UPS

... nu skulle det vist fungere ??

BloglinesNotifier...

.... må da lige se om den virker ;-)

Bloglines - hvor du kan overvåge de Blogs du følger med i - finder du HER.

Genialt.

Notifier - ligger nu i bunden af mit skærmbillede og skulle vist give mig et hint hvis der opdateres rundt omkring i Bloglivet.

BIG BROTHER IS WATCHING - SO BE CAREFULL ;-)

Genialt med det der IT - indernet

Som boligsøger er dette et scoop. Kvadratmeterpris.dk med indbygget kort over boliger til salg. Det scorer.

De MØRKE bær

I øjeblikket bugner haven af mørke bær.

Brombær og Blåbær, samt stadig enkelte Solbær.

Brombærrene er *gamle* og sætter mange bær. Ligeså med Solbærrene. Som nu er næsten færdige. Blåbærrene er sat i foråret og giver bær allerede. Dejlige store sunde blå bær. Jeg har blå bær hele sommeren. De indeholder alt det jeg har brug for. De er vidunderlige.

Nydes dagligt med en anelse (hmmmm) slankefløde på. Uhmmmmm

Midt i min Morgentudse.......

..... tænker jeg på nattens ord. De kan godt rumme en dag.

Citat: Ali Reza

* Jeg græd over at ha' mistet mine sko ....... indtil jeg så en mand uden fødder*

Når man ikke tør tænke ---- sene nattetanker!

Jamen det er her jeg har det bedst. Stilhed i huset og udenfor. Hundene sover. Medicinen virker/
Hele dagen holder jeg tankerne på afstand, undgår at føle, men lader det vokse indeni. Mærker det vokse. Alle de der negative tanker. Hvis jeg lytter til tankerne - begynder spiralen nedad. Derfor må sindet optages af billeder fra film i TV , lyde fra radio eller TV. Hænderne beskæftiges med strik. Det nyttige.
Endnu kan jeg ikke helt finde ud af at *holde-hus* - det havde jo ellers været ret praktisk.

Depressionen er klart aftagende. Men hold-da-op hvor er jeg tyndhudet og sårbar. Og det kan ikke mærkes når jeg er alene, derfor opretholder jeg ensomheden i huset. Her kommer ingen angstanfald forbi mere, kun søde veninder. Her er trygt.
Forsøger fastholde troen på at livet godt kan leves sådan. At dette også kan udvikle sig til livskvalitet. Anderledes ja - men alligevel en kvalitet.

Indimellem ønsker jeg at lukke øjnene - og når jeg så åbner dem igen har alt løst sig til det bedste.
Hvad det så end er?
Lige nu tænker jeg - det bedste er at flytte. Og IKKE at mærke presset og angsten for at klare dette store hus, klare opgaven med at sælge hus, finde andet sted at bo, pakke sammen. At det IKKE tager modet fra mig. At jeg OGSÅ kan klare det.
Når jeg åbner øjnene igen er huset tomt. Jeg bor et dejligt sted i naturen. Jeg kan overskue mit liv igen. Jeg kan rumme at være sammen med mine drenge. Jeg kan besøge familien igen. Måske kan jeg klare arbejde igen?

Måske er det forkert - at længes? I stedet for glæde sig over de små fremskridt? Men det gør jeg altså osse. Jeg ER bare en utålmodig sjæl. Jeg er vant til at ku klare mig selv. Være igang fra morgenstunden og langt ud på natten.

Måske skal jeg bare være glad for at jeg blev stoppet før noget mere alvorligt skete?

2-års dagen for *arbejdsulykken* nærmer sig. Jeg har ikke været på arbejdsmarkedet i 2 år. Lige nu eksisterer der ikke et arbejdsmarked for mig.
Om jeg skammer mig?
Næh ikke mere - jeg mærker helt klart at det kan jeg ikke. Jeg er blevet mere accepterende overfor mine egne begrænsninger. Alligevel er det een af tankerne der kan være svær at holde væk i løbet af dagen.
*Tag dig dog sammen**Kom dog i gang**Arbejd dig ud af det* osv osv osv

Om dagen er det svært at være glad, føle glæden. Den kommer langsomt i løbet af dagen. Klokken 14, klokken 16 eller som i dag klokken 17.38.
Igår var jeg til 60-års fødseldag. Hos svigeinden. Dejlige mennesker, men et ukendt sted. Det koster så idag. Ja da også igår inden jeg kommer afsted.
Jeg kan grine lidt af det - før har jeg alene - manøvreret 3 drenge - rene og nyvaskede - ud af huset - til tider til tiden - med overskud kommet afsted. Været væk hele dagen for at komme alene hjem igen - i gammel usikker bil eller med Falck. Og har holdt humøret højt.
Sikken dog en modsætning.

Ind imellem er det dog træls. Når folk siger. Jamen det er da alderen. Man kan ikke det samme som når man var ung. Jamen det ved jeg da godt. Men jeg tror nu ikke skiftet er så markant den 17,august 2005 - kl.14.15-14.50 - Ja da blev jeg så *gammel*. Det tror jeg altså ikke. Jeg mener osse jeg er i stand til at mærke selv. Mine indskrænkninger er andet og mere end aldersbetinget. Ellers var der jo ingen bedring i sigte vel?

Og det tror jeg altså stadig der er.

Citat: Ali Reza
*Jeg græd over at ha mistet mine sko ...... indtil jeg mødte en mand uden fødder.*

Søndag med Errol Flynn og Robin Hood

Søndagsfilm på Tv minder mig og Skolebiografen i Hvidovre som teenager. Filemen var et højdepunkt. En af de første FARVEfilm - som det vel ses?

Er han ikke dejlig ;-)

Der er nu noget ved de gamle film. Jamen jeg elsker da også de nyere udgaver af Robin Hood.

Men lyt til denne film, den musik og scenografien, de farver - det er bare det rene fantasiwonderland.

SUK

Tankevækkende.....? Utroligt.....?...og for groft!!!

Hvem mon foreslår dette?

Hvis ikke det var alvorligt ment var det til at grine af. Fantasien sætter da igang.

Lad det tale for sig selv

Klik HER

Planer, Projekter

Nu er det tilladt at investere i større eller mindre Garnprojekt eller en anden Godbid - der lokker. Altså af den ikke spiselig art.

Dvs de første 5 kilo + lidt gram - er smidt rundt omkring her på Planeten og i Holbæks stræder. Og det fra den 5.7.07. Jeg er tilfreds. Ingen ekstra anstrengelser kun maden.

I min søgen efter trøjen fra Forbrydelsen faldt jeg indenfor hos Gudrun Sjodén. Der ville jeg gerne gå i reservat et par dage og tømme hylder eller hvad nu ..... lige mig.

Onsdag skulle Veninden til Berlin på MC'en
- sammen med vennerne.
Så lille Meta har været her siden tirsdag aften. Jeg har opgivet at tage billede af dem alle tre på tur - men her er eet af dele af de tre. De er ikke lige sådan at få samtidig.


Planen går stadig stille og roligt. Jeg pakker dagligt en pose - stor eller lille - til bortkørsel fra Planeten. Jeg kører ikke væk dagligt (endnu) - så nu er garagen snart fyldt igen. ..... og imens vokser græsset!

Mange af de bøger jeg har sat til salg erallerede blevet efterspurgt. Men det havde jeg af en eller anden grund IKKE taget med i mine beregninger. Der skal jo svares på emails, puttes i kuverter, modtages penge på den ene eller anden måde, postes på posthuset .... osv. Det har liiige sendt Sneglen på en ekstra tur rundt i Universet uden jordforbindelse.
Puuuuhaaa det er svært.
Så lige nu springes alle Pensummail's over - til besvarelse en anden dag. Måske er det nemmere bare at forære bøgerne væk!


Nå men lidt strikkerier bliver det da til. Senest en filtet Håndtaske. Den er OK. Men jeg er sjældent tilfreds med det jeg laver - hvis det da ikke lige er til en anden ;-)
Den er kun strikket i enkelt garn og er derfor blevet lidt *tynd*. Der "burde" et syet for i - men det kommer der ikke for det gider jeg ikke.

Der er også røget en del sokker af pindene. Foruden disse og et par med hulmønster. De røde er strikket således at de er ekstra tykke - selvom garnet er tyndt. De er også utrolig elastiske. Opskriften er fra "One Skein Wonders". En bog der absolut kan anbefales.

Desuden svæver der en del UFO omkring - mon ikke de vil lande på et tidspunkt så jeg kan få dem færdige? Et hæklet Bølgetæppe, et strikket Bølgesjal, et SiksakTørklæde, forskellige monteringsarbejder og en del Blok(eringer)! (Tjaa hvad hedder det i flertal?)

Når gemmerne tømmes....

.... så sker der ting og sager.

Teenageren går i barndom ..... med en tinfløjte ..... gamle tørre blokfløjter, der dog røg i skraldesækken. Tinfløjten gemmes på Teenageren opfordring. Dejligt.

Også hos SiffeSelv kommer der gang i den:

Jeg spillede på blokfløjte, altfløjte og Piccolofløjte som teenager. Bl.a. i KFUK's orkester i Hvidovre/ Hvidovre Pigegarde. Vi marherede - om vinteren - med bare lår i korte blå nederdele, hvide støvler og - jeg tror - en rød overdel. Op og ned ad Hvidovrevej ... og den er dæleme lang. Tilsidst var lårene lige så blå som de meget korte nederdele.

Jeg tænker med rædsel på øvetimerne på Piccoloen - *Den evigglade kobbersmed* som jeg faktisk mestrede ganske udmærket. Tænk at min mor orkede at lytte ;-). Min søster skulle spille tromme, men det blev vist kun til en enkelt sæson på spækbrædtet. Det tror jeg faktisk Mor blev glad for.

Jamen der er altså mange tanker der skal tænkes under en op(b)rydning. Også dejlige minder. Tingene er bare dem der sætter tankerne igang.

Hallo Hvad sker der her....?

Klokken er altså midt om natten (nærmere betegnet 5.44) og der er liv på Planeten.
Morgendis, hundelyde, en morgensur kat ... jeg ved ikke hvad der vækkede SiffeSneglen.
Men vågen blev hun .... og er hun nu.....da.

Verden ser nu helt anderledes ud herfra.

Efter al den Op(b)rydningsaktivitet holdt hjernen sig helt i snegletempo i går. Der blev strikket, set film, slået græs - mens hjernen som en anden måne kredsede tankefuld omkring sommerhuse på Næsset.

Men når det kan tage 7 mdr at rejse til Mars - efter så lang en planlægning, så mange kloge mennesker der deltager, så mange penge indblandet - Jamen så er mit tidsperspektiv da helt OK.

Jeg skal FLYTTE en hel planet og danne et NYT univers.

Så mon ikke en tilsvarende deadline d. 28. Maj 2008 er OK?

Alle disse tanker kan nu nok få en sneglehjerne til at sætte farten op!.... eller måske er det al den snak om indsats mod Dræbersnegle?....... Såsom at sætte Hjemmeværnet ind, de Arbejdsløse, påbud til Haveejere om at jage , brug af Ølfælder (ja den er da OK for en menneskesnegl at falde i), og Sneglegift.

Det er da ikke underligt at Siffe-Sneglen føler sig lidt paranoid, vel ;-) ?

Felt-teorier....

Det er opbrydningstid og oprydningstid i Familien.

Disse Felt-teorier (fra nogle af KlogeBøgerne - jeg tror det er Arnold Mindell*Lederskabets Kunst* der nævner dem) - hvordan *ting* opstår i grupper uafhængigt af sprog og fysisk nærhed. Jeg oplever det mere og mere 'rigtigt'.
Blandt aber f.eks sås en gruppe aber der tegnede mandalaer et sted i verden og kort tid efter udviklede en gruppe aber samme evne et geografisk helt andet sted.
Hvordan roller fordeles i forhold til hinanden - alle roller må besættes - også de upopulære. Hvis min adfærd er som LÆRER, vil en anden i gruppen indtage rollen som ELEV. Selvom vedkommende måske IKKE betragter sig selv som værende elev i forhold til mig.

I vores lille geografisk spredte familiefelt - opstod samtidig en trang til forandring. Eller snarere en beslutning blev taget om at gøre op med det der ER og som måske har været en sten i skoen et stykke tid.

• SiffeSelv beslutter sig for at *sælge* hus og derfor sortere i sit liv.
• Studenten (ældstesøn) rydder MEGET ud i sin bolig i KBH.
• Chefen (mellemsøn) overvejer andre muligheder end lige at være chef. Er der ikke andre VÆRDIER i livet han ønsker sig? - Nu har han jo prøvet at være Chef.
• Teenageren(yngstesøn) beslutter sig for at ændre uddannelse og TÆNKER

Det er en utrolig POSITIV energi der frigives idet vi lufter idéer og tanker for hinanden. Alt dette sker samtidig uden at vi har snakket om det.

Det er da besynderligt!

Hvad angår rollerne - forsøger jeg at undgå den Morrolle - der med den løftede pegefinger og evigt bekymrede irettesætte mere end lytter - men nogen gange *tager* rollen een uden at man vil. (Mest nu i forhold til Teenageren). Så er det med at få humoren frem og se på sig selv og få et billigt grin;-)

Ungdom og Uddannelse

Teenageren vil skifte uddannelse.

Godt det ikke er mig der skal forholde mig til hvad jeg vil *lave* resten af mit liv (og det skal jeg jo på en måde ;-))

Der er så mange muligheder som ung og det ER svært at vælge. Hvilke billeder af job og beskæftigelser har man mulighed for at ha indeni sit hoved? Hvor motiveret var man i sin praktikperiode i folkeskolen for at få afprøvet det rette?
Hvilke forestillinger gør man sig om resten af sit liv - det er jo en evighed?
Hvordan finder man ud af hvad man VIL?

Det er først NU Teenageren for alvor TÆNKER over hvad HAN vil.

Jeg er glad for han tager ansvar - men hvordan vejleder man sin søn uden at være for formynderisk, bedrevidende, for *voksen*, - med al sin erfaring gennem et liv? - al sin bekymring for hans liv?

Jeg vil sige med Søren Kierkegaard: *Livet levet forlæns, men forståes baglæns*

Så alt i alt er det en opbrydningstid på Planeten.

Beslutningen er taget!

Huset skal sælges.

Det er for stort, for gammelt, for dejligt (;-)), for svært at holde. Jeg ved ikke hvordan fremtiden bliver (og hvem ved dog det egentlig talt?) - men i det mindste arbejdsmæssigt er det ret usikkert. Så nu skal der begrænses alt hvad der kan begrænses.

Huset skal sælges , men ikke lige med det samme.

Tanken er at flytte til Tuse Næs i et helårsanvendelig fritidshus. Bo der det meste af året - og så se hvad jeg ellers kan finde ud af. Efter 7 år er det jo lovligt.

Så nu skal alle objekter på Planeten gennem Nåleøjet for at finde nåde. Enten skal de forsætte som Planetbeboer eller de forvises og må emigrere til nærliggende Genbrugs.
En spændende og besværlig proces der nok kan trække både tænder og tiden ud.
Det er godt at ha' et mål.

I dag har jeg været på Næsset og lurekigget med en veninde. Og hold da op hvor landet trækker. En gammel cirkushest livede op ved lyden af mejetærsker og træernes kronesus. Jamen jeg må da flytte, det MÅ jeg da ;-)

Opskrift søges!

Islandsk eller Færøsk - Trøjen - som Kommissær Sarah Lund i TV-serien *Forbrydelsen* altid har på.

En veninden ønsker sig den - og det kan KUN være DEN. Serien starter jo her i september igen og så er det jo passende at få den strikket.

Uden kontakt!!!!

Linien har været i afbrudt i 2 dage ...... og det synes jeg nu er hårdt.

Min morgensurf og blogskrivning, emailstjek - alt er udelukket pga forstyrrelser. Ihærdige undersøgelser for at udrede problemet hjalp ikke. Det trådløse, blinkede frækt til mig og virkede.... men komme på nettet? .... det ville maskinen ikke! Så kom Teenageren hjem (altså hentet af Fru Mor i lufthavnen) .... og så virker skidtet efter han gør det samme som jeg HAR gjort 3-4 gange de sidste par dage!!!
Nå men nu virker det!
.......................................................................................................................................
Planen følges stadig. Flere bøger er hevet af hylderne og enten sat til salg eller til afhentning af genbrug. Men der er laaang vej endnu til at ku være på 50-60kvm. Det må være målet - måske mindre endnu ;-)

Det er nu en god fornemmelse.
........................................................................................................................................
Jeg så en klip i TV. En mand der efter en depression beskrev sin tilstand et par år efter. Det vagte genklang hos mig. Både rart og ikke-rart.
Han arbejdede de dage han kunne og ku så være hjemme når det var værst. Han beskrev lige præcis de (tvangs)tanker/mønstre som jeg også 'lider' af. Det der gør mig sårbar og tyndhudet i kontakten med andre mennesker. Både kendte og ukendte.
Det er svært at finde accept af sine begrænsninger - men *man må elske sin skæbne* - var det Karen Blixen? der sagde sådan? - jeg tolker det sådan at kun ved accepten af det der sker kan man/jeg komme videre i mit liv.
Det kan ikke nytte at kigge bagud og jamre sig. Men finde roen i det der er nu.
Men det er nu svært at give slip på bøger - der er og har været en stor del af mig.

Nu vil jeg lige kigge ind hos jer andre og så slappe lidt af.
En almindelig søndag aften, med sol udenfor, og god film i fjerneren.

Ordnung muss sein....

Endnu en kasse bøger er parat til enten salg eller genbrug.
2 plastsække med papir og pap er parat til *omlasten*. (Den ene dog fra Teenageren revir).
1 sæk med gamle noter/papir er afleveret i dag.
Nu er videoerne stillet op parat til sortering ..... (en god effekt =skuffeplads til GARN:-))

Det gi'r luft!... På mange måder......

En anden sjov ting er at i denne uge ... siden Teenageren tog udenlands søndag morgen, har jeg formået kun at bruge 23.50kr. Og det endda på snold. 20kr til SundayIce og 3,50kr til at oprette en ewire-konto til mine bogsalg på pensum.dk. Helt vildt!
I dag har jeg så provianteret til Teenageren vender sulten hjem.

5 Forskellige

1. Jeg er stolt af at ha' familie i Canada. Godt nok med danske rødder, men det gælder vel også?... En STOR hilsen til dem.
2. Jamen det er faktisk tankevækkende at være Teenager, Menneske, Levende.......Det ene fører det andet med sig. Brug 4 minutter på Livet.
3. Som kvinde er det vel godt at vide hvad vi måles med ? Dette skulle være den PERFEKTE Kvinde.... Og sådan er vi vel mange der ser ud, ikke?
4. UPS.... DET er vist en OMMER!.... Hvad har der ellers været af den slags?.... Sætter fantasien igang ... om den TV-beskårede Virkelighed.... Ved vi hvad vi ser ... fakta, fiktion eller faktion?
5. Sidst en lidt inspirerende dans ... bare HOP med! Livsglæde findes alle vegne på forskellig vis. IF YOU CANNOT DANCE YOU CAN AT LEAST MAKE A HAPPY HOP

PLANEN iværksat.......

Første kasse er pakket.

Bøger (se liste med pris hvis du har lyst - Nej der er IKKE strikkebøger) om psykologi, coaching er sat til salg på pensum.dk.

Utroligt nemt.

Alle mine *KlogeBøger* ryger ud.

Tilbage bliver Krimier, Strik, Billedkunst, Mad og Have....

Jamen jeg har da stadig mange bøger. De er bare ikke så *tunge*.

Kadaverdisciplin og Flugten fra Planeten.... (PUHA det blev laaaangt)

For at starte et andet sted ... så blev hjernen blæst igennem igår. Hundetur med veninden til Grenen. Ja, altså ikke den på Skagen, men den der er lige her i nærheden - ved Bognæs.

Her ses jeg med alle hunde og et ben i både Vesterhav og Skagerak (er det ikke de to *have* der mødes der? - Ret mig hvis det er nødvendigt - jeg er kun en sølle X-Københavner) - Nå, men det er altså ren fjordvand fra Isefjorden vi vader i. Men FØLELSEN....... uhmmmmmm. Siger både hunde og hundemødre.


På en sådan tur blæses ikke bare hjernecellerne fri for støv og sommersure kuldegrader, solen skinnede faktisk, så jeg oplagrede D-vitamin til resten af sommeren. Helt ude på Grenen så vi - mødrene - stort på hundepolitiet og slap alle 3 hunde fri for irriterende snore. Ikke nogen hundefjendske sjæle i nærheden - kun til havs og så langt svømmede ingen ud. Albert viste faktisk gode svømmeevner, men havde svært ved at se pind/bold i vandet.


Hundemødrene sludrede. Samlede Sten-med-hul-i. En rigtig god og afstressende aktivitet. Når det indre ikke kan falde til ro, men hele tiden søger efter et eller andet, er det godt at finde en begrænset unyttig aktivitet, som samtidig healer sjælen.

Usandsynligt lyder det, men når opgaven er givet * Find sten-med-hul-i * så virker det nærmest umuligt, men jo mere søgende man er jo flere dukker op i synsfeltet - ja ligefrem udenfor.

En ganske givende metafor for et pt søgende menneske.
Vi fandt mange - selv Frida blev utrolig søgende og nysgerrig.

Jeg MÅ jo forholde mig til virkeligheden - jeg kan ikke blive ved med at holde den på afstand. En Teenagefri uge befordrer tanker. Tanker befordrer krav. Krav befordrer spændinger. Spændinger befordrer hovedpine. Hovedpine stopper tanker! Ringen er sluttet.
Men en VenindeHundetur giver Hjerneluft.
Efter turen lavede Veninden mad hjemme hos mig. Hun havde selv medbragt maden. Og for første gang i umindelige tider fik jeg mad jeg ikke selv havde frembragt.

Sikken en uendelig gavmild gave at give.

Hun dækkede bord, mens jeg surfede lidt. Hun kaldte *Så er der mad* (Kan I høre smilet? Dufte maden?) Den mad bragte mig mere energi end regnet i kalorier ;-)


Nå, men for at tale mere udenom Kadaverdisciplinen og Planetflugten - havde vores snakke på turen bl.a. drejet sig om min *boligsituation*. (jeg hader ord med -situationer!)
Skal jeg sælge huset? Skal jeg bliver her? Vil jeg? Orker jeg?

Jeg må indrømme - og det er svært - at jeg (nok) ikke magter det store gamle hus mere. Jeg HAR svært ved at give slip - på ting - på personer - på minder -

Jeg har nemt ved at opfatte det som et nederlag at skulle flytte herfra. Men Veninden siger* jeg orkede IKKE dit hus* Det giver mig på en måde lov til at føle det selv.

Huset er VIDUNDERLIGT - men gammelt og kun delvist færdigtistandsat. (Man kan med lidt god vilje sige det samme om mig;-)). Haven er fantastisk. Beliggenheden ligeså. Tæt ved natur, fjord, skov og by. Alt i gåafstand.

Der er masser af plads og med Teenageren i en flyvefærdig alder er det vel OK at se sig om efter andet. Men Hvordan slippe det?
Det er en drøm jeg giver/skal give slip på. Som barn/ung var drømmen - en familie, farmorogbørn, husmedhave, bo samme sted med minder fra børnene var små. Sådan har mit liv IKKE været.
Dette er det 4. sted jeg bor med børn. Og det sidste sted nok med hjemmeboende.


Nå, men turen afstedkom at jeg OVERVEJER muligheder for bolig i fremtiden. Nu er der taget hul på sagen. Hvor starter jeg så?
Bang - ned til ejendomsmægler?
Bang - ny lejlighed/eller hvad?
Bang - Hvor skal Teenageren/hundene og Ernst bo?
Bang - puuuuh hvordan FLYTTER JEG?
Bang - hvordan gør jeg huset klar til salg?
Nej sådan kan jeg ikke. Det er ALT for overvældende.

*Selv den længste rejse starter med det første skridt*

*Man spiser en elefant - een bid af gangen*

For at kunne rumme processen - hvilket det jo er - har jeg besluttet mig for at mindske antallet af genstande på Planeten dagligt.
DVS konkret sortere og *smide ud* (genbrug) - det jeg ikke skal have med mig i mit nye liv. (GIIIISP - det svært selv bare at skrive!! - hvordan bliver det så ikke at udøve???))

MINDST EEN POSE/KASSE/STØRRE TING DAGLIGT - bøger, tøj, ting, papirer, køkkensager, værkstøj, videoer osv (er det for svært? - Evalueres efter 1 uge)

I dag blev planen født og så må jeg jo handle. (Nu kommer vi til Kadaverdisciplinen og Planetflugten). Men hvor er overspringshandlinger dog pragtfulde - de afholder een fra alt det sure og svære.

Først en morgenstund med lidt universal surfing - nyheder om Michael skulle liiige efterforskes, Contadors rygte også. Nå, så lidt MSN med Studenten, så kaldte kaffen og morgenmaden,som jo også skulle nydes i ro og mag. Hov MS3 - det måtte da lige have et par pinde - jeg er laaaangt bagefter. Så fik jeg hentet Bosh ind til gulvene, men man støvsuger da ikke til Danmarksmester på P4, vel? Så måtte jeg jo ha' en kop kaffe til og kigge lidt avis.

Men så var der heller ikke flere undskyldninger. Bosh gik ivrigt igang med gulvene med mig på slæb bagefter. Det gik lidt trægt - indtil jeg huskede at der er noget med poser og filtre, der måske skal tømmes. (Støvsugning er en længe fornægtet, foragtet og overset disciplin på Planeten - af ren(!) og skær nødvendighed. Det er her det med DISCIPLIN kommer ind - dvs regelmæssigheden skal dyrkes og styrkes.)

Men så var det også at der kom SUG på og så var at Kadavrene røg op i geled gennem slangen og de levende af DEM begyndte vild flugt over lofter, bag rør og radiatorer, under sofaer og brændeovne (nej jeg har kun een af hver, men det lyder bedre i flertal). DEM jeg her taler om de der langbenede stankelbensagtige edderkopper samt de enorme Hundehårsnullermænd, der er en gensplejset variant af almindelige små søde lommefnullere.
Det er en god begyndelse på en proces. Planeten vil flytte til et andet Solsystem når det rette findes. Måske bare en anden plads på Mælkevejen.
Lige nu vil der blive sorteret kraftig i beboere og bohave, så rejse lettes og jeg bliver rejseklar.

Rejseglæden er ved at indfinde sig!

(PS: Tak til dem der gad følge mig helt herned - Godt gået ;-))