Viser opslag med etiketten Gudum. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gudum. Vis alle opslag

lørdag den 30. oktober 2010

Skår 2….

Tak for jeres søde opbakning – den betyder en hel del.

Hvad der videre skete er:

Da jeg vendte tilbage til spistuen, var han yderst spagfærdig og bad flere gange om undskyldning.Og beklagede. Samt bad om en snak.

Her fik jeg endnu engang fortalt ham hvad jeg mente. Han ville *hjælpe mig* og *give mig råd* da han mente jeg var for hård og afvisende.

Det er jo min ret sagde jeg og gjorde ham opmærksom på at jeg faktisk havde yderst KOMPETENTE hjælpere og ikke havde brug for andre og slet ikke ham.(underforstået – knap så kompetente)

Så lavede jeg mad med en anden medkursist og ved selve spisningen viste det sig at min *angriber* var skidefuld (beklager sproget.)  Og nok har sjatpimpet den ganske dag.

Det forklarer hvorfor jeg bliver ramt og reagerede så voldsomt.Jeg kender det alt for godt!

En sidebemærkning: positive tilbagemelding fra mine medkursister!

Rart.

 

Skår…

…. i glæden.

Dette er mit første forsøg på at blive en del af *samfundet* igen. Og idag kom det første skår ….

Lige nu sidder jeg grædende, rystende på  mit værelse.

Hvis der er noget positivt i denne situation er det at jeg konfronterede vedkommende med hvad hans angreb gjorde ved mig. Og hvad jeg mente om hans attitude. Godt nok græd jeg imens. Jeg fik sagt hvad jeg havde brug for at sige på en rimelig ordentlig måde.

Forinden havde han gjort det samme ved en  anden sårbar kursist.

Hvad kalder man et sådan menneske?

Nu ved jeg hvem jeg skal undgå fremover.

 

torsdag den 28. oktober 2010

Skidt & Kanel

Glemte at give Mr. Parkinsons hans medicin i går.

Det gør jeg ALDRIG mere!

Han opførte sig fuldstændig ustyrligt!

Måske *a taste of the future* ??

¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨

Men men men drys bare KANEL på kagen:

Vægttabet var 1,4 kg til morgen og det på 1 uge!

Så humøret er HØJT!

mandag den 25. oktober 2010

Uge 43 GUDUM

words2010

Så er mandagen næsten gået. Weekenden gik jo godt. Nu skulle *arbejdet* rigtig begynde!

Lagde ud med 1½ times strik – drøjt!

Der efter 1½ times *De 5 Tibetanere*YOGA – øvelser = Sved på panden.

Derefter 1 times god mad. Efterfulgt af 2 timers frivillig Krea – hvor de 2 nederste billeder ovenover blev kreeret.

Så var det strikke-snakke-drikke-kaffe-og-spise-frugt-tid igen!

PUHA – hårdt program.

Efter aftensmaden lidt strik og fælles-socialisering. Derefter blev det vildt: ½ time på løbebåndet – dennegang var sveden på panden reel nok.

Nu er det afslapning på værelset, lidt blog og derefter strik til musik før søvn.

GODNAT – til jer alle!

__________________________

Beklager iøvrigt de manglende svar på jeres kommentarer, men jeg har besvær med Blogger og manglende tid til at finde ud af problemets årsag.

Men jeg læser med fornøjelse kommentarerne. Desværre når jeg ikke at læse mange andre blogs  - endnu. Jeg bruger stadig meget energi på bare at være en del af flokken her.

Min Overskrift for dette ophold er AT TURDE.

  • snakke med andre – tage kontakt
  • melde mig til sangkor trods manglende indre  sangfugl, men med stor sangglæde
  • sige NEJ – når jeg mener det

Dette kan jeg takke Mr. Parkinson for. Han fik mig osse til at lave en liste over det jeg vil nå mens jeg kan.

Bl.a

  • Ride – er begyndt
  • endnu et Højskole-ophold – er her nu
  • CAMINOEN igen – venter til medicinen er stabiliseret
  • Udstille mine billeder – SVÆRT SVÆRT SVÆRT SVÆRT – men det skal nok lykkes
  • få besøgt alle kontinenter (på nær de 2 Poler – hvis de tæller med) dvs Rejse
  • tage på TURE i Danmark
  • dagligt HUSKE PÅ at nyde livet og ikke bekymre mig
  • besøge de mennesker der betyder noget for mig
  • deltage i Blogtræf

søndag den 24. oktober 2010

GPS’en=GarnPutikSøger’en….

gerdagarn

…virker!

Kører lige til Struer i lørdags og lander her.

Lækkert garn, mindre lækre pinde, ingen FalkenbergKit, men Vivian Høxbro og Christel Seyfarth Kit, samt Ruth Sørensens Kaunimodeller.

DAC9

Jeg er forelsket i den her – er det kun farven mon?

Rimelig rar betjening, men lidt for travlt med at strikke. Trods det røg der lidt garn i kurven. Lækkert limegrønt blandingsgarn til en Moebius. Jeg foretrækker nu alligevel Markno’s Lagerbutik.

Efter lang tids søgen fandt jeg et sted hvor der solgtes pensler. I en boghandel fandt jeg spiralblokke med blanke tykke sider til mine Journal’s. I en genbrug fandt jeg en billig regnfrakke og en paraply. Nu mangler jeg bare lidt ekstra træningstøj ;-)

Jeg fik osse billig uld i Rema1000 til filtede nisser. Nu mangler jeg bare filtenålene.

Sokkerne er færdige istedet er der et sjal på pindene. En gave. Mere siger jeg ikke ;-)

Derefter er der yderligere 2 bestillings-sjaler på listen. Men ingen stress af den grund! Dejligt at være nyttig ;-)

lørdag den 23. oktober 2010

Vi nøjes med …..

IMG_4151

… med et billede fra Klosterheden.

I går var slappedag. Træt efter 8-timers-udflugten til Frederikshavn.

4 timer i  Krea og derefter udlukkende strik og morfar på værelset. Åh ja og så selvfølgelig mad. Det er lykkedes nu at få Vegetarmad. Så det er fint.

Kursisterne skiftes til at hjælpe til ved måltiderne. Med at sætte mad frem om aftenen, samt stå for opvask og afrydning. I går varr så min tur – dermed har jeg fri resten af weekenden. Dejligt.

Jeg sidder og venter på morgenmaden, som forskydes 1 time i weekenden. Derefter kører jeg en medkursist til toget. Og SÅ skal jeg i Gerda Garn i Struer. Man må jo afsøge omgivelserne.

Motion! Tænker I - skal hun da aldrig træne?

Jo gerne i weekenden, afgjort fra mandag. Så starte 2. uge og den blide landing er gennemført. Jeg HAR jo en PLAN. Og jeg stoler på den virker.

Mr. Parkinson arter sig til dels. Han viser sig mest ved kognitiv besvær, så som at finde ord. Rent ud sagt: Skide irriterende! Når jeg vil sige HÅRTØRRER ….  siger jeg  TØRRETUMBLER …. eller må vise med fagter hvad jeg mener. TRÆLST! Jeg kan ikke deltage i diskussioner, ordene forsvinder – jeg kan vist heller ikke stave mere ………. hmmm det var vist ynk nok!

Jeg vil osse gerne en tur til Havet – nu får vi se!

Hav en DEJLIG Lørdag ;-)

fredag den 22. oktober 2010

Selvom man er i Gudum….

polkadottaske

… har man da brug for en Strikketaske. Denne er ganske ny – en gave fra en god Veninde dagen før afgang til Gudum. Lyserød og Polkadot! Hvor heldig kan man være?

garn

Man har osse brug for GARN!

Derfor er det godt at Markno.dk ligger i nærheden og som med vanlig god service holdt ekstra åbent i Lagerbutikken, hvor der var udsalg her i efterårsferien. Onsdag tog jeg og en medkursist på Garn-togt til Lemvig og var i GarnParadis for en kort stund! 

sok

Godt SokkeGarn kan man jo aldrig for nok af ;-) - er allerede på pindene.

Samt et fantastisk lækkert merino/alpakka-uld. Til et cirkelsjal.

Hermed GOD STRIKKEHILSEN fra Gudum!

tirsdag den 19. oktober 2010

Klosterheden ved Gudum

klosterheden1

Lagde ud mandag morgen med en strabadserig tur til Klosterheden – et stort stats-ejet område i nærheden. Det består af eg, gran, åbne mose/engområder, lyng, blåbær, perikon og meget mere.

Denne tur gik op og ned ad skrænter, over vandløb i periodevis øsende regnvejr. PS hvem tror I har glemt regnslaget?

Jeg kan idag bekræfte at jeg HAR lårmuskler ;-)

Vi skulle se bæverdæmninger og det var et imponerende syn – deres store bygningsværker.

Mandag aften var der så fællessang, og korlederen den samme som sidste gang. Også i aftes formåede hun at få en flok – lidt – modvillige voksne til at synge grine og bevæge sig rytmisk. OK – tilnærmet rytmisk. IMPONERENDE!

Dejlig start på mit ophold ;-)

søndag den 17. oktober 2010

Gudum-Nyt

broen

GPS’en virkede

BroBizz’en virkede

Broen holdt

Jeg holdt

Her er beviset – lysten til at stoppe og stå ud og fotografere var stor, men I må nøjes med et via forruden..

Stolt som en Pave  ankom jeg til højskolen 2 timer før beregnet – regne kan jeg vist heller ikke ;-).

Det var som at komme hjem.  Trods det er nye mennesker.  Men osse få *gamle*.

Har fundet strikketøjet frem, og har allerede spottet et par andre strikkere samt at der er basis for ekstra investering i nyt garn. Jeg har vist *glemt* at få nok med ;-)

Godnat til de nattesene og Godmorgen til de morgenfriske.

Pakke

pakke

Der er forskellige slags!

Nu er den ene *pakket* ud …….. og sendt retur. CANCERPAKKEN viste sig at være ganske tom . TAK for det. Nu er den returneret til afsender.

Og NU skal der PAKKES til Gudum. Lidt vel sent – men jeg når vel nok ;-)

Jeg kommer nok ikke rundt  i BLOGLAND de næste dage, men jeg vil forsøge at vende jævnligt tilbage. Indimellem den gode mad, motionen, Vesterhavsturene, undervisningen osv……

I dag skal jeg KØRE selv til Gudum. Ca 7 timer. Så jeg har udstyret mig med min første GPS.  Der er også Europa-kort ;-) Så må vi se hvor jeg ender.

Vejret tegner smukt. Så det bliver en god tur. Radio, Jane’s muffins og lidt vand.

Kan I ha’ en god og smuk Søndag!

lørdag den 16. oktober 2010

Så er det snart

strikkerier

Dagens program er af de sjove.

  • Der skal vælges garn og strikkerier der skal med til Gudum.
  • skal der pakkes krea-sager og sidst tøjet og tandbørsten.
  • Endelig skal jeg en tur til omlasten med de sidste poser og kasser til genbrug.
  • I eftermiddag kommer en af Veninderne på visit!

Et godt program!

Det bedste er at jeg kan OVERSKUE flere punkter, eller i det hele taget lægge et program.

Ordet SKAL har jo været rationeret i lang tid på Planeten, da brugen af det fik mig til at tude. Nu kan jeg  skrive det mens jeg glæder mig til at komme igang!

Dejligt!

Hav en smuk og dejlig lørdag ;-)

fredag den 8. oktober 2010

Hun gør det sg’ igen!

Så tog hun lige en hurtig beslutning – hende Siffe.

Hun tager til GUDUM LIVSSTILHØJSKOLE endnu engang.

  • Jeg kan både være alene og sammen med andre mennesker.
  • Jeg får fantastisk god økologisk mad – næsten serveret.
  • Jeg får spændende undervisning – psykologi, kreative fag, mm .
  • Jeg får trænet, kommer ud i naturen
  • Jeg får tabt endnu nogle kilo – tænker jeg.
  • Jeg møder en dejlig højskole-ånd, med musik, sang, foredrag osv

Denne gang møder jeg ikke frem som en skræmt mus, men mere som en forsigtig kat. Hold da op en forskel fra sidste gang!

Jeg ringede i dag og kan tage afsted om en uge – passer i min ånd – når jeg har besluttet mig – ja så skal det være. Det der med planlægge ud i fremtiden er ikke lige mig.

Nu gider jeg ikke tænke sygdom mere. Og jeg kan vel lisså godt vente på svaret på cancerpakken i Nordvestjylland, som her på Planeten. Nu skal jeg bare selv pakke - ---

Iøvrigt er der vel et par lækre garnforretninger at udforske.

Brandmanden flytter ud og passer bedriften – og låner benzinkortet. ;-)

Denne gang kører jeg selv. Lige nu tør jeg godt. Weekenden i Næstved med webstrikkerne har forberedt mig godt. Og jeg kan mærke jeg bliver modigere og modigere.

Lidt af den Gamle-Siffe-Ånd er tilbage ;-)

Velkommen.

søndag den 9. maj 2010

At mærke efter …

…hvor er mine grænser?

Det er det der skal læres.

I 2 dage har jeg nu haft voldsom hovedpine. Blodtrykket er yderst normal. Væskebalancen iorden.

Muskelspændinger – er hvad det er. Og de kom da jeg meldte mig til stor GOSPELkoncert i Struer idag. Et 5 timer langt arrangement jeg ellers ville ha glædet mig til hvis ikke lige det var de mange mennesker, det ukontrolerbare i situationen, afhængigheden af transport til og fra.

Nu har jeg meldt fra og trykket er lettet.

gospel-etta-cameron-9

Det er en mindekoncert for Etta Cameron.

Oprindeligt var det en koncert med hende , nu så FOR hende.

Mon ikke der findes en CD jeg kan nyde i enrum?

torsdag den 6. maj 2010

Hvad er hjemvé?…. uden et Hjem!

… og DET har jeg altså. Både hjem og hjemvé.

Uden at forklejne stedet her så er mit HJEM altså bedre! Og Guud hvor jeg savner ;-)

Det er godt sådan at komme hjemmfra og få lov til at savne det der er.

Det forstærkes nok yderligere af at jeg fortsat er syg og efter morgenens psykologitimer måtte jeg kravle tilkøjs igen. Efter at ha tiltusket mig en kop cola hos een af de andre kursister ;-) - hvilket – til dels – dulmer smerterne i maven. Ellers lever jeg af lidt æbler og postevand.

Tilgengæld er det en effektiv slankekur. Vægten i morges viste minus 2,7 kg på denne uge. Gad vide om det holder? ;-)

gustav paa bord

Hov så røg der lige en kat ind – hjemmefra ;-) Uhmmm dejligt!

I Psykologi prøvede vi et *apparat* der via en øre’dims’ kunne måle ens ‘afslappethed’ – evne til at være i balance/ro rent kropsligt. Det viste sig ved bølger på computeren og farver svarende dertil. Mine var hakkede, urytmiske og mest røde! Hvilket ikke var ønskeligt. Til gengæld kunne jeg SE hvad der hjalp og IKKE hjalp. Ved forsøg på afspænding blev kurven mere ujævn og rød, ved at holde bevidstheden udad kunne jeg slappe af og få lidt grønt frem.

Her fik jeg syn for sagen i min anspændthed og forsvarsberedthed. Som jeg vist tidligere har skrevet har jeg svært ved at meditere / afspænde efter ‘overfaldet for 5 år siden. Her på skolen fik jeg flashback når jeg forsøgte at deltage i afspændningen. (Flash back er at jeg pludselig er tilbage i overfaldet igen og oplever det påny og det er faktisk ubehageligt)

De råder mig til ‘spontan’ dans i stedet for afspænding, samt forsøge mig med at synge gospel!

ER I advaret ;-)

TANKEVÆKKENDE!

Logbog

forside logbogen

Mens jeg er her fører jeg en form for logbog over opholdet. Tanker og Tegninger.

Her ses forsiden.

onsdag den 5. maj 2010

Askeskyen…

… kan ikke klandres for manglede liv på Planeten. Jeg tager det fulde ansvar.

Jeg sidder her på Gudum Livsstilshøjskole. Efter  3 gode uger ramlede jeg ind i et par dage på langs. Hedder det osse Roskildesyge i Jylland?

Ellers er her rart. Opholdet er givende. Alligevel SAVNER jeg hjemme – min katte, mit lille lyserøde hus. Og Veninderne, Sønnerne og Familien. Og jeg der aldrig har haft hjemve før!

Det hjalp da min dejlige svigerdatter kom forbi en tur i Bededagene. TAK for det.

Een fantastisk ting er det sket. Efter godt 2½ uge blev jeg utrolig svimmel og utilpas. Så fik jeg tanken om at tage blodtrykket. Og det viste sig at være at være aldeles lavt. Jeg har det sidste 3kvarte år fået 2 slags blodtryksnedsættende medicin – så nu er det lagt på hylden. Jeg venter stadig på at blodtrykket skal stige lidt mere. Der skal  jo et vist tryk til at få blodet rundt i  kadaveret.

Tænk hvad 2½ uge med motion dagligt og en let kostændring kan gøre.

Jeg har ikke spist kød, men fisk og æg, samt bønner linser o.lign. Kaffen er udskiftet med grøn té. Derudover daglig let motion i form afture på 3-4 km eller 1 time i svømmehallenIMG_3024 .Her turen til Gjeller Odde.

Det er et program jeg vil kunne følge når jeg kommer hjem. Hvilket er hvad jeg har satset på.

Vægten er faldet med 1 kg pr uge. Og det er ganske tilfredsstillende. For mig.

Jeg glæder mig til at komme hjem og afprøve rytmen hjemme. Mit enorme søvnbehov er faldet – men jeg har stadig brug for megen alenetid. Det bliver en stor udfordring at skulle indkøbe og lave maden selv. Og det bliver ikke den buffet jeg er ved at vænne mig til her.

Det er godt jeg valgte at nøjes med 6 uger i første omgang. Så vil jeghjem og afprøve *systemet* og i August er der et 4-ugers forløb jeg evt. kan tage på. Det er mere overskueligt.

Nu ikke mere fra sygesengen.

HA det godt derude!