torsdag den 4. oktober 2007
Venteliste og Røde Kors Indsamling på Søndag.
Så i princippet ku jeg flytte d. 15 oktober. En 3 værelses på 5 sal. Slet ikke så ringe endda. Jeg nøjes nu med at ringe og be om at blive opdateret mht hvilke boligønsker jeg har. Der er en forskel på om den skal rumme 3 børn eller kun mig sa hunden.
Desuden er der kommet flere nye bebyggede områder til i Holbæk. Så nu er jeg skrevet op til alt heromkring.
Så nu er det alvor med at sælge huset. Nu skal det bare sættes til salg. Jeg ser på sommerhuse og udvider området til hele nodvestsjælland.
Min tanke er at få sommerhus - flytte det af mit habengut der kan være der. betale mig fra at *nogen* kommer og tømmer huset for resten. Og det er MEGET.
Jeg er blevet frigjort fra mine ting - men har selv svært ved at smide dem ud. Ikke at undvære dem, men 'smide' dem ud.
Der er sparsom Blog'ning for tiden. Jeg er træt og jeg maler. Og det er udenfor ord.
Hav det godt.
HUSK :
RødeKors Indsamling på Søndag d. 7.oktober- mon ikke de mangler indsamlere i dit område? Meld dig her det drejer sig kun om 3 timer
Min søn og jeg tager turen igen i år - men ingen rekordslåning i år - vi fører i forvejen - så det bliver bare stille og roligt for mit vedkommende ;-)
Sønnen tæsker mig nok i år.
tirsdag den 2. oktober 2007
The Big Bang
Jeg står jo på venteliste!
I Lejerbo!!
I MANGE ÅR!
Ringede derind og blev gjort aktiv boligsøgende.
Måske DET er løsningen?
Drømte ellers i nat at *mit* sommerhus - det med den Parklignende grund - ikke var solgt endnu, men at ejeren havde fældet alle træerne!
Jeg tror nu lige jeg runder Næsset og tjekker ud....
Energien vender gradvist tilbage
Mit eget indre puslespil - med omkring 5000 brikker (tror jeg) - praleri? Nææææh Nej - men en del er der forsvunden ;-)
mandag den 1. oktober 2007
Dagen der blev DUM
Startede dejligt. Langsom vågen efter regnfuld nat. Rolig morgenkaffe.
Så ringer KommuneMor - har talt med Arbejdsskadestyrelsen, der mener min sag er afsluttet! Hun ringer for at høre mig. DER er det dagen krakelerer. Det var åbenbart ren overflade. KommuneMor vil ringe til Ask. igen og melde tilbage til mig. Men det er for sent - næsten.
For ikke at flippe helt ud kaster jeg mig over 1 liter is fra Tanken. Hjælper det? Næh - medfører bare kvalme. Efter roteren på sofa og i berørte hjerneceller melder jeg mig syg. Til mig selv. Dykker ind i nattøjet, putter mig på sofaen, ringer til veninden, laver en kop kaffe og sætter Bruce Willis på. Tænder stearinly.
Nu er jeg sådan rigtig SYG (det giver bedre mening så ;-)). Sådan cirka 4-5 timer. Så er cellerne bedøvet, trøstet og faldet lidt til ro.
KommuneMor melder tilbage. Sagen er ikke afsluttet. Intet har ændret sig siden i går. Siden i morges.
Utroligt hvordan få ord kan forvandle en dag, en stemning. Det kan undre mig jeg *hopper* på den. Men det gør jeg altså.
Nu håber jeg at være *rask* i morgen igen. ;-)
søndag den 30. september 2007
BilledFortælling fra Fridagen - hvor solen skinnede - hvor der er Lys, Glæde og Kærlighed.
...... slutter med 2 små snegle på min vej blandt bær
Så er det Søndag igenigenigen
lørdag den 29. september 2007
SUK - SUKKER!!!
Bevidst.
Dvs JEG vidste hvad jeg gjorde da jeg på tilbagevejen købte 1 litter CarteD'or med Karamel (uhhmmmm), 4 Basser (ja det er da KvicklyX skyld at de ændrer tilbuddet fra 3 til 4 basser - så ER jeg jo nød til at købe 4) og desuden købte 2 store grillede Ribben!
Det lykkedes mig at spise ALT sammen i løbet af fredag eftermiddag og aften.
Ja - SÅDAN er JEG altså. (Min Skildpadde er blevet til en hel Nikkedukke af at ryste bekræftende på hovedet. Meeen den accepterer lige at holde FRI Fredag)
Det koster at gå til SNAK. Jeg kommer tæt på. ALT. Det er godt. Det er sundt. Men puhaaa osse lidt træls.
.............................................................................................................................
I dag kommer drengene. De 2 ældste - den yngste er jo i Frankrig - tænk det havde jeg jo glemt ;-)
Jeg stresser på trods af det "bare" er dem. Det er et godt mål for hvor meget jeg kan. Hjalp at sætte ord på.
I stedet for den tænkte Lammekølle og flødekartofler som krævede en større indkøbsraid i Kvickly har jeg tænkt - og begyndt på - en absolut appetitlig og lækker *Hvad-er-der-i-fryser-og-køleskabs-Middag*
Menu'en?
Ja - lige nu er der en Tærte i ovnen. Jeg havde tærtedej i køleskabet. Æbler fra Veninden, Rabarber og Blåbær fra haven. Sukker, kanel og vanille drysset over.
Ældstesønnen medbringer CremeFraiche/Fine på vejen. Den skal nok gøre lykke. Det bliver nok her til eftermiddagskaffen.
En Farsret - bliver nok til en slags Farsbrød (lyder ikke så lækkert som det plejer at blive) lavet af hk lammekød og hk oksekød fra fryser. Røres med fløde (hmmm) æg og diverse krydderurter fra haven. Bl.a. chili fra drivhuset. Den dækkes med bacon. Og så et stykke tid i ovnen. Sammen med skivede kartofler (som sønnen medbringer) der bliver til flødekartofler med en brik Karolinesovs 4% . Dertil Hvidløgsflûtes der også fandtes i fryseren.
Hmmm
Mon ikke der er lidt tærte til overs?
Det vigtigste er at de kommer og vi hygger os. Det undrer mig det stresser mig - de er jo vokset op med mig ;-)
De kommer jo jævnligt - sådan ikke-inviteret. Men det hele det der gæstebudshalløj - det planlagte - det skal-bør-agtige der stresser.
fredag den 28. september 2007
Snakkedag
I morges(nat) blev Teenageren hentet kl 5.00 og er nu på tur til Frankrig som handicaphjælper. Jeg er SÅ stolt af ham - han pakker selv, kommer op i GOD tid, spiser morgenmad og tager bad. Det hele roligt og stille. Jeg har sat mit ur og er vågen (hmmm). Jeg får et kæmpeknus og kan glide langsomt ind i min drømmeverden igen.
Det er et KÆMPESKRIDT for ham og mig.
Jeg forsøger at skrive senere i dag ellers bliver det i morgen igen.
NYD JERES FREDAG FOR POKKER ;-)
( - og Connie - det er SIDSTE arbejdsdag!)
torsdag den 27. september 2007
FRIDAG
onsdag den 26. september 2007
Mine Lektier må laves!
Reglerne er:
1. Link til den, som har tagget dig.
2. Fortæl 7 sandheder om dig, lidt forskelligt og lidt rart!
3. Tag 7 personer i slutningen af blogindlægget.
4. Læg en kommentar i deres blog, for at sige, at de er blevet udfordret.
7 Sandheder om mig selv:
1. Jeg kan godt spise en hel liter is - uden besvær - på een gang.
2. Jeg har betalt det meste af det lokale Bibliotek (- og det er stort)
3. Jeg går med bare tæer fra 1.maj til 1.oktober - og gerne længere
4. Jeg ser ALLE krimier i TV
5. Jeg MÅ ha' bøger og garn.
6. Jeg læser mine bøger MANGE gange
7. Jeg har mest runde hjørner.
Puha - nemt er det ikke.
De næste der tagges bliver: Charlotte, DortheIvalo, Rebekka,
- men de vælger selvfølgelig selv om de vil ;-) - Ingen tvang i Blogland
Jeg nøjes med 3 - da de fleste andre blog's jeg kommer på allerede er blevet 'Tagged'
mandag den 24. september 2007
Hov - Var det SØNDAG?? + EFTERLYSNING ;-)
...den var forbi uden en rigtig SøndagsBlues.
lørdag den 22. september 2007
Intet NYT fra strikkefronten?
Laines Fonty Kidopale. Pind nr 4. Jeg har 5 nøgler og forventer et stort tyndt varmt rødt sjal.
Mønstret er gammelt og nemt. Kun 4 pinde hvoraf een er mønster. Så det er rimelig TV-strik.

Så er der Leone Stola. Garnet er helt fantastiskt blødt og lækkert. 80% uld + 20 % polyacryl.
Det er en restfarve - så den klinger ikke helt i mine toner. Men bliver vel en god gave engang.
Møstret er nemt når først det sidder i fingrene. Det strikkes over 3 pinde, som liiige skal holdes adskilt. Men som sagt nem når først det kører. Er dog mindre egnet som TV-strik.
Leone-mønstret er rart og nemt. Så jeg fandt noget Evilla Artyarn, 1-trådet uldgarn med farveskift i blågrønne farver. Strikkes på p 5. Det er jo utroligt hvad garnet gør for et mønstre. Indrømmet : så kan jeg bedst li' dette tørklæde. Måske det andet bliver pillet af pindene igen? Nu må vi se.
Indimellem er der røget sokker forbi mig.
Jeg elsker det forskellige selvmønstrende garn. Nyder at se hvad der fremkommer. Det er underligt hvor det både kan skuffe og glæde. Ofte modsat af det forventede.
Sokker kan jeg altid strikke. Mønsteret sidder i fingrene. Men enkelte forbliver nu Psykosokker! - med forskellig størrelse, mærkelige masker osv ;-). Men ældstesønnen nyder alligevel de hjemmestrikkede.
Og så har jeg modtaget mit sjal fra Stickamera.se (nej det handler ikke om kamera, men sticka)- et lækkert flot turkis sjal med et kjempeflot mønster. Det er strikket af Åsa fra Sverige.
Er du da GAL kvinde???
.... men NEJ Bubbi Doo lærte mig lige noget andet i går. Så jeg kiggede indenfor hos http://www.madlog.dk/ i går .... Og blev inspireret. Mest fordi der er en opskriftfunktion. Jeg tastede lige Blomkål ind - og VUPTI lækker opskrift på Blomkålssuppe.
Og det er lige det jeg har brug for!
Jeg køber nemlig ofte grønsager - men smider dem gerne ud når de bliver næsten flydende i køleskabets grøntsagsskuffe (bvaddrr). For jeg kan ikke huske hvad jeg kan lave. Og når jeg kun liiige kan overskue en gryde på komfuret - så har min mad ofte bestået af havregrød - en tallerkenfuld i mikroovnen.
I går fik jeg så lavet Blomkålssuppe og har nok til i dag og til fryseren.
Tak til Bubbi Doo (jeg kan nu ikke finde hendes blog ;-( desværre - men måske kommer den?)
Jeg krydser fingre for at det virker.
fredag den 21. september 2007
Livsklog af Blogsprog?
torsdag den 20. september 2007
Sukkersyg SukkerGris !!!
Dvs sukkerafhængig.
Det viste sig i sin værste variant tirsdag - efter snak med SkatteMor og KommuneKonen. De sødeste af slagsen. Ingen klage over dem. Jeg ku ikke være behandlet bedre end de gjorde. Jeg får skam noget for tidligere indbetalte skattekroner. (Jo jo jeg betaler skam min skat endnu - endog med glæde - men ikke de mængder jeg tidligere har hældt i hullet.)
Nå men i et anfald af - jegvedikkehvad - tog jeg en af skrivebordsbunkerne (ca ½ m høj) under armen.
Samtalen var aftalt med KommuneKonen - sådan lidt status over MIT liv fremover.
Jeg arriverede i god tid og efter ombygningen på rådhuset ligger SKAT åbenbart lige indenfor døren. Det var vist et tegn om at få det ordnet med det samme. Så jeg gik ind med Bunken. Og allerede her ryster jeg - indeni. Har blanke øjne. Må tage fat i mig for ikke at rømme rummet øjeblikkeligt. En SØD SkatteMor ser mig og fanger mig med sit smil og rare øjne. Jeg får sagt *manglende selvangivelse 2006* - *nedlagt virksomhed* - *forskud 2007* - Så overtager hun - "gå til dit møde med KommuneKonen så er SKAT klar når du kommer tilbage".
KOmmunekonen rejser sig smilende og kommer mig imøde. Allerede nu er øjnene ikke bare blanke, men rindende. En god snak. Om MIT liv - og fremtiden. KommuneMor tør godt SE og SIGE at jeg er ked af det.
Det er uendeligt rart og trøstende i sig selv. Ingen forklaring, ingen ord. Bare at blive SET i sin uformåenhed. Og slet ikke DØMT - af hende.
Nu er der gang i en pensionssag (jeg har det svært med ordet). KommuneMor forstår. Siger det kan jo altid ændres NÅR du får det bedre (hør: ikke HVIS, men NÅR). Hun forstår.
Tilbage til SKAT. Her er ikke bare SKATTEMOR - hun har også tilkaldt hjælp. Ikke ÉN men hele TO SkatteFar'er kommer mig til undsætning. Nu fosser øjnene ned over kinderne. Hovedet brænder rødt. Bunken kommer frem. Papirer omsættes. Der underskrives, tastes, printes, trøstes på reel mandevis. Ikke med ord, men direkte mandehåndtryk og forsikring om hjælp fremover. Jeg kunne fornemme deres usikkerhed overfor bunker og grædende koner i glaskontorer på et nyindrettet rådhus.
OG så kommer vi til SUKKERSYGEN:
Efter denne omgang går turen direkte til Tanken. Her fyldes depoterne med Amagerstænger, Karamelstænger, Chokofanter, 2 liter Carte D'or, 2 Rittersport, 3 basser, ... og nu forsvinder resten i tågerne.
Hjemme igen - er jeg dog - inden noget af det indtages. Men så går det osse hurtigt. Jeg ryster sveder, gisper og mærker først roen når sukkerreceptorerne sanser sukkeret.
.... men så kan jeg også næsten br..... mig .... så kvalmt er det. Bagefter kommer alle tankerne om hvor elendig jeg faktisk er til alting. Men jeg sover fra det - resten af dagen.
Det værste er at jeg er helt bevidst om hvad der sker. Jeg kan tænke, frugt, mandler rugbrød osv. Men jeg kan faktisk ikke styre det. SukkerGris.
Det var DEN dag-
Nu er der trappet gradvist ned. Men det er tanken fremover - at få gjort noget ved DEN *sukkersyge* før jeg FÅR sukkersyge.
onsdag den 19. september 2007
SøsterMin.... sender små hilsener

Hjemme igen ....
Det var en god oplevelse. Ikke spor farlig.
Jeg stod i et hjørne for mig selv og kunne gradvis vende mig mod verden.
Viljen var at lave et LYST billede ... men billede ville nu anderledes. Lidt mørkt grønt med lidt rødt. Egner sig endnu ikke til Blog ... hvem ved måske aldrig?
PS Teenageren har Kørekort nu. Bilen er forsvundet fra indkørslen. Gad vide hvornår jeg ser dem begge igen ;-)?
Iøvrigt har han fået en Tattooo .... hans søde lille hud ... øhhhh .... han er jo 18 år og ej mere min lille gut.Jeg må vel vænne mig til det.
LIIIIIGE NUUUUU...............
MEN det gør jeg nu ikke. Jeg glæder mig til at male igen. Og DET skal *ingen* tage fra mig. Heller ikke mig selv!!!
PÅ gensyn senere idag .... håber jeg.
PS: Teenageren skal til køreprøve idag ved middagstid - så kryds lige fingrene mentalt (bliv eventuelt indendørs ved Holbæk og omegn ;-)).
mandag den 17. september 2007
Der bringes en UNDSKYLDNING...

PS Ole sender også liiiige et billede af ovennævnte - og den har selvfølgelig FART på - håber det smitter. Tusind Tak til broren min.
søndag den 16. september 2007
Når Skildpadder bakker!
Hvilken Skildpadde - spørges der? (Staves skilDpadde iøvrigt med D?)
og
Ka' de det?
Ja det kan denne her ... uheldigvis. For at svare på sidste spørgsmål først.
Denne bærer - desværre - en elefant på ryggen på sin vej gennem livet. Og hvilken vej da ;-)
Nå, men for dem der ikke har gættet det er det min Skildpadde på toppen af denne side. Den symboliserer et MÅL for mig. Mit længe ønskede Vægttab!
Jeg accepterer den - altså Skildpadden - er langsom. Jeg accepterer den hviler sig indimellem. Men at den ligefrem BAKKER .... Nææææh, nej, det ACCEPTERER jeg IKKE!!!
Jeg ved nu godt hvorfor. Den satte sig under et træ - i skyggen - ville bare holde en lille pause... det gik jo så godt ... og SÅ megen fart var vel heller ikke ligefrem nødvendig, vel? Men en lille pause blev hurtigt til en stor. (Og forresten kom der lige lidt mere kulhydratkrævende medicin ind i det daglige run - hvilket trætter Skildpadder OG SNEGLE.) Så nu er Skildpadden tilbage ved start. Ikke at den indkasserer 200 kr - snarere 200(k)g. Den bliver heller ikke sat i fængsel. Nej.
Jeg vækker den blidt igen, med et gevaldigt LOS i R....! Så kan den lære det kan den!
Nå hvis den ikke arter sig forvises den til bunden af bloggen igen igen. JA den gør.
(Skildpadde havde kravlet 6.8kg i lyntempo før den faldt i søvn - nu starter den - næsten - forfra igen.)




















