Hvordan……?

…. kommer man (LÆS: jeg) dog op ad … lænestolen, hængekøjen, sofaen, …..?

Jeg mener det faktisk ganske alvorligt!

FØR dyrkede jeg motion – løbebånd hjemme og i center. Jeg gik meget på jobbet, kunne tage på vandreture, slappede af med havearbejde mm.

EFTER dvs nu – sidder jeg for det meste i strikkestolen, trisser lidt rundt i stuen, den længste vandretur er til postkassen eller bilen.

Jeg VED hvad jeg BØR gøre.

Jeg har vandrestøvler, løbeprogrammer, dvd’er, romaskine ….. men intet af det er i brug.

Jeg har fundet ganske gode Vandreture og planlagt i detaljer ….. men kommer IKKE afsted.

Hver aften – når jeg tusser rundt inden sengetid – mærker jeg lysten og trangen, men er for træt. Hver morgen – når jeg tusser rundt og leder efter både LYST og TRANG er disse fulstændig fordampet.

Jeg har kunne ændre kost, udelukke sukkertrang og kaffebehov, nedtrappe medicin ….. men MOTION!

JEG ANER VIRKELIG IKKE HVAD JEG SKAL GØRE!

Hvordan er I kommet igang?

UPDATE:

Vagabondtours.dk - måske dette er en udvej ? - der skal jo isåfald trænes!

Holbaek-gangsport.dk/ – tak for tippet til Anonym – mon jeg tør?

 

Hovedet på bloggen ;-)

Så er hjernen gennemstrålet.

D.16. august får jeg svaret.

Nu er det bare at vente!

Mirakel…

‘…kost til din hjerne” hedder den ene, Vegetar Light og Mere Vegetar Light hedder de to andre.

Bøger netop ankommet til Planeten.

Den første til 99,-kr, de 2 andre 299,- kr til sammen.

Måske en animation til min øgede madlavning?

Måske kommer der en anmeldelse senere?

Ny inspiration.

Food for Dummies!

FODRINGSTID … eller lidt om Shopping-gener:

Da den Sølvgrå Silverback stadig nægter at starte og derfor blev deporteret fra Planeten, måtte den unge Havemand agere chauffør for SiffeSelv idag.

Bare et lille smut i Ikea.

Hvor er der forskel på *shopping-gener*

HAN=Havemanden – direkte ind, hen till det jeg havde givet som påskud for turen – det må da være i nederste etage – direkte ud

HUN =mig – troede(!) man *blev nød til* at gå op og igennem alle tre etager for at finde det man skulle ha i den nederste – røre,  føle, tænke, snakke, kommentere diverse undervejs – evt spise i restauranten -

RESULTAT: aldrig er jeg kommet så hurtigt – og billigt – gennem Ikea ;-)'

Maden var 3 hotdogs til ungersvenden og en softice til mig – til den formidable sum på ialt 20 kr.

2 Trøstelser aktiveret på een gang!

Det nytter noget……

Det hjælper åbenbart at melde sig under AFBUDSFANERNE!

Igår ringede jeg til Bispebjerg Hospital og meldte at jeg kunne komme tol min hjernescanning, hvis de fik et afbud – istedetfor at vente på d. 12.august.

Idag vækker (!=kl.9.56) telefonen mig – der er tid på torsdag!

Godt nok klokken LOO**rt om morgenen, men jeg skal skam nok være der.

Det hjælper at ha tillid til Universet ;-)

HMMPRHmmmmmffff………….

Jeg troede lige jeg skulle ud og køre.

Men det mente BILEN ikke.

Istedet fandt jeg dette link til free e-book

om AKVAREL-MALING

Om den er god?

JA

Elementære basis teknikker

Engelsk – men korte sentens

Gode illustrationer

God begynderbog, eller for den der vil opfriske gammel viden og ha det samlet eet sted

Mærk Duften…

Rabarber-Komplot.

Med ingefær og kanel.

God dag

Måske skulle jeg bare køre en tur?

Lidt SØNDAGS-SJOV ;-)

Nyd lidt Aftenstemning på Planeten

HAPPY-WEEK

Overskriften måske lidt misvisende, men fandme om sygdom skal få mig til at ændre GODE vaner!

Så denne uges HAPPY-WEEK-FOTO kommer med ‘tilskud’ osse fra sidste uge igen.

Men ugen har været fuld af dejligheder trods min vægelsindede partner. Som får plads yderst til venstre – hvis han falder ud af rammen er det da hans egen skyld!

Killingerne er stadig små og morsyge. I morges havde hun flyttet dem ind under min dyne bag mig – meget hun turde. Det gav minder fra MorgenHyggeStunder da drengene var bittesmå ;-) Kan I huske?

Så kom der en gave fra en god strikkeveninde – ganske uventet – men meget velkommen.

Krydderurtebedet har haft godt af al vandet, men BLOMSTERNE knækkede.

Nederst Duen – set fra lænestolen. Min Underholdnings-Afløser når TV er trist.

Alt andet lige en GOD(hmm) uge!

TRØST

Med venstre hånd – anderledes - mens tilfreds ;-)

Der fiser fristelser rundt om mig -

- jeg tror jeg vælger kaffen -

- og måske en kæmpeIS senere i dag ;-)

Før og Efter ;-)

 

 

Jamen der er da sket noget  ;-) på Planeten.

Søndags-Mumlerier

Fortiden bor jeg i en Glasklokke.

Sammen med ham der Parkinson.'

Selvom han jo endnu ikke er der rigtigt.

Jeg gør som jeg plejer i vanskelige tider. Jeg søger opplysninger. Jeg GOOGLER og GOOGLER alle afskygninger af ordet, Og bliver ført vidt omkring i Mr Parkinsons rige. Ikke alt er lige smukt, eller lige nyttigt, men indimellem er der små guldkorn der kan få mig til at FØLE at jeg kan GØRE noget selv. Og ikke bare vente passivt på en diagnose. For uanset om ÅRSAGEN er den ene eller den anden ( medicinbivirkning/ægte vare) så er VIDEN godt.

PARKINSON er ikke en Livstilssygdom. Der er ingen skyld begravet. Det er ikke fordi jeg har spist forkert, motioneret for lidt, røget for meget eller lignende. Så på den måde er det en *behagelig* (hmmm) sygdom. Fri for skyld og skam, bare uheldig.

Den er synlig – indimellem – og ikke som en psykisk sygdom TABUbelagt og fordømt.

TANTERNE spurgte igår hvordan jeg kunne lade så rolig?

Jamen sådan reagerer jeg når en Livskrise melder sig. Glasklokken ramler ned om mig, jeg indsamler viden, jeg går i *handle-mode*, bliver praktisk, virker upåvirket og overskudsagtig og først efter en rum tid reagerer jeg følelsesmæssigt. Det er både en styrke og en svaghed.

Ligedan nu. Jeg opsøger, jeg læser, jeg snakker, jeg lægger planer, jeg skriver, jeg tegner. Men jeg sover dårligt. Jeg funderer meget.

Så en dag revner glasset og virkeligheden trænger sig ind.

Jeg håber bare jeg er beredt til den dag.

Som man råber får man svar

Igår *jamrede* jeg lidt, eller snarere sendte en bøn ud i Universet.

Og idag kom så svaret.

Hvem sagde VENTETID!

Bispebjerg *scanningcentral* venter mig d. 12.august.

Og det synes jeg er OK-hurtigt nok.

Det er bare midt i mit Højskole-ophold.

Så nu skal jeg vælge om jeg skal forsøge at ændre tiden eller vente med Højskolen til senere?

Jeg tror det bliver at vente med Højskolen.

Ventetid

Ja jeg ved godt den har været kort.

Man kunne gå 9 mdr. og vente på om barnet var en dreng eller pige.

Vente 3½ år på at få sin uddannelse…

Vente 5 år –uvist – på at blive *normal* efter depressionen.

Så venter man lidt på rødt lys eller på færgen, toget eller bussen. Eller på at maden bli’r færdig.

På forår, efterår, varmen, sneen og Nytåret

På at sønnerne ringer – men her kan man jo bare selv ringe…

….. og selvom det først var i tirsdags at ordet Parkinson meldte sig ind i livet på Planeten, ja så er VENTETIDEN begyndt at kunne mærkes.

Måske kan jeg SELV gøre noget her? Jeg overvejer nemlig selv at kontakte Bispebjerg Hospital for at melde mig klar til en afbudstid til en hjernescanning.

Er der nogen der siger UTÅLMODIG?

Jamen det er jeg,

Jeg vil vide det NU!

Er det en BIVIRKNING eller KRONISK?

Kan jeg forsætte mit frie SINGLELIV eller må jeg indgå et uønsket PARTNERSKAB med ham Mr. Parkinson?

Dette er ikke en KLAGEsang – mere et udtryk for hvad der fylder i disse dage.

Jeg takker jer alle for de søde kommentarer under sidste ppost – det luner ;-)

Hvordan sluger man en Kamel?

I går gik med at sluge en Kamel!

Eller i det mindste kigge på den Kamel der blev serveret for mig.

Hvor – tænker I nok – serverer man nu Kameler?

Jamen det gør man da hos Neurologer bl.a.

Jeg ringede i går – og 1 time efter befandt jeg mig selv på en briks, hos en kompetent kvindelig neurolog. Det var jo først i torsdags jeg nævnte min problemer med min højre arm for min egen læge og plusli var det altså alvor.

Kamelens navn er PARKINSON – Hr. eller Fru ved jeg ikke, men det får vel vise sig.

Der er knyttet et lille måske  til – ikke til navnet  - men til årsagen.

Måske er det pga min antidepressive medicin, men desværre tyder det mest på den ægte vare. Fordi det er halvsidig (både arm og ben) og fordi det ene medicinpræparat jeg stadig får ikke ofte har den bivirkning.

Hvordan får man så has på sådan en kamel – stor eller lille? er næste spørgsmål der melder sig – i det mindste hos mig.

En bid ad gangen lissom med elefanter.

Tænke, snakke, tænke igen, opsøge viden, snakke, frem male værste scenarie, frem male bedste scenarie. tænke, opsøge viden, strikke, snakke, gå tur, spille computerspil, snakke ….. Sønner og Veninder stod for skud.

I det mindste kender jeg nu – næsten - Kamelens navn. Og lissom med min Elefant (depressionen) gør det, den nemmere at sluge. Underligt nok.

Alt i alt kom jeg frem til at Elefanter er sværrere både at sluge og at fordøje end Kameler.

Nu venter jeg på en hjernescanning på Bispebjerg Hospital – så vil den  vise sig - Kamelens årsag.

SøndagsTræf:

Hos familiens ældste – Oldemor Aase i Ishøj – der blev 89 år og SELVFØLGELIG havde bagt minimum 5 kager selv, til hele selskabet på 10-15 familie-medlemmer da vi havde fødselsdags-søndagstræf.

Her er 2/3 af mine aflæggere afbilledet.

Efter en Samler kommer en Spreder…..

… sagt om generationer.

Jeg er afgjort en SAMLER …. af snart sagt alt … nå nej  så mest garn da.

KatteDatter Dolly er så afgjort en SPREDER – ikke nok med hun spreder sine gener ved at spytte P-pillerne ud, hun SPREDER sine killinger overalt i huset.

O g så SAMLER jeg dem igen. I KatteKurven.

Eller jeg forsøger.

Vender jeg ryggen til fordeler hun igen sine killinger i hver sin kattekrog i stuen, på en Garnhylde eller under sofaen. Godt der kun er 2 killinger – for de ligger aldrig samme sted sammen!

Måske vi bare leger skjul og jeg er for dum til at regne DET ud?

Nå jeg må lige SAMLE mig igen og tage et KATTEKILLINGEKIK ;-)

Tajarutit

Da jeg endelig fik lettet mig ud af tristheden –og gik ud og tømte postkassen lå der en pakke til mig.

Fra det højeste Nord.

Fra en kær StrikkeVeninde der servicerer de NordGrønlandske sygehuse (?-måske mindre steder endda).

Jeg kneb en tåre – eller to. Jeg tror tristheden ophævedes i det sekund.

 

Og jeg fik øje på solens sidste stråler.

Tak Jane!

Tajarutit betyder iøvrigt Pulsvarmere ;-)

Der fulgte garn –lækkert lækkert, lyserødt selvfølgelig.

samt lilla perler, perlenåle og en lækker opskriftbog med.

Der mangler en overskrift!

Egentlig mente jeg at ha foreberedt mig på *dyk*.

Alligevel rammer det mig i nakken og sender mig til tælling.’

Samtidig ved jeg osse at jeg rejser mig ígen.

Tour de France 2 dage i stolen, lidt telefonsnak, lidt facebook-spil og ikke at forglemme strik eller hækle lidt er trøst. Ikke at forglemme katte og killinger.

Samt RO.

I morgen er der Familiebesøg. Altså jeg skal ud af huset. Og det bliver rart ;-)