| You Are 4: The Individualist |
![]() You're emotionally honest, real, and easily hurt.Totally expressive, others always know exactly how you feel. At Your Best: You are inspired, artistic, and introspective. You know what you're thinking, and you can communicate it well. At Your Worst: You are melancholy, alienated, and withdrawn. Your Fixation: Envy Your Primary Fear: To have no identity Your Primary Desire: To find yourself Other Number 4's: Alanis Morisette, Johnny Depp, J.D. Salinger, Jim Morrison, and Anne Rice. |
onsdag den 22. august 2007
Jamen en TEST kan man vel altid klemme ned ;-)
mandag den 20. august 2007
ØHHHHH.... er dette een STRIKKEBLOG???
..... JEPS - og det er det stadig - og der kommer snart nyt på strikkefronten.
Både WIPS'er(Works-In-Progress) eller UFO'er(U-Færdige-Opgaver).
..........................
Lige nu er det alt det andet der fylder.
For det er osse en blog om livet i al almindelighed.
På godt og mindre godt.
Jeg går ikke ind for ynk - og håber ikke det opleves sådan, som ynk altså.
Men i Mørketider er det svært at holde den lyse tone.
Selvom det dog er den tone der passer mig bedst.
......................
Det ER svært at vurdere hvad der kan/skal skrives om her.
Men når jeg læser mine sider igennem - dem der er skrevet for længe siden - hjælper det mig til at fastholde virkeligheden, som jeg oplever den.
En dokumentation på livet - MIT LIV.
Og det er rart.
.......................
Når jeg læser andre blogge fremstår livet så lyst.
Fuld af færdigt strik, WIPS'er elller UFO'er.
Fuld af flotte havebilleder og lækre madretter tilberedt nemt.
Fuld af orden og genial indretning.
Fuld af overskud i hverdagen.
Jeg synes det er svært at fastholde (selvom jeg gerne ville) og har valgt også at beskrive de mindre lyse sider.
Det giver luft.
Det mindsker min isolation.
At skrive uden at kende målgruppen.
Uden at vide hvem der læser. OM der læses -
(men det kan jeg jo se på tælleren ;-) - i det mindste at min blog besøges)
....................
Uden det ene fremstår det andet ikke.
Intet lys uden mørke.
Ingen dag uden nat.
Stilledage i .....
.....Holbæk.
Planeten er stadig i kredsløb, men er pt på bagsiden af solen.
Dukker dog frem igen med tiden. ;-)
Det er jo det kredsløb er til for.
Bruger tiden til lade tankerne flyde.
Til en Lillebror fra Grønland der sender Moskusokseuld til SiffeSneglenSelv.
Til Veninden der drysser ind og hiver Sneglen ud.
Til Svigermor der holder telefonkontakten vedlige.
Til Nevøer der vedligeholder domænenavne.
Til ........
Det er glade, kærlige og taknemmelige tanker.
De skyggefulde tanker sendes retur, sågodt det nu lader sig gøre.
Men jeg har øvelsen ;-)
lørdag den 18. august 2007
Dagen derpå ...
... er jeg ganske tom. En tur til København med Snak er ganske udtømmende. Energiafladende - men også opfyldende.
Man kan sige at 'stikket er sat i' og jeg pt. er til opladning.
Samt lidt GarnNydning med et par pinde.
Eller en enkelt Hæklenål. For at få et par striber mere på Bølgetæppet.
Selvom der er meget andet der kalder på opmærksomhed.
Vil jeg lukke ørerne og genoplade i sofaen.
Uden samvittigheden nager.
Uden at lytte til græsset kalden.
Uden at lade mig forstyrre af 'vindheksene' på gulvet.
Hav en god lørdag - vi høres ved i morgen.....
Op i lyset....
.... min TickerTæller - der har gemt sig i bunden af skærmen er nu flyttet op i lyset.
Nej der var ingen SNEGL - men Skildpadden er valgt pga dens klogskab og sneglefart. Og den medbringer jo også eget hus til stille eftertanke.
Målet er 20 kg tabt. Tiden er underordnet.
Nej der var ingen SNEGL - men Skildpadden er valgt pga dens klogskab og sneglefart. Og den medbringer jo også eget hus til stille eftertanke.
Målet er 20 kg tabt. Tiden er underordnet.
fredag den 17. august 2007
Hvis der stod en container....
..... var jeg parat til at smide ALT ud (altså undtagen GARN, KRIMIER, HAVEBØGER og .......) .............. men nu står der bare en 10 år gammel Suzuki Alto ... så Planeten udryddes endnu ikke.
Men kender I følelsen? .... det skal ske NU!!!!
Pludselig er alle mine før så uundværlige TING - helt meningsløse. Jeg er parat til at pakke rygsækken og tage på Næsset. Beslutningen er taget og så skal det ske.
På min Caminotur for 2 år siden var jeg i stand til at klare mig med under 10 kg bagage incl. sovepose, underlag og 2 liter vand.
Ja jeg længes ligefrem efter enkelheden (ikke at jeg forventer det forbliver sådan. Men manglende plads vil begrænse ophobningen.)
Alle de andre gange jeg er flyttet har jeg været fuld af andet. Samt alt for bundet af fortiden til at kunne give slip på minderne. At bære minder med sig i form af TING er alt for besværligt og HELT unødvendigt. Jeg har tænkt det før, men aldrig kunnet praktisere det. Jeg håber jeg kan nu;-)
Men kender I følelsen? .... det skal ske NU!!!!
Pludselig er alle mine før så uundværlige TING - helt meningsløse. Jeg er parat til at pakke rygsækken og tage på Næsset. Beslutningen er taget og så skal det ske.
På min Caminotur for 2 år siden var jeg i stand til at klare mig med under 10 kg bagage incl. sovepose, underlag og 2 liter vand.
Ja jeg længes ligefrem efter enkelheden (ikke at jeg forventer det forbliver sådan. Men manglende plads vil begrænse ophobningen.)
Alle de andre gange jeg er flyttet har jeg været fuld af andet. Samt alt for bundet af fortiden til at kunne give slip på minderne. At bære minder med sig i form af TING er alt for besværligt og HELT unødvendigt. Jeg har tænkt det før, men aldrig kunnet praktisere det. Jeg håber jeg kan nu;-)
Det går efter Planen.............
Efter en nat med endnu en gang mareridt da først søvnen indfandt sig. (ØV det er surt og skræmmende), kom jeg afsted til Snak i København. Traumecentret er flyttet til HCØrstedsvej og jeg tog afsted i bil. For første gang. Udstyret med Krak og god tid. Solrig morgenstund her i byen. I Ballerup åbnede skyerne sig og et Atlanterhav blev smidt ud over os bilister på motorvejen. Jamen det FØLTES altså sådan! Gad vide hvad han var så sur over deroppe?
Kørte galt kun een gang. Lukkede øjnene og tænkte *Nu kører jeg efter sjælen* og efter et par sving var jeg pludselig på rette vej. Og med eet var jeg der. Og der var en Parkering. Så jeg endte med at være i god tid.
Noget nyt var at jeg kunne snakke med de mennesker jeg mødte. De er stadig midt i flytterod - helt almindeligt i orginisationen, men træls alligevel.
Der var noget *Borte-med-blæsten* over trappen i palæet på Dag Hamarskjölds Allé. Det er der ikke i DR's gamle lokaler.
Min *gamle* psykolog var mødt på job efter lang tids sygefravær. Det trak vand at møde hende igen. Vi har tilbragt mange timer sammen, hvor hun har udredt mine snørklede sammenfiltrede tankegange. Hun ser hamrende godt ud og med smittende humør. Og havde haft god gavn af mine strikkede Huer. Nu sender jeg hende et par RØDE sokker og et par håndledsvarmere.
Efter Snakken krydsede jeg trafikken for at udforske en lille sød strikkeforretning der havde ferie sidst jeg var der. Nu var den lukket og overgår til Netbutik. Surt - jeg havde ellers lige spottet 40 kr i hjørnet af pungen. Det kunne vel ha rakt til et enkelt eller 2 nøgle garn - måske et tilbud? Men det var ikke min tur i dag. For at de der mønter ikke skulle brænde hul i pungen blev de på hjemturen vekslet med en enkelt burger og en Sunday ice med KARAMELSOVS. (Ja jeg VED godt alt det der med ernæring, kalorier og procenter ... men indimellem altså er det bare .....Uhmmmm. )
Hjemme igen blev Teenageren presset med over på Næsset for at se om *mit* sommerhus havde det godt. Teenagerhumør er som dansk sommervejr. Det ene øjeblik skinner solen, næste øjeblik er der torden og lyn. Så turen blev ikke så lang eller rolig, men kort og lunefuld. Men jeg så da mit hus. Teenageren stormede rundt om det og råbte: "MOR - så kører vi!!!" Jeg lyttede til træsusen, spiste brombær og slentrede mens jeg snusede landluften og hørte stilheden. Men det er slet ikke sjovt med sur Teenager i området. Så foretrækker jeg nu dræbersnegle!
Hjemturen blev nu rar nok(underligt nok?) Og vel hjemme gik vi i kælderen og rydtede 3 sække tøj ud. Han fik de håndklæder, lagener mm han ville ha, resten blev kasseret. I mit nye hjem kan der ikke være meget og jeg har jo ikke brug for 30 håndklæder og 10 lagener. Så ud med det. Han har det svært med jeg siger han nu må klare sig selv. Du har bare et værelse her, jeg har et værelse her og så har vi 2 fælles stuer. Er du ikke tilfreds - jamen, så flytter du bare! Jeg foreslog vi lavede en strikkekonkurrence om reglerne i vores fællesrum. Han synes nu mere om en rask slåskamp ;-). Så endnu står vi lige.
Det er stadig første runde af sortering. Jeg er sikker på at der kommer flere runder. Nu har jeg afhændet min seng til den ældste søn og jeg er sikker på han gerne vil aftage mere. Hvis jeg overtager *mit* sommerhus - er der møbler som passer til. Og jeg vil give slip på en masse samtidig med at jeg slipper *gamle møbler med indbyggede minder*.
Bliver det et andet sommerhus så må jeg jo se hvad der er.
Jeg tror der kan gå en sport i at sortere og rydde ud.
PS Teenageren kom drønene ned i kælder efter at være udvandret med rent tøj lagt sammen. I hånden medbragte han et par joggingbukser. Grå med et svagt LYSERØDT skær. Efter en tordenbyge fuld af forargelse fra hans side - som om jeg havde vasket og FARVET hans og KÆRESTENS YNDLINGSbukser med VILJE - kunne jeg kort meddele Teenageren "at når nu han var at betragte som flyttet hjemmefra - selvom det bli'r mig der med tiden forlader denne Planet - ja så var det msåske på tide han selv vaskede alt sit tøj". Hvorfter jeg kun så det hvide af hans øjne, samt hans ryg på vej op ad trappen. Jeg tror virkeligheden er ved at ramme ham. (Jaja jeg skal passe på han ikke blir slået ud. Men VÆKKES skal han jo)
Han er også blevet gjort opmærksom på at der er noget der hedder forsikring - når man er blevet 18 og IKKE dækkes af moderens. Samt at Telefonregningen overgår til ham selv når han får job. Eller senest til Oktobermåned.
Kørte galt kun een gang. Lukkede øjnene og tænkte *Nu kører jeg efter sjælen* og efter et par sving var jeg pludselig på rette vej. Og med eet var jeg der. Og der var en Parkering. Så jeg endte med at være i god tid.
Noget nyt var at jeg kunne snakke med de mennesker jeg mødte. De er stadig midt i flytterod - helt almindeligt i orginisationen, men træls alligevel.
Der var noget *Borte-med-blæsten* over trappen i palæet på Dag Hamarskjölds Allé. Det er der ikke i DR's gamle lokaler.
Min *gamle* psykolog var mødt på job efter lang tids sygefravær. Det trak vand at møde hende igen. Vi har tilbragt mange timer sammen, hvor hun har udredt mine snørklede sammenfiltrede tankegange. Hun ser hamrende godt ud og med smittende humør. Og havde haft god gavn af mine strikkede Huer. Nu sender jeg hende et par RØDE sokker og et par håndledsvarmere.
Efter Snakken krydsede jeg trafikken for at udforske en lille sød strikkeforretning der havde ferie sidst jeg var der. Nu var den lukket og overgår til Netbutik. Surt - jeg havde ellers lige spottet 40 kr i hjørnet af pungen. Det kunne vel ha rakt til et enkelt eller 2 nøgle garn - måske et tilbud? Men det var ikke min tur i dag. For at de der mønter ikke skulle brænde hul i pungen blev de på hjemturen vekslet med en enkelt burger og en Sunday ice med KARAMELSOVS. (Ja jeg VED godt alt det der med ernæring, kalorier og procenter ... men indimellem altså er det bare .....Uhmmmm. )
Hjemme igen blev Teenageren presset med over på Næsset for at se om *mit* sommerhus havde det godt. Teenagerhumør er som dansk sommervejr. Det ene øjeblik skinner solen, næste øjeblik er der torden og lyn. Så turen blev ikke så lang eller rolig, men kort og lunefuld. Men jeg så da mit hus. Teenageren stormede rundt om det og råbte: "MOR - så kører vi!!!" Jeg lyttede til træsusen, spiste brombær og slentrede mens jeg snusede landluften og hørte stilheden. Men det er slet ikke sjovt med sur Teenager i området. Så foretrækker jeg nu dræbersnegle!
Hjemturen blev nu rar nok(underligt nok?) Og vel hjemme gik vi i kælderen og rydtede 3 sække tøj ud. Han fik de håndklæder, lagener mm han ville ha, resten blev kasseret. I mit nye hjem kan der ikke være meget og jeg har jo ikke brug for 30 håndklæder og 10 lagener. Så ud med det. Han har det svært med jeg siger han nu må klare sig selv. Du har bare et værelse her, jeg har et værelse her og så har vi 2 fælles stuer. Er du ikke tilfreds - jamen, så flytter du bare! Jeg foreslog vi lavede en strikkekonkurrence om reglerne i vores fællesrum. Han synes nu mere om en rask slåskamp ;-). Så endnu står vi lige.
Det er stadig første runde af sortering. Jeg er sikker på at der kommer flere runder. Nu har jeg afhændet min seng til den ældste søn og jeg er sikker på han gerne vil aftage mere. Hvis jeg overtager *mit* sommerhus - er der møbler som passer til. Og jeg vil give slip på en masse samtidig med at jeg slipper *gamle møbler med indbyggede minder*.
Bliver det et andet sommerhus så må jeg jo se hvad der er.
Jeg tror der kan gå en sport i at sortere og rydde ud.
PS Teenageren kom drønene ned i kælder efter at være udvandret med rent tøj lagt sammen. I hånden medbragte han et par joggingbukser. Grå med et svagt LYSERØDT skær. Efter en tordenbyge fuld af forargelse fra hans side - som om jeg havde vasket og FARVET hans og KÆRESTENS YNDLINGSbukser med VILJE - kunne jeg kort meddele Teenageren "at når nu han var at betragte som flyttet hjemmefra - selvom det bli'r mig der med tiden forlader denne Planet - ja så var det msåske på tide han selv vaskede alt sit tøj". Hvorfter jeg kun så det hvide af hans øjne, samt hans ryg på vej op ad trappen. Jeg tror virkeligheden er ved at ramme ham. (Jaja jeg skal passe på han ikke blir slået ud. Men VÆKKES skal han jo)
Han er også blevet gjort opmærksom på at der er noget der hedder forsikring - når man er blevet 18 og IKKE dækkes af moderens. Samt at Telefonregningen overgår til ham selv når han får job. Eller senest til Oktobermåned.
torsdag den 16. august 2007
ÅNDELØS.....
.... i morges var Veninden og jeg ude og se inde i *mit* sommerhus. Sammen med en solariebrun ejendomsmægler.
Uhmmmm sikken dog et dejligt sted.
Jov da der skal da laves noget før det virker som helårsbeboelse. Men et overkommeligt projekt. (Er det nu jeg skal stoppe op og finde ud af om jeg narrer mig selv?)
Veninden er god. Hun er praktisk. Hun er kritisk. Hun er handywoman. Og ... ikke mindst .... hun kender SiffeSelv. Og lader sig ikke narre.
Nu tænker jeg .... overvejer det ... men kan godt se mig bo der. (Trods Dræbersnegle!) (Panik, Panik .... tænk hvis nogen køber det før mig?) (Tanken melder sig selvom jeg ved at så er der et andet godt sted til mig).
Uhmmmm sikken dog et dejligt sted.
Jov da der skal da laves noget før det virker som helårsbeboelse. Men et overkommeligt projekt. (Er det nu jeg skal stoppe op og finde ud af om jeg narrer mig selv?)
Veninden er god. Hun er praktisk. Hun er kritisk. Hun er handywoman. Og ... ikke mindst .... hun kender SiffeSelv. Og lader sig ikke narre.
Nu tænker jeg .... overvejer det ... men kan godt se mig bo der. (Trods Dræbersnegle!) (Panik, Panik .... tænk hvis nogen køber det før mig?) (Tanken melder sig selvom jeg ved at så er der et andet godt sted til mig).
onsdag den 15. august 2007
Det har været fyldte dage - Bankbesøg, Pensionskassesnak, Fagforening, ........ Det er på tide at få tømmerne i hånden og få kontrollen tilbage igen.
Livet stopper bare ikke ved PRUHHHH
.... (eller hvad man nu siger til en hest)
Det har været utroligt positivt. Mine idéer vækker ikke undren eller afslag rundt omkring. Men bare positive tilbagemeldinger. Min reaktion er stadig tyndhudet og sårbar. Og efter besøg og snakke er jeg som en flad flue i en vindueskarm.
Så søges der tilflugt i sofaen med strikketøj og film. Samt en ekstra *Morfar* i køjen.
Jo det går da.
I morgen har jeg så aftale på en ny adresse. Mhp beskuelse af mit nye hjem. Endnu engang er jeg glad for mit *gamle* hus - der giver mig mange muligheder pga lånesituation. Ja - jeg føler mig heldig midt i alt.
De sidste 2 dage har jeg kredset om adressen. Med hver sin søn på slæb. Huset er mikroskopisk, gammelt, men rimeligt i stand. Grunden er enorm, nærmest det man kalder Parklignende.
Begge drengene sagde det samme da de så stedet. *Her kunne vi godt være vokset op!* * Mor, det er lige dig*
Nu mangler den sidste søn bare at sige god for stedet.
(Men ingen af dem skal jo med, så jeg kan jo i realiteten bare vælge selv.)
Der er sådan en fred og ro - samt en susen af trækroner.
Vi tog en rundtur i haven og fandt - Blommetræ, Hasselnødder, Brombær, Valnøddetræ - samt - desværre MASSER af DRÆBERSNEGLE.
Men er de ikke overalt? Kan jeg overhovedet finde et sted hvor de IKKE er?
Jeg må vel igang med saksen ufffff, men jeg har hørt de så dør hurtigt.
tirsdag den 14. august 2007
BloglinesNotifier...
.... må da lige se om den virker ;-)
Bloglines - hvor du kan overvåge de Blogs du følger med i - finder du HER.
Genialt.
Notifier - ligger nu i bunden af mit skærmbillede og skulle vist give mig et hint hvis der opdateres rundt omkring i Bloglivet.
BIG BROTHER IS WATCHING - SO BE CAREFULL ;-)
mandag den 13. august 2007
Genialt med det der IT - indernet
Som boligsøger er dette et scoop. Kvadratmeterpris.dk med indbygget kort over boliger til salg. Det scorer.
De MØRKE bær

I øjeblikket bugner haven af mørke bær.
Brombær og Blåbær, samt stadig enkelte Solbær.
Brombærrene er *gamle* og sætter mange bær. Ligeså med Solbærrene. Som nu er næsten færdige. Blåbærrene er sat i foråret og giver bær allerede. Dejlige store sunde blå bær. Jeg har blå bær hele sommeren. De indeholder alt det jeg har brug for. De er vidunderlige.
Nydes dagligt med en anelse (hmmmm) slankefløde på. Uhmmmmm
Midt i min Morgentudse.......
..... tænker jeg på nattens ord. De kan godt rumme en dag.
Citat: Ali Reza
* Jeg græd over at ha' mistet mine sko ....... indtil jeg så en mand uden fødder*
Citat: Ali Reza
* Jeg græd over at ha' mistet mine sko ....... indtil jeg så en mand uden fødder*
Når man ikke tør tænke ---- sene nattetanker!
Jamen det er her jeg har det bedst. Stilhed i huset og udenfor. Hundene sover. Medicinen virker/
Hele dagen holder jeg tankerne på afstand, undgår at føle, men lader det vokse indeni. Mærker det vokse. Alle de der negative tanker. Hvis jeg lytter til tankerne - begynder spiralen nedad. Derfor må sindet optages af billeder fra film i TV , lyde fra radio eller TV. Hænderne beskæftiges med strik. Det nyttige.
Endnu kan jeg ikke helt finde ud af at *holde-hus* - det havde jo ellers været ret praktisk.
Depressionen er klart aftagende. Men hold-da-op hvor er jeg tyndhudet og sårbar. Og det kan ikke mærkes når jeg er alene, derfor opretholder jeg ensomheden i huset. Her kommer ingen angstanfald forbi mere, kun søde veninder. Her er trygt.
Forsøger fastholde troen på at livet godt kan leves sådan. At dette også kan udvikle sig til livskvalitet. Anderledes ja - men alligevel en kvalitet.
Indimellem ønsker jeg at lukke øjnene - og når jeg så åbner dem igen har alt løst sig til det bedste.
Hvad det så end er?
Lige nu tænker jeg - det bedste er at flytte. Og IKKE at mærke presset og angsten for at klare dette store hus, klare opgaven med at sælge hus, finde andet sted at bo, pakke sammen. At det IKKE tager modet fra mig. At jeg OGSÅ kan klare det.
Når jeg åbner øjnene igen er huset tomt. Jeg bor et dejligt sted i naturen. Jeg kan overskue mit liv igen. Jeg kan rumme at være sammen med mine drenge. Jeg kan besøge familien igen. Måske kan jeg klare arbejde igen?
Måske er det forkert - at længes? I stedet for glæde sig over de små fremskridt? Men det gør jeg altså osse. Jeg ER bare en utålmodig sjæl. Jeg er vant til at ku klare mig selv. Være igang fra morgenstunden og langt ud på natten.
Måske skal jeg bare være glad for at jeg blev stoppet før noget mere alvorligt skete?
2-års dagen for *arbejdsulykken* nærmer sig. Jeg har ikke været på arbejdsmarkedet i 2 år. Lige nu eksisterer der ikke et arbejdsmarked for mig.
Om jeg skammer mig?
Næh ikke mere - jeg mærker helt klart at det kan jeg ikke. Jeg er blevet mere accepterende overfor mine egne begrænsninger. Alligevel er det een af tankerne der kan være svær at holde væk i løbet af dagen.
*Tag dig dog sammen**Kom dog i gang**Arbejd dig ud af det* osv osv osv
Om dagen er det svært at være glad, føle glæden. Den kommer langsomt i løbet af dagen. Klokken 14, klokken 16 eller som i dag klokken 17.38.
Igår var jeg til 60-års fødseldag. Hos svigeinden. Dejlige mennesker, men et ukendt sted. Det koster så idag. Ja da også igår inden jeg kommer afsted.
Jeg kan grine lidt af det - før har jeg alene - manøvreret 3 drenge - rene og nyvaskede - ud af huset - til tider til tiden - med overskud kommet afsted. Været væk hele dagen for at komme alene hjem igen - i gammel usikker bil eller med Falck. Og har holdt humøret højt.
Sikken dog en modsætning.
Ind imellem er det dog træls. Når folk siger. Jamen det er da alderen. Man kan ikke det samme som når man var ung. Jamen det ved jeg da godt. Men jeg tror nu ikke skiftet er så markant den 17,august 2005 - kl.14.15-14.50 - Ja da blev jeg så *gammel*. Det tror jeg altså ikke. Jeg mener osse jeg er i stand til at mærke selv. Mine indskrænkninger er andet og mere end aldersbetinget. Ellers var der jo ingen bedring i sigte vel?
Og det tror jeg altså stadig der er.
Citat: Ali Reza
*Jeg græd over at ha mistet mine sko ...... indtil jeg mødte en mand uden fødder.*
Hele dagen holder jeg tankerne på afstand, undgår at føle, men lader det vokse indeni. Mærker det vokse. Alle de der negative tanker. Hvis jeg lytter til tankerne - begynder spiralen nedad. Derfor må sindet optages af billeder fra film i TV , lyde fra radio eller TV. Hænderne beskæftiges med strik. Det nyttige.
Endnu kan jeg ikke helt finde ud af at *holde-hus* - det havde jo ellers været ret praktisk.
Depressionen er klart aftagende. Men hold-da-op hvor er jeg tyndhudet og sårbar. Og det kan ikke mærkes når jeg er alene, derfor opretholder jeg ensomheden i huset. Her kommer ingen angstanfald forbi mere, kun søde veninder. Her er trygt.
Forsøger fastholde troen på at livet godt kan leves sådan. At dette også kan udvikle sig til livskvalitet. Anderledes ja - men alligevel en kvalitet.
Indimellem ønsker jeg at lukke øjnene - og når jeg så åbner dem igen har alt løst sig til det bedste.
Hvad det så end er?
Lige nu tænker jeg - det bedste er at flytte. Og IKKE at mærke presset og angsten for at klare dette store hus, klare opgaven med at sælge hus, finde andet sted at bo, pakke sammen. At det IKKE tager modet fra mig. At jeg OGSÅ kan klare det.
Når jeg åbner øjnene igen er huset tomt. Jeg bor et dejligt sted i naturen. Jeg kan overskue mit liv igen. Jeg kan rumme at være sammen med mine drenge. Jeg kan besøge familien igen. Måske kan jeg klare arbejde igen?
Måske er det forkert - at længes? I stedet for glæde sig over de små fremskridt? Men det gør jeg altså osse. Jeg ER bare en utålmodig sjæl. Jeg er vant til at ku klare mig selv. Være igang fra morgenstunden og langt ud på natten.
Måske skal jeg bare være glad for at jeg blev stoppet før noget mere alvorligt skete?
2-års dagen for *arbejdsulykken* nærmer sig. Jeg har ikke været på arbejdsmarkedet i 2 år. Lige nu eksisterer der ikke et arbejdsmarked for mig.
Om jeg skammer mig?
Næh ikke mere - jeg mærker helt klart at det kan jeg ikke. Jeg er blevet mere accepterende overfor mine egne begrænsninger. Alligevel er det een af tankerne der kan være svær at holde væk i løbet af dagen.
*Tag dig dog sammen**Kom dog i gang**Arbejd dig ud af det* osv osv osv
Om dagen er det svært at være glad, føle glæden. Den kommer langsomt i løbet af dagen. Klokken 14, klokken 16 eller som i dag klokken 17.38.
Igår var jeg til 60-års fødseldag. Hos svigeinden. Dejlige mennesker, men et ukendt sted. Det koster så idag. Ja da også igår inden jeg kommer afsted.
Jeg kan grine lidt af det - før har jeg alene - manøvreret 3 drenge - rene og nyvaskede - ud af huset - til tider til tiden - med overskud kommet afsted. Været væk hele dagen for at komme alene hjem igen - i gammel usikker bil eller med Falck. Og har holdt humøret højt.
Sikken dog en modsætning.
Ind imellem er det dog træls. Når folk siger. Jamen det er da alderen. Man kan ikke det samme som når man var ung. Jamen det ved jeg da godt. Men jeg tror nu ikke skiftet er så markant den 17,august 2005 - kl.14.15-14.50 - Ja da blev jeg så *gammel*. Det tror jeg altså ikke. Jeg mener osse jeg er i stand til at mærke selv. Mine indskrænkninger er andet og mere end aldersbetinget. Ellers var der jo ingen bedring i sigte vel?
Og det tror jeg altså stadig der er.
Citat: Ali Reza
*Jeg græd over at ha mistet mine sko ...... indtil jeg mødte en mand uden fødder.*
søndag den 12. august 2007
Søndag med Errol Flynn og Robin Hood
Søndagsfilm på Tv minder mig og Skolebiografen i Hvidovre som teenager. Filemen var et højdepunkt. En af de første FARVEfilm - som det vel ses?Er han ikke dejlig ;-)
Der er nu noget ved de gamle film. Jamen jeg elsker da også de nyere udgaver af Robin Hood.
Men lyt til denne film, den musik og scenografien, de farver - det er bare det rene fantasiwonderland.
SUK
Tankevækkende.....? Utroligt.....?...og for groft!!!
Hvem mon foreslår dette?
Hvis ikke det var alvorligt ment var det til at grine af. Fantasien sætter da igang.
Lad det tale for sig selv
Klik HER
lørdag den 11. august 2007
Planer, Projekter
Nu er det tilladt at investere i større eller mindre Garnprojekt eller en anden Godbid - der lokker. Altså af den ikke spiselig art.
Dvs de første 5 kilo + lidt gram - er smidt rundt omkring her på Planeten og i Holbæks stræder. Og det fra den 5.7.07. Jeg er tilfreds. Ingen ekstra anstrengelser kun maden.
I min søgen efter trøjen fra Forbrydelsen faldt jeg indenfor hos Gudrun Sjodén. Der ville jeg gerne gå i reservat et par dage og tømme hylder eller hvad nu ..... lige mig.
Onsdag skulle Veninden til Berlin på MC'en
- sammen med vennerne.
Så lille Meta har været her siden tirsdag aften. Jeg har opgivet at tage billede af dem alle tre på tur - men her er eet af dele af de tre. De er ikke lige sådan at få samtidig.
Planen går stadig stille og roligt. Jeg pakker dagligt en pose - stor eller lille - til bortkørsel fra Planeten. Jeg kører ikke væk dagligt (endnu) - så nu er garagen snart fyldt igen. ..... og imens vokser græsset!
Mange af de bøger jeg har sat til salg erallerede blevet efterspurgt. Men det havde jeg af en eller anden grund IKKE taget med i mine beregninger. Der skal jo svares på emails, puttes i kuverter, modtages penge på den ene eller anden måde, postes på posthuset .... osv. Det har liiige sendt Sneglen på en ekstra tur rundt i Universet uden jordforbindelse.
Puuuuhaaa det er svært.
Så lige nu springes alle Pensummail's over - til besvarelse en anden dag. Måske er det nemmere bare at forære bøgerne væk!

Nå men lidt strikkerier bliver det da til. Senest en filtet Håndtaske. Den er OK. Men jeg er sjældent tilfreds med det jeg laver - hvis det da ikke lige er til en anden ;-)
Den er kun strikket i enkelt garn og er derfor blevet lidt *tynd*. Der "burde" et syet for i - men det kommer der ikke for det gider jeg ikke.
Der er også røget en del sokker af pindene. Foruden disse og et par med hulmønster. De røde er strikket således at de er ekstra tykke - selvom garnet er tyndt. De er også utrolig elastiske. Opskriften er fra "One Skein Wonders". En bog der absolut kan anbefales.
Desuden svæver der en del UFO omkring - mon ikke de vil lande på et tidspunkt så jeg kan få dem færdige? Et hæklet Bølgetæppe, et strikket Bølgesjal, et SiksakTørklæde, forskellige monteringsarbejder og en del Blok(eringer)! (Tjaa hvad hedder det i flertal?)
Dvs de første 5 kilo + lidt gram - er smidt rundt omkring her på Planeten og i Holbæks stræder. Og det fra den 5.7.07. Jeg er tilfreds. Ingen ekstra anstrengelser kun maden.
I min søgen efter trøjen fra Forbrydelsen faldt jeg indenfor hos Gudrun Sjodén. Der ville jeg gerne gå i reservat et par dage og tømme hylder eller hvad nu ..... lige mig.

Onsdag skulle Veninden til Berlin på MC'en
- sammen med vennerne.
Så lille Meta har været her siden tirsdag aften. Jeg har opgivet at tage billede af dem alle tre på tur - men her er eet af dele af de tre. De er ikke lige sådan at få samtidig.
Planen går stadig stille og roligt. Jeg pakker dagligt en pose - stor eller lille - til bortkørsel fra Planeten. Jeg kører ikke væk dagligt (endnu) - så nu er garagen snart fyldt igen. ..... og imens vokser græsset!
Mange af de bøger jeg har sat til salg erallerede blevet efterspurgt. Men det havde jeg af en eller anden grund IKKE taget med i mine beregninger. Der skal jo svares på emails, puttes i kuverter, modtages penge på den ene eller anden måde, postes på posthuset .... osv. Det har liiige sendt Sneglen på en ekstra tur rundt i Universet uden jordforbindelse.
Puuuuhaaa det er svært.
Så lige nu springes alle Pensummail's over - til besvarelse en anden dag. Måske er det nemmere bare at forære bøgerne væk!

Nå men lidt strikkerier bliver det da til. Senest en filtet Håndtaske. Den er OK. Men jeg er sjældent tilfreds med det jeg laver - hvis det da ikke lige er til en anden ;-)
Den er kun strikket i enkelt garn og er derfor blevet lidt *tynd*. Der "burde" et syet for i - men det kommer der ikke for det gider jeg ikke.
Der er også røget en del sokker af pindene. Foruden disse og et par med hulmønster. De røde er strikket således at de er ekstra tykke - selvom garnet er tyndt. De er også utrolig elastiske. Opskriften er fra "One Skein Wonders". En bog der absolut kan anbefales.
Desuden svæver der en del UFO omkring - mon ikke de vil lande på et tidspunkt så jeg kan få dem færdige? Et hæklet Bølgetæppe, et strikket Bølgesjal, et SiksakTørklæde, forskellige monteringsarbejder og en del Blok(eringer)! (Tjaa hvad hedder det i flertal?)
torsdag den 9. august 2007
Når gemmerne tømmes....
.... så sker der ting og sager.
Også hos SiffeSelv kommer der gang i den:
Teenageren går i barndom ..... med en tinfløjte ..... gamle tørre blokfløjter, der dog røg i skraldesækken. Tinfløjten gemmes på Teenageren opfordring. Dejligt.
Også hos SiffeSelv kommer der gang i den:Jeg spillede på blokfløjte, altfløjte og Piccolofløjte som teenager. Bl.a. i KFUK's orkester i Hvidovre/ Hvidovre Pigegarde. Vi marherede - om vinteren - med bare lår i korte blå nederdele, hvide støvler og - jeg tror - en rød overdel. Op og ned ad Hvidovrevej ... og den er dæleme lang. Tilsidst var lårene lige så blå som de meget korte nederdele.
Jeg tænker med rædsel på øvetimerne på Piccoloen - *Den evigglade kobbersmed* som jeg faktisk mestrede ganske udmærket. Tænk at min mor orkede at lytte ;-). Min søster skulle spille tromme, men det blev vist kun til en enkelt sæson på spækbrædtet. Det tror jeg faktisk Mor blev glad for.
Jamen der er altså mange tanker der skal tænkes under en op(b)rydning. Også dejlige minder. Tingene er bare dem der sætter tankerne igang.
Hallo Hvad sker der her....?
Klokken er altså midt om natten (nærmere betegnet 5.44) og der er liv på Planeten.
Morgendis, hundelyde, en morgensur kat ... jeg ved ikke hvad der vækkede SiffeSneglen.
Men vågen blev hun .... og er hun nu.....da.
Verden ser nu helt anderledes ud herfra.
Efter al den Op(b)rydningsaktivitet holdt hjernen sig helt i snegletempo i går. Der blev strikket, set film, slået græs - mens hjernen som en anden måne kredsede tankefuld omkring sommerhuse på Næsset.
Men når det kan tage 7 mdr at rejse til Mars - efter så lang en planlægning, så mange kloge mennesker der deltager, så mange penge indblandet - Jamen så er mit tidsperspektiv da helt OK.
Jeg skal FLYTTE en hel planet og danne et NYT univers.
Så mon ikke en tilsvarende deadline d. 28. Maj 2008 er OK?
Alle disse tanker kan nu nok få en sneglehjerne til at sætte farten op!.... eller måske er det al den snak om indsats mod Dræbersnegle?....... Såsom at sætte Hjemmeværnet ind, de Arbejdsløse, påbud til Haveejere om at jage , brug af Ølfælder (ja den er da OK for en menneskesnegl at falde i), og Sneglegift.
Det er da ikke underligt at Siffe-Sneglen føler sig lidt paranoid, vel ;-) ?
Morgendis, hundelyde, en morgensur kat ... jeg ved ikke hvad der vækkede SiffeSneglen.
Men vågen blev hun .... og er hun nu.....da.
Verden ser nu helt anderledes ud herfra.
Efter al den Op(b)rydningsaktivitet holdt hjernen sig helt i snegletempo i går. Der blev strikket, set film, slået græs - mens hjernen som en anden måne kredsede tankefuld omkring sommerhuse på Næsset.
Men når det kan tage 7 mdr at rejse til Mars - efter så lang en planlægning, så mange kloge mennesker der deltager, så mange penge indblandet - Jamen så er mit tidsperspektiv da helt OK.
Jeg skal FLYTTE en hel planet og danne et NYT univers.
Så mon ikke en tilsvarende deadline d. 28. Maj 2008 er OK?
Alle disse tanker kan nu nok få en sneglehjerne til at sætte farten op!.... eller måske er det al den snak om indsats mod Dræbersnegle?....... Såsom at sætte Hjemmeværnet ind, de Arbejdsløse, påbud til Haveejere om at jage , brug af Ølfælder (ja den er da OK for en menneskesnegl at falde i), og Sneglegift.
Det er da ikke underligt at Siffe-Sneglen føler sig lidt paranoid, vel ;-) ?
Abonner på:
Opslag (Atom)





