mandag den 18. februar 2008
Hvad er det?
Min VinterGækkeEng
søndag den 17. februar 2008
Endnu en dag .....
Teenageren kører nu suverænt med traileren - kan endog bakke med den! Godt kørt. Har planer om at køre på motorvej med fyldt trailer i løbet af ugen for Storebror der bor i KBH. Mors benzinkort følger med ;-)
Studenten (=Ældstesønnen aka KrammeBamsen) har Chef-rollen ved projekt HusTømning. Han leder og fordeler. Dikterer hvem der gør hvad hvornår. Han sørger for at få købt aftensmad ind og kreerer god menu da vi når ud på Planeten. Laver hyggelyde af velvære da han flader ud i sofaen og putter med Johnny, Albert og Frida.
Chefen(=Mellemsønnen) holder *fri* og bruger kun muskler og adlyder - for en gangs skyld - Storebror uden vrøvl. Er glad for IKKE at være 'in charge' - hvad han jo er dagligt. Han siger han glæder sig mere nu til næste weekend, fordi det er rart at være sammen allesammen igen. Især med brødrene som han jo ikke er sammen med som da de alle boede hjemme. Næste weekend er vi forhåbentlig *ved vejs ende* - i forhold til dette hus.
SiffeSelv? - ja hun sørger mest for ikke at gå i vejen, har brænde med og tænder op i brændeovn så der er lidt varme. Ellers sætter hun sig på den eneste tilbageværende stol foran brændeovnen og STRIKKER (har været smart at medbringe GAAA(Great American Aran Afgahan), snakker i telefon med 'gamle' veninder og får tilført lækker energi af sønnernes rumsteren på førstesalen.
Hun flytter osse bunker og smider ud, men falder ofte i staver over en børnetegning, et brev fra en af drengene - bare sådan en lille note der slutter med "Jeg elsker dig mor" - Jeg har gemt det hele og har svært ved at smide ud. Men nu er det gemt i hjertets kæmpestore arkiv, hvor der endnu er masser af ledig lagerplads.
Teenageren siger: "Mor jeg er så glad for at kunne bo i Annekset" - Så er det jeg bliver glad for at ha' stået fast på han kan og SKAL være der. Vi skal bare flytte mit staffeli og andre malergrejer ud på terrassen. Og så er hans værelse klart - med computer, TV og DVD. Nemt og enkelt. Jeg kan mærke den *gode* Morfølelse komme frem igen. Og det er fryd! Det har ikke været rart at mærke ikke at orke sine børn!
Formummet? ... eller Fremmedfjendsk?
Det var skræmmende at høre dem udtale sig på perfekt dansk, formummet til ukendelighed.
Det affødte i dag en god snak med Chefen (=mellemsønnen). Midt i samtalen siger Chefen: "- jeg tror sørme jeg har fået Pia Kjærsgård i telefonen? "
Og måske lød det sådan. Men jeg har svært ved at forlige mig med ikke at kunne aflæse folks ansigter og kroppe når de taler. Meget at konteksten er jo skjult i tonefald - jo det ku jeg høre - men mimik, kropssprog, attitude og mundbevægelser - alt det er skjult. I princippet kan de jo række tunge af mig ; måske siger det mere om mig end om dem. Men Chefen ord kom, da jeg sagde at jeg havde svært ved hvis kvinder i en sådan klædedragt skulle undervise mine (børne)børn i skolen - hvis jeg skulle plejes af sygeplejerske i sådanne gevandter osv
Nu må jeg tilstå - jeg VED ikke om disse kvinder i disse dragter arbejder ude i samfundet. Men mine grænser bliver 'berørt'.
Det er nu svært at beskrive hvad jeg føler. Angst for at virke fremmedhadsk? - Det er jeg slet ikke (mumler jeg beskæmmet - hva nu hvis jeg var? - hva så?). Men jeg kan mærke mine grænser bliver berørt. Og jeg har arbjedet indenfor feltet i 6 år - og NYDT det 'fremmede'.
Netop igennem de sidste 3 år har det været vigtigt for mig at kunne aflæse de mennesker der er overfor mig - at bruge synet som støtte for hørelse og følelser i kommunikationen. Jeg ville ha været skrækslagen hvis en burkaklædt kvinde havde mødt mig. Jeg er fuld af respekt for andres religion OG kultur - og det ER slet ikke det samme. Men hele min baggrund - pæredansk - så er jeg vokset op med at ku' SE mennesker, og få hjælp den vej til at afkode deres 'talte besked'. Og netop dansk sprog er så dobbelttydigt at det er svært at lære og forstå for ikke-danskere. Tænk på de hørehæmmede der er afhængig af mundaflæsning!
Nå nu har jeg nok generet nogen - men fået lidt mere klarhed over mine egne grænser.
StrikkeFronten 2
Teenageren spørger Siffe: - Hvor skal du så sove Mor?
Hvortil jeg svarer: - Jeg ruller mig da bare sammen i din ben-ende Sønnike! -
Ærgeligt jeg ikke havde et kamera det splitsekund han troede Mor skulle dele seng med sønnen ;-)
Det var Dagens Sjove!
Men det var de der 3 nye Strikkesager:
To udfordringer og een *tanke-fri* nemmlig hhv:
GAAA = Great American Aran Afghan - den er dejlig at strikke på OK det er den 'nemme' firkant jeg er startet med og måske udelader jeg de allersværeste - men jeg synes det er sjov strik ( hmmm.... endnu) - jeg strikker det i Vital Superwash - som var det 'bedste' den lokale garnbiks havde. Jeg har haft bogen længe og efter et blog-visit hos Pia i Malmø tænkte jeg det var godt tidspunkt at komme igang. Hun har dog allerede strikket 15 firkanter - så måske kan jeg lade et spørgsmål falde hvis det skulle blive nødvendigt.
Den Rustne jakke fra Tone Takle - jeg er startet på ærmet og jeg må sige det kræver min FULDE opmærksomhed. Lidt sjovt er det dog - og smuk bliver den. Jeg er spændt på om jeg kan passe den - men håber det!
Sidst men ikke mindst den *Tanke-fri* = en babyundertrøje i Rheumagarn fra Amagerstrik - bare glatstrik derudad - ingen hjerne - dejligt - meeeen lidt kedeligt!
torsdag den 14. februar 2008
iThink?
Sidst her om Valentines Day.
HVAD POKKER ER iTHINK?
Er der nogen derude der ved det? Jeg tør ikke åbne mails'ne men sletter og uønsker dem - men de vedbliver med at komme. Er det noget tilsvarende FaceBook? MySpace o.l?
Svar er velkomne - modtages med TAk
PostPakke 1
Hej Chef - det er Kris ...jeg kan ikke komme på arbejdet i dag......
Godmorgen Mor
onsdag den 13. februar 2008
Færdig!
Dasedag!
S(N)OLDERI!
Yes!
Købt en GRAMMOFON der kan afspille til den Bærbare!
Nå jeg kommer *ud af* en Depression er der ikke langt fra tanke til handling og det koster dyrt - må jeg sige! Til gengæld bruger jeg sjældent penge når jeg masserer sofaen med mørketanker i et par måneder. Så det går vel lige op?
Men ellers ER det Dyrt at være Depressiv.
Foruden medicinen har jeg egenhændigt betalt et halvt Bibliotek, en årsløn i andre rykker-gebyrer til alverdens mærkelige sager, dobbeltbetalt telefonregninger, indkøbt mad der må kasseres før/mens det selv kravler ud af køleskabet, ja og der er nok meget jeg slet ikke husker. Så selv på sofaen er jeg med til at holde hjulene igang i vores lille land.
Så kommer der alt det jeg køber i 'opfasen' bagefter - her er jeg mere tilgivende - men ved flytningen fandt jeg tøj, ting og sager - indkøbt - but never used! Her er garn jo en befriende undtagelse - JO da der ER skam meget garn indkøbt - men det kan jo bruges kan det ikk' sandt ;-) Så det må huskes under næste optur. GARN ER GODT!!
Jeg tror det handler om at 'mærke liv' efter en 'død' periode.
Nå men tilbage til Grammofonen!
Under sortering og flytning - stødte jeg talrige gange på gamle LP'er. Tonsvis. De er flyttet med i mit liv og jeg har endnu ikke nænnet at kassere dem. Så nu er de ophøjet til Planetbeboere .... og IHHH hvor jeg glæder mig .... til genhør med skiverne!
Lou Reed, Leonard Cohen, American Pie og Vincent, Neal Young, Michael Falch, Anne Linnet og rigtig mange andre ............mmmmmmm
tirsdag den 12. februar 2008
Svært Valg! .... eller Vig Vinder
Skal man tilgive alt?
Lige præcis på det tidspunkt ringede en nær veninde - som jeg havde støttet gennem en svær tid - og som kendte til min arbejdssituation. Hun ringede til mig på min mobil og som den veninde jeg var - svarede jeg trods det dårlige tidspunkt for mig.
Hun råbte og skreg i telefonen og skældte mig ud for alt det værste jeg ved.
Jeg var og er dybt rystet og endte med at afbryde telefonen. Hvorefter jeg rystede og dirrede i lang tid og måtte tale med kollega for at komme gennem dagen.
Et år efter mødte jeg Veninden i en butik. Hun hilste som intet var hændt trods vi ikke havde talt sammen siden. Jeg hilste bare igen og vi udvekslede ligegyldigheder. Bagefter var jeg vred på mig selv over ikke at ha konfronteret hende med det 'gamle' telefon-opkald og skældud'en.
I dag ringede hun så igen. Talte til mig som om vi stadig var veninder.
"Hvordan har du det?" spørger hun.
"Det har jeg ikke lyst til at fortælle dig" svarede Siffe
Hun forsætter uanfægtet - "Jeg er flyttet tilbage til mit hjemland, min telefon er ved at udgå for strøm...."
Siffe siger - "Så lad os slutte her, jeg har ikke lyst til at snakke med dig, Farvel"
Var det rart at få sagt? JA
NU er det slut med det forhold!
SKAL man altid tilgive?
Jeg vil vælge HVEM jeg vil bruge min tid på!
Bedre Billede
Godt nok et år gammelt - men jeg kan godt li' det selv.
Jeg havde netop rundet den anden Depression og følte mig *erfaren* (hmmm) og ovenpå.
Nu er jeg endnu mere erfaren og på vej op igen efter den tredie.
Jeg tror det kan blive en vane, hvis ikke vaner var noget der kunne afvænnes.
Og det kan Depressioner jo ikke!
Bare jeg fastholder og husker AT jeg kommer ovenpå igen.
Og det viser dette billede jo lige præcis.
Derfor skal dette billede 'pryde' min blog.
Bloggen er jo osse startet i sin tid som en måde at få klarhed over livet igen.



























