fredag den 19. december 2008

SpildeVand og Sindelag

Trods forsøg på at se SOLEN......
... dukker der skyer op i Sindet.
Tristhed breder sig
uønsket
som spildte drømme
Nu går jeg sgu' i seng!
Der kan den ikke finde mig ;-)
VRØVLE ka jeg da
Jeg hilser lige Puttenings med TAK
-.... kommer igen imorgen!
Trods Losarinas' Mor's gode råd om at trække vejret...
JA så glemte jeg det vist idag.

Det mylder med SOL










At blive RØRT.....

SønnenMin har bestået sin eksamen idag.
Han er nu Befalingsmand i Beredskabsstyrelsen.
Jeg er glad.....
Jeg er Taknemmelig...
Jeg er RØRT....

At blive RØRT.....

Billederne kan klikkes større og dermed læses!



tirsdag den 16. december 2008

Jeg var midt i en drøm ...

.... da der plusli stod nogle og rystede voldsomt til min seng.
Og jeg mener rigtig voldsomt!
Jeg vågnede med tanken:
Det kan altså IKKE lade sig gøre!


Min seng står nemlig i spænd mellem 2 vægge og en reol.
Ergo måtte det være en drøm!
Jeg har det meste af morgenen og formiddagen forsøgt at hitte ud af hvad den drøm gik ud på.
Kæmperotter?
Vanlige mareridt med vold?
Mine drenge der lavede sjov?
...
... og så ser jeg det
- JORDSKÆLV!
Ikke om den tanke var faldet mig ind!
Klokken 6.23 var det overstået ... jeg kiggede nemlig på uret ... for at overbevise mig om at jeg var vågen.
Så har man prøvet det med.

mandag den 15. december 2008

Tag med på JuleKiggeTurReturTur

Jeg pynter JUL pr. stedfortræder.

Når energi'en ikke er til
- endnu da -
at farte rundt og pynte op,
ja så ta'r jeg da bare på
JuleKiggeTurReturTur
i blogland.
Først en tur ude omkring:
Udendørs Jul i Grønland
Derefter
I Tivoli med en Strikke-Fe
Så lidt der luner:
Har jeg lyst til julebag kigger jeg da bare her
og mere til maven ses her
Lidt underfundigt julepynt kan jeg se her
og en god idé til næste års Julesjov mødte jeg her

Jeg slutter af med mit eget julebutiksbillede med masser af glitter.

Jeg ønsker mig slet ikke sådan noget,

men synes bare det er et smukt vindue - fra Staden.

Bare det ku' spises ;-)

Et besøg på den lokale Kirkegård for at mindes

- ikke at jeg kender nogen der - min *døde* ligger spredt.

Men så besøger jeg bare den nærliggende Kirkegård.

Det er jo i Tanken vi husker.

søndag den 14. december 2008

Jeg ville bare ikke glemme dette :

"There are two ways of spreading light;
to be the candle or the mirror that reflects it."
Edith Wharton
Jeg synes det er smukt ....
især i denne tid med alle de lys omkring os.
Hvad er du?
Lyset eller spejlet?
Jeg tænker endnu ......

Kvindehåndboldssøndagsslapperimedstrik;-)

Behøver jeg sige mer?
Hvem jeg hepper på?
Norge - selvfølgelig!

lørdag den 13. december 2008

Julefrokost for de Chef-løse

Ja hvem andre end Veninden kan finde på det?
Så vi var 4 i flokken af Chef-løse der holdt Julefrokost sammen i dag.
Med alt hvad der hører sig til - af gode gamle juleretter.
Vi var 3 talende kvinder og 1 døv mand!
Godt sammensat selskab! ;-)
(Han klarede sig nu godt med mundaflæsning og gebærder)
Vi kender hindanden på kryds og tværs - via Ven - og Veninde-skaber.
Og det var rart at få ansigt på hinanden.
Min angst fra de sidste 2 dage sad nu stadig i kroppen i formiddag.
Men det lille selskab var en overskuelig mundfuld.
Da jeg kørte hjem sang Kasper Winding + en anden jegikkeligehuskernavnetpå duet på
- hvor anden verselinie lyder
Angsten er en isblomst i dit sind
Åh ja ... det passer.
Men jeg tøede op.
Lækkert.
PS:
Da jeg kom hjem - var der mail fra Bendix-garn
1000 kroners kasser for 350 kr!
Det siger en gammel kræmmer jo ikke nej tak til - man er vel ½-jyde ;-)
Derfor er min GarnStopTæller fjernet fra borten til højre.
Man skal vel ikke reklamere for noget skidt vel?

Min Baggrund...

... har ændret sig .... til en mere vinterlig een af slagsen. Oppe i venstre hjørme ses et lille annonce. Klik på den og du finder stedet med de mange gratis baggrunde ... som er supernemme at overføre til din egen blog.

Pudsigt ... netop som jeg keder mig over Planetens udseende ... finder jeg sådan et sted!

Universet er vidunderligt!

fredag den 12. december 2008

Er jeg dansk? Må jeg...??

Selvom jeg bor på Planeten er jeg dansk. Helt igennem DANSK. Plus lidt tysk - måske endda kartoffeltysk - og dermed halvjyde. Plus lidt grønlandsk - i hjertet. Plus lidt canadisk - familiært. Sku der være lidt svensk blod - takker jeg ikke nej. En familieskrøne nævner Tater .... ala spanske soldat fra Koldinghus' brand ... nåeee nu er det vist for vidtgående.... men jeg føler mig nordisk .... og skulle jeg i et tidligere liv ha rendt rundt på Afrika's stepper giver det bare yderligere kulør til mit nuværende liv.
Men jeg er altså DANSK. Med papir på det - endnu da.

Alligevel ved jeg ikke hvornår ordet DANMARK optrådte for første gang.
Jeg ved heller ikke om danskerne før år 1000 var mest jæger, samler eller kriger
Jeg ved ikke hvilket år Dansk Folkeparti blev stiftet
Og min viden angående en særlig begivenhed i 1848 er ringe og udløses ikke umiddelbart af svarende....
Jeg ku bli ved...... med hvad jeg IKKE ved .....

Ud af 40 mulige svar havde jeg dog 36 rigtige - mindsteantal er 32.
Hvis det var *rigtigt* tror jeg der er over 180 spørgsmål .... og mon ikke stress-faktoren stiger efterhånden som man når gennem listen.

Vil du selv prøve så se her og her og her

Jeg forholder mig ret til at FORBLIVE dansk .. trods mine mangler.
Det bliver vel DF's næste forslag - at eksludere os mangelfulde mennesker.

Tyndhudet ... og lidt om Snyltere.

Gårsdagens angst har gjort mig tyndhudet.
Og træt.
Jeg kan ikke svare på jeres søde kommentarer til forrige indlæg før senere.

Til morgen (Planet-tid) ca 12.30 kom Brandmanden forbi efter vasketøj.
Altså rent.
Mit Mor-Hjerte frydes over at ku' gi' en kæmpepose RENT tøj, samt en stak skjorter på bøjler. Måske jeg engang når til at få det strøget osse!

Sårbarheden kommer på prøve og tyndhuden brister da han fortæller han er dumpet til forprøven. Han skal til eksamen i næste uge og det er denne forprøve han er dumpet til. Med 5 point. Om det er meget eller lidt ved jeg ikke.

Lige nu er sårbarheden yderst og tårer er påpressende, men ikke istand til at trænge igennem det skjold som angsten skaber udenpå.

Han er mere optaget af Julefrokost i aften på Kasernen.
Jeg kan ikke få angsten ud af kroppen.
Og jeg skal jo ikke smitte ham - med MIN uro.
MIN bekymring for ham ... som i sin nuværende form er skræmmende.

Al den ro jeg havde begravet mig i de sidste par uger er blæst væk.
Og jeg forsøger at samle stumperne sammen.
Hvordan var det nu?

Sætte ord på - DONE here
Trække vejret med fokus på udånding - DONE and still doing
Strikke - DONE and still doing
Drikke vand - endnu ikke......
Fokus på det jeg er Herre over .... forsøger stadig ....
Høre Radio ..... DONE and still doing

Det er i sådanne situationer jeg savner en anden voksen-ansvarlig at snakke med. Een der har det samme * i klemme* som jeg. Hvad følelser angår. Som både kan se fornuft og følelser på een gang. Som kan tage mig i hånden og føre mig gennem moradset med ord som: Han skal nok klare det. Ellers finder han en anden vej.

En iboende angst kaster sig frådende over enhver hændelse og gør den til sin. Var Brandmanden ikke kommet, eller var han ikke dumpet ville angsten ha fundet et andet offer, en anden af mine oplevelser i dag. Stadig med mig som sin Vært.
Jeg kan ikke lige huske ordet ? ... er det symbiose? .... men angsten kan jo IKKE eksistere uden at jeg fodrer den. Og ku jeg bare slukke for foderstrømmen ... ? Hvad får jeg ud af angsten? ... gi'r den mig overhovedet noget?....
Sådan en Snylter!
Den ANGST!

torsdag den 11. december 2008

UGEBLADE er nu ikke altid ufarlige!

Det er hos Tandlægen.

Jeg er kommet 10 min for tidligt - ren og skær sløseri.
Ingen Strikketøj eller bog.
Så jeg griber et harmløst ugeblad -FEMINA fra november i år.
Tjatter lidt rundt i det da der plusli HAMRES en overskrift i hovedet på mig.
VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN.
LÆRER OVERFALDET AF ELEV
.
...... og så var jeg der igen.
I Hullet

På gangen med eleven der angreb ,,, og angreb ... og de andre der bare kiggede på .... handlingslammede.
Endnu ved jeg ikke hvorlænge konfrontationen varede.
Mig og en mandlig lærer var MÅLET.
Først på skolegangen siden foran skolen og asylcentret.
Med beboere og personale omkring.
Endelig kom Politiet .....GÅENDE!

Da jeg så på klokken igen var der gået 45 minutter i højlydt KAOS.

Den mandlige lærer fik bøjet et ribben.
Jeg fornægtede noget var sket med mig.
Senere sagde tilskuerne at jeg bl.a. var blevet slået i brystet.
Jeg brød først sammen dagen efter, da jeg havde ordnet alt papirarbejdet, politianmeldelser, vikardækning, indberetninger .......
Man er vel Pligtmenneske....

Hvorfor ingen andre greb ind ... ved jeg ikke.
Jeg tolker det i dag, som de var vant til at jeg stod for Konflikthåndteringen på skolen.
Og havde haft at gøre med større og voldsommere episoder og grupper før.
Og aldrig var blevet slået eller ramt.

Jeg læste ikke artiklen hos Tandlægen.
Jeg sagde til ham - da jeg sad i stolen - at det ikke var min dag i dag , at jeg havde mødt artiklen i venterummet. Han kender min historie og ved at jeg ikke kan kontrollere en løbsk angst. Jeg holder simpelthen op med at trække vejret. Og det tør han ikke. Han har prøvet det. Så han nøjes med at tælle tænder og kigge. Og gudskelov - NUL HULLER der!

Netop i dag havde jeg læst om angst hos en anden kær BlogVeninde ... og tænkt på hvordan jeg konkret kontrollerer min egen angst. Som jo stadig spøger trods medicin og kneb. Jeg troede jeg ku'. Men ikke mere end en sølle ugebladsartikel skal der til før der fiser angstuhyrer rundt i mig igen.

Men jeg fik dem gjorde jeg ... mere om det senere!
Nu er det nat for mig. Lidt let krimilæsning før sengetid. Det gir tryghed.

Sol i dag... og lidt om Hjælpere

... fra MIN morgenstund klokken 11.

Nej jeg nåede ikke at dokumentere det, jeg nød det - lyset i Atelieret.
Der er SÅ lyst.
Og mine døre ud - osse fra StrikkeStuen - giver så meget lys og luft at det er ren fornøjelse.
Det var frost og glat på Terrassedækket - men åh så smukt - solskin og stilhed og fuglesang.
Ingen andre lyde - denne formiddag.

Veninden kom til Thé i dag. Strik og snak. Det er rart at være i Øjenhøjde igen. Bølgelængden har vi jo været siden vi mødtes. Vi er begge uddannede *Hjælpere* - og talte længe om syndromet - Den hjælpeløse Hjælper.
Det er jo sådanne mennesker - der via der opvækst - ender i Hjælperstillinger - såsom Pædagoger, Sygeplejersker, Terapeuter, og lignende. Vi er så gode til at hjælpe andre, men har svært ved at hjælpe os selv. Nogle gange skal der virkelig HAMRES en VOGNSTANG af format i baghovedet, før det siver ind .... PAS PÅ DIG SELV!!!!!

Jeg håber at jeg har lært det.

I morgen er det - oh skræk og vé - TANDLÆGEDAG - min absolutte hadebeskæftiglese. Nå, men TANDLÆGEN er både sød og charmerende - så det hjælper lidt på det.

Til aften fik jeg sat mig ud i Atelieret og var kreativ for første gang efter det blev *åbnet*.
Sådan et *jegduerikketilnogetmenjeggørdetalligevel*-billede/collage.

Så nu er jeg igang.

tirsdag den 9. december 2008

LilleJul


Bare sådan for lidt stemning!
...på Planeten.

Julekassen er ikke fundet frem endnu.
Men jeg fik jo både Nisser og Engle i fødselsdagsgave...

... med lidt gran fra haven .

....blev det til min LILLE-JUL

Måske kommer der mere .... Hvem ved?

Stemning ... kommer jo i pytter ...

Det er ikke altid pynten der gør det, snarere det pynten gør ved mig.

Børn giver stemning.

Samvær ligeså ... med de rette.

At pynte op - når man er ene - kræver ...tja hvad?

At jeg gør gør det fordi jeg synes det er SJOVT!

.. og ikke for andet!

JOV DA ... jeg får strikket lidt ... Halsduken 2009

Årets Halsduk 2009
... jeg er nået til dag 4
... og er meget bedre end sidste års Halsduk 2008.
Der er en kant og garnet er meget bedre.
Jeg strikker det i garn fra Garn.dk købt i forrige århundrede
... føles det som ...
Jeg tror det er Hør, men husker et navn som SilkeLin.
Farven er *sejlgarn* ... garnet er blødtblødtblødt og falder smukt.
Hov... jeg fandt lige garnet igen ;-) her.
Og det er en blanding mellem Silke og Hør
... så hukommelsen er da vist OK:

Julegaver i en fart...

... med TAK til Mette i Pisa - som lagde et link hos Webstrikkerne - kommer her "sidste-øjeblik-Julegave" til manden i dit liv:

(klik på Start Knitting)