fredag den 4. april 2008
MorgenMail fra Pædagogen:
onsdag den 2. april 2008
SuperKarla-KAL 2008
Så begyndte jeg på Halsduken .... og nu er jeg fanget .... den er sjov og dejlig at strikke og ... jeg skal bare liiiige nå et mønster til inden jeg .......
Da garnet til Kappen osse kom hjem måtte jeg lige igang med Ponchoen og nåede de 2 trekanter inden Halsduken trak igen.
Halsduken strikkes i Alpakka (grønblå) fra Drops - pind 3.5 - det bli'r lækkerlækkerlækker.....
Sjalet strikkes i Karen Noe's Ombré (Skiftegarn i grøn/petrol) 8/2 - dejligt at strikke i - sjovt at strikke''
hmmm ... der er vist forår på Planeten ;-)
Så her kommer lige en KomplimentærFarve
.... det TomatRøde Promenadesjal fra Hanne Falkenberg ;-)
Ryggen er færdig og der er slået op (gaaab ca 4-500 masker) til højre vinge:
tirsdag den 1. april 2008
AprilsNar!!! Siffe dog ;-) du....
mandag den 31. marts 2008
søndag den 30. marts 2008
(Ja Ja klokken var næsten 12 - jeg ved det - men ihukom nu at det er sommertid - at os Nattedyr ikke er mennesker på den tid afb dagen ;-))
Tak for søde ord fra Frida og Miri.
Jeg har Klappet Garn resten af formiddagen. Nu har jeg været i DagliBrugsen og købt ind til lækker frokost - den første med rugbrød længe! Mums!
Når jeg erkender hvor jeg 'er' mentalt - ja så rykker det altså!
Og så hjælper det atb Klappe Garn - Tak til Miri for det udtryk
Dybt at falde.... Lidt om Livets Tyngdekraft
Jeg er ved at vænne mig til - være forberedt på - at noget der smides op i luften har en enorm tendens til at falde ned igen!
Ligeledes med Liv, Lyst, Glæde ......
Nu er balancen bare at baske så meget med der der små vingestumper jeg efterhånden har udviklet mig - at jeg ikke SMASKER helt ud ved den nødvendige landing.
Når jeg i disse dage læser blogs - ser alt så lyst ud, smukke billeder, rene hjem, lækker idérig mad, stearinlys på den 'rette' måde, - en idyllisk verden udenfor min Planet - mit Akvarie.
Planeten føles som en sump - der er ingen friske blomster i vasen, bunker af bøger, blade, uorden og skidt hober sig - ikke bare i hjørner men på alt tilgængeligt areal. Nu osse ude. Det gamle SofaBæst ligger udenfor og stønner i regnen. Hynderne fylder på terrassen sammen med vaskemaskine og tumbler, rester af halvtømte flyttekasser. Indkørslen er pløret helt op - mine blomsterkrukker lever en forhutlet tilværelse samme steds.
Hvor er Siffe dog henne?
Hun sidder i sin lænestol - grusomt påvirket af de der to fremmede Vandbøfler der har trængt sig ind på hendes trygge område. Hun strikker. Hun læser de levendes blogs. Hun forsøger at kommentere. Hun forsøger at tilrane sig plads i tilværelsen - med 2 nye Vandbøfler.
TÆNK der skal så lidt til. En uges fyldig - men positiv - aktivitet - en ændring af det trygge vante miljø og der kræves rekreation på højeste HjernePlan.
I går slukkede vi lyset klokken 20.13 - Bogstaveligt talt. Jeg har ikke tændt endnu!
Jeg tror jeg vil strikke lidt!
Jeg tror jeg vil se på min GarnSamling!
lørdag den 29. marts 2008
TrøsteGarn og deslige ... eller .... Jeg - en GarnSamler

Dette er Kauni fra Lynghøjgårds Butik = Lisette. Jeg tror der skal mere af den lyng/rosa farve - nok til en Kimonojakke - tror jeg. Det er ekstremt lækkert at strikke med. PT på pindene til SuperKarla Kappe
Sidst men ikke mindst :
Strømpegarn fra Markno - hun lokker - hun frister og jeg lokkes og fristes åbenbart ;-)
Veninden siger .... forsigtigt: Du er da nok klar over du ALDRIG får strikket af al det garn ikke?
Siffe siger .... sikkert: Jo Da .... men det er jo heller ikke formålet ... jeg er er GarnSamler - lissom andre samler på frimærker eller god Rødvin! Jeg nyder det, dufter det, mærker det .... og forærer det væk enten som nyt garn eller strikkede produkter ;-)
LilleTyv ... hurtig morgenhilsen....


Nu må jeg fylde kurven igen efter Nugga har tømt kurven helt ;-)
Ellers står den på ren Vandbøffelridning i dag - efter en hård uge. Måske er jeg tilbage senere - det plejer jo at lysne efter kl.14 og dagens LilleTyv gav humøret et hurtigt løft.
God Lørdag til Alle
fredag den 28. marts 2008
VandbøffelBilleder
Tak for jeres søde rare positive lunende kommentarer på sidste par indlæg. Jeg har læst med hjertet men er fuldstændig udmattet (;-)) af at slæbe på Vandbøfler og Gamle sofabæster! Og det efter en længe behøvet snak i Kbh. med min dejlig psykolog Lars.
Hmmm selvfølgelig måtte der trøstegarn med hjem - turkis alpakka til et KAL 2008 - svensk Tørklæde! Billede af det i morgen - altså garnet - ikke tørklædet ;-)
Jeg nåede at få orden før X-factor. Skrev jeg 'jeg'? Jeg mener selvfølgelig Veninden. Hun fik lige støvsuget, flyttet glasskab, vasket op .... og var hun her en 3 kvarter sådan cirka? Tjaaa vi fik osse tid til at drikke HasselChokoladeThe fra min Påskeven. Selv KaffeSøsterSiffe fik drukket sin the.
Og så kørte jeg Veninden hjem - kl ½ syv - hun sku nemlig ha gæster klokken 7 til spisning og sku da lige handle først! Fik jeg nævnt jeg hentede hende fra job?
Suk (dyyyybt) .... hun er fantastisk altså!
Hmmm ... det var meningen dette kun sku være et kort indlæg .... og nu slutter jeg altså for jeg skal se slut på X-Factor! Jeg slænger mig lige på en Vandbøffel ;-)
torsdag den 27. marts 2008
Siffe Sejrer - SÅDAN!!! - eller Nye Liv på Planeten ;-)
Nu kan jeg - Siffe - kun nænsomt krybe sammen i den ene krog - mens midten af sofaen rammer gulvet ;-) Så det siger vist sig selv at der pt ikke siddes ej heller ligges i sofaen!
Og det savnes!
Alvorligt!
Hvad gør en Siffe så?
Jamen hun anskaffer sig da 2 vandbøffellædersofaer fra Den Blå Avis til den formidable sum af 100kr pr styk + en hjemtransport med 3x34 fra Greve til Kisserup! Helt af sig selv. Uden Veninde - eller Sønne-Hjælp!!
Det siger vist sig selv - at transporten var væsentlig dyrere end begge Vandbøfler tilsammen!
Nu står de så og gumler ude på terassen! Gør de - de 2 Vandbøfler - ret Hyggeligt men svært at komme omkring! De ankom som 'selvhentersæt' i en kæmpekassevogn - hvor chaufføren var af den gamledags type der selvfølgelig hjælper en enlig Quinde med at lænse dyrene indenfor - det var mørkt - det var koldt - det var vådt - det var smattet - men ind kom de og står nu og falder til her på Planeten.
Nu skal det gamle dyr ud af folden og de 2 nye ind i huset! Hmmm 20 kvm? 2 sofaer?
Jada - de er nemlig søde små lysebrune - patinerede - bløde og ikke mindst SOLIDE!
Hos familien jeg handlede med oplevede jeg GAMLE Siffe komme til syne. Den gamle energi, lyst til at snakke med andre mennesker, letheden ved kontakten, smilet på læben, ingen kanten sig omkring. Jeg blev budt på kaffe og vi fik en snak om - ' at lysne trælofter' - børn osv. Hygsomt.
I morgen kommer der billeder - altså hvis dyrene er kommet indendøre. Jeg tvivler godtnok på at jeg kan bakse 3 sofaer ud og ind alene. (Men måske prøver jeg alligevel - jeg er vel Siffe)
Nok er Siffe sej - men hun kender snart sine grænser ;-) Mon ikke der kommer en veninde eller en søn forbi - en af de nærmeste dage?
Livet ER sg' dejligt! LEV DET SÅ - GØR!
VenindeTur.....
En fantastisk dag faktisk!
Vi ER jo Veninder af en grund. Og det blev en lang snak om Live, Børn og selvfølgelig død-
Og det er befriende at kunne tale om Døden. Om hvordan vi kæmper hver vores kamp - hun for livet og jeg med livet! Om ligeværdigheden i det eller den manglende ......
Hun er nået til - Jeg er ikke at være bange for døden.
Jeg er samme sted. Vi har begge vores tro. Grundfæstet i Biblen - hver på vores måde - men basis er ens.
Jeg kunne sige - *Det er svært at komme, fordi jeg holder så meget af dig og fordi jeg tuder. Jeg er bange for at miste dig!*
Veninden siger - Det er jo ikke den bedste tid jeg kan se frem til, mine børn er voksne og godt i vej. Det er beskæmmende at se sig i spejlet. (hun nærmer sig 60 år). Hun er en terrier af type.
Hun var meget afklaret også at hun vil miste håret. Hun som altid er så smuk og stilfuld. Rødhåret - både af sind og skind.
Da jeg kom havde hun 'mine' hjemmestrikkede sokker på. Jeg havde yderligere 2 par med til hende.
På mandag skal hun i Kemo-behandling for første gang.
Vi tudede begge lidt. Men mest god snak og vores gamle grin.
Nu KAN jeg godt komme igen!
Hvis det ikke var fordi.....
Nu trænger jeg til ferie. Selvom igår var dovendag - blev der bagt! Bage-ånden kom plusli over mig, mens jeg dovnede den og det blev et Brug-Hvad-du-har-Brød. Langtidshævet med fetaostevalle i.
Smagte ganske udmærket trods det var udelukkende hvedemel der blev benyttet.
Jeg er overvældet af tankeræs i hjernecellerne.
Har brug for en On-Off knap, som en kærlig person gad trykke på.
Det er jo bare en overfyldt indtryksverden, der nu giver sig til kende.
TømmeHus, FlytteTeenager, SkriveUnderIBanken, LånePenge, VentePåPension, SovePåSofaDerBraserSammen, MødeNySvigerKæreste, PåskeMiddag og nok en masse andet ligger som i en udsalgsrodekasse med tilbud til en 10'er.
I dag står der BankBesøg, samt et besøg hos en kær Veninde der har fået kræft i Underlivet - hvilket allerede har spredt sig!
Hvor er jeg et skarn at klage mig!
Det er så ulige hvad vi kæmper med og for.
Hun for Livet, jeg med livets spøgelser.
onsdag den 26. marts 2008
tirsdag den 25. marts 2008
ATS ... At Tænke Sig.....
Og siger: *Jeg kan jo SE det på dig*
De sidste krampetrækninger.......
mandag den 24. marts 2008
Ude til Højre
Så skete DET!
Nu er det KLYNKETID!
- SOFAEN JEG SOVER PÅ ER VED AT BRASE SAMMEN!
- OPVASKEN STÅR DER ENDNU!
- JEHOVAS VIDNER VÆKKER MIG AF FORMIDDAGSLUREN!
- JEG MÅ PILLE OP HVAD JEG STRIKKEDE IGÅR!
- ALBERT OG FRIDA VÆKKER MIG FRA MIDDAGSLUREN!
- JEG KAN IKKE FINDE UD AF HVILKET GARN JEG SKAL BRUGE TIL HALSDUK OG KARLAS PONCHO - SÅ JEG BLEV NØDT TIL AT BESTILLE NYT!
- MIT FJERNSYN FLIMRER HELT VILDT!
- JEG ER IKKE PÅ SIKKER JEG BESTILTE DET RETTE GARN TIL PONCHOEN - SÅ JEG BLIVER NØD TIL AT BESTILLE NOGET MERE!
- JEG GIDER IKKE SOVE TIL EFTERMIDDAG!
- DET SNER! - DET ER SMUKT - OG GANSKE TYST!
- JEG HAR SGU IKKE RIGTIG NOGET AT KLYNKE OVER! SHIT! FOR SÅ ER DER ALTSÅ IKKE NOGET VED AT KLYNKE!
søndag den 23. marts 2008
Påskedag i Solskin på flere niveauer.
Dagen er gået rigtig godt. Lammesteg med grillede kartofler, salat, feta, oliven, maser af hvidløg, kage med chokolade, valnødder og glasur. Alt lykkedes - ikke i gasovn - men i min lille bordovn. Det køkken skal nok bli godt.
Chefen var dog syg, men insisterede på at ville vise kæresten frem. Teenageren kom alene og var hundesulten. Studenten sov her og var 'praktiske gris' om formiddagen.
Det eneste spil vi havde var Danmarksspillet - de spillede i hold mens jeg strikkede og forsøgte at være vågen.
Dagen er gået meget bedre end jeg har turde håbe. Jeg holdt mig vågen, men har tænkt mig at flade voldsomt ud - enten med strik og TV eller bare sofaslængerier og en GodnatBog.
I morgen tager jeg opvasken. Her er ryddet op. Her er rart. Jeg ku være mor igen. Men glemte selvfølgelig at ta billeder. Men de er i mig.














