Et af de symptomer ved
Depression, der har skræmt mig meget er oplevelsen af at hjernen
IKKE fungerer.
Det som tidligere har været en selvfølge er nu - stadigvæk - besværligt.
Men jeg har faktisk opdaget at jeg har været god til at finde løsninger til at komme forbi besværlighederne. Og det er også hvad jeg tidligere har været god til. At løse problemer som var det opgaver ;-)
Det handler om at finde
HJÆLPEMIDLER ... som ved mange andre handicaps.
Mit manglende overblik fik mig hurtigt til at have ugeskemaer, - som jeg tidligere havde brugt til at planlægge min undervisning efter - hvor jeg kunne notere HVAD jeg har lavet og HVILKE aftaler der ventede forud. Kun en uge ad gangen - i begyndelsen kun en dag ad gangen.
Senere har jeg anskaffet en
TimeManager - i smart bind - altså gøre en dyd af nødvendigheden.
Jeg noterer stadig aftaler, samt HVAD jeg har gjort, på den måde kan jeg se når jeg får fyldt for meget ind i min Hverdag. Som i denne uge - denne tid.
At læse - kan jeg ikke - jo selvfølgelig KAN jeg læse, men jeg kan ikke huske, eller koncentrere mig og afledes let i tankemylder. Læsning har tidligere været en KÆMPE stor del af mig. jeg har været under uddannelse det meste af mit liv, jeg har ferieret i bøger, jeg er Dansklærer og meget mere .... der ikke er nu.
Jeg er nu overgået til
LYDBØGER, hvilke har den yderligere fordel at jeg kan strikke samtidig.
Foruden min lyserøde MP3-afspiller har jeg også en
bærbar CD-afspiller der kan afspille mp3-filer. Så kan jeg høre lydbøgerne umiddelbart, uden bøvlet med pc og overførsel mm.
Det sværeste er *afskeden* med den fysiske bog. Så jeg køber ofte både bogen og mp3-lydbogen.
Hukommelsen er også ramt. Der er forskellige grader af svigt. Det værste var da jeg fornylig skulle melde sommeradresse på posthuset. Jeg kunne slet ikke HUSKE hvor jeg boede!!! Ingen erindring overhovedet. Det bragte angsten frem i mig og stammende, grædende måtte jeg trække mig fra skranken. Jeg fik hold på angsten ved vejrtrækning, indre tale til mig selv, samt at ringe til Brandmanden for at spørge ham HVOR jeg boede. Der kom jeg langsomt til mig selv og fik ordet frem. Men angsten fyldte ... var dette første tegn på en ALzheimer????
JAJA jeg ved godt andre kan opleve det samme, og for 5 år siden havde jeg grint ved postskranken. Men angsten sidder åbenbart stadig så meget i mig at åndedrættet stopper og jeg kvæles.
Nu lægger jeg sygesikringskortet i pungen. SÅdan .....
Ellers bladrer jeg bare i min Timemanager ... så ved jeg hvad jeg har oplevet.
Det at strikke og følge en opskrift er en god træning, ligeledes Suduko og KrydsOrd.
Der er mange andre forandringer ved nedsat kognitiv funktion af hjernen. Men det GODE er at nye evner/udveje viser sig. Og ganske langsomt kan jeg mærke at jo mere jeg affinder mig og accepterer mit nye JEG, jo mere kommer gamle færdigheder tilbage i forskellig grad. Måske kommer jeg endda til at læse igen ? Og hvis ikke ... så klarer jeg nok det ... alt kan jo blive en vane over tid ;-)
Der kan læses mere om emnet
HER!Det er dog en side om dissemineret sclerose ... men beskrivelsen af hjernefunktionerne er ganske god og kort.