onsdag den 21. november 2012

Hyggelighed......



I år bliver Julen uden stress

Efter samråd er julegaveræset afskaffet.

Istedetfor
giver vi hjemmeproducerede genstande
gerne med et stort strejf af humor
og vægten kan variere
Sønnerne vægter nok humoren højest
mens jeg nyder at kreere sager
Er man helt uden ideer KAN man købe
dog maximum 100kr

Øverst filtede futter
jeg siger ikke til hvem


Her et Familie Fraulund's Babytæppe
strikket i uld og filtet
Nu skal det dekoreres
og til februar når mit barnebarn møder os
sys hendes fødselsdato på.
Sidenhen de næste børnebørn
Forventningspres på sønnerne ?
Måske en anelse ;-)



Disse 'klude' i CrazyPatchwork
får en fremtid som grydelapper
Det varer dog en stund inden de når dertil

Nu videre med fremstillingen ;-)

Der er HYGGELIGHED i stuen

tirsdag den 20. november 2012

Sjov SWAP med DIY-POSTCARD'S


Min første SWAP
*byttebyttekøbmand*
internationatlt
hjemmelavede postcard sendes til 5 forskellige
og jeg modtager 5 forskellige fra all-over-the-world
Svenske Hanna 
 arrangerer via sin fantastiske inspirerende blog

Glæder mig

fredag den 16. november 2012

Hvad er motivet? .... Vind et nøgle garn hvis du gætter det?



Kaffe uden fløde -
skal man ikke blive fed af.
Kaffe uden sukker -
får ens vægt til at gå nedad.
Kaffe uden kaffe -
det er ganske sundt.
Men man føler sig så fjollet,
når man sidder og rør rundt.
Piet Hein
   

Hjemme igen efter 5 festlige fornøjelige fristfulde dage i Grønland
er det nu der må fokus på kost!

Fristende er det at nedtrappe medicinen
den for depressioner
I min alder (SIC!) er 'man' kronisk når der har være mere end  een depression og derfor skal man være på medicin konstant

Jeg vil forsøge at udfordre den 'tese' hvad mig selv angår

Så aftrapning forestår snarest.

.... og dermed osse vægtnedtrapning
... håber jeg
... endnu engang
for sundhedens skyld

Hvad skal der mon til for at styre trangen til kulhydrater?

Er der nogen der ved det så giv venligst lyd fra jer
Jeg tror der er mange der vil blive glade.

¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨
TILBAGE TIL OVERSKRIFTEN
Foto'et er taget på min rejse
GÆT MOTIVET
og giv besked her
og vind et nøgle KAUNI-GARN   
   

onsdag den 14. november 2012

Gavmild Grønlandsk Gæstfrihed


Hjemme igen
efter 5 dages søskendetræf i Grønland

Jeg mødte min lillesøster Oline for første gang - hendes mand og 2 sønner

Det hele en noget surrealistisk oplevelse.

Jeg er vokset op som lillesøster med enkelt dejlig storesøster.
Nu er vi ialt 8 med 'rygter' om en 9.

Der er mange indtryk fra et sådan møde.

4 af os er med grønlandske aner - 
derfor dette møde i det kolde nord.

Var vejret koldt
er menneskene desto mere varme
Sjældent har jeg mødt mere gæstfrie mennesker!
Børnene overlod deres værelser til os
mens de sov i byen.

Vi blev beværtet med grønlandske lækkerbisker
såsom RÅ HVALHUD
Det skal siges jeg godt kan leve uden.
Mens laks, hellefisk, hvalbøf. sortebær. rensdyr, lam, moskusokse og sortebær absolut står på SYNES GODT OM listen.

Visse egenskaber går igen hos os 
trods det vi er vokset op uden kontakt med hinanden.
Putte - min lillesøster - viser sig at ha samme lidenskab for GARN som undertegnede.
Hun overgår mig dog 
måtte jeg erkende
da jeg så garnlager på badeværelset!
Dejlig opdagelse.

Nu skal indtryk fordøjes
sortebær syltes
hjembragte sager nydes.

Hav en dejlig dag.



tirsdag den 6. november 2012

Her må man gerne værre uskøn!


Hårpragten reduceret
ego'et ditto

Måske var det mængden af lopper
der gav ham umættelig macho energi

nu er han delvis pacificeret
og fla'er u
på sofaen

Køn er han ikke bleven

Planeten hylder det grimme !
Her må man gerne være uskøn

Vil du undgå at være  Morgengrim
så Sov indtil middag !

Godnat de damer 
- og enkelte herrer
Og Godmorgen til de morgenfriske

lørdag den 3. november 2012

....at skabe noget GRIMT er sagen ....

Quote of the Day
The way to succeed is to double your error rate.
Thomas J. Watson


Et opslag undervejs

Man når ingen steder 
hvis ikke man handler
med risiko for at fejle ja

lad opgaven være 
at skabe et GRIMT billede
så kan det ikke gå helt galt

Blir det grimt så lykkes opgaven
bliver det ikke grimt så blir glæden lige stor
mon ikke ?


Solstrejf ....


Fanget på morgenturen.

Solstrejf!

Nu holder jeg det i halen
så må det følge mig
hele dagen

Hvem har ikke behov for 
et strejf af lys?

fredag den 2. november 2012

Messi's UFO-tæppe ... og endnu lidt om at give slip



Så har Messy fået nyt tæppe
godt nok ikke syet
kun hæklet

et af de mange UFO'er 
der drøner rundt her på Planeten
UFO=U-Færdige Opgaver

det er kun færdig fordi Messi ville ha sit tæppe NU¨
egentlig skulle det være et stort slumretæppe
NU er det *stort* tæppe til en bette hund

Igen handler det om at give slip på
DET PERFEKTE
DET FULDENDTE

Ved ikke om nogen genkender det?

Ikke at kunne lave noget - kreere - noget
fordi ens forventninger er for store

Forventningerne - kravene
- til 'produktet'
- til hurtighed
- til nemhed
- til ....

er så høje at man/jeg giver op 
jeg får begyndt 
men undervejs .....
fader det ud og ender som UFO i en mørk krog

det er sørme rart at få nogle udryddet ¨
til gavn for nogle


.... selvom Messi hurtigt flyttede ud på gulvet igen 








Mon der GÅS på vandet???.... Gæs-ter ved Fjorden


Det er meget de tør !

Nu nærmer Mortens Aften sig
og de sidder der helt på række 
som i et skydetelt!



På den anden side af fjorden ligger Søværnets station
på den anden side skyder de vel ikke Gæs 
på den anden side af fjorden

selvom de indimellem skyder og flyver over os
så det fornemmes som at stå blandt gæs i et skydetelt ;-)

Alligevel 
vil det være trist hvis de flytter
som foreslået

Jeg håber de blir !



Forandring fryder ---- eller Lidt om Genbrug og PERFEKT er ikke målet





Molly's kurv fandt jeg i en Genbrug
Køn har den vist aldrig været
den er stor og Molly kan li den
og den er hævet over gulvet






Så det er rent æstetisk
at den skal forbedres

Jeg har i sin tid fundet solide dækkeservietter i Genbrug
.... og kun brugt dem 1 gang.
Så lå de der ... 
... og var lige ved at ryge tilbage til Genbrug 
da jeg pludselig så dem som solidt stof velegnet til et tæppe

Derefter var det ingen sag at sy dem sammen og 
VUPTI
en Hundekurv en hel del kønnere
til ganske få penge

Selve kurven: gratis
Tæppet : 30 kr






Jeg er ikke der i mit liv
at syningen er eller kan blive perfekt

jeg er der hvor det perfekte
ikke er nødvendigt

Nu sidder jeg med kaffen
er glad
nyder kurven
og ikke mindst 
at jeg KUNNE og GJORDE det






torsdag den 1. november 2012

Livets Havblik .... eller 2 sider af samme sag i MIN GAMLE BOG.



Et opslag i min bog
nyt billede
gamle ord

genkendeligt
i perioder

når jeg læser det igen
viser det hvor godt jeg har det idag

Dejligt






onsdag den 31. oktober 2012

Hvordan møder du dagen? ... og lidt om Grafittiens kunst ....


Quote of the Day
And now, this is the sweetest and most glorious day that ever my eyes did see.
Donald Cargill 




Indgangspartiet fra Parken
- en anden møde at blive mødt

Grafitti 
som dette 
ville jeg gerne kunne
Jeg har altid beundret de 'ægte' graffitister.

I mine øjne er det kunst
ikke 'tags' som bare er en form for signatur
der mere skæmmer end smykker bylivet

Graffiti
ses i sagens natur i bylivet
sjældent
herude hvor jeg færdes
det er en kunstart der kræver byen som baggrund
nok fordi det startede som provokation.

Det var en græker der i sin tid begyndte


i NY med Rap-kulturen


Dette er så mit første forsøg...

Selvfølgelig uden spray
bare med markere
det er jo lige med at ramme stilen

Jeg må prøve at finde en Lærermester

Når eleven er klar
kommer  læreren 

Jeg venter spændt

- mød dagen med åbent sind og tag imod hvad der nu kommer



mandag den 29. oktober 2012

En LedeStjerne --- eller en Forfremmelse fra Sne


StjerneSne

Nu er quillingen forandret
sneen er forfremmet til stjerner

og da de er lavet af et gammelt atlas
må man vel sige
det er en rigtig

LEDESTJERNE

Hæng den op i din stue
og den vil vise dig vejen

De er mere charmerende end
de helt hvide

De første er sendt ud i verden
til en god ven

Jeg håber de vil vise ham vejen <3 font="font">







søndag den 28. oktober 2012

SøndagsSysler


Solnedgangen begyndt

Dagen er gået helt af sig selv
jeg har ikke skubbet på

Hvad jeg har lavet?

Varmet sofa
Holdt tænkepauser
Talt i telefon med sønnerne
Surfet lidt
Rodet meget
Gået hundetur
Vakset hund
Klippet hund
Jagtet hund

Rigtige SøndagsSysler

Dette er faktisk en ADVARSEL

Det kan åbenbart ske for rnhver.
Der er dog ingen skade sket - for mig - tror jeg - i dag - lige nu-

Det handler om NemID og nøglekort.

Jeg er ved de sidste numre og forventede atha  modtaget nyt kort - som meddelt på skærmen for en rum tid siden.

Da det ikke er kommet ville jeg i dag bestille nyt via computeren.

Det gør jeg og surfe lidt rundt på NemID-siden. Kommer ind hvor der står 'hændelseslog for at se hvornår sidste nøglekort er afsendt.

Der står en masse. Også hvilke IPnumre der logger sig ind - eller  forsøger at logge sig ind.

Den 3.9.2012 er der 4 forsøg på at logge sig ind med andre IPnumre end mit (det der hele tiden benyttes)

Nærmest for sjov - googler jeg 'Hvem er ..og så IPadressen' og så fremkom en liste med IPadr. med link til et kort med en fin pil på et Danmarkskort hvor den computer med det IPnummer befinder sig .

OG DET ER IKKE PÅ PLANETEN!

Så nu tolker jeg det som forsøg på at komme ind på min NemID
Nu spærrer jeg så det ikke modtagne nøgle kort ... som dog først er afsendt senere,

Hvad jeg nu skal gøre vil jeg lige tænke over - jeg vil anmelde det - er bare i tvivl til hvem? Jeg ved nu godt det ikke nytter jeg forventer hekker ikke noget, sender bare aben videre.

PS - er en anelse stolt over at kunne identificere en IPadresse ;-)

lørdag den 27. oktober 2012

fredag den 26. oktober 2012

Magi ... eller blot Natur?


Et magisk øjeblik

på tur med Molly og Messi

Det lokale naturområde 
med ridesti og hunderuter
bord og bænke

frøplantager
af hvidtjørn og rødgran
og sikkert en masse andet

mange hundeejere kommer her
ville ønske der var indhegnet område 
hvor hundene kunne boltre sig frit

Smukt er det
med sø og sol
samt ikke mindst LÆ
for kulingen ved fjordstien
hvor vi vanligt går

Rart med nyt.

Magi eller Natur
Det er vel det samme 





At leve med Stress og PTSD .... eller lidt om accept


Der er een her på Planeten der trænger til frisør-besøg!
Jeg siger ikke hvem.

Efter et par rodløse dage i sofahjørnet
tænker jeg at nu kan jeg nå jorden igen.

Ligeså forvirrende og ustruktureret
som Planeten her må synes at være
ligedan er jeg.

I mit sofahjørne 
omgivet af papir, farver, blade, dipper og dutter
sidder jeg 
og omgir mig med et tykt lag teflon
tykt nok til at
skyhøje uventede regninger
bunker af dimser
uvasket opvask
bare GLIDER af mig

I hvert fald LEVER jeg med at SÅDAN er det
en periode
og at jeg forlader sofahjørnet 
for at udrydde rodet
når jeg  KAN

Forskellen er at jeg nu ved 
det kun er en periode
jo mere jeg accepterer jo kortere er den

Jeg sidder nu ikke bare og sidder
jeg lader hænderne arbejde
med det jeg viser her på bloggen

Sådan finder jeg accepten
ved at GØRE det jeg KAN

OG....
jeg WII'er ca 30 min om dagen
SAMT
Messi og Molly LUFTER mig 
langt og kort
langs med fjorden.

Det er vist ved at være tid
God dag 

HUSK HUE