Siffes Planet er snart ikke mere ene – i december kommer en ny Planet i mit kredsløb.
Billedet er udsigten fra denne terasse:
der er foran dette hus:
knapt 100m fra fjorden – foran er en er fjordeng – med græsser. Engen ved siden af er med græssene køer. Det næstsidste hus på blind vej ud mod fjorden. Stille stille stille. Kun svanernes vingesus kan jeg høre.
Min drøm er muliggjort – vandudsigt, uforstyrret, alene og samtidig nær andre. Det jeg har brug for med PTSD i rygsækken. Måske passer det ikke her Parkinson – jeg har dog ikke spurgt om hans mening!
Det lyserøde hus bliver min *arbejdsplads* – mit atelier. Når tanker flyver højt tænker jeg ‘måske afholde kurser engang i fremtiden’. Så flyver de altså osse højt.
Positiv tænkning bringer nu een langt. Jeg har længe tænkt at sku jeg ønske mig mere var det vandudsigt. Og så er det der plusli.
Send ud i verden hvad du har brug for – ønsk det – bed om det – at det kommer til dig UDEN at det skader andre – og det vil komme til dig. Det handler om at tage imod, være opmærksom på de tegn Universet sender dig, og ikke mindst sige Tak og være taknemmelig.
Pladsmæssigt er det stadig et mindre hus, de 2 huse tilsammen. Det er ok. Jeg har bare lidt langt mellem de 2 stuer ;-)
Nu kan jeg da bade inde.
r
) 
