Tak for supporten.
Veninde-visit med fællesfejring af jul-nytår-veninderiet, Genbrugsraid med stort Retro-udbytte samt ovenstående kuriositet, festmåltid på Café Grønært i borgergården, frontal-angreb på en mudderfastkørt Madam Blå – we did it! ….. 0g meget meget mere.
Planeten er Prinsessedrømmenes pinke udleven, efter 1 mdr i Pilehuset er det min indre 60’er-TØS der rør på sig.
Meget af det gemte sig her, andet er hjemført med triumf ;-)
Alt-i-alt gode dage med masser af ‘tøsesnak for trivelige tresser teenagere’. ---
Medicin for sårede sjæle er GODE VENINDER! . …mens jeg venter.
Idag gjorde jeg det så !
Af ren og skær nødvendighed.
Måtte på KOMMUNEN. Ændre adresse til hvor jeg reelt bor. Tingene MÅ hænge sammen og være regulære for at jeg kan overskue det.
Det medførte regulært mentalt *crahsdown* på Borgerservice. Søde rare menneske men SPROGET, sproget kære venner, forstår jeg ikke mere. Disse vendinger der bruges er ikke dagligsprog for mig og gør mig usikker, forvirret, angst og ikke mindst, tåretrillende, stammende og sprogløs. En tilstand der oftere og oftere rammer mig ved kontakt med andre.
Dette gjorde så at den venlige FAGPERSON anviste mig til et AKUT TEAM. Der fik jeg en snak med det samme. Yngstesønnen tog med. Vi skulle ha været op indkøb sammen til hans *1.skoledag* i morgen. Lidt MOR-SØN-hygge der så får vente.
Det blev en god snak. Og resultatet blev at jeg søgte om støtte i dagligdagen. Til at danne rytme og skabe overblik. En der kan hjælpe en kort periode til at få styr på papirer, madlavning og indkøb o.l.
Hænger det slet ikke sammen med at drømme om KREATIV-DAGE på Planeten? Måske ikke, jeg nægter dog at holde op med at drømme. For uden det er det stagnation og dalende livslyst.
Det er så uendeligt svært at be’ om hjælp! Jeg gjorde det dog!
Min DRØM for 2012:
Invitere en håndfuld kreative kvinder til Kreative dage på Planeten.
Der vil være mulighed for at overnatte både i Pilehuset og Planeten.
Det vil være gratis bortset fra lille tilskud til 'forbrug' - forplejning sørger man selv for eller vi gør det i fælesskab.
Materialer kan medbringes eller købes her (små mængder)
Kreativiteten kan være meget, Uld, filt, maleri, tegning, strik, samt andet jeg ikke har tænktt på.
Det handler om lyst til at lege, eksperimentere, udforske, overskride grænser i det kreative rum, udfordre sig selv, hygge,, snakke, ....
Endnu er det en drøm, jeg må passe på jeg ikke gør det til et MARERIDT!
…. af Julen.
Træet er klippet ned og står med sit sølvflimmer på terrassen.
Resten af 2011 vil jeg LEVE godt.
Jeg vil GÅ til Planeten.
Jeg vil MALE et billede.
Jeg vil GÅ hjem igen.
Jeg vil KOKKERERE et godt måltid
Jeg vil SNAKKE med Molly
Jeg vil TÆNKE på børnene og deres, på mine dejlige venner, på mine kære afdøde venner og familie, på de nye venner jeg endnu ikke har mødt..
Jeg vil NYDE ….. at VÆRE… til ….
GODT NYTÅR TIL JER ALLE!
….kan rumme mange gaver under sig.
Som vanligt er juletræsfoden forsvunden. En krog i loftet, en kreative Søn afhjalp den opgave.
Han er osse mester for lyset i toppen ;-)
Alle tre stod for julemaden. Uden besvær.
Netop idag spillede Hr Parkinson op ‘til dans’ så mit overblik var helt forsvunden, dejligt er det at sønnerne bare tager over.
Nu spiller de spil ved spisebordet mens jeg nyder det. Gode minder fra engang hvor huset altid var fyldt med deres energi.
Nu kan jeg nyde den mens de er her og vide at morgen er freden tlbage eller snarere stilheden.
Nogen gange er det godt at føre min *taknemmeligheds-dagbog*.
Især når jeg roder rundt på bunden af et eller andet.
Når jeg nu ser på igår:
Ja så nåede jeg at rydte det ene værelse helt. Under gulvtæppet skjulte sig nyt gulv, TAK for det.
Jeg skulle til fys, med min hø arm der stadig er et unyttigt vedhæng. ((ARJ det er altså rigelig overdrevet ;-)) Med mig havde jeg en portion ‘dårlig samvittighed’ over ikke at være kommet igang med regelmæssig træning. Jeg foreslog Fys at jeg fremover ‘lader’ som om jeg har aftale med hende og så styrketræner istedet. Aftalt og gjort! Så nu er jeg i gang med træningen – der hjalp både på arm og samvittighed. TAK for det!
Det er lykkes mig at holde KALENDERNISSEN i live indtil nu. Så trods dårlige vibrationer indeni mig kan jeg kreere Nissen hver dag! Jeg belønnede mig selv med et par nye i går – altså tusser. TAK for det!
Derudover har jeg vasket op, lavet (lidt) mad, støvsuge, skrevet 4 julekort ….
TAK for det!
At føre sådan en TAKNEMMELIGHEDS-DAGBOG bringer virkeligheden frem. Fremfor at forsvinde i fortid og fremtid fokuseres på hvad der sker lige her og nu i det nære.
Beklager både forsinkelsen … han måtte RO over fjorden i stormen, samt den forringede billedkvalitet … scanner er på Planeten, vi er i Pilehuset.
Søndag er altid en dag jeg imødeser med nogen gru.
Søndag er DAGEN hvor der er familieparader allevegne. Det skriger af ‘lykkelig’ tosomhed og overalt bliver min alenehed udstillet.
Føler jeg.
Nu er KlogeSiffe jo nok i stand til at indse det er paradeskue i hendes sind. Der er lige så mange singler omkring i verden.
Idag sættes i relief til en Velkommen Gæst der var på visit i går. En ungdomsven der dukkede frem af facebooks tåger en tid siden.
At møde sin ‘ungdom’ face-to-face er/var fascinerende.
Vi fik taget hul på en begyndende updatering af de (mange) mellemliggende år. Og selvfølgelig er vi begge ‘urørt’ af tidens tand ;-)
Nattetimerne er gået med at mindes dengang’s drømme og ønsker for livet – herved relieffet – til mit NU. Noget af NU er min drøm, noget har jeg aldrig drømt om ku ske for mig.
Jeg glæder mig til videre updatering!
….på brændeovnens varme skal brede sig i et frostkoldt Sommerhus.
… på morgenmedicinen virker.
…. på tankerne falder på plads i ordnede geledder og rækker så jeg opdager hvaad jeg tænker i dag.
Ja så holdes jeg med selskab.
Af de dejligste pludrende gråspurve og morsomme musvitter. De sidste fortrænges af de første .
Min dejlige svigerfamilie medbragte 2 foderautomater og fuglefrø. Det tog ikke længe før de var opdaget.
Til stor fryd for Molly og mig ;)
Her ses min spisekrog…. bordet kan halveres, jeg lader det være sådan her , vi er jo mest bare Molly og mig.
Solnedgang set fra stuen.
Som ventet er reaktionen på det hurtige huskøb og alt hvad dermed følger, voldsom. Selvom det er ventet og jeg er forberedt er det slet ikke rart.
Massiv træthed, negative myldertanker, mareridt, uro, lyst til at flygte, ubeslutsomhed, manglende overblik, lydoverfølsom, grådlabil, øget sukkertrang og købelyst – er hvad jeg mærker.
Kendte ‘venner’ - eller ‘fjender’ – og alt efter hvordan jeg modtager ‘dem’ - agerer de.
Jeg anerkender dem, deres ‘ret’ til at være. Det beroliger dem. Jeg sidder og lader blikket flyde ud i horisonten, måske de så flyder med.
Tilstanden får være. Jeg sætter ingen tidsgrænse af. Jeg er ikke afhængig af nogen eller noget (sådan da). Så jeg sidder bare her. Husker på at trække vejret og roligt.
I ved hvor I har mig – Jeg sidder HER:
