Færdigt sjal. Hæklet i MayFlower Babysoft 275 g
Hæklenål 4.0
Opskrift fra HJEMMET… tror jeg … med min vanlige sløsethed ;-)
Sjalet er rundskåren. Slutrunderne er UENDELIGE! Men det falder flot og er et smukt sommersjal.
Færdigt sjal. Hæklet i MayFlower Babysoft 275 g
Hæklenål 4.0
Opskrift fra HJEMMET… tror jeg … med min vanlige sløsethed ;-)
Sjalet er rundskåren. Slutrunderne er UENDELIGE! Men det falder flot og er et smukt sommersjal.
… man blir vel aldrig for gammel?
Ældstesønnen var på visit for få dage siden og fik fat i digitalapparatet på vej i bilen – det blev undersøgt.
Jeg sparer jer for billederne af SiffeSelvSomChauffør ;-). Vi havde en dejlig dag og så barndomsbilleder og snakkede filosofi på ganske højt plan. Lad mig bare sige : Han snakkede, jeg lyttede og nikkede – indimellem. Snakken faldt bl.a på Død – den fysiske og den mentale. Min uro går på den mentale død, ikke den fysiske.
Dagen efter dør min Mor. Hurtigt og smertefrit. Mentalt klar. En fysisk død.
Igår gik dagen op i tanker og minder og Miss Marple.
Min Storesøster og svoger tager sig af det praktiske omkring bedemand og begravelse. Yngstesønnen fik sat stopper for min deltagelse. Det var godt. SøsterMin bor tæt ved min Mor. De har overskud til at gøre det og tilbød det selv. Så jeg er ganske tryg og er med på en telefonlinie.
Nu er begravelsen planlagt og det falder ud at Mor bisættes fra en kirke i hendes barndomsgade, hvor familien startede tilbage fra min oldemors tid.
Min Mor valgte ikke at snakke om sin død og begravelse da hun levede. Så vi forsøger at vælge ret nu. Og min Søster klarer det fint. Med mig på telefonlinien.
For ca 9 år siden – da min mand valgte døden og jeg selv var uklar syg – lavede jeg en mappe til sønnerne med alle papirerne, samt skrev mine tanker ned i tilfælde af min sygdom var uhelbredelig. Det var den da ikke – og tak for det – men jeg var glad for vi fik snakket.
På vejen hjem fra min Mor snakkede MellemSønnen og jeg igen. Nogle mener jo det er for kontrollerende at bestemme over sin begravelse. Jeg ser det som en hjælp, retningslinier i en svær situation. Som jeg siger til Sønnerne kan de jo bare gøre som de vil ;-) jeg kan jo ikke svare igen.
For en gangs skyld. ;-)
I dag døde min Mor.
Hun har haft et svært liv.
Hun blev 80 år i februar. Blev fejret af familien og havde nogle gode måneder siden.
Hun døde plusli, men ikke uventet.
Kan man være glad, så er glæden fordi hun døde hurtigt og smertefrit.
Vi havde en god snak i telefonen sidst. Talte om navne og minder.
Min trøst.
Efter en tid med brug for rigelig trøst a la ovenstående (dog i mindre størrelser;-), så gik turen til Købstadens Motionscenter og et nyt medlemsskab blev tegnet – OG indviet med ½ time på løbebåndet samt lidt snak..
FØR gik jeg hver morgen - før job – i centret og trænede. God start på dagen.
NU vil jeg forsøge igen – ikke dagligt – men ca 2 gange pr. uge. Til en start.
En god oplevelse blev det – trods vanskeligheder med at komme afsted – de blev dog overvundet. Det er rart at komme et sted jeg kender – trygt. Hvis jeg kan overbevise min *skrumpe*hjerne om at det er mit *arbejde* - mon så ikke der er en lille mulighed for at jeg kan vedligeholde (genop)træningen? Både en sejr på det fysiske plan og ikke mindst i forhold til SocialAngst.
Dolly KatteDatter er stadig meget selskabelig og kommer mange gange om natten for at putte. Men trisser så afsted igen. Nattesjov? Måske – men imorgen aftales tid til sterilisation. Ikke flere Killinger på Planeten. Det ER trist når sådanne 2 dejlige uldtotter dør plusli.
I generally avoid temptation unless I can't resist it.
- Mae West
Det har stået på MASSEVIS af IS – mit vanlige trøstemedie. Og det virker. Nu varer det kun 2 uger. Og så går livet videre.
TRØST!
Mine 2 små søde killinger - Daimi og Dario – her som nyfødte– er begyndt at tumle rundt og lege. Dolly deler pasningen med mig og i går lå de hos mig – Mor og børn – og hyggede.
Så gik jeg en tur på Planeten. Da jeg kom ind var Dario død. Få timer efter døde Daimi – den mest bedårende langhårede hunkat.
Hvorfor?
Jeg ved det faktisk ikke.
Dolly tumler rundt med spændt yver – så mælk havde hun nok af. De var ikke tynde – men gik fra tumlekillinger til 2 små døde killinger.
TRIST!
Jeg synes der er fabelagtig langt til midt i August hvor *dommen* falder.
Ikke at jeg er bange for resultatet. Det er jo som det er.
Men det er det svævende uvisse der plager mig. Når først svaret foreligger – om det er medicnsk Parkinson eller *ægte* – ja så kan jeg lissom komme videre.
Lige nu sidder jeg fast og falder tilbage til gamle vaner. Godt nok er trøstespiseriet ikke kommet – endnu – tværtimod, men tristheden, uvirksomheden, sårbarheden svæver frit omkring mig og fastholder mig i de gamle passive cirkler.
Måske er det første gang i lang tid jeg mærker Aleneheden som Ensomhed?
Og egentlig er det vel et FREMSKRIDT?
For enhver med Social Angst må længsel efter andre være et sundhedstegn. Altså den frie ubesværede længsel efter ubesværet samvær..
Egentlig gider jeg slet ikke være så POSITIV:
Hmmm ….. selv dagens Knap-så-positive-Liste ender positivt ;-)
Det er sg’u svært at være NEGATIV!
For en tid siden fik jeg fat på lækkert ORIGAMI-PAPIR fra Curiosa.dk
I dag kom det så i brug.
En Trane, 2 PapirBalonner og en GaveÆske.
Om TRANER fortælles at hvis man folder 1000 får man et ønske opfyldt. Endnu 999 to go ;-)
Besøg siden og bliv inspireret.
Her blev jeg inspireret ;-)
…MORGEN-DOODLING.
Men jeg smiler dog
- selvom øjnene er lidt hærgede ;-)
Og Solen skinner.
Og der er blomster.
Alt-i-alt
FREMGANG!
Igen en Cykeltur efter dagens TourEtape.
Jeg forsøgte at køre til Brugsen, men mentalt ku’ jeg ikke.
Så vendte jeg da bare og kørte en omvej hjem – i modvind.
Man er sgu da mærkelig ikk’ ? ;-)
Ialt 3.5 km. Ganske godt klaret !
Jeg kørte forbi hestene igen. Dejligt. Nu vil jeg være tilfreds med med sådan en etape et stykke tid. Så jeg bliver tryg ved ruten, cyklen, og får en cykelhjelm.
Ellers har det stået på FriskOstLavning efter inspiration fra Lise-Strik
Opvasken er endnu ikke nået: Til gengæld har jeg leget med collage og maling – dejligt ;-)
Nu har jeg fået sat LinkWithin nederst på hvert indlæg.
Men jeg er i tvivl om det virker?
Vil afprøve og lægge en kommentar?
TAK for det ;-)
I’m happy, I’m feeling glad
I got sunshine in a bag
I’m useless but not for long
The future is coming on…
Så funker jeg igen!
Åbenbart er det bare en PAUSE – der skal til.
Jeg slukkede både for SifffeSelv og den Blærbare i nat.
Og så har vi sovet til nu og fungerer begge fint.
Nu vinker en ny dag forude:
TAK for endnu en dag ;-)
Jeg kan desværre ikke kommentere jeres kommentarer for tiden ;-('
Efter at jeg har redigeret siden – med alt nye – ja så driller siden.
Men mon ikke det arter sig?’Med tiden.
Beklager ;-)
UPDATE:
MEN JEG MODTAGER DA GERNE KOMMENTARER ;-) JEG KAN NEMLIG GODT LÆSE DEM ;-)
Det er da en enkelt start – 2855 skridt på min bytur i dag –holdt op mod NUL.
Hjemme igen var der ENKELTSTART i Tour de France – og mens de tonsede derudaf – SPÆNDENDESPÆNDENDESPÆNDENDE – jamen så startede jeg på et helt ENKELT babytæppe i TUNESISK HÆKLING.
På min bytur fandt jeg nemlig en Tunesisk Hæklenål og lidt bomuldsgarn i dejlige farver.
Det er mit første forsøg med dette håndarbejde. Jeg har hæklet meget, men aldrig *hakket* som det osse hedder.
Det er nærmest en blanding mellem strik og hækling. Jeg kan rigtig godt lide strukturen i det færdige arbejde. Meeen det tager tid.
Efter Tour’en tog jeg lige min første enkeltstart på den køligblå MermaidBike -
Nu er den klar til at give en skalle – jeg mangler bare cykelhjelmen – men idag blev der rystet 3 km af på første tur. Ganske tilfreds er jeg ;-)
For at have et mål kørte jeg op til hestene – og en omvej hjem. Ialt 3 km – uden problemer. Sidste jeg kørte var 17 kg mere på sidebenene – forskellen kunne godt mærkes ;-) Mon jeg kan udvide til 5 km næste gang?