Portræt...

SIFFE..........

...............er valgt.

Det vil blive fremtidige signatur ;-)

på billederne.

Det er da de underligste sager jeg bruger energi på!

Men for mig åbenbart en vigtig detalje.

Nu er en ny serie malerier ved at være færdige.

Processen har været helt anderledes end med Hr. Parkinson.

Denne serie er startet med alle malerier samtidig, malet i spring, de fleste gjort færdige i går.

4 hænger her på skolen til de skal indleveres til en censureret udstilling til efteråret.

Første gang jeg  prøver det !

Spændende!

Jeg SAVNER ...............

Planeten!

Nu er det NOK!

Gudum er dejlig - men hold da op hvor dette hold dog LARMER!

LIVSGLÆDE?

Hmmm ja det tror jeg det er.

Men det er i en højde hvor jeg sletikke kan være med.

Mine ører savner lyden af stilhed på Planeten.

Denne særegne IKKE-lyd der kunne vække mig om morgenen

..... og følge mig hele dagen rundt.

Fredfyldt!

MADAM BLÅ står og venter på at blive fyldt.

Med alt mit habengut.

Samlet gennem ½ år.

Maling, stof og ikke mindst GARN!

Vægten er fulgt med ned

som mængden af habengut er steget!

Siden jul har jeg tabt 6 kilo.

Nej det lyder ikke af meget(?)

men for mig er dette den rette måde at tabe mig på-

Mængden af motioner overkommelig ....

....og jeg kan forsætte på samme niveau hjemme.

Der er ingen fare for at jeg plusli tager på igen.

Jo da.

Selvfølgelig!

Hvis jeg kaster mig frådende over kager en masse,

chokolade,flødeog fedt -

så er der vægtgaranti.

Men ALT MED MÅDE!

(Altså bortset fra GARN!)

Foruden GARN er garderobe udskiftet.

Og nu går det hurtigt.

Buksestørrelsen er gået fra 54 (SIC!)

til stor 44 - lille 46

Uvant!

Hvad vil dagen bringe?

Fyld den med noget GODT!

Kærlige positive tanker.

De sendes ihvertfald herfra.

Feed the FISH -Pauseskærm ;-)

KENDINGSMELODI:...... eller Back in the eighties!

 

Så er endnu MILEPÆL ramt!

Hvad vægten angår!

Hvad LIV angår!

Hvad livsglæde angår!

Vægten har rundet endnu et tal af de runde på sin vej nedad bjerget. BMI er nu UNDER 30 og jeg kan indføres i statistikken som OVERVÆGTIG fremfor FED!

Dette skridt - der har ladet vente på sig - er skabt - ikke ved motion, men ved at leve og mærke LIVSGLÆDEN! Ved at TURDE leve turde jeg åbenbart osse give slip på 1,3 kg fedt/vand.

Hvem der bibragte mig glæden?

Et kært skørt kvindemenneske, jeg har mødt her i Gudum. Vi klinger sammen og skaber ekko i hinanden.
 De sidste 2 dage har vi tilbragt væk fra skolen, hun med skadet knæ, jeg med en god portion højskolekuller.
Jeg købte en bus! -MadamBlå - og i dag skal den hentes!

Og indvies ;-)

 

Madam Blå - Hvem er nu det?

Nu flytter hende her ind på Planeten.

Hun skal rumme mig og Mister Parkinson på vores ture rundt i landet.

Nu er næste skridt på livet taget.

Ud i verden!

Ud i Livet!

GISP!!!!

VÆRKSTEDET: Broderi

Jeeg fik sådan en lyst til at brodere!

I værkstedet lavede jeg jo stof af lagner malet med acryl.

Nu har jeg lavet sandwich af det malede stof, pladevat og bagstykke.

Klippet det ud i postkortstore stykker.

Og så ellers gået i gang medbroderegarnet - købt i Netto.

Det er fri broderi uden forlæg, blot hvad der dukker op.

Denne gang - en buket blomster.

Noget helt andet er:

TAK for jeres kommentarer.

Jeg er ved at drukne i kreativt højskoleliv

- og har svært ved at finde bloggetid.

Jeg sætter dog stor pris på jeres ord.

Hr. Parkinson - med andre ord.... han ikke bare ryster....

af Tove Fraulund den 4. marts 2011 kl. 19:04

Hr. Parkinson : kognitive forstyrrelser - sakset fra foreningens hjemmeside

*Min hjerne er som en computer, hvor en del af harddisken er blevet ødelagt.

Alle programmer og data ligger der stadig, men computeren er blevet langsommere. Der er ikke plads til at lægge nye programmer ind på harddisken, og der er ikke plads til at åbne ret mange programmer og filer ad gangen.

Hvis computeren får for mange input og bliver fodret med for mange data, som skal lagres, behandles og beregnes, eller hvis den bliver bedt om at finde eksisterende data frem, giver den meddelelse om, at der ikke er kapacitet til at behandle alle data, før nogle af de åbne programmer og filer bliver lukket.

Problemet er bare, at »luk ned« knappen på denne computer er defekt.

Billedet forsvinder måske nok fra skærmen, men programmerne kører stadig i baggrunden, og bliver ved med at forstyrre databehandlingen, så der er risiko for at computeren låser sig fast.

Ikke en gang en nedlukning af computeren om natten er nogen garanti for, at alt er i orden ved genstart næste morgen, ja nogle gange er problemet oven i købet blevet værre, så der er risiko for sort skærm, hvis der fortsat arbejdes på den.

Da harddisken ikke kan opgraderes, er den eneste løsning at få ryddet op, og at få slettet eller komprimeret nogle af programmerne, så der bliver mere kapacitet til de resterende

Så siger man lige ....

...JEG SAVNER mit lille lyserøde hus!

Og fluks:

....får man et forærende ;-)

Idag vendte en kær medkursist hjem efter en weekend

og medbragte dette lille lyserøde hus til mig.

Hjemmegjort!

Til mig!

TAK SØDE SANNE!

Nu står ved siden af sengen så det er det første jeg ser når jeg vågner ;-)

Så selvom jeg savner er det jo dejligt at være her.

There are Monsters everywhere and in every shape

Tiden går upåklageligt hurtigt. Jeg har det for det meste godt. Dog er jeg påvirket af at der i søndags startede nyt hold. Nu er jeg ved at være fyldt op af livshistorier. Jeg savner mit lille hus og min stille hverdag på min stille Planet.

Jeg glæder mig til at komme hjem igen. Jeg trænger til at *kede* mig med striktøjet, og fuglene nu alle kattene er flyttet. Være ALENE ALENE HELT ALENE. Mit hus kalder. Det vil gerne endevendes og møde spand, vand og skruppe. Og jeg har LYST til at skubbe skruppen

Desuden skal jeg indrette mit atelier, skal tage afsked med min gamle dejlige sommersofa. Det rykker i hjertet. Men et funktionelt arbejdesbord må der til. Jeg er ved at runde 2 store malerier af. De er fortællende, besynderlige og meget personlige. Derudover skal jeg få færdiggjort alle de små projekter jeg er igang med. Jeg er fyldt med idéer og har svært ved at nå at færdiggøre – også pga alt det andet der skal passe her på skolen. Ikke mindst det sociale liv.

Det er sundt at savne. Dejligt. På trods af en ligenu tristhed er Livet godt. Jeg har meldt mig til opholdt næste år – 3 mdr jan-april. Derudover skal jeg på malerkursus til sommer og 2 uger i august med gamle elever.

I aften lod jeg striktøjet hvile og syede slipsetasker. Dem er jeg nu ganske tilfreds med. Ellers er jeg igang med lidt af hvert. POLO af Falkenberg med limegrønne striber, SPIRAL af Karen Noe, 2 par sokker, et Lace-tæppe, et strømpegarnstæppe der hækles, samt diverse småting ;-)

Færdiggjort er det uendelige tørklæde i strømpegarn, en Møbius i perlestrikket gulgrøn kunstgarn som jeg har foræret væk, samt det jeg ikke kan huske ;-)

Weekenden med Parkinson-kurset i Odense prikkede hul på Garnstoppet og siden er hullet ikke stoppet, men blevet ved med sende bud efter mere garn. Derudover røg der 2 kg på som kun langsomt flyder af igen. Men det var både nødvendigt og det værd. Jeg har ikke lyst til at skrive om Parkinson-kurset nu, den historie har i til gode til senere – hvis den vil fortælles.

Nok for i aften. Hyg jer ;-)

SHOP-AMOK har en årsag !

Ny Siffe ????

Jeg lader lige billedet stå lidt ..... ;-)

Nu er det Nu

Siden diagnosen Parkinson ramlede ned over mig var det som der samtidig faldt et skjold ned foran mig.
Efteråret gik med at synke diagnosen .... det er OK
Men egentlig mærkede jeg ikke rigtig noget. Der var ingen rørstrømske tårer, ingen sorg, bare en tør realistisk erkendelse af NU er mit liv sådan. Jeg 'undrede' mig over ikke at kunne mærke noget, samtidig med min fornuft og viden sagde det er ganske almindeligt.

Jeg kan så til gengæld oplyse at nu er skjoldet hævet, paraderne sænket og jeg bombarderes med følelser der KAN mærkes. Skræmmende i starten - men fornuften siger - jamen det er osse ganske normalt.

Denne vekslen mellem Fornuft og Følelser fascinerer mig - når jeg er der hvor jeg kan betragte mig selv udefra. Her på højskolen fremmes en sådan proces af samværet med andre, elever som lærere, og af den undervisning der leveres. Jeg tror ikke jeg kunne ha opnået samme klarhed alene - hjemme på Planeten.
Selvom jeg på det sidste har savnet min alenehed - som jeg jo elsker højt.

Nu er der kun 1uge til nyt hold starter og dermed en ny periode osse for mig.

Status for dette ophold siger godt 5 kilo vægttab, kan gå ture på 5 km, udskiftning af telt-garderoben til en mere kropsnær, bevidsthed om egne grænser, kontakt til følelserne , atter en stor kreativ udvikling, nye venskaber, revidering af mål - måske.

Et af fokuspunkterne for næste periode - frem til april - er at få koplet Kroppen mere på.

For interesserede er her et link til en svensk hjemmeside der er det bedste jeg indtil nu har fundet om Parkinson

Tiltag

Så er der lavet en profil på MyArtSpace
Det er et STORT skridt!

Endnu et stort skridt er Vægttabet.
Nu lander jeg snart i kategorien Overvægtig fremfor FED
og med en BMI under 30

Hvem ville ha gætte dette bare for et ½ år siden?
Ikke mig!

Lige nu bruger jeg tid på at synke bidderne, at følge mentalt med ændringerne.
Det er nu ikke det nemmeste på en højskole.
Mine tidligere strategier i sygdomsforløbet var at sætte mig i strikkestolen,
trække stikket ud, sætte en dvd på
- og vente ....
... på bedre tider.
Og de kom så.
Den strategi fungerer ikke i et højskolefællesskab.
Der er en stor omsorg for hinanden oplever jeg.
Så min alenehed indskrænker sig - på godt og ondt.

Parkinsons Disease PSA - Michael J Fox Muhammad Ali (1)

Skal til *kursus* i Parkinson næste weekend!

Et par andre - ukendte -deltagere ringede og tilbød lift.

Jeg er rørt, glad - og nu lidt positivt spændt.

I Værkstedet.....

.... er jeg i gang med 2 store malerier.

Indimellem maler jeg med acryl på bomuld.

Det giver en lækker bund a la oil-skin eller voksdug.

Af dette syer jeg æsker, laver bogbind til mine logbøger.

Det er lækkert, det er sjovt og det sviner dejligt ;-)

Minder

Om jeg savner ?

Næh ... husker stadig besværet med istandsættelse og vedligehold.

Men husker også det gode der var.

Er vist lidt i 'looking-back-on-my-life'mode i aften.

hver gang jeg kommer hjem .... tralalall la

.. ta'r jeg min dagbog frem
og skriver side op og ned
om den store kærlighed
til dig til dig til diiarj...

tra la la la la lej....

hmmm ... nu skriver jeg jo ikke
--- og har en Journal ikke en dagbog
og hvem 'dig' er - ved jeg slet heller ikke
endnu

men sangen er dejlig
billedet er fra MIN bog
som jeg 'elsker' at tegne i
og det er midt om natten

selv en pingvin er en fugl

svampe

Fantastisk hvad mit lille kamera kan!

Jeg har haft Foto ca 3-4 gange og nu kan jeg få kamera'et til at tage sådan gode billederne.

Pørg mig bare OM jeg er stolt!

PS .... og JO jeg strikker da stadig.. og JO Garnstoppet fungerer endnu .... og JO det holder...