Om medicinnedtrapning….

Hvis du er nødt til at gå gennem helvede, bliv ved med at gå.

Winston Churchill

Nu er jeg helt færdig med Mirtazapin…..

For 1 uge siden tog jeg sidste ½ dose til natten.

Denne uge har været i spændt venten på hvad der så ville ske - yderligere? Ville depressionen vende tilbage?

BOIING … og så var jeg i helvede igen?

Eller hvad kunne jeg forvente?

Hvad der skete er:

Jeg har sovet uroligt når jeg endelig faldt i søvn.

Jeg har tabt mig yderligere 1 kg

Min konstante sult er forsvundet

Jeg sover 8 timer mod tidligere 10-12

Jeg er mere klar i hovedet om dagen

I nat har jeg sovet godt – og ikke mindst DRØMT behageligt.

Generelt er jeg osse blevet mere realistisk i min tænkemåde… fornuften er ved at indtage sin vante plads … fx kan jeg besøge en GARNFORRETNING uden at købe garn! Stort fremskridt!

….

Hvad der skyldes ‘stop i medicin’ eller min ‘almindelige gradvise bedring’ – ja det ved jeg jo ikke – men rart er det i alt fald.'

Jeg ved godt at tilbagefald af depression først vil vise sig om 2-3 uger, men uroen for at den plusli sænker sit mørke over mig – ja den uro har jeg da pt konstant.

Min plan er at afvente stabilisering – tale med Steen min psykiater – og MÅSKE tage næste præparat-nedtrapning om et par måneder.

Det bliver så LYRICA – smukt navn til angstreducerende medicin ;-)

Bivirkningerne til dette smukke præparat er også øget appetit, – måske mister jeg helt appetitten efter medicinnedtrapningen ;-)

Samt visse ufrivillige rykkende bevægelser, Dem har jeg i højre hånd – især når jeg skriver på computeren – eller skriver i hånden. Som tidligere skrivelærer er håndskrift af stor betydning for mig. Især min egen. Nu ligner det fluelort – undskyld mit franske.

Svimmelhed og træthed kan osse tilskrives dette stof!

Jeg er glad for jeg – engang – i et andet liv ,-) - også var sygeplejerske. Jeg er vant til at planlægge og observere.

Det er en stor hjælp – både for at jeg tør og at jeg gør ;-)