torsdag den 28. marts 2013

mandag den 25. marts 2013

Når man fanges .... host .... er det svært at slippe fri



Der lå en halv forårsrengøring og ventede
da jeg stod op
fuld af 'initiv' og ... var det energi?


.... men men men
 den ligger der nu stadig
en del 

for som det ses blev jeg fanger af en lille computer
med et gratis billedprogram
PAINT.NET

Jeg er tilmedt ANNES ATELIER
et online Kunstner-RUM
hvilket giver mig store udfordringer

Jeg maler uplanlagt
ingen skitser eller billeder i hoved
billeder er i maven
og kommer derfra gennem hånden til lærredet
vel Intuitiv Maling

Anne maler meget 'struktureret'
tænker jeg
så det er en ganske anderledes proces 
end jeg er vant til
jeg skal overtræde grænser for at gøre det
og kæmper med min kære gamle velkendte drager
der tilintetgør hvad jeg præsterer
de bæster!

Jeg ved osse det er i dette grænseland
at udviklingen foregår
så selvom det er hårdt
er det godt

Disse 2 billeder er min skitser
ikke at mine billeder bliver ligedan
men elementerne er med
...



søndag den 24. marts 2013

En ikke-smitsom mental influenza -- og en helbredende Menu ;-)


Har genfundet energien ...
og brugt en hel del af den idag..

Fra den ene yderlighed til den anden.

i 2 uger med en ikke-smitsom mental influenza
kan man kalde det

i dag
er verden en anden
spørg mig ikke hvorfor

måske er den nedsatte medicindosis
endelig accepteret af kroppen


energien udmøntede sig med en lang tur med Molly
langs en kold delvis isnet fjord
og 
en halv forårsrengøring
inkluderet 
hyldeopsætning over vinduet
og 
sofastøvsugning
puuuuust

Jeg er helt sikker på det er gårdagens menu af
andebryst, flødekartofler og hjemmelavet flødeis
der virker

Husk det Siffe ;-)


FORÅRSJÆVNDØGNET ... ER PASSERET .. mere lyst end mørkt!


Nu er det for alvor vendt

Forårsjævndøgn er passeret
både i Naturen og i Sindet


Molly vil helst være udenfor

har fundet en sten at holde udkig fra


når den er opvarmet
putter hun sig sørme

Jo hun er i snor
det skarn har fundet'
et smuthul
jeg lister efter hende 
hun er bare mere listig 
end jeg er 

men jeg skal nok finde det !
Skal jeg!

fredag den 22. marts 2013

Allways look at the bright side of life ....




Indkøb blir bragt ud i aften... tjek
rødvin parat til aften ..... tjek
ismaskinen på køl ...tjek
brændeovnen i gang ... tjek
Molly luftet og leget med
birkegrene klippet og sat til udspringning
videoafspilleren ankommet ... tjek
videoen tilsluttet .... øhhh ups 



nyd lige musikken 
samme sang 
samme sanger?
mens jeg finder scarkabel og tilslutter videoen

og så står det på megahygge i sofaen
med solskin og småfugle ude
hækletøj kaffe og video inde

og ikke mindst
X-FACTOR I AFTEN

Jeg hepper på 
WASTELAND

Hvad gør du?

torsdag den 21. marts 2013

Karussellen ....


Et gammelt hæklemønster....


.. genoptages
Hedder det Påfugle, Fether og Fan, eller .... ?


Ved det ikke 
men smukt er det

Et babytæppe i lyserødt NettoGarn
50% uld 50% acryl

Formummet mig bag skanserne ....


... der er bygget i sofaen

af garn, hund, tæpper og hækletøj

Lydbogen venter

brændeovnen mumler

tandlægen aflyst

dagen er parat

til at være god

jeg tæller
alt det gode
laver lister

over alt det 
der kører rundt i karussellen 
over mit hoved

håber jeg får det sat i rækker og geledder

dagen blir god
systemet 'plejer' at virke

totalsump ud sump
der er skiftet ud med 
garn og lydbog



onsdag den 20. marts 2013

Bag glasset ....


...flagrede den rundt

skulle jeg lade  Molly fange den?

skulle jeg lukke den ud?

skulle jeg lade den blive inde?

Det blev mulighed 3 
måske en mere langstrakt aflivning
men den sidste tid blev da god 
for indimellem skinnede solen ind gennem glasset
og sommerfuglen så ud til at nyde det

.... eller ?

jeg er den sommerfugl 
og har holdt mig bag glasset
tænkt 
her varmer solen mig

idag smed jeg mig selv brutalt ud i kulden
tænkte jeg
viklet ind i forskellige barrierer
manglende bilstart
tudevorn
sårbarhed
og så selvfølgelig min tro følgesvend
Hr Parkinson

vi landede  ikke i sne og kulde
vi landede i varme og rummlighed
blandt andre sårbarheder

jeg er nu træt og mæt
min kontakt hentede og bragte mig
jeg havde beskyttelse med 
- hækletøjet
jeg mødte et dejligt hus med mange muligheder

a la højskolen

mer senere om det

alternativet er at blive bag glasset
egentlig er det slet ikke et alternativ
der er kun at deltage
og tage imod

Livet

og tak for det 


jeg tænker jeg er nået til 100 sommerfugle 





At hive sig selv op ved håret .... det er svært ! .... eller er det sjovt?


*Reproduktion* af gammel tegning
meget passende for de sidste uger

Jeg søger balance
føres i mange retninger
bruger megen energi
kan ikke få øje på
tro, håb og kærligheden

Så er man forsøger at trække sig selv op ved håret
nu er det bare kort
jeg vejer mere

....
og kommer til at grine ved tanken
.....

sådan virker den hver gang
så jeg tænker
det er SJOVT
at hive sig selv op ved håret

i dag skal jeg for første gang 
besøge MULTIHUSET
et *Værested* hedder det vist
hvor der bla skulle være 
strikkende kvinder
og  måske
et malerværksted

glæder mig
glæder mig ikke
glæder mig....

tirsdag den 19. marts 2013

Mens snestormen har raset...


.. har jeg hæklet en raslende Babybold




'*Doily-Dame*..... hvor er du?..... efterlysning.... .... gammelt løfte


.... til en bloglæser.

Jeg skrev om garn
om at ha rigeligt

Hun skrev om at mangle garn

Hun hæklede doily'er
Sådanne små blondeagtige stjerner

Jeg var på højskole
men ville sende garn når jeg kom hjem igen

og det fik jeg ikke gjort

Jeg vil det gerne
men ka ikke huske hvem det er ?

Så 
hvis du læser her
'Doily-dame'
så send mig en besked og du skal få garnet

Ca 1 år for sent eller
måske 2 ;-)



mandag den 18. marts 2013

En blomst er en blomst er ....


....en blomst jeg bær med mig

Den har jeg syet fast på min ene håndledsvarmer

Nej jeg har ikke selv lavet den

det er en gave

der varmer mig

fra en blogveninde
der viste sig for mig
her på Planeten

vi har kendt hinanden via bloggene'
i små vel omkring 7 ¨år

Stort at mødes
Større at vi gerne gentager
Størst at vi gjorde det 

Som blommen i et æg....


Antidepressiv medicin
dulmer

Det er nyttigt
nødvendigt
livsbevarende
i lang tid

Så begynder man
at mærke sig selv
bare uden at FØLE  sig selv

Der er noget der rør sig
i begyndelsen
virker det som
kvalme

Man ved det er nu man bør være glad, gal, græde
bør FØLE glæden, vreden, sorgen
det gør man bare ikke
man mærker uro rastløshed ubehag

Man agerer måske som man bør
man griner, græder, skælder
men man FØLER ikke

For en tid er det en befriende tilstand
forud har været et hav af hvirlende usorterede følelser
alt alt for tunge for een enkelt person

Så begynder man at savne
man husker noget
man bemærker forskellen
man erkender

at agere glad
er ikke at FØLE glæde 

man mærker 
en ny uro
dybt inde 
spærret inde
lagt låg på

noget er vågnet 
noget spirer
noget vil ud 

så forsøger man
at fjerne det der både spærrer een inde
og som samtidig beskytter een

det handler om balance

hvornår er man mere indespærret end beskyttet?

indtil nu vægtede jeg beskyttelsen højest
i lang tid har jeg været i et medicinsk Hi
nødvendigt
nok har det kostet mig veninder og familie
men nødvendigt var det

Nu er det NU for mig

Nu er jeg begyndt på en lang tid
hvor jeg gradvis trapper ud
den beskyttende væg 
files tyndere
stadig beskyttende
som en skal om et æg
permiabel
semipermiabel

intet ondt kan komme ind
kun det positive gode

jeg tager imod






lørdag den 16. marts 2013

Det handler om en rigtig god *ven* .... jeg havde helt glemt det er det han er


Efter sådan nogle dage med Angst 
som følgesvend

er der en stund med eftertanke
en tid hvor
det føles meningsløst

angsten frigør
så meget negativt eller snarere det hvirvles op igen
det er ikke energi
det er snarere det modsatte 
holder mig indendøres og passiv
nååå nej jeg folder jo sommerfugle

jeg som troede mig fri
for disse dage
men ved eftertanke
er det hvad jeg kunne forvente

jeg har da  bare gang i for meget

jeg har jo lært undervejs 
disse år med angst
at betragte den som en *ven*
en ven der på en meget uvenlig måde prikker mig på skulder for at sige

NU må du stoppe op og holde pause

Jeg lister lige op:

aftrapning af medicin
2 nye bekendtskaber etableret
ny kontaktperson
stor restskat overskues
kloakering 2 steder
uoverskueligt rørlægning af åløb
salg af det ene sted (forsøger)
bilsyn og klargøring af denne til dette
bleven farmor
startet video'er med små undervisningforløb
meldt mig til AnnesAtelier
og Den røde tråd
 365 collager 2013
udstiller i Jylland
meldt mig til udstilling med AnnesAtelier
maler 
laver fugle
laver højbede
laver haveplan
sætter hylder op til malerier
blogger
facebook
.....og så alt det andet

Det ku da være den Angst
sku pande mig een i nakke
så ka jeg lære det ka jeg 

Nu vil jeg forsøge sove

og imorgen
vågner jeg til en ny dag

Godnat
God weekend

Lidt trøst må man godt ...... luksus er lidt men ekstra godt


Denne lille lækre blå sag er flyttet ind her

måske en UFO der er landet her - smiler

den vækker ikke angst

den dulmer

køler

JA

en lille sød ismaskine

til en 

UFOrbederlig ISelsker

Den er ret lille ca 300ml kan den klare

men det blir LÆKKERT!


Dette viser TRØSTENS
andet ansigt