torsdag den 28. februar 2008

De sidste krampetrækninger.......


..... og så er vi færdige.







I dag gennemgår vi lige huset og kører sidste læs på omlastningen.



På lørdag klokken er der så nøgleoverdragelse!

FARVEL og TAK for 9 gode år ;-)

onsdag den 27. februar 2008

.... Jeg er træt og går til ro!

Mest af alt er lysten til at kravle sammen i et hjørne af sofaen.
Nu gider jeg ikke mere!

En stor Dame har sagt farvel

Bodil Udsen - livsglad, smittende, frodig. Jeg har lige set en genudsendelse - sendt pga hendes død i dag.

Kloge ord fra en klog kone:

"Jeg kan godt li' mennesker, men jeg har ikke stor tillid til dem"

" Ti stille - og HØR Afrika"

"Sorg er den anden side af store glæder"

"Savn er fyldt tomhed"

"Man holder jo ikke op med at elske fordi de dør"

Mon ikke jeg ku' bli' ved - men jeg lader dette stå for sig selv.

tirsdag den 26. februar 2008

Lidt mere strik...

.... bare et par ragsokker

Jeg er tilfreds - de er tykke, de er varme, de har dejlige farver ..... og jeg har brugt endnu 120 g garn. Pind 5 mm, tyk selvstribende strømpegarn (banderolen er væk, men jeg tror det er Hjertegarn), 40 masker rundt. Hurtig strikket.

mandag den 25. februar 2008

Ny Tæller

Jeg har sat en ny tæller på bloggen.
Den skal tælle mit forbrug af garn.
Altså det der bliver færdiggjort.
Måske det kan motivere til at udrydde HåndarbejdsKirkegården indvånere!

Når strik gavner ;-)


Døgnrytmen er helt spoleret i disse dage. Struktur er noget af det første der ryger ved maximal belastning. Samt det kolossale behov for kulhydrater. Så mad og søvn er påvirket.

I nat vågnede jeg klokken 4 og blev som tidligere angrebet af voldsomme tanker. Så er det at strik gavner. Op i lænestolen - blus i brændeovnen - varm stærk kaffe - og igang med strikketøjet. I nat blev det denne Tweed Beret jeg længe har kigget på.

Garnet er lækkert Mille Colori fra Lang Yarns (93 g pind 4,5 opskrift fra Interweave Knits winter 2006)... men ikke lige mine farver. Jeg er selv nærmest 'leverpostej med grønt så en brun hut på toppen gør ingen gavn. Til gengæld tror jeg at Svigerdatteren bliver glad for den. Hun kan bære brunt med sit flotte røde hår. Så det bliver nok til en lille forårs-present.

Vandringsmanden

Denne lille fyr har fulgt mig i over 25 år.

Det er sådan en lille metalfigur fra et gammelt askebæger. Han vandrer rundt hvor jeg bor og de sidste par weekender har drengene og jeg søgt efter ham i Palæets have. For med skulle han da til den ny Planet. Han havde desværre 'gemt' sig alt for godt. Og først i går viste han sig igen.

Vandringsmanden går rundt ude i det fri - der hvor jeg bor. Han har kun det med sig han selv kan bære og han er altid parat til at møde nyt og nye. Da drengene var små var det en lille leg - at finde vandringsmanden og fortælle de oplevelser han havde været ude for på sin vej rundt i haven.

Nu er han flyttet med til Planeten og kan begynde sin nye frie vandring her.

Foto's af Flytteholdet







Bare lige lidt billeder - af FLYTTELÆSSET .... øhhh..... FLYTTEHOLDET ;-)

lørdag den 23. februar 2008

LilleLiv

Hvor jeg dog glæder mig.
Til mit LilleLiv begynder.
Om præcis 1 uge fra nu.
Så bor jeg i Kærligheden og har afgivet Palæet i Holbæk.
Endnu en weekend går med at rydde op og flytte efter 9 år og 3 drenge.
Jeg tror jeg ku ha åbnet en 'BrugtComputerBiks ' - samt salg gamle anlæg, højtalere,kabler, grammofoner mm. Teaterplakater fra drengenes mange optrædener. Teenagerens tegninger og malerier fra Billedskolen.
Vi faldt i staver trods gensidig lovning på at 'lukke' af og bare pakke sammen, smide ud og gemme væk.
Ældstesønnen viser her sine tydelige pædagogiske evner når SiffeSelv flegnede over Teenagerens drømmerier. Den der dasken rundt med hænderne i lommen og kasketten ned for øjnene - tja - men han havde nu osse været i nattevagt og kun sovet et par timer. Så det var fuld forståeligt at hans energi var på nulpunktet. Hurra for Ældsten.
Mellemsønnen var på job i dag og støder til imorgen. Men formåede dog at få endnu en andelslejlighed på hånden til Teenageren. Knap så stor, knap så dyr at købe, en anelse billigere om måneden. Men ikke mere end Teenageren kan klare. Det gav energi til os alle.
Da vi forlod Palæet i dag var det sorteret i kasser en bunke til hver sit sted.
I morgen skal lamperne pilles ned og så .... skal alt Siffe's værktøj pakkes sammen! Og der er godt nok meget. Mange gode ting som bliver svært at give afkald på.
Så nu skal der stuves i Garagen i Kærligheden ;-)
Dagens konsumering af Cola og Vingummi samt Pizza'er er vist højdepunktet.
Og der er LÆNGE til jeg kan NYDE en pizza igen.
Men sukker skal der nu til - for at holde niveauet oppe.
Lørdag den første marts kl. 12 mødes jeg med de nye ejere til overdragelse.
Jeg forsøger at lade være med at 'skamme' mig over huset tilstand. Og havens. Efter 3 år's sygdom i et gammelt hus der var igang med istandsættelse JA så er/var jeg ikke i stand til at holde det vedlige. Og det bærer huset præg af. Jeg lå de første 2 år på sofaen og er først fornylig kommet godt igang.
I dag er jeg taknemmelig for at min søde bankrådgiver rådede mig til at sælge. Ikke fordi jeg ikke ku' sidde der, men fordi det var for stort og for meget at lave før det blev rigtig lækkert. Kærligheden er lige mig. Masser af natur og dyreliv. Masser af fred og ro. Stilheden stormer nærmest ind i hovedet på een. Og giver fred. Den kunne jeg aldrig ha fundet i byen.

fredag den 22. februar 2008

torsdag den 21. februar 2008

Johnny the Hunter

..... har fanget sin første mus!

Han lister ud i natten og er ganske usynlig pga sin sorthed.

Beviset på hans jæger-gen lå på terrassen.

En ½ mus med hale...............

NEJ ..... der kommer IKKE billede af halen, men dog et andet.

Frida forsøgte at spise resterne så den røg ud i buskene.
Johnny fik megaros og en håndfuld hundemad.

Det er hans livret!

Den er her!!!!


... og billede følger når tid kommer ;-)
- lækker farve, lækker touch, lækker indeni, bare lækker lækker lækker

Er *busy busy bee* - i mit gamle hus som bliver mere og mere tomt! Dejligt.


Vi så den 'mulige' andelslejlighed til Teenageren.

Banken sagde OK. Nu er ventetiden værst!

Får han den, får han den ikke?


Her kan Mor ikke hjælpe - kun ved at sende positive tanker ud i Universet!

Det være hermed gjort.


Vi får det vi har brug for, som er godt for os og ikke skader andre.

onsdag den 20. februar 2008

Kan ikke vente...

.... imorgen kommer min Laguna-Taske!!!!
Jabadabaduuuuuu........

Mon jeg får sovet i nat? ;-)
Søde lyserøde PrinsesseDrømme fulde af lyserøde strikketasker!
Ikke værst!

tirsdag den 19. februar 2008

En ArbejdsFri NutidsPensionist!

I dag har jeg pakket mit "arbejdsliv" ned.
Alle bøgerne, manuskripter til mine foredrag og workshops, undervisningsmaterialer til alle skæve 'mine børn', budgetter, egne uddannelsesnoter og meget mere. Det meste blev smidt ud - uden nøjere gennemgang. Enkelte mapper hang fast i fingrene og røg i kasser.
Det var ikke nemt, men gik alligevel ualmindeligt hurtigt!
Mon jeg kan være ved at vænne mig til tanken?
Et Arbejdsfri Liv?
Jamen det tror jeg faktisk jeg er!
Det er GLÆDE!
Jeg forsøger at finde gode ord - jeg tror nemlig på at vi selv skaber vores liv med det vi fortæller om os selv.
Så jeg er en Arbejdsfri Nutidspensionist!

mandag den 18. februar 2008

STRIKKEFRONTEN 3

Første firkant er færdig!
Sjov inspirerende strik. Ikke nær så svært som jeg forventede.
Men absolut en udfordring for koncentration og koordinering.
Lækker Hjernemassage ;-)

Nu er nummer 2 på pindene -

............... og jeg ser netop at Frida

- det søde væsen -

vil dele sit tyggeben med mig ;-)

Utroligt jeg ikke ser det da billedet tages!

Hvad er det?


Jeg så disse spirer for en tid siden og tænkte:
FEDT her er LiljeKonvaller!! ...... men


...... nu er de længere fremme og lIgner ikke mere LiljeKonvaller.
Men HVAD ER DET SÅ?

Min VinterGækkeEng

... Billedet giver ikke fuld retfærdighed til VinterGækkerne.
Der er MANGE flere end det giver indtryk af her.
Fotografen vedkender sig skyld og ansvar!
Albert og Frida mænger sig på billedet og TRAMPER!!!!

Liv på Planeten


søndag den 17. februar 2008

Endnu en dag .....

.... med tømning af hus. Nu er det snart slut.

Teenageren kører nu suverænt med traileren - kan endog bakke med den! Godt kørt. Har planer om at køre på motorvej med fyldt trailer i løbet af ugen for Storebror der bor i KBH. Mors benzinkort følger med ;-)

Studenten (=Ældstesønnen aka KrammeBamsen) har Chef-rollen ved projekt HusTømning. Han leder og fordeler. Dikterer hvem der gør hvad hvornår. Han sørger for at få købt aftensmad ind og kreerer god menu da vi når ud på Planeten. Laver hyggelyde af velvære da han flader ud i sofaen og putter med Johnny, Albert og Frida.

Chefen(=Mellemsønnen) holder *fri* og bruger kun muskler og adlyder - for en gangs skyld - Storebror uden vrøvl. Er glad for IKKE at være 'in charge' - hvad han jo er dagligt. Han siger han glæder sig mere nu til næste weekend, fordi det er rart at være sammen allesammen igen. Især med brødrene som han jo ikke er sammen med som da de alle boede hjemme. Næste weekend er vi forhåbentlig *ved vejs ende* - i forhold til dette hus.

SiffeSelv? - ja hun sørger mest for ikke at gå i vejen, har brænde med og tænder op i brændeovn så der er lidt varme. Ellers sætter hun sig på den eneste tilbageværende stol foran brændeovnen og STRIKKER (har været smart at medbringe GAAA(Great American Aran Afgahan), snakker i telefon med 'gamle' veninder og får tilført lækker energi af sønnernes rumsteren på førstesalen.
Hun flytter osse bunker og smider ud, men falder ofte i staver over en børnetegning, et brev fra en af drengene - bare sådan en lille note der slutter med "Jeg elsker dig mor" - Jeg har gemt det hele og har svært ved at smide ud. Men nu er det gemt i hjertets kæmpestore arkiv, hvor der endnu er masser af ledig lagerplads.
Teenageren siger: "Mor jeg er så glad for at kunne bo i Annekset" - Så er det jeg bliver glad for at ha' stået fast på han kan og SKAL være der. Vi skal bare flytte mit staffeli og andre malergrejer ud på terrassen. Og så er hans værelse klart - med computer, TV og DVD. Nemt og enkelt. Jeg kan mærke den *gode* Morfølelse komme frem igen. Og det er fryd! Det har ikke været rart at mærke ikke at orke sine børn!

Formummet? ... eller Fremmedfjendsk?

Jeg så tilfældigvis TV da de 2 kvinder blev interviewet. Hustruer til de mistænkte i mordplaner på Muhammed Tegneren fra JP.

Det var skræmmende at høre dem udtale sig på perfekt dansk, formummet til ukendelighed.

Det affødte i dag en god snak med Chefen (=mellemsønnen). Midt i samtalen siger Chefen: "- jeg tror sørme jeg har fået Pia Kjærsgård i telefonen? "

Og måske lød det sådan. Men jeg har svært ved at forlige mig med ikke at kunne aflæse folks ansigter og kroppe når de taler. Meget at konteksten er jo skjult i tonefald - jo det ku jeg høre - men mimik, kropssprog, attitude og mundbevægelser - alt det er skjult. I princippet kan de jo række tunge af mig ; måske siger det mere om mig end om dem. Men Chefen ord kom, da jeg sagde at jeg havde svært ved hvis kvinder i en sådan klædedragt skulle undervise mine (børne)børn i skolen - hvis jeg skulle plejes af sygeplejerske i sådanne gevandter osv
Nu må jeg tilstå - jeg VED ikke om disse kvinder i disse dragter arbejder ude i samfundet. Men mine grænser bliver 'berørt'.

Det er nu svært at beskrive hvad jeg føler. Angst for at virke fremmedhadsk? - Det er jeg slet ikke (mumler jeg beskæmmet - hva nu hvis jeg var? - hva så?). Men jeg kan mærke mine grænser bliver berørt. Og jeg har arbjedet indenfor feltet i 6 år - og NYDT det 'fremmede'.
Netop igennem de sidste 3 år har det været vigtigt for mig at kunne aflæse de mennesker der er overfor mig - at bruge synet som støtte for hørelse og følelser i kommunikationen. Jeg ville ha været skrækslagen hvis en burkaklædt kvinde havde mødt mig. Jeg er fuld af respekt for andres religion OG kultur - og det ER slet ikke det samme. Men hele min baggrund - pæredansk - så er jeg vokset op med at ku' SE mennesker, og få hjælp den vej til at afkode deres 'talte besked'. Og netop dansk sprog er så dobbelttydigt at det er svært at lære og forstå for ikke-danskere. Tænk på de hørehæmmede der er afhængig af mundaflæsning!


Nå nu har jeg nok generet nogen - men fået lidt mere klarhed over mine egne grænser.