Den Blå Fugl......

En blå fugl er dukket frem i et hjørne af atelieret. Endnu undervejs. Mens den bryder frem fortæller den sin historie. Indtil nu bare at den er Blå, og har gummistøvler på. Måske handler det om at få Jordforbindelse?
Blå symboliserer Rum i 5-elementlæren. For en mere psykologisk tolkning er BLÅ udtryk for følelser, vandet, det underbevisdte i form af havet. Tænk bare på BLUES musikken …..
Så der står altså en FølelsesFugl i en krog i mit atelier. Gad vide hvad den vil mig ….? ;-)

Foran mit Lyserøde hus, byder en anden fugl vELKOMMEN til Planeten.
Den er anderledes. Fuld af skæmterier. Se bare dens farver. Den kan vist ikke være særlig alvorlig- Ikke særlig megen jordforbindelse heller, kan ikke stå uden støtte. Til gengæld smitter den alle med skøre indfald og positive smilende ydre.
Det er en KUNJA-fugl. Det eneste den kan sige er JA JA JA….
Min BedsteVen Viggo fandt hurtig ud af at spørge KUNJA om is i sommers. Istedetfor een af os voksne. Plusli sagde den bare ikke mere – det var tavshed istedetfor NEJ. En ganske udmærket strategi.
Jeg elsker at være i dette rum. Mit kreative frirum. Bare lade disse skabninger bryde frem og lytte til hvad de fortæller mig.
Den skarer begyndte at bryde frem i Gudum. Den første var Den aldeles anderledes And ,…mere om den senere….

Når jeg sidder i mit køkken… eller lidt *Morale* … nok for meget … men jeg blev sgu ‘sur’!

 

… ser jeg dette.

I overfaldes nok med mange billeder af denne slags fremover ;-)

I dag fik jeg nøglerne. Der er gået 19 dage siden købsaftale og 25 dage siden jeg så huset. Åbenbart er der da noget der fungerer.

Hvor jeg engang ville bekymre mig (og nok slet ikke købe) om jeg nu havde råd, om hvad nu hvis .. taget er råddent .. vinduerne BØR skiftes … huset skal sættes i stand … ja så berør det mig ikke i dag. Det er som om al min bekymringsenergi er brugt op i angstanfald. En gang  druknet i angst, i sort depression op over hovedet , ja så rør muligheden for et råddent tag mig ikke idag. (nu sku det ikke undre mig …..!)

Noget godt er der da kommet ud af al det der er sket.

Jeg fyldes af glæde. Er fuld af glæde.

Om jeg ville bytte? Tilbage til et arbejdsliv? Tilbage til at kunne fungere mentalt?

JA .

Så enkelt kan det siges. Selvom jeg idag kan fyldes af glæde over det jeg har, så er det dog stadig et parallelt liv ad et sidespor.

Hvor kom så denne tanke fra?

Jo jeg oplever stadig mennesker der ser fortørnet på mig. Når de ser mig glad, smilende for en stund tilfreds med livet. Som om det er forbudt for FP-førtidspensionister at være glædesfyldte, at være positive overfor livet.

Jeg BEHØVER jo IKKE at arbejde, jeg har en erstatning, jeg får jo pensioner…

JO jeg ER dybt taknemmelig! Nu er det slået fast!

At dette har kostet mig mere end andre er villige til at betale - hvis de sku/ku vælge, og at jeg IKKE fik et valg - det glemmes i farten.

Er der VIRKELIG nogen der tror DET er lykken? At leve på dette parallelle sidespor uden mulighed for at vende tilbage og fungere på lige fod med andre?

At jeg ikke beklager mig, ikke brokker mig, ikke er faldet i Ynkebrønden  - duer ikke.

At jeg sparer energi sammen dagligt for at deltage i de små hjørner af livet som andre tager som selvfølge - tæller ikke.

Jeg skal åbenbart hellere sumpe og ynke, brokke og beklage mig – det er nemmere at håndtere, end at jeg er GLÆDESFULD, at jeg ikke er bange for at LEVE fuldt ud, at jeg farter rundt i MadamBlå med lyserøde blomster i forruden og en seng bagi, at jeg indimellem stadig drømmer om en fremtid og ikke BEKYMRER mig om farven på dugen, gardinerne og antallet af ens krus osv

Det GØR noget ved een når LIVET plusli slår en kolbøtte. Jeg er så heldig at jeg kan finde lyspunkter, at jeg er god til at mestre mit livs knuder  positivt --- det gør ikke kolbøtterne mindre voldsomme eller skadelige – det betyder at jeg VÆLGER at fokusere på lyspunkter og det positive.

Og tro mig det er et valg – muligt for mange ! Også IKKEFørtidsPensionister!

Tegnet med venstre hånd

Her er ikke rart at være ….

 

… i *YnkeBrønden*.

Jeg har oplevet at folk falder i og ikke kommer op igen. Om det er værst at være i den eller lytte til den der befinder sig i den skal jeg lade usagt.

Mon ikke I selv ved det? Og har prøvet det ene eller det andet?

I dag tænker jeg det er et trist sted at opholde sig og jeg gør mit til ikke selv at falde i. Må dog erkende at indimellem søber jeg lidt til mig og nyder selvmedlidenhedens tåre. Det er nødvendigt. For mig. Bare jeg ikke hopper helt ned i brønden. Og DET gør jeg ikke.

Jeg får billedet af Sidse Babett Knudsen i *Den eneste ene* hvor hun sidder i sin seng omgivet af junkfood, dvd’er og slik. Det er at søbe lidt fra YnkeBrønden ;-) ….. ikke at forveksle med ØnskeBrønden.

Og det billede frembringer smil på læben, hvilket gør det svært at YNKE igennem.

I’m in LOVE with LAJF…

 

…. mon ikke det taler for sig selv ? :-)

Prøv at stå stille en stund.

Mærk dig selv

Sluk for tankerne

Lad dem flyve ud af hovedet

Træk vejret ned i yderste tåspids

Mærk din styrke vælde frem når du ånder ud

Fokuser på det du har som gør dig glad

Een glæde af gangen for hver åndedræt

Mærk dig selv

Tag glæderne med dig idag

Husk på dem.

 

Mit første forsøg ;-)……på en strikkeopskrift

….på at skrive en strikkeopskrift.
Til fri afbenyttelse ;-) …. hvis det lystes.
Det er et par håndledsvarmere. Enkle. Kan frit downloades her.
Godt begynderprojekt. Kanten kan udelades.


.... hmmm hvordan kan jeg vise den? Det er en pdf-fil ... og den er på min computer.

Langsomt Liv …..

 

Jeg lader TID være TID.

For en stund.

Fordøjelse tager TID.

Så TAG tiden.

Til DIG.

Den Blå Fugl

 

…. er på vej ud i verden.

Stadig i betragterens ringhjørne.

Er livet en kamp?

Er livet at miste?

Er livet sorger?

Ingen Overskrift!

 

For der er ingen system i tankerne. Og det gør ikke noget. Idag var fyldt med lån, budget, afdrag, rater og en masse strukturelle ord og papir.

Det var selvfølgelig i banken. Jeg har med sindsro opgivet at ha overblik over min økonomi. Jeg har lagt alt over til min rådgiver. En stærk øvelse i TILLID. Egentlig ganske rart. Jeg har lagt bekymringerne fra mig for jeg vælger at leve og forfølge mine drømme.

For 2 år siden var drømmen at bryde min selvvalgte isolation. Så jeg tog på livsstilshøjskolen i Gudum. Og vendte tilbage dertil af flere omgange.

Nu har jeg dejlige rummelige livsbekræftende venner derfra. Det handlede osse om TILLID. At turde åbne op og tage dem ind til mig. Jeg er så hulens ræd for at svigte, for at blive forladt. Så aleneheden var/er knap så skræmmende.

Een af Vennerne har *skubbet* mig så jeg nu skal til julemarked i Løvskal i weekenden. Mit første. Jeg har både billeder og strik med.

Og jeg glæder mig. Denne indre uro som jeg har for uvane at kalde stress – det er nok glædens små bobler jeg forveksler. Den sunde spænding. Og jeg genkender den fra jeg tidligere skulle holde foredrag for fremmede, eller store møder med mit personale. Den spænding der skal til for at præstere og yde sit bedste.

Min vanlige kreativitet og arrangering kan jeg genkende i bidder. Og den er ÅH så velkommen. Jeg har 2 dage sammen med veninden til at forberede mig.

OG JEG GLÆDER MIG!

PS: hedder elg ikke moose på engelsk?

STRESS.. STRIK og STYRKE…

 

Sådan en uge – 14 dages aktivitet - trækker tænder ud. Derfor nyder jeg disse dage hvor alt bare får lov at flyde. Og jeg flyder med. Jeg har lært at give slip …. sådan da.

Igår endnu engang ned forbi Pilehuset  nu er der sat SOLGT på TilSalg-skiltet og jeg kan glæde mig for alvor.

Billedet er taget fra indkørslen. Og vejen fører langs fjorden – Første STRESS-middel. Jeg glæder mig til mange ture – der er flere muligheder for ‘rundgange’ hvilket jeg bedst ka li frem for ture frem og tilbage.

Hjemme igen kommer pindene frem. Det andet STRESS-middel.

Det blev til disse håndledsvarmere. Bestemt til Frida på 9 år - tror jeg.

Frida bor i Jylland og jeg drager afsted med strik og malerier til Løvskal Julemarked i næste weekend. Kom bare og besøg os.

Torsdag fik jeg lavet styrkeprogram hos min Fys. Tredie STRESS-middel. Det har kostet en del argumentation. Når ‘man’ – jeg – kommer ind ad døren med Hr.Parkinson fylder han så meget at jeg IKKE ses. Da jeg ikke har været særlig god til at ‘STÅ OP ‘ for mig selv, har jeg ladet Hr Parkinson fylde.  Og det har betydet deltagelse på Parkinsonhold hvor jeg var aldeles malplaceret. Jeg er stærk og har brug for større udfordringer end at stå i rundkreds og forsigtig kaste bold til de andre. Den tid kan tids nok komme.

Indtil da vil jeg forsøge at styrketræne så meget at Hr Parkinson bliver trængt lidt i baggrunden.

Nu vil jeg besøge mit Udebad …. jeg tror det bliver ret så kvikt i dag …. ;-)

GOD WEEKEND TIL JER ALLE!

Ear-rings green and red.

 

I øjeblikket er det ansigtets stemninger der fascinerer mig. Åbenbart.

Stemning fra Vesterhavstur i sommers. I bussenm sammen med kær veninde. Naturen er svær at gengive. For mig er det nær hybris at forsøge. Så jeg holder mig til min egen opfattelse.

En foreløbig skitse …. måske skal der arbejdes mere med den. Den får nu lov at stå til beskuelse i Atelieret.

Red Ear-rings.

Mine dejlige røde øreringe – daglig del af mig. Min kære Svigerinde har lavet dem.

I dag er forberedelse til neuropsykolog-besøg i morgen.

 

 

 

 

Nattens Væsener ….

 

 

… dukker frem.

Denne EngleTrold stod og tog imod mig til morgen, da jeg dukkede frem af tågerne.

Gad vide om der kommer flere?

GODMORGEN TIL ALLE OG GOD WEEKEND ;-)

BAMSEGLÆDE…… og lidt om KLIP!

 

2 GLADE SMÅ BILLEDER – om den rene uforfalskede glæde og kærlighed til bamser. Det blev dagens ‘udbytte’.

Samt 2 større ufuldstændige.

Tiden gik utrolig hurtigt. Efter 2½ time var jeg træt som en … Siffe kan være det. Dejligt.

Så en tur med Molly – der elsker at være i Bussen.

Vi delte en laksesanwich i byen.

Og modstod fristelsen til spontant tøjkøb. Desværre! Havde jeg nu bare brugt ½ time længere i tøjbixen havde jeg måske undgået det KLIP jeg fik i kørekortet. Ingen undskyldning herfra – havde ikke nået at få selen på, på vej ud af byen … og min ungdommelige charme virkede desværre ikke på den aldeles unge betjent ,,, han smilede ikke engang …. jeg hørte næsten håndjernene klappe og fængselsporten falde i efter mig.

Hmmm …. erfaring ? Køb bare tøj, brug tid i butikkerne så undgår du KLIP.

Med tanke på VENNER ….

 

Jeg har desværre mistet mange telefonnumre på mine venner – både her og der.

Det er træls – efter mobilens indvandring er min hukommelse vedrørende telefonnumre forsvundet.

Mit er stadig det samme.

Hvis nogen mener jeg skal ha deres nummer så blir jeg glad for en sms eller en besked på Facebook.

Weekenden’s virke…

 

Dejligt var det at møde Stefanie igen.

Vi var 5 kursister  - de 4 andre kendte hinanden. Hyggeligt var det  som vanligt.

Stefanie har stadig AOFkurser i Holbæk  så jeg vender tilbage på mit gamle hold.

Glæder mig. Jeg fik malet 3 billeder. Færdige ? Ved det ikke.

 

Søndag glemte jeg medicinen om morgenen. Så fik jeg lige understreget vigtigheden af at tage det på fast tidspunkt. Og tydeliggjort hvilke symptomer jeg har.

Nu har jeg endelig fået indkaldelse til NNeuropsykologerne på BBH. Kan jeg sige jeg glæder mig? Det gør jeg – oog gør jeg ikke ;)

Weekend

 

Den lange pause ….

Der males….

Der funderes ….

Der ‘spises’…..

Mønstre brydes ikke let. Gamle vaner stikker næse frem igen. Suk!

Denne weekend tilbringes i Atelier Strandhuset i Rørvig. Hos Stefanie Woschek. Rart gensyn. Maler’ånden’ er retur. Det er som om LYST og EVNE følges ad. Aftaler at starte på Stefanies AOF-hold igen – som i gamle dage – før Hr. Parkinson meldte sin ankomst.

Keep on going….

 

… thats just Life!

Se mere på Siffes Amio butik.

Let LOVE talk….

 

Et af 3 billeder i samme serie.

Jeg kom ikke til Næstved. Og det er OK.

Istedet overholdt jeg en gammel aftale med Steen – MIN psykiater. Hvis man kunne uddele stjerner, hatte, brikse eller andet … så skal han ha max point med pil opad.

Vi har haft kontakt igennem snart 6 år. Til hver aftale har han haft god tid til samtale og ikke bare udleveret recepter. Han lader mig bestemme tid for ny aftale. Han lytter og spørger. Ja han kan ikke anbefales nok. Gid han kunne smitte lidt af på andre psykiatere. Som vanligt er jeg heldig -midt i det hele.

Jeg havde i weekenden sorteret papirer fra de sidste 6 år. Forsøgt på. Jeg læste og indså hvormeget jeg har glemt. Alle ankesagerne, ressourceprofiler, afholdte og aflyste møder med kommune, læger, a-kasse, fagforening(er), psykolog(er) osv Samt deres udtalelser og beskrivelser og vurderinger af MIG.

Pudsig læsning.

Skræmmende læsning.

Plusli kan jeg se – og forstå – hvor skidt jeg har haft det. Og HVORFOR jeg ikke skal – eller kan – ‘tåle’ den mindste smule krav.

Det har fået mig til at indse at der er visse sider af mig selv jeg skal vænne fra. Jeg er af natur ambitiøs og konstant ‘expanderende’ – og den side må tones ned.

Og det er sg’ ikke nemt ;-)

Det ER stadig svært at acceptere og efterleve. Når jeg VIL for meget og ikke KAN, når jeg konstant bevæger mig på grænsen af formåen …

Det er sg’ ikke nemt ;-)

Nu sætter jeg mig og strikker, laver lidt tusser og småbilleder, … og LEGER!

 

I dag…

 

… er på vej til Næstved med 3 nye billeder.

Ikke selvportrættet her. 3 andre.

Karter lidt rundt om mig selv – skal, skal ikke. Erfaringen fra Limfjordens udstilling var god. At jeg ikke reagerede mere da mine billeder blev afvist – jeg blev nu nærmest lettet – det er en god følelse.

Nu blir det ikke i dag jeg kører til Næstved – måske i morgen ?

WebstrikFestival’en nærmer sig…..

 

Min yndlingsefterårsblomst….

 

.. eller een af dem.

Skt.Hansurt – denne er sart rosa…

I disse dage kredser jeg om staffeliet.

Er igang mmed at færdiggøre billederne til Næstved.

Er det hybris?