.  

PUW

Lørdag var PUW-dag.

Parkinson Unity Walk - vist første gang i DK - i København. Jeg havde allieret mig med en STOR ven ... høj og solid. Efter en uge uge fuld af uro angst og overspring kom jeg afsted til udfordring af mine grænser. 

FØR er forfærdeligt!

EFTER er eminent!

Der var mødt mange op på Rådhuspladsen. velkomst ved protektor Grevinde Alexandra, opvarmning ved Vildmeddans AnneMette Fogh ... ingen kommentarer ....

Derefter gik det i fællestrav til Fælledparken ca 4km - med kørestole, stokke og en del 'støtter' i form af voksne børn ... som Vennen udtrykte det: "Alt-i-alt en 'rystende' oplevelse"

Det er rystede mig mest var nu københavnernes optræden i trafikken da de stødte på dette lange langsomme optog af kronisk syge mennesker - hvilket tydelig fremgik af t-shirts, balloner, mængden af kørestole, stokke osv samt den bus der langsomt fulgte efter og samlede os op efterhånden som vi faldt fra. Jeg gik dog hele vejen. 

Trafikanterne - både i bil og på cykel - både råbte, dyttede, og forsøgte at køre gennem optoget. Mildt sagt skræmmende, uhøfligt og stof til eftertanke om rummeligheden iblandt danskere - i København. 

Er det Velfærd? Så undværer jeg da gerne.  

Parkinson plager mig ikke meget. Han er velbehandlet og arter sig. PTSD'en gør sine knuder og forlanger næsten daglig opmærksomhed og det er her min udfordring er.

Depressionen forlangte yderligere medicin. Sådan er det bare. Om jeg vil eller ej. Jeg vælger at ville. Og håber de mange dyk udjævner sig med tiden.

Jeg er kommet langt.

Jeg har det godt.

Jeg nyder livet.

Og det må man vel gerne udtrykke selvom man er Førtidspensionist?

Tilbage

Ja altså her på bloggen.

Der er sket forandringer i blogspot og jeg har ikke kunnet logge på. Nu ser det ud til at virke.

Sidste maleri:

Who wants to kiss?

Acryl på lærred

20x30

forsøg

Ordnung muss sein!

 

Der rumsteres.

Der bankes.

Der saves.

…. og VUPTI….

ET MALERI-OPBEVARINGS-SYSTEM!

Samt et hegn i rustent net  … primært for at holde Molly på grunden, sekundært til støtte for Blåregn, KlatreHortensia og Kaprifolie.

Se det for jer … en blomstrende væg ¨

Nå vi skal nå en masse endnu …. som HAUSFRAU har man supertravlt ! <3