lørdag den 4. august 2012

Positiv tænkning er negativt!.... eller er det?

Artikel i Politiken vækker min opmærksomhed.


Den kan læses her 


Jeg er jo en af 'fortalerne' for det positive livssyn.


I og for sig er det jo rigtigt hvad artiklen postulerer. Hvis man kun vil anderkende det positive gør man da noget helt forkert.


Det negative og det positive hænger sammen, uden det ene ikke det andet, Det er som en mønt. 2 sider der ikke kan skilles. Men mønten kan vendes, det er ikke nødvendigt at blive på den ene side. Det ER vigtigt at anerkende de negative følelser der rumsterer indeni én. Ligeså vigtigt er det at huske der er en anden måde.


At turde se det positive og anderkende dette.


Der er mennesker der har udviklet en livsstil der går ud på at være konstant  negative, At fokusere på manglerne, det de ikke har,uanset hvor meget der er at være glade for. Sådanne mennesker ER bare sådan. Det er deres tryghed. Og det er sørme da OK. Jeg ved ikke om de osse er negative indeni eller om det er en ydre skal.


Min er den modsatte. Og lissom jeg undres over de andres livsstil ja så undres de over min.


Er du altid så positiv? er jeg blevet spurgt.


Ja og Nej.


Jeg overvældes af negative tanker til tider. For mig er det angstprovokerende. Det er min indre verden indimellem. Måske er mit positive livssyn en måde at skabe en balance.
Som modvægt til det mørke tilfører jeg lys.


For mig er det ikke påtaget. Det er vaner. Tillært ofte fra de personer der omgav én. Enten efterligner man eller man går i den modsatte grøft. Jeg gik i det modsatte grøft allerede som barn.

Min sang som barn var
*Ihh hvor er jeg glad og i et godt humør*


Min Formningslærer i 1.klasse skrev i en poesibog og forærede mig den :
Hvis du  får en kantet sten
i din ene sko
så vær glad det kun er én
tænk hvis det var to


I gymnasiet var ordene;
If you cannot dance
you can at least make a happy hop
Vist fra Snoopy - Nuser, i engelsktimerne


Senere kom bloggens underskrift til:
Just reech for the stars
but keep your feed on the ground
Vist fra indiansk tekst.


Så det jeg har valgt/ eller hørt som barn og ung, er det der fokuserer på glæde, liv, styrke, mod.


Og de værdier har præget mit liv!


Tak hvis du nåede helt herned ;-)

fredag den 3. august 2012

Tavsheden.....



... skyldes overvejelser.... 


Denne blog startede med strik. Meget strik - meget garn.
Strikkeriet begyndte - snarere genoptoges - pga depression.


Jeg skrev om det at ha' depression, om at ha' PTSD, og de sociale, psykiske og fysiske følger deraf - og om strikkeriets terapeutiske virkning. Det handlede ikke om de strikkede produkter, det handler - stadig - om selve processens beroligende virkning.


Bloggen havde stor betydning og min kontakt til omverden da jeg udviklede kraftig social fobi - det gav en positiv kontakt til bloggens læsere om et ufarligt enme - en kontakt jeg kunne opsøge eller begrænse til jeg have overskud.
Et vindue til verden. Med små glimt af min virkelighed i ord og foto af strik og hverdag.


Samtidig med strikkeriet forsatte jeg med at tegne, male, lave mine 'journals'. I starten kom dette ikke med i bloggen, nu er det fortrinsvis det bloggen handler om.


Derfor den tavshed.


For der må en ændring til. En ny beskrivelse af 'SiffeSelv' og af 'Siffes Planet' og den nytilkomne 'Siffes Atelier'.


Og denne beskrivelse - tankerne bag - kommer når tankerne er tænkt.


Hvorfor så alvorlig Siffe?


Fordi jeg gerne vil bruge bloggen som et Vindue til Verden mhp synliggøre mine malerier. Så væk med strik og uvedkommen hverdag - måske. Ind med tanker om hverdagens kreativitet og kreativitetens helende kraft. Ind med kreative processer og HowToDoIt.


Så smuttede der alligevel lidt tanker ud .... mere senere.








fredag den 27. juli 2012

På tur igenigen....


Havneområde i Klintholm Havn.
På tur i går med facebookvenner.
Spændende.
Det er på Møn ude øst på nær Klinten.
Foruden smuk natur, god mad, godt selskab også
spændende Kunst

Total nedsmeltning idag 
i haven, atelieret ....?

WHO KNOWS



onsdag den 25. juli 2012

SET I BAKSPEJLET .... eller ringen er vist sluttet.

 ........ eller snarere sidespejlet ...


Tænke sig at jeg i en alder af 57 år endnu engang er blevet LILLE...søster. Ringen er sluttet ... vi er nu 8 søskende, vores allesammens storesøster er fundet og resulterede i et akut søskendetræf i Ebeltoft. Sidste år fandt vi Storebror  ....

Fra Ebeltoft forsatte jeg udidetblå i MadamBlå.pe jeg en gru


I nærheden af Viborg mødte jeg en gruppe pileflettende kvinder.
Deriblandt Iben der havde et godt skjulested og fandt en larve der hed Elisabeth.


Desværre ingen billeder af pileflet -flotte sager - derimod af skjulestedet og Larven.




Som vanlig er Kirsten med. Hun sagde ÅL ... jeg sagde BUS ...

og VUPTI arrangeres Åletur til Feggesund Færgekro ... ål ad libitum -- pandestegt, nye kartofler og persillesovs. Høflig hurtig betjening i hyggelig krostue uden for mange dikkedarer.


Med på turen var osse Viggo ... han er en formidabel fyr at gå på opdagelse med. 


Vi kørte i bus sammen, og han turde skam godt sove der, så vi lavede BusYoga og fortalte historier, samlede sten og drivtømmer og andet vraggods ved Mols's kyst.


Vi malede sten.






 Vi hyggede i bussen, hvor guldkopperne kom frem til aftenkaffen.


Fint ska det være.








MorgenVue fra bussen udover Feggesund - den dag sommeren for alvor brød frem.


Molly  er selvfølgelig med, må dog lide den tort at være bundet til vanddunken, da hun valgte at vise sin frækkeste side og fik to madammer - siger ikke hvem - til at kaste sig rundt 1 time i forsøget på at indfange hende.
Her ses hun betragtende tyrekalve ... eller er det omvendt?















 Takker for tålmodigheden med en dejlig sommerbuket, samt et billede af Molly med bejler ....



torsdag den 19. juli 2012

Udvidelse af Planeten..... og af Siffes Atelier


Som den 'kvikke' læser nok har bemærket er der sket ændringer på Planeten her.


Jeg kom til at trykke på en knap .... så forsvandt den gamle Planet. Og da den ikke bare kan gendannes forsætter jeg med denne udgave hvis der ikke kommer klager?

Derudover er der ved at blive skabt en stor terrasse på læsiden af huset. Derved forbindes Atelieret med huset.


Desuden har  jeg nu lavet en blog hvor min billeder kan ses ...  så nu inviteres I ind Siffes Atelier

Dreams to remember.... eller alle 8 søskende ....



Stor nyhed sent i går indvirker på drømmene ...


Vi har nu fumdet dem ældste søster på 64 år og hun ar såmænd frisk til at møde os andre - dem der nu er i landet.


Så planer må ændres - netop som de er lagt. Men med gode venners hjælp og accept går det osse.


Nu kan jeg så glæde mig til at møde og gense 5 af os.


Om jeg får tegnet dagligt?


Ja det gør jeg --- måske kniber det med at få postet her - det gør jeg så snarest muligt!

Wish me luck ;-)

onsdag den 18. juli 2012

Proportioner ... og den slemme indre kritiker ;-)


Uha allerede på 3.dagen møder jeg den værste forhindring til min selvvalgte udfordring.


Den Indre Kritiker vågner og forlanger at viste tegning forbliver 'u-vist'. Men her er den altså ;-)


Knud er ofret - han er her og bliver udnyttet som model. Det er godt at øve sig 'in real life'.


Han tog det nu pænt - at blive så propotionsforvrænget.

tirsdag den 17. juli 2012

EEn om dagen..... Sådan cirka... eller aftale med mig selv

Istedet for dagbog vil jeg tegne en tegning hver dag.


En form for stemnings-dagbog .... med hurtige stregtegninger. Måske korte sætninger , enkelte ord, digt er tilladt.


I mindst 1 mdr. fra 15.7.12 til 15.8.12


Uploades her eller på facebook hurtigst muligt.

søndag den 15. juli 2012






Så er mine skilte hængt op ;-) 

Heling og healing.... eller FLOW....









































Hvad er hvad ? Er der forskel eller to ord for det samme?


Når jeg siger - Mine billeder er healende for mig - skumler folk .


Siger jeg derimod - Mine billeder heler mig - nikkes der bekræftende.


For mig er der ingen forskel. Jeg heales og jeg heles.


At male, tegne og skrive mine følelser og tanker fik løftet den der mørke dyne  der lå over mig.
I lang tid var billeder, skrivningen præget af dystre tanker, ord og farver. Efterhånden kom der mere og mere lys og humor ind. 


Det er stadig alvorlige, almenmenneskelige problematikker nu set fra den anden side.


Det er nemlig muligt at skifte 'side', at acceptere livets vilkår på godt og ondt, og ikke forblive stirrende på al det der ikke kan ændres.

Når jeg kreerer - mister jeg fornemmelse af tid, det er en fredfyldt tilstand trods emnerne jeg arbejder med. Ofte er det en stemning , en følelse jeg maler udfra. Jeg lader hånden vælge farverne intuitivt, mens jeg maler og langsomt vokser billedet/ordene og problematikken frem.


Det er dette - at lade det indre flyde ud via pen eller pensel - der er helende, der er healende. Det er FLOW!











Her bor jeg .... på min helt egen Planet ...

Her bor jeg .... på min helt egen Planet .... i Arkivet opbevarer jeg mine billeder .... der er fri adgang  for alle og ingen købetvang .  


Nu skal skiltene bare lakeres og ophængning monteres.

Skiltemageri ...

Idag laves der skilte til Planeten. Så  ved folk hvor de skal - eller kan - lande ;-)


Det er drivtømmer fra fjorden - lakeret med tapetlak - og jeg skriver med mine PoscaPenne. 
Nu er jeg ved at vænne mig til deres 'facon' - og holder især af farvemætheden - når der altså kommer noget ud af pennen.


Billed kommer når de er færdiggjort.


Hygsom søndag

onsdag den 4. juli 2012

Do you Fit....


Min oplevelse 
på BBH


I dag er Fjorden Blå.....





. morgentur ved fjorden.


Smukt vejr, nye mennesker mødes, ikke mindst nye hunde.


Molly var ellevild ...vidste ikke hvilket ben hun skulle stå på.














.. 4 legende hunde i solskin kan ikke stå stille for at fotograferes ;-)


Hundeluftergruppe .... måske en ny aktivitet?



TILLYKKE SØNNIKE...


23 år
....
dette lille pus
er plusli
....
23 år!

tirsdag den 3. juli 2012

Kliché-psykolog.... og en Kageform

Ja jeg ku' godt bruge et kram. Tag så mange I behøver ;-)


Dagen er blanding af skidt og kanel. 


Kanelen er Sønnen der er her - topnydelse ;-) Det er osse Mekanikeren der tager 400,- for at sætte nyt ophæng til udstødningen på Madam Blå inclusiv reservedele. Fantastisk!


Skidt blev det ved mødet med Neuropsykologen. Vi taler konstant forbi hinanden. *Neurotisk menneske* sagde hun sidst. *Jeg går op og lægger mig, Hans Cristian* tænkte jeg ... som Maud fra Matador. 
Det er nu ikke lige det billede jeg har af mig selv. Dette fortæller jeg idag.


Depression og PTSD er ikke 'psykisk sygdom' siger hun - hvad er det så?
Ergo jeg er ikke psykiatrisk 'patient'. Dejligt da --- hvorfor behandles jeg så af psykiater? Jeg bliver om muligt endnu mere forvirret.


Mine talevanskeligheder, cognitive vanskeligheder og andre symptomer kasserede hun . Det er ikke Parkinson --- dejligt
siger jeg, så kan jeg vel gøre noget ved det? Det vidste hun ikke, de tog sig kun af Parkinson og vidste ikke noget om PTSD eller depression eller noget andet. Det var vel fordi jeg gik og grublede over at ha Parkinson at jeg havde disse vanskeligheder. 

NEJ sagde jeg det gør jeg ikke mere, det er et livsvilkår jeg ikke kan ændre, derfor er det vigtig for mig at vide hvad der er hvad! Jeg er Hr Parkinson taknemmelig  han gav mig et tiltrængt spark så jeg kom igang med at leve mens jeg kan, så meget jeg kan.


Jeg er bare typen der gerne vil forstå hvad der sker i min hjerne, er det så underligt?


Hun havde ikke læst mine papirer inden jeg kom. Det er nu træls. Hun*huskede ikke* at have læst min test, og blev overrasket over resultatet. Iøvrigt skulle jeg forberede mig hjemmefra og skrive ned hvad jeg ville spørge om - jeg kunne jo ikke forvente at lægen havde ½ dag til mig! NÅ!Har jeg forentet det?


Jeg sagde: I har en kageform der presses ned over mig, indenfor formen er Parkinson og det forholder I jer til, udenfor er mine andre symptomer og det vifter I væk.


Men jeg er et HELT MENNESKE og jeg kender IKKE jeres form. Jeg har brug for at vide hvad der er hvad, er det så underligt?


'Jeg forstår ikke du taler så meget om hvad det er i den form, hvis du har accepteret Parkinson?' siger hun så!
'
For hvis det er udenfor kan jeg måske gøre noget ved det?


Hun forsatte med at tale om Kageformen ... jeg tror hun blév glad for 'billedet'. Jeg er fuld af indre billeder af mig beskåret af kageformen. De er nu ikke kedelige.


Nu har jeg bedt om at tale med en sygeplejerske. Så håber jeg at blive mødt - at få en dialog med et menneske der forholder sig til hele mig.


Hver gang jeg er derinde har jeg det forvirret og trist bagefter, nu vil jeg ikke mere. 


SLUT med det. 


Tie stille og tage mod medicin.


Måske skal jeg finde en 'privat' Neurolog ....?