lørdag den 25. august 2012
fredag den 24. august 2012
CONTROL YOUR DEMON WITH LOVE ...eller min kreative proces
Nu formoder jeg at dette billede er færdigt.
DEMON: med Jungs ord Skyggen , de sider af dig selv du ikke kender og derfor ofte møder med angst og modstand. Især når du møder dem hos andre.
Nogen gange er det oplevelser du putter ned i mørker fordi de har været enten traumatiske eller uforståelige på det tidspunkt de skete.
DEMON's kan styre dit liv hvis de forbliver i mørket. Lad dem komme frem og mød dem med KÆRLIGHED så vil det vise sig de indeholder GULD.
Jeg maler mit liv. Mine egne erfaringer. Det er mine tolkninger.
Jeg maler det jeg føler i det øjeblik jeg sætter penslen på lærred. Lader det strømme fra hjerte og mave ud gennem hånden til værktøjet i hånden.
Farven vælges osse intuitivt. Jeg rækker ud uden bevidst at søge en bestemt farve, nogen gange ved jeg ikke hvilken farve jeg søger før jeg ser den.
Lærredet har jeg først grundet med en mørk farve samt rester af gårsdagens palet. Dette gøres med en bred gummispartel.
Jeg lader det mørke lærred 'tale' til mig, fortælle sin historie, lader spartlen forme figurerne der forekommer i fortællingen. Jeg bruger begge hænder lige frit. Ofte er venstre hånd mere fri og skør. Det bliver et samarbejde mellem lærred, hænder, hjerte og mave. På intet tidspunkt er 'hjernen' koblet på.
Nogle billeder er nærmest 'arkæologiske'. Forstået at det billede der ses på overfladen dækker en del andre der måtte frem før det endelige maleri fandt sin form og udtryk. Kun jeg ved de er underneden. Det er min lille hemmelighed.
Når billedet forekommer mig færdig kan jeg ikke altid lide det. Ofte maler jeg det så over. Jeg har efterhånden lært at lade dem stå. Og så sker det pudsige at disse i starten så uelskede billeder med tiden er dem jeg holder mest af og som siger mig mest.
Som sagt er det MIN historie jeg maler. Derfor kan jeg ikke helt forstå andres glæde ved dem. Men det er nok fordi jeg rammer nogle ARKETYPISKE figurer og temaer.
Alle mine malerier har et budskab. Rettet mod mig selv. Istedet for gule post-it´s bliver mine billeder huskesedler. I billedsprog. Og dette er nok genkendeligt for mange.
Mine billeder kan ses her på bloggen og på Siffes Atelier
Har du lyst til at købe er du velkommen til at byde.
Send en mail - siffes @ hotmail.com
torsdag den 23. august 2012
Ikke er ondt ord om æbler ....
Der er noget det driller i disse dage.
Om det er Hr Parkinson eller PTSD - ved ikke jeg , så hvem så?
Og betyder det noget?
Jeg lader mig irritere af sådanne dage. Føler skyld.Som om det er min fejl. Og jeg VED jo godt at for begges vedkommende forekommer disse dage og man er heldig hvis man kan finde eller indskrænke årsagerne.
For mit vedkommende er sengetider afgørende. Rutiner. Vaner. Og sådan en side er nu ikke min spidskompetence.
I nogen tid har jeg deltaget i PTSDforum på Facebook - en lukket gruppe med ca 200 medlemmer. Ikke at jeg var særlig aktiv. Jeg har kun skrevet 3 gange - alle indenfor denne uge... sidste gang for at melde min udmelding.
Der var så negativ tone blandt 'hovedtalerne' at min PTSD nærede sig derved - og det er vel ikke meningen? Det negative var både overfor andre medlemmer, systemet, regeringen, politikerne, det etablerede sundhedssystem mm Agressiv tone, grimt sprog!
En sådan gruppe er ikke gavnlig for mig.
Her Parkinson derimod har osse fundet ligesindede i en facebookgruppe .... endda en for YNGRE! Her er tonen helt modsat, positiv, hjælpende, udømmende ... også kritisk men
på en absolut konstruktiv måde - her har vi fundet ro. Her er oplysning og hjælp at hente - tænker jeg . Endnu helt ny for mig. Og lovende.
Se ... ikke et ondt ord æbler vel ... smiler...
onsdag den 22. august 2012
Statistik ... og gæstevisitter før sengetid
Sidevisninger efter land
|
Så mange har i løbet af 6 dage besøgt min Planet.
Der har aldrig været indrejseforbud, alligevel er jeg forbløffet over antallet.
Og så så mange forskellige lande!
Det er da sjovt at vide at i Ukraine har der været besøg 20 gange på min Planet, der jo ikke er af de største eller mest udbredte, kendte, samfundsdebatterende, underholdende, trendsættende eller sågar strikkende blog. Endda dansktalende/skrivende.
Uanset hvor mange fejlvisitter der er talt med så nyder jeg besøgene. Det tager jo ikke længe at sætte vand over til kaffe og drømme sig til Brasilien, Ukraine og såmænd osse Danmark rundt.
Nu er klokken nået min tildelte sengetid.
Sov godt eller god morgen til Jer.
BROK og BROMBÆRBÆR
Godmorgen. Sjælden oplevelse for mig at ha været vågen 1 time allerede.
Blev vækket af regnen. Efter urolig søvn efter urolig langsom dag, der nok blev sådan fordi jeg - endnu engang - *glemte* sengetiden. Det hævner sig nu mere end nødvendigt.
Dagen sluttede brat med kulhydratindtag - usunde off course - af de store trods både viden og erfaring med hvad det gør ved min krop. Hovedpine, træthed og sløvhed, samt den sædvanlige syge samvittighed. Denne voldsomme trang kan være Hr Parkinsons værk?
Hmm det var vist brok nok. Jeg flytter mig lige fra den stol.
Sådan.
Billede øverst er fra min Brombærbænk.
Da jeg indrettede Verandaen blev bænken lidt tilfældigt sat der. Og pludselig en morgen var den omgivet af blomstrende vilde brombærranker.
Nu er der bær en masse. Sæt dig og nyd dem før de klippes tilbage for at samle kræfter til næste sæson.
Disse mørke bær indeholder stoffer der er gode for min sarte hjerne, og TÆNK så er der her på Planeten.
God dag til jer ;-)
tirsdag den 21. august 2012
Historien i Blomsten .... eller nyttige fortællinger...
Dette er en Cikorie
Svagt klar lyseblå står den i øjeblikket langs vejkanten som venter den på sin elskede der snart kommer hjem fra sin færd
En ung lysende kvinde der venter og venter, hun stod vinkende da han drog afsted , hun har stået der så længe ved vejkanten, grålig af støvet der hvirvles op , kun de lysende blå øjne ses tydeligt.
Til sidst blev hun til den blomst vi ofte ser...
Den blomst der blev nyttig i sparsomme tider,hun blev gravet op og roden brugt i kaffe-erstatninger.
Hun står der stadig ...
Hendes navn er Cikorie...
mandag den 20. august 2012
PTSD ,,,, a Winner or ...-?
Det kan være godt at være en del af en gruppe der har samme
*diagnose* som een selv. Læs:PTSD
For mig er det dog osse svært . Jeg bliver meget berørt af det jeg læser, mine egne oplevelser aktiveres og jeg trækker mig endnu mere tilbage, blir angst, trykken for brystet, tankemylder osv osv
*diagnose* som een selv. Læs:PTSD
For mig er det dog osse svært . Jeg bliver meget berørt af det jeg læser, mine egne oplevelser aktiveres og jeg trækker mig endnu mere tilbage, blir angst, trykken for brystet, tankemylder osv osv
Jeg kan næsten ikke bære vreden, afmagten og håbløsheden jeg
mærker. Så selvom jeg trænger til fællesskabet skræmmer det
mig osse. Jeg har sådan brug for at føle glæde, smile, grine ,
kunne huske, have overblik, kunne lave mad, rydde op, være
aktiv og social, overskue mere end en enkel dag/morgen/time...
Hvordan forenes dette?
mærker. Så selvom jeg trænger til fællesskabet skræmmer det
mig osse. Jeg har sådan brug for at føle glæde, smile, grine ,
kunne huske, have overblik, kunne lave mad, rydde op, være
aktiv og social, overskue mere end en enkel dag/morgen/time...
Hvordan forenes dette?
Det er mere et retorisk spørgsmål end et jeg forventer svar på.
Jeg er blevet et andet menneske, med en ny identitet som jeg
forsøger at lære at kende, acceptere og endda måske komme
til at holde af ....
forsøger at lære at kende, acceptere og endda måske komme
til at holde af ....
Måske endda holde endnu mere af end af 'gamle' Tove.
Jeg forsøger at se det som en udfordring, en gave, ikke død,
men med mulighed for at skabe et nyt, dog anderledes liv...
men med mulighed for at skabe et nyt, dog anderledes liv...
Fordi - jeg vil ikke ende vred, bitter og ensom.
Fordi - jeg vil leve, elske, føle, mærke, grine, turde, ... og alt det andet der kaldes at leve .... danse med bare tæer i det våde græs... spise flødeis og chokoladekager .... drikke lyserøde bobler i solnedgangen ... spise brombær på Brombærbænken... og meget meget mere ...
Jeg vil ikke være 'offer'...
I am a WINNNER
Edward Hopper og improvisation .. eller SiffeService
Nighthawks af Edward Hopper 1882-1967
Amerikansk maler.
Citat: "More of me comes out when I improvise"
Når jeg ser sådan et billede kan jeg komme i en rigtig storby stemning. Natteliv, alenehed i mængden, nattevandringer, fremmethed ...
De 4 mennesker på billedet fortæller hver deres historie. Jeg synes det er spændende at 'lege' med ....
Fortælle historien i billedet , glemme alt om tydning, komposition osv bare digte løs....
Det er de fortællinger vi fortæller om vores eget liv der skaber vores virkelighed.
I min historie er Manden bag disken den der har det bedst ... han er bare på job ... de andre er i min historie ensomme nattevandrere der et kort stund finder andet liv på en café i en storby.
Af hver sin årsag ....
I sin tid som aften/nattevagt kunne jeg efter endt vagt møde disse nattemennesker på vej hjem i bussen.
Det er bedre at være alene hvis man føler sig ensom, i en folkemængde forstærkes ensomhedsfølelsen - min gjorde - at andre har et fællesskab - jeg er udenfor. Det er mange år siden, jeg tror dog stadig tanken indeholder et gran af sandhed.
Det er dette billeder kan. Sætte tanker igang. Hver vores. Intet er forkert - din sandhed er lige med min.
Jeg gir Hopper ret i at det er 'mere mig' der kommer frem når jeg improviserer - som jeg kalder det *MALER med HJERTET og ikke med HJERNEN*
Morgentur og Råbekor
Morgenturen gået.
Overvindelse at slukke for de små stemmer
der fortæller mig
det kan jeg ikke nå¨
det gider jeg ikke
det nytter ikke
og mange andre
Ku nu godt tænke mig
stemmer der frisk sagde
godmorgen Siffe
det er dejligt at gå
du kan godt
og ere af same skuffe
Desværre
forstumer de
I næste uge
er der motion fra kl 7 morgen!
Der skal da mindst et
RÅBEKOR
af stemmer til at få mig i gang
Glæder mig til
4 ugers HØJSKOLELIV
på
søndag den 19. august 2012
VENLIGHED baner vej....
Morgenturen
lægges forbi denne
opgang
eller
nedgang
afhængig af hvor jeg kommer fra
Jeg snyder nu ikke
tager den nedefra
med slæbetove til Molly
Molly har fundet smuthul på Planeten
og har nu 2 gange benyttet det
til hendes store fornøjelse
og min store ærgelse
Jagten har været underholdende
for naboerne
til stor forskel fra tidligere
på den gamle Planet
Her hjælper de
smiler
bærer over
og tager fat i Molly
hvis de kan
Trods besværligheder
fortryder jeg ikke
at være flyttet
Måske har denne venlighed
åbnet op for mit mod til
at møde andre
VENLIGHED
baner vej
lørdag den 18. august 2012
Lidt om LOVE
Mixed Media
Malet de sidste par dage mens jeg samtidig skrev om
paratheden og savnet
efter tosomhed
At være kreativ
om det er
Skrive, male, muscicere
så heler det sårene
bearbejder små og store knaster
mens man er i den skabende proces
Nogen gange forstår jeg ikke billedet
så sættes det til side
når jeg atter tager det frem
er der ofte en genkendelse
af mit ydre liv
svarende til billedet fortælling
selvom billedet er malet før hændelserne
Spooki!
Dette tyder jeg som jeg med
tiden når frem til målet
oppe i venstre hjørne
Glæder mig
Aftenstemning... eller fiskehøst og tristhed
... på fjorden.
Der blev høstet fisk
god fangst
i skumringen
Næste gang Veninden kommer på besøg
er det os to der står og kaster med kroge
Så
WATCH OUT
for flying hooks
min i det mindste
Veninden er garvet fisker
Molly og jeg
forsøger at bortjage tristheden
ved gåtur langs vandet
Hver gang jeg er i kontakt med 'systemet'
rammes jeg af denne ubærlige
tristhed
Er stadig lige overrasket hvergang!
UTROLIGT!
fredag den 17. august 2012
En Prins kom forbi.... eller lidt om AT TURDE
... egentlig er det kun et gæt
for jeg kyssede den jo ikke ...
Vel?
For første gang siden
jeg blev alene
mærker jeg en snert af savn.
efter tosomhed
kærlighed
Måske kan man sige
jeg tør mærke
Hvordan forener jeg
en Prins med Hr Parkinson?
Thats the question!
Nå....
starten er gået
følelsen fået et navn
erfaringen siger mig
at så følger *resten* efter
når tiden er til det
Motivet i sidste maleri
var netop
KÆRLIGHED
og
dette pingpong
mellem følelse og motiv
skaber grobund for næste skridt
AT TURDE
Abonner på:
Opslag (Atom)


















