Hvis du er nødt til at gå gennem helvede, bliv ved med at gå.
Winston Churchill
Nu er jeg helt færdig med Mirtazapin…..
For 1 uge siden tog jeg sidste ½ dose til natten.
Denne uge har været i spændt venten på hvad der så ville ske - yderligere? Ville depressionen vende tilbage?
BOIING … og så var jeg i helvede igen?
Eller hvad kunne jeg forvente?
Hvad der skete er:
Jeg har sovet uroligt når jeg endelig faldt i søvn.
Jeg har tabt mig yderligere 1 kg
Min konstante sult er forsvundet
Jeg sover 8 timer mod tidligere 10-12
Jeg er mere klar i hovedet om dagen
I nat har jeg sovet godt – og ikke mindst DRØMT behageligt.
Generelt er jeg osse blevet mere realistisk i min tænkemåde… fornuften er ved at indtage sin vante plads … fx kan jeg besøge en GARNFORRETNING uden at købe garn! Stort fremskridt!
….
Hvad der skyldes ‘stop i medicin’ eller min ‘almindelige gradvise bedring’ – ja det ved jeg jo ikke – men rart er det i alt fald.'
Jeg ved godt at tilbagefald af depression først vil vise sig om 2-3 uger, men uroen for at den plusli sænker sit mørke over mig – ja den uro har jeg da pt konstant.
Min plan er at afvente stabilisering – tale med Steen min psykiater – og MÅSKE tage næste præparat-nedtrapning om et par måneder.
Det bliver så LYRICA – smukt navn til angstreducerende medicin ;-)
Bivirkningerne til dette smukke præparat er også øget appetit, – måske mister jeg helt appetitten efter medicinnedtrapningen ;-)
Samt visse ufrivillige rykkende bevægelser, Dem har jeg i højre hånd – især når jeg skriver på computeren – eller skriver i hånden. Som tidligere skrivelærer er håndskrift af stor betydning for mig. Især min egen. Nu ligner det fluelort – undskyld mit franske.
Svimmelhed og træthed kan osse tilskrives dette stof!
Jeg er glad for jeg – engang – i et andet liv ,-) - også var sygeplejerske. Jeg er vant til at planlægge og observere.
Det er en stor hjælp – både for at jeg tør og at jeg gør ;-)
Hej Siffe.
SvarSletDu er en sej kvinde. Jeg tror på at du klarer dig uden den medicin.
Alene det at du er bevidst om dig selv er et stort skridt på vejen.
Godt gået!
Hvor er det dejligt at læse. Men den der med garnforretningen, den kan godt give anledning til en smule bekymring, men mon ikke du falder i igen.......... Det bliver spændende, hvordan det kommer til at gå på længere sigt, men mon ikke du klarer den i stiv arm.
SvarSletKære Anette Tak for din tillid - jeg krydser fingre og tager 1 dag ad gangen!
SvarSletKH Siffe
Kære Lene
SvarSletJaJeg tror nu ikke du har grund til stor bekymring - jeg regner med at den manglende garninvestering er rent forbigående ;-)
Men ellers har jeg RIGELIGT at tærre på
Tak for ordene
KH Siffe