Once you know the rules ...

... you can brake it ;-)

Så jeg er ved at lære *reglerne* ... på ....... suziblu.com ... Det er en InternetBaseret kursus i at lave *Små Dukker* - altså malerier.
Suzi er en utrolig spøjs ung kvinde som veksler mellem en voksen seriøs kunstner der underviser og en tuttenuttet ung tøs der skvidrer, småbøvser og er utrolig amerikansk. I starten blev jeg lidt irriteret - nu synes jeg hun er aldeles vidunderlig, skøn og sjov.
'
Undervisningen er pr video og PDF-serier. Meget grundigt og seriøs. Hun er en dygtig kunstner og er fantastisk inspirerende. Nu kan man jo mene om hendes dukker hvad man vil - men hendes teknikker er gode.

Og så er det jo som hun siger:

Once you know the rules you can brake them ;-)

I lov it - just my kind of womanwisewords to live by ;-)

Jeg smutter jeg skal *practice* ... og strikke lidt mere. Shetland triangle er færdigt nu. Meeen andet venter på færdiggørelse ... og som vanlig strejker batterierne til kameraet. Vi får vente.

I øvrigt bør jeg sige at første skridt mod Friheden - og gåture væk fra Planeten - er taget. I dag gik jeg ned til enden ad vejen og plukkede en buket markblomster. Røde Valmuer, Gule tidselblomster, lidt margueritter ... jeg vil føre bevis ved et billede ... men det blir så senere ;-)

Det hele driller i dag...

... altså det her mekaniske ... ellers går det godt. Kommer igen når L..... virker *x!!2½§

I går var ordet...

... i dag er der Stilhed!

Jeg forsøger at kende min begrænsninger. At holde mig indenfor murerne. Denne stilhed og ro Healer. Når der ved en samtale som den i går er så mange ord - burde jeg være ord-tom i dag. Men tværtom. Ordene sværmer som en biflok i hjernen. Og stikker bravt indimellem.

Nå men jeg lægger bare Krav tilside - og lader dagen lege sig igennem tiden.

Laver Collage - med nogen af de nye elementer.

Strikker på Hexagon - tørklædet og Det-stribede-med-snoninger-og-droppede-masker. Begge to Meditations-Strikkerier.

Kun Energi mellem mig og pindene. En god Proces.

Hmm.. der var jo nok nogen der troede jeg ikke strikker mere? .... Men det er altså snyd. Jeg strikker stadig meget ... men får ikke færdiggjort noget ... jeg har jo mange ting igang. Nu er tiden så til færdiggørelse. En maske ad gangen. Ligesom at spise en elefant. Alt kan da lade sig gøre. ;-)

Hvad jeg IKKE gør mere ... (så meget så) ... er at købe garn ... mit Anneks er ganske pænt fyldt op - og ligeledes har lidt forvildet sig ud i Garagen ... så nu er der sagt uendelig meget STOP for køb af garn.

Hvem narrer jeg? Måske venter jeg bar til STrikkeFestivallen?

Når en TIME foræres!

Mit døgn er i dag øget med en TIME!

Hvad bruger man så sådan en GAVE til?

• en ekstra kop kaffe i ro og fred
• et hurtigt VARMT brusebad
• lidt SELVPLEJE - Nivea, Læbestift, Hårvoks ...... smykker på.. bare en halskæde
• et ekstra kapitel i LYDBOGEN : ØKSESKIBET af Jens Henrik Jensen
• og selvfølgelig ... lidt tid på Bloggen ;-)
• ... køre ind til PandurosHobby (ikke i Malmø men Roskilde) for at få en trykrulle til mine baggrunde og deslige

Hvem har mon foræret mig så dyrebar en gave her en kedelig MAndag Morgen?

Jamen det er LArs - min psykolog. Vi har en (førsommer) aftale kl 13.00 - som ville glæde ham at flytte til klokken 14.00.

Og Pludselig har jeg en EKSTRA time i døgnet. Min Stress forsvinder langsomt. Nu har jeg god tid. Jeg havde dog foreberedt dagen, men en fast aftale øger stadig mit STressNiveau. Nu er det lavt.

TAK for det Lars!

Dagens Collage ... scannet eller digital?

"Whatever is in the way, is the way" Almaas

Jeg nyder at lave Collagerne.

Og synes der kommer mere konsistens nu.

Ikke at jeg er tilfreds - Den indre Kritiker er en Hård bekendt.

Jeg tænker at Kreativitet kan afhjælpe Depressionen

- afhjælpe accept, og øge bevidstheden for det lyse.

"Hvis man har lidt af depression og angst gennem længere tid, vil ens adfærd, tanker og følelser afspejle dette. At forandre symptomer og årsager vil derfor i psykokinesiologi indebære, at man ændrer i de eksisterende tankemæssige og kropslige kredsløb, så man kan ”slippe” depressionen og angsten og fungere på en måde, som er optimal for én selv."

Citat: In Essence

Derfor forsøger jeg at være mig selv bekendt ved at synliggøre mine Collager her.

Og på Flickr.com

I forskellige grupper.

ArtJournal, JunkArt, Everydaysmattergroup, Healing thrugh Art Journal mm.

Derfor er det skrevne på engelsk.

Nogle af dem, men ikke alle.

Jeg sidder sammenkrøbet ved små sofaborde og glæder mig vanvittigt til arbejdsrummet er færdigt og mit store spisebord - der omdøbes til Arbejdsbordet - kommer på plads.

Lige nu er alle mine farver spredt omkring på Planeten. Lidt hist og lidt her. Og sådan skal det ikke være. Det skal være sådan at når lysten er der til lidt vandfarve, jamen så er det bare at række hånden ud og både pensel og maling er der!

Ligeledes stof, papir, perler, dimser og dutter. Noget er i Garagen pakket væk, noget er udenbys i en lejet boks, noget er i Annekset og noget findes i tasker, skuffer og kurve omkring mig og ikke mindst stablet op foran mig.

Billedet til VENSTRE er Fotograferet, mens det til HØJRE er scannet

Man kan se genskinnet af blitzen - fordi det er aften.

Det scannede virker mere mat.

Endnu har jeg ikke nået mit EGET udtryk - men det kommer vel med tiden.

TILLID Siffe - det må du da ha' - til dig selv ;-)

Hvad er det bedste at se på?

Nogen bud?

Genopladning

I går kom der 2 sønner på een gang! Puha .... hvor det dog var og er dejligt. De var over det hele og ingen steder på een gang.

Den ældste Filosoffen - fuld af ord og nye bøger til studiet. Han kravler rundt på taget og maler hvor moren ikke kan nå. Han er inficeret af Moren og har nu hang til Lydbøger. Netop nu hører han Jorden Søjler. Efter maleriet graver han lige Morens blomster ned - så de kan overleve vinteren. Haven skal jo ikke anlægges i år - så det er lidt tilfældigt.

Den Yngste - Brandmanden - kom lige forbi. Ventede på at Vennerne dukker op til lidt fællesskab inden Brandmanden tager til Haderslev på videre uddannelse. Han bevæger sig med en nu grundfæstet selvtillid - og ikke bare det men selvværdet er osse styrket. Skal jeg save lidt? Så Morens kædesav bliver grundigt undersøgt - sikkerhedsudstyr findes frem og begge dele kommenteres nu livligt med stor sikkerhed. Værktøj må findes frem så kæden kan strammes. Moren undervises.

Imens dette foregår bobler jeg indvendig af glæde og taknemmelig. Sand i øjnene - tror - der trak tårer.

Jeg er Taknemmelig for det livet har givet mig. Og stadig lader tilflyde. Nu er batterierne fyldt op for en tid. Der er samlet ind.
Mmmm.... så Søndag - i dag - er LytteBog-dag. Er Stilledag. Er RetræteDag. Rart.

Jeg har sagt det før....

.... og jeg siger det gerne igen!

Jeg BRØLER det gerne til Forældre, Lærere, Pædagoger mm

Børn i Skolen (eller hvor de nu møder voksne) viser oftest det den voksne forventer!

Det kaldes ROSENTHAL-EFFEKT!

Min yngste søn har været så uheldig at han fra midt i 1 klasse er blevet mødt af voksne lærere der *så* de fleste drenge som *umulige*.

Hvilket resulterede i en klasse med kropumulige (læs: ganske normale) drenge

med drenges behov for bevægelse.

Jeg er glad for det først var den yngste der blev mødt sådan. De 2 ældste havde gudskelov helt anderledes lærere.

Derfor har jeg en vis erfaring på området og hoppede ikke på alt hvad den kære Klasselærerinde sagde og gjorde.

Hendes første ord til Sønnen og Mig da vi kom midt i 1. klasse - var:

Ja det er da ærgerligt - nu kan vi IKKE have Makkerlæsning

- nu bliver vi jo et ulige antal i klassen.

Hvortil jeg replicerede :

Ja det er da ærgeligt - jeg bad om en mandlig klasselærer

- det er du jo lissom heller ikke.

Og sådan er der jo så meget ikke?

Behøver jeg at sige at så var linien for det videre samarbejde lagt?

Hun kunne finde på at kalde mig til samtale fordi han - en 7-års dreng

- havde sprøjtet vand på spejlet da han vaskede hænder.

Eller fordi han gik ind i vandpytter når de gik tur

(han var iført gummistøvler - vandpytten var på legepladsen!)

Hun var til gengæld rigtig god til pigerne i klassen.

Hvilket fik mig til at ønske kønsopdelt undervisning ;-)

Hmmm.... jeg kan sgu da stadig mærke galden fra den tid!

I hvert fald gav det ikke drengen nogen særlig skoleglæde

- han kom kun i skolen for kammeraternes skyld.

Hvilket har præget HELE hans skolegang

- til han gik ud af Teknisk Skole sidste år midt i forløbet.

Vi aftalte han kun kunne holde op hvis han havde noget andet,.

Jeg foreslog Civilforsvaret - og tiden indtil da var han Handicaphjælper.

I April i år startede han så på aftjene sin værnepligt

- og se hvad det har ført med sig.

Hvad hele denne smøre skal gøre godt for?

Fordi en Mor nok altid bekymrer sig og tænker:

Skulle jeg nu ha' handlet anderledes?

Ku jeg ha gjort noget andet? osv osv.

I dag ringer han så. Brandmanden. Redderen. I dag har han så osse bestået 1. del af gruppelederkurset. Med et 10-tal. Og en helt uforståenhed overfor at det går ham så godt. Han skulle lave et undervisningsforløb på 50 minutter og så eksamineres i det.

Han er den yngste på holdet og fik den højeste karakter der blev givet på det hold.

(Ikke at det er vigtigt hvad de andre fik - mere fordi sidst han fik karakter undsklyldte han sig med : jamen de giver osse så høje karakterer. Og den gik jo ikke denne gang.)

Han forstår det vist ikke endnu.

Han er blevet mødt uden forbehold af voksne mænd uden fordomme.

Hvilket ethvert barn har ret til.

På Billedet er det ham der står med ryggen til og *overvåger* ;-)

Hmmm... Lederstil - hvar?

Lige mine ord ;-)

Pudsigt nok

- siger disse billeder lige hvad min dag må handle om

- fundet hos Anjoe der bestyrer Legehuset

- dagens Smilehul.

I godt selskab

Først med Taggart på DR2. Altid rart med en god krimi.

Bagefter dog endnu bedre - min forsømte Blogbesøg - Bloglines meldte 2117 ulæste poster! Nej jeg læster ikke alle, men er dog nået godt ned i bunken. Enekelte kommentarer er dog smidt af undervejs.

Hvor har jeg dog savnet det!

I am a Sunflower What Flower Are You?

Undervejs fandt jeg denne lille quizz ... måtte da prøves! Glad blev jeg da jeg læste dette:

"When your friends think smile, they think of you. There is not a day
that goes by that you can't find something good about the world and
your fellow human."....

Nej jeg tror nu ikke på det men lidt smigret blir jeg da!

Endvidere er jeg blevet inspireret af alle de der strikkerier jeg stødte på. Forsøgte endda at købe et nyt mønster. Men gik kold i udfyldning .... tak for det!
Jeg tror jeg har rigeligt med både garn og mønstre til en tid lang. (...og jeg må jo gemme tid, mønstre og garnønsker til en vis Strikkefestival!)

Nu vil jeg forsætte min færden. Endnu en stund i Blogland og så i seng. Måske får jeg lov til at vågne tidligt igen i morgen?

Sov nu godt venner.

Det handler om Fokus

I dag er dagen igen startet tidlig - nærmere betegnet kl 6.57. For mig et usædvanligt tidligt daggry.

En gang var det 1½ time op ad dagen. Jeg ville ha været i svømmehallen til det sædvanlige Saunamøde. Eller på morgentur i Knudskoven. For så at komme hjem kl 7 og vække børn.

Nu sidder jeg og nyder lyden af vinden i de store træer. En stille susen.

Vasketøjet er hængt op i Blæsten. Endnu en ting der letter hverdagen - og som jeg sætter utrolig meget pris på. En VASKEMASKINE! Den er nu fantstisk.

Når jeg sådan hænger vasketøjet op - tænker jeg på min Mormor. Hun lærte mig det. Jeg er nu ikke så *ordentlig* som hun nok gerne ville ha'. Alligevel mindes jeg hende og hendes Vasketøj. Hun vaskede i gru-kedel og skyllekar da jeg var barn. Hun rullede på en tudsegammel StenRulle. Store sten der lå i en trækasse som så rullede frem og tilbage over rullestokke hvor tøjet var rullet om. At lægge tøj sammen til Rullen var en sag for sig. Mormor accepterede ikke sløseri med de hvide duge og sengetøjet. Vi hev og sled i hver sin ende af tøjet. Morfar lavede grin med det - men VE den der slap og det hvide nyvaskede tøj ramte jorden!

Var det lige et sidespor? Ja - men minderne flyder mildt og rart på Planeten.

Nå men ellers er der fokus et andet sted for tiden. På trods af medicinen der klart modarbejder mig - er tiden nu kommet til et forsøg på Vægttab. Bare lidt stille og roligt. Sukkeret er skåret væk - ingen voldsom trang mere. Nu er tiden så kommet til ISEN!

Sommeren er overstået og September måned begyndt. Det må være tiden.

Ingen Slankekur - men fokus på målet. Tabe 5 kilo!

Gevinsten?

Tjaaa ....... Bedre kropsfornemmelse. Større bevægelsesfrihed. Gerne øget Selvværd selvom det ikke lige er en følge af størrelsen.

Maden jeg nu laver er forandret.

Da jeg stadig ikke kan overskue så mange gryder og pander på een gang, laves min mad enten på EÉn pande eller EÈt fad i ovnen.

Jeg spiser ikke stivelsesholdige madvarer. Dvs ingen brød, ris,spaghetti eller kartofler. Det er ikke så meget et ideologisk synspunkt eller pga videnskabelige undersøgelser , men ene og alene fordi jeg ikke kan koge to gryder på een gang ;-) Og brød ikke kan holde sig og jeg oplever at kassere mængder. Min fryser er på størrelse med en skotøjsæske så det er mest fisk og spinat jeg har hjemme.

Så det jeg spiser er proteiner i form af mest fisk - lakseloins, dåselaks, sardiner, røget sild, tun og ellers økologisk kød - fjerkræ. Dertil for det meste masser af spinat der varmes sammen med laksen på panden. Jeg jævner den med *Soyamælk* som er kolesterolfrit.

Når man som jeg bor i en landkommune er DavliBrugsen åben altid. Fra ca 8 morgen til 8 aften HVER dag - uden undtagelse! Dvs jeg kan handle ind dagligt. Desuden har de ALT! Sådan da.

Så ingen undskyldning der.

Mit store svage punkt er nok Motionen. Efter episoden med min kære NaboBagbo - ja så har jeg kun været ude at gå een gang. Det er nu heller ingen undskyldning - for jeg ku jo bare gå et andet sted. Altså køre til skov eller strand. Men uden hundene er der lissom ingen grund vel?

Høre jeg et protestbrøl?

Jaja jeg skal nok komme afsted for min egen skyld - uden hunde - jeg tror det må være dagens fokus.

Gå en tur i skoven ;-) eller stranden?

PS Hvis du klikker på Billederne kan de ses i stor format ;-)

Bufo Bufo - Planetens dyreliv

http://www.netbiologen.dk/zoologi/images/tudse8a.jpg

Ja - det er en SKRUBTUDSE! Dem har jeg faktisk en hel del af her på Planeten.

Det glæder mig og jeg lader en del af grunden stå urørt så de kan gemme der. Men underligt nok nyder de livet ved Terassen ;-)

Sammen med mig

At STRIKKEFESTIVALLE eller EJ!

Tak for *de kærlige ord* der er faldet af. Dem værdsætter jeg meget. Men når jeg klikker mig frem for at svare på dem bliver febrilsk tanketom.
Nu griber jeg så lige chancen og skriver Takken her ;-)

På et eller andet vanvittigt tidspunkt i den forgangne tid meldte jeg mig til STRIKKEFESTIVAL i Silkeborg her i slutningen af september. En hel weekend.
Jeg har gået - ganske stille - og glædet mig. Tænk at jeg TURDE! Stolt var jeg.

Nu er det så at jeg IKKE tør!

I de sidste par dage - hvor tiden nærmer sig er mit *fobicenter* i hjernen åbenbart blevet aktiveret. Og danner en masse tanker om HVAD der kan ske, HVOR længe det varer, HVORDAN det skal gå, HVORFOR i alverden jeg meldte mig. Alle de mennesker, alle de *konfrontationer*. Alle de følelser.

Nu siger jeg:
Siffe - det er OK - ikke at turde. Det er OK ikke at tage afsted. DU bestemmer. Ingen andre end dig ved hvad det KOSTER udover kronerne.
Allerede nu er drømmene begyndt at handle om at være sammen med mange mennesker. Noget jeg før har nydt. Nu er det så skrækindjagende at jeg slet ikke kan beskrive det.

Allerhelst vil jeg gemme mig her - alene - helt for mig selv - på min Lyserøde Planet. I tryghed.

Nu får vi se. Jeg afgør ikke noget før dagen kommer.

Stilhedens tid..

I aften sidder jeg og hører regn.

Min *nye* dør står åben og jeg nyder udkigget til min smukke have.

Nu er det selvfølgelig mørkt, men lyden af regn og træernes sus - det er dejligt.

Dagen er endnu engang præget af nattens drømmeliv.

Jeg kan godt gå og smågrine sådan en dag - for jeg ved ikke hvad der er sandt og hvad der er virkeligt.

I nat har jeg været oppe og flytte rundt på garn i mit soveværelse - jeg var sikker på at ha hørt noget der gnavede - såsom en mus - eller endnu værre - en ROTTE!

I morges vågnede jeg så for at kigge efter alt det garn jeg har flyttet i nattens løb.

Og det skal siges:

JEG ER ALTSÅ SIKKER PÅ AT HA HØRT DET GNAVERI OG HA FLYTTET GARNET!

Men ikke så meget som et enkelt nøgle garn var rørt!

Også er det jeg smågriner!

Nu har jeg sovet skidt resten af natten, stod op kl 6.37 - jaja jeg nød denne tidlige morgen -EFTER jeg havde tjekket for rotter altså!

Min hjerne VED ganske enkelt ikke HVAD der er virkelighed og HVAD der er drøm!

Nå men DØREN er altså ret så virkelig!

Og hold da op hvor jeg nyder den.

Den står åben hele dagen.

Jeg under mig stadig over hvorfor huset er bygget med ryggen til den dejligste have.

Men nu er der altså åbent!

Stilhedens Tid? Tjaaa ... det er bare min Hjerne der roterer mindre end normalt ;-)

Hvilket er vidunderligt efter mange mareridt og dagligt Tankemylder.

At kunne HØRE stilheden i mig selv - igen.

Hvis der er stille på Planeten er det bare derfor ;-)

Mit Arbejdsrum ...

.... tager form.

Taget er taget helt af.
Nu venter vi på det nye kommer.

Imens forsøger jeg at tænke Kloge Tanker.

Det lykkes ikke.

Til gengæld er det heller ikke nødvendigt!

Jeg er kun mig selv -

- endnu en fordel ved Pensionen ;-)

I forgrunden ses Bålpladsen

- den fungerer fint og fjerner uroen omkring Bål!

Kloge Tanker
burde tænkes omkring nytten af at skrive i en Blog.
Hvilken Nytte er der deraf?
I øjeblikket funderer jeg meget over MIN Nytteværdi.
Som IKKEARBEJDENDE
Som MOR - med store børn
Som aldeles UNYTTIG

Jeg bilder mig ikke ind jeg kan blive Kunstner.
Så at MALE, KREERE har heller ingen NYTTEVÆRDI
Så når jeg sidder og strikker, maler, doodler, klipper og klistrer eller blogger -
HVORFOR er det så lige at jeg gør det?

Tidsfordriv?
Slå Tiden Ihjel?

Nul Prikker

Planeten foretrækker sin oprindelige udseende .... det andet var da for smart ;-)
Men så det er afprøvet!

Der er en baggrund for alt ;-)

Afprøvning af Baggrunde til bloggen --- denne vil så skifte udseende indtil jeg er tilfreds ;-)

Denne her hedder Little Angel ... det passer da meget godt til Planeten?

Endnu en Søndag...

Hvor er det hamrende træls....

Når MAN (læs:jeg) har besluttet at jeg har det GODT. Det er det jeg SIGER .... da jeg tror ORDETS MAGT er afgørende ..... det skaber *baner* i hjernen som MAN (læs:jeg) ubevidst lytter til.... i ellers tavse stunder.

Nå men det trælse er at bedst som JEG har BESLUTTET ... noget .... så ændrer det sig.

Efter 2 dages maximal LAMMELSE, 1 dags sølle TRISTHED, starter søndagen .... med et gevaldigt ANGSTanfald.

Nej så slemt var det ikke. Men bare fordi jeg nu mente mig forbi den tid så RAMMER det een (læs:mig) lige i nakken hvor jeg er totalt uforberedt på angrebet! SNYD skreg jeg .... det er da totalt UNFAIR at angribe folk bagfra! HVAD TÆNKER DU PÅ! Jeg ku' jo dø af skræk! Ikk!

Men det gjorde jeg ikke.

Bed hovedet af al SKRÆK og tog på visit hor den tidligere Teenager - nuværende Brandmand-med-stort-kørekort-og-motorcykelkørekort-samt-Redningamand.
Indtil HAM drog Mor Siffe med morgenbrød, juice og basser til Bassen. I morgen skal han på GruppelederKursus! Godt Gået Sønnike! Mor er Stolt!
Han fik 11, 10 og 9 i sin eksamen (gammel skala) - og det er da første gang for denne skoletrætte unge mand. Han ved ikke rigtig hvordan man - efter 8 års udskæld i Folkeskolen - skal forholde sig til ros og gode karakterer. Vær Stolt - du - og skyd bare brystet frem. Du vandt!

Nu er han en Søn der gennemskuer sin Mutti. Og efter at ha' sat ord på og fået et kram - kom der gang i konen.
Lidt oprydning - som nu kun en mor kan! Lidt vejledende gebærder ved ophængning af hylder - med boremaskine, skruer og ravpluks! Jojo - Vi ku da!
Han bliver så glad og stolt. Og er snart godt på plads i sin lejlighed.

Hjemme på Planeten igen - gik jeg igang med denne uges Collage - og efter lidt baks med Scanner samarbejdet fik jeg den ind her.

Jeg tror på at ved at udfordre sine hjernehalvdele til at samarbejde - f.eks ved Collage, Doodling - som begge er aktiviteter der kalder både på Kaos og Struktur - jeg tænker at det er rekreerende for en *depressiv* hjerne. Jeg forsøger at læse om det - som jeg havde gjort *før* - men sådan kan jeg ikke mere. Jeg kan ikke læse - altså det kan jeg jo godt - men den lim der tidligere fasthold det læste til hjernecellerne og gjorde det læste gavnligt - ja det lim mangler jeg nu.

Til gengæld kreerer jeg nu så mere end da jeg *bare* læste bøger.

Angstanfald kommer og går. Og sådan er det vel bare. Men de er godt nok TRÆLS!

Colllage week 5 The Fool is comming to Town

Colllage week 5 The Foole is comming to Town, originally uploaded by siffes.

Made by hand with Crowabouts CollagePageElements.
The Fooel is comming to Town
with a Flowwer in his hand
and are welcommed by the Queen and
the King.
A dog is by the gate.
In the back sees 3 guy's
- dont see,dont hear and dont talk.
Its a HAPPY quiert walk.
.......
Ive got a new golden pen - as you can see LOL!

Huray!!

Nu virker det Digitale samarbejde igen !!!

--- så er det bare det TRÅDLØSE ;-)

Men det skal nok komme.

Her huserer håndværkere som sluger alt energi fra strik og blog.

Men nu er blikkenslageren færdig.

Og Håndværkeren har hevet tag ned og skal nu sætte tag op!

I et gammelt hus skal der ikke pilles ... det koster.

Jeg venter med mere blikkenslageri - til udekøkken - til næste sommer.

Han grisede simpelthen så meget med regn, vand og jord, blår og rørstumper.

Han er gammel som en havenisse - og småmumler.

Men er ganske sød og rar. Desværre er vist halvdøv!

Aftapningshane til vinter er placeret et u-nåeligt sted!

Men nu er udebad og vaskemaskine i fuld gang.

Så Siffe har badet i VARMT vand i aften.

Sov nu godt.

Jeg går i seng med Suduko!

(= enlige tal!)

When I Doodle!

Alle kan doodle.

Alle HAR doodlet - garanteret!

I skolen, når de talte i telefon, til lange foredrag, på servietter, på kanten af en avis ... osv

At Doodle vil sige *at tegne noget uden at tænke*

- simpelthen slå hjernen fra og bare fylde ud, lave mønstre, felter, former...

Det kræver ingen særskilt kunnen.

Ingen særskilt udstyr.

Bare LYSTEN ... til at slappe af.

At Komme igang kræver tegnepapir og tegneredskab.

Intet fancy er nødvendigt.

Men kan da anskaffes hvis man er forfalden til udstyr ;-)

Jeg har en tegneblok A6 størrelse = postkort.

Der kan bruges større eller mindre - efter behov, lyst og hvad man nu har.
Mit papir er lidt tykt.

Jeg bruger vandfast Tush - to forskellige tykkelser 0.1mm og en Fine permanent,

- samt en tegnestift/blyant til skygger.

Jeg sætter 4 prikker, laver en 'ramme' med blyanten.

Derefter med løs hånd fylder jeg rammen ud med former.

Runde, skarpe, fyldige, flade osvd

Jeg forsætter med at fylde ud , laver mønstre - det er ikke muligt at fejle ..

En *fejl* er bare med til at finde nye møsntre. Jeg arbejder lige nu med sort - hvid.

Men selvfølgelig er det muligt at bruge farver.

Når *rammen* er fyldt laver jeg skygger på formerne - for at skabe dybde.

Her er et lidt andet format - ca 2 tændstikæsker stort.

Formatet er underordnet.

Men for mig er A4 endnu lidt for stort.

En Zentangle nederst .... hvis man er til det lidt raffinerede udstyr.

På deres hjemmeside kan man bestille et ZentangleKit.

Kan anbefales, hvis man bliver afhængig ;-)

Så bare gå i gang.

Doodleidoo!