torsdag den 1. juli 2010

HÆRVÆRK

lasse havemanden

YngsteSønnen træder i karakter som Havemand.

havemanden

Halvvejs gennem Pilen i Mosen.

hasselskoven

Så står Hasselskoven for tur. Udtynding – beskææring.

Jeg gruer – min tryghed trues!

Men jeg er glad for at få det gjort – jo mere lys kommer ind på Planeten. Alt det døde og mørke skæres væk så nyt liv kan træde i stedet.

En god metafor for mig ;-) og mit Liv Nu.

Måske kan jeg  også skabe et nyt UDSYN?

Det er på tide at vende 180 grader – et nyt perspektiv – ----

tirsdag den 29. juni 2010

Kattefødsel midt i VM……………

Godt det var en kedelig kamp :-) Japan - Paraguai

fødestuen

Hele dagen har Miss Dolly fulgt mig. Den sædvanlige rappenskralderi er blevet afløst af kælen hunkat. Og så ved jeg hvad der er ved at ske.

KILLINGE-TILSYNEKOMST!

Jeg fandt kassen frem lagde en pude i, men det synes Donnaen ikke om. Bliver mere påtrængende – Jamen så fat det dog Kone.

Efter et par forsøøg blev vi enige om at jeg skulle sidde i Strikkestolen, Kassen stå ved siden af og der skulle et tæppe over.

Så der hoppede hun op skrabede lidt og faldt til ro, mens VM startede. Jeg strikkede og kiggede lidt til hende og lidt til kampen.

dolly foeder

Så ringer Veninden og mens vi snakker kommer 2 små killinger til verden – uden et kny fra Dolly.

Hun er stadig stor så jeg tror der kommer flere! – men lige nu - pause.

Så jeg fik set Straffespark-konkurencen.

TAK Dolly – du er nu en kær kat.

Kat i fad….

gustav i fad

Gustav har fundet et nyt YndlingSted …………..her tilbragte han det meste af dagen igår ;-)

mandag den 28. juni 2010

Promenaden

promenaden

… af Hanne Falkenberg strikket færdig.

Mon Monterings-Åge kommer forbi snart?

søndag den 27. juni 2010

HAPPY-WEEK

Happyweek

Denne uge har budt på  meget male-sjov. Mixed Media og ætsninger.

Samt færdiggørelse af Promenaden fra Hanne Falkenberg. Nu skal den bare lige monteres, vaskes og tørres. Pudsigt nok var der fejl. Men de kan ikke ses – og jeg orker at leve videre med den viden ;-)

Ugens bedste var nu alligevel Mellem-Sønnens uanmeldte cykelbesøg Skt. Hans aften.

Det kan gerne gentages ;-)

Medicin-afvænning:

Nu har jeg så smidt endnu et præparat helt og aldeles.

Det er nu slut med LYRICA – mod angst.

Mens jeg alligevel døjede med eftervirkninger af sidste *trappetrin* kunne jeg ligeså godt tage næste skridt med. Måske lidt vel over modigt, men jeg er så træt af *side-virkningerne* af medicinen så NU skulle det bare være.

Hvordan er det så gået?

  • Humøret sank en eller to etager – men er vist ved at stabilisere sig. Og ikke på kælderniveau ….
  • Drømmene er IKKE vendt tilbage
  • Angsten ej heller – og dog  jo, men jeg kender den nu  og kan tænke – det er BARE angst – og stoppe op og mærke efter
  • Stadig træt, men sover nuu kun 8 timer.
  • Min INDRE KRITIKER brøler en del højere end normalt, men jeg forsøger at leve med ham/hende.
  • Samtidig kan jeg FORHOLDE mig til mit liv. Deltage en anelse mere aktivt med frie valg til en vis grad –  Babysteps er nu bare OK.

Det som jeg vel mærker mest er det manglende SELVVÆRD.

Hvordan genskaber man det?

- og kan man det?

Den der dybe inderste følelse af at være OK

Fuld af medicin døser jeg bare og mærker livet gennem en vatvæg. Uden medicin mærker jeg livet.

Jeg må acceptere at være *faldet i søvn* for 5 år siden for at *vågne* nu og finde ud af at acceptere de forandringer der er sket i mit liv.

Jeg kunne IKKE - og ville heller ikke - ha undværet medicinen. Uden den var jeg ikke i live i dag.

Nok for idag -

torsdag den 24. juni 2010

SIFFE-SERVICE

Gratis musik til låns og genlån og genlån

og……

Smart af Bibliotekerne at servicere os dovne lånere på denne måde.

Så godt som nye cd’er kan downloades og høres med det samme. Efter een tid kan de så ikke høres mere men kan jo så bare genlånes og genlånes og …..

Jeg er typen der – ufrivilligt ganske vist – egenhændigt har betalt for Holbæks *nye* bibliotek pga  manglende aflevering til tiden.

Det sker ikke mere.

Undskyld ;-)

Tralalaaaa ...musik til opvask .. husk at vrikke til ;-)

Skt. HANS-aften…

anderscykelrytter

Heksen *fløj* herud på en lånt racercykel ;-)

Dejlig surprise for Mutti.

UFO – på PROMENADE……….

Endnu en GAMMEL ufo er fundet frem. Fra forår 2008 tror jeg, omkring flytningen til Planeten.promenadeUFO

Hanne Falkenberg’s Promenade i tomatrød mm. Pludselig – på den sidste vinge – løb garnet ud. Om der ikke vaar mere eller det var tabt vides ikke. Men det var i depressionernes tidsalder – så Promenaden forvandledes til en UFO.

Så fredag den 18.6.2010 ringede jeg til Sommerfuglen i Kbh. hvorfra kit’et kom og ville købe ligdt ekstra garn så det kunne blive færdigt. LØRDAG d 19.6.2010 lå ekstra nøgle i postkassen.

Se DET er SERVICE! – både fra butik og designer.

Nu er den så igang igen. Kun ret, glade farver, en ren PROMENADE – tur.

mandag den 21. juni 2010

HAPPY-WEEK:

Happy-week

Øverst -

SuperKarla’s Ønskekappe/sjal. På et tidspunkt en KAL hos webstrikkerne – selve sjalet belev hurtigt færdigt. Men KANTEN…………. den kunne jeg simpelthen IKKE finde ud af … så den overgik til en længe henlagt UFO ………. vi taler mindst 2 år. Så fandt jeg den frem igen og fandt ud af kanten ….. sådan! Nu er den færdig og ses i midten.

Derefter nyt på pindene – inspiration fra en STRIK-INN hos Dorthe i Snertinge. Et stort SKYGGESJAL – ja nu må vi se hvor stort det bliver ;-) - udelukkende TV-strik. Strikkes i Kauni fra lageret – noget af det kan ses andetsteds på billedet – en skuffefuld Kauni … een af mange ;-)

Ugen har øsse budt på en masse Mixed Media – leg. Sjovt.

Haven har budt på lidt fugle-nydning og udendørs-VM set på den Blærbare.

I dag byder på bilafhentning i købstaden og derefter –måske – en tur i Ikea. Efter kasser til dimser og dutter. Hvis ellers humøret holder – jeg tror jeg må forbi SKATTEMOR igen idag.

DAGENS Kim Larsen - Kom igen [live @ Dronning Margrethe 70 år] [HQ]

mandag den 14. juni 2010

SIFFESERVICE – VM:

AsamoahGyan

Billede lånt fra TV2 – viser Ghana’s straffesparksskytte  Asamoah Gyan der sikrede Ghana en 1-0 sejr over Serbien: Ja jeg nyder altså VM.

Hvis nogle er begyndt at trættes over al den VM-fodbold i TV er her en række tips til at kunne nyde kampene ;-)

Læs bare videre hos

 

PETUNIA

 

søndag den 13. juni 2010

SIFFE-SERVICE:

workshop_422

Nu kan de osse følges på FACEBOOK – mange gode tilbud. En god og hurtig Internetbutik med kunstartikler.

Så meget for VANEDANNELSE:

Hvor er det svært!

Lige nu står der tre skåle med salat i køleskab – en med broccolli, een med marinerede røde bønner og een med ærter og majs.

Så man skulle mene det var ligetil at fylde tallerknen med sund mad – som beskrevet her. '

Men de 3 skåle er ikke meget væærd. De er lige til at fodre komposten med. De har stået 1 uge på køl og ser triste og sure ud.

HVORFOR SÅ DET?

Fordi det er SVÆRT at holde FOKUS. Jeg ved det er en undskyldning. Men ellers har jeg ingen forklaring.

En HVERDAG er fyldt med alverdens små gøremål  der med tiden udvikler sig til vaner. Mange af mine gøremål er efter 5 års uvirksomhed mentalt nærmest afvænnet – helt ned til den daglige tandbørstning, som nu dog er en vane igen. Men også at stå op, tage tøje på, creme på huden, tøjvask, hårvask, indkøb, oprydning, betale regninger, sport osv.

Alt det jeg lissom bare gjorde med venstre hånd mens jeg  ellers levede mit liv med arbejde og børn og fritid. Det bruger jeg nu megen enrgi på atter skal blive til VANER.

Samtidig skal jeg ændre nogle af de GAMLE (USUNDE) VANER til GODE SUNDE VANER.

HVOR STARTER MAN?

Jeg tror jeg er begyndt lidt over det hele.

En gammel viden dukker svagt ffrem fra tågerne, en form for 4-trinsraket om bevidsthed?, vaner?, læring? – jeg husker ikke hvor den stammer fra - her beskrevet med mine ord:

1. Det man ikke *ved* gør man ikke

2. Det man *ved* men endnu ikke gør

3. Det man *ved* og gør men skal tænke over

4. Det man *ved* og gør uden at tænke

Jeg tænker jeg er startet på trin 2 og endnu er der på flere områder. Og så cykler jeg frem og tilbage mellem 2, 3 og 4. Det er nu en fed fornemmelse når jeg kan erkende – bagud – at nu er der endnu en VANE forankret på trin 4.

F.eks. min ugentlige tur til svømmehallen. Som jeg pluslig *huskede* i fredags, I form af – det plejer jeg jo at gøre. Her på Planeten er PLEJER nemlig et velkomment ord – endnu.

Impulsivitet går ikke godt i spænd med PTSD.

Nu vil jeg gå ud og rydde køleskabet for sure salater i den bevidsthed at jeg er GODT på vej i min VANEDANNELSES-PROJEKT!

HAPPY-WEEK

Happy-week skulle gerne udkomme hver søndag. Med billeder af – nogle – af  UGENS GLÆDER.

Denne uges HAPPYNESS – øverst fra venstre:Happyweek

Masser af hæklede Oldemors-firkanter til et stort tæppe. Hæklet i Fabel – Garnstudio’s strømpegarn. Bliver meget smukke.

Havens gule flor er afblomstret. Tilbage er Mælkebøtternes skulpturelle frøstande. Jeg elsker dem ;-)

Jeg fik afleveret Vesten til Svigerdatteren. Et strikkekit fra MARKNO. Sjalsnålen er hjemmelavet af linfjordsdriv*tømmer* og en turkis fra Indien, Hjembragt af min mand for mange år siden. Svigerdatteren blev rigtig glad. ( Hun kommer fra Thisted – lige nordenfjords.)

Så har jeg malet hver dag. Eller tegnet. Eller lavet collage. Eller ….. Brugt mange farve. Forsøgt at forblive i livets lyse sider. Jeg nyder PROCESSEN. Men HADER produktet.

Et billede der ikke er med er af Moster. Hun fejrede sin 70-års dag i denne uge. Jeg ved ikke om hun vil afbildes her – så jeg nøjes med et stort

 

TILLYKKE

lørdag den 12. juni 2010

Mandagstema: Have

hage mandagstema

Der er en HAGE ved alt … tænkte jeg da jeg først læste ugens MANDAGSTEMA – HAGE.

Måtte lige tygge lidt inden det gik op for mig at detselvfølgelig var HAVE – der mentes.

Så meget for mit kendskab til vort brodersprog ;-)

Se andre tolkninger her.

Jeg elsker MÆLKEBØTTER – og har mange af dem.

De er såå smukke på hver een tid.

Hvidtjørnen er også smuk – ude i haven – indenfor lugter den ilde.

Og solens lys gennem bladhænget….. taler vist for sig selv.

Desværre kan jeg ikke afbilde GØGENS kuk…….

men det må fuglekassen syymbolisere.

SIFFE-SERVICE: En lille lækker sag…..

Ja det ER jo IKKE mig, men denne her:minimus

En lille handy MUS til den bærbare.

Ledningen ruller sig op når den ikke bruges,

men *hænger* stadig fast i maskinen så de ikke bli’r væk fra hinanden.

minimus2

Den er købt for en 50’er i TIGER’en.

Kan anbefales til andre der ikke ynder den der *pegeplade* ;-)

lørdag den 5. juni 2010

Gode Naboer ;-)

 fuglehuset Her bor Hr og Fru Smutte - gaerdesmuutebo

- de har travlt i disse dage ;-)'

Jeg tror det er en StorFamilie

De bor lige uden for mit vindue -

så jeg kan se dem lande.

torsdag den 3. juni 2010

My left hand…

Min højre arm har styringsbesvær. Jeg har svært ved at skrive, jeg skal koncentrere mig helt utroligt og alligevel tager det megatid at sætte min underskrift f.eks. Desuden kommer der nogle spjæt der sætter mærkelige spor.

Steen min psykiater mener ikke det er medicinbivirkninger. Og jeg “glemte” at spørge lægen i mandags.

Så nu bruger jeg venstre hånd mere og mere, til tandbørstning, skrue skruer i,  og lignende.

writing with left hand

Og nu er tiden kommet til at øve “håndskrivning” med venstre hånd.

Da det samtidig er den højre hjernehalvdel der styrer den kreative del af een – ja så er det vel bare en fordel.

Og det kan jo ikke nytte noget at sætte sig ned og græde og spildt mælk vel?