ISO ,Lukketid, Zoom digitalt,..... og det rene blændværk

Så er vi begyndt med fagene. Igår. Jeg har valgt FOTO og vil gerne lære at bruge mit lille      CANON-kamera fuldt ud og ikke bare al det automatiske.
Jeg indstiller 2 ud ad af 3 - Lukketid, blænde og ISO
Nu får vi se om det sitter fast.

Billederne her er mine første forsøg - jeg er tilfreds ;-9

GOOD BYE SUGARBABE 2

Goodbye Sugar Babe

Har taget afsked med SugarBabe idag!

Skudt ham med en Kaslasnikov!

Altså på et maleri

- vil fotografere i morgen hvis jeg når det

Vi har så travlt med at ha det godt og bli forkælet

at jeg allerede nu er på vej under dynen

Det står på gåtur kl 6.50

svømmehal 8.35

rytme og puls kl 10.20

... eller en eller andet voldsomt bevægende bevægelsemotion

Jeg har allerede fornemmelsen af glasklokke

et samfund i samfundet

folk har travlt med at finde deres plads

og jeg min selvfølgelig

Vi er 50 på holdet

og stemningen er god.

PS: Sugarbabe er den der ekstremt påtrængende 

SUKKERTRANG

R.I.P.

Hullubuluuuu... Vilje,Vilje hvor er du...?

Sådan!

Nu er livsstilen ændret!

Vejningen taler vi ikke om.

Vandrestavene kom igang

og det blev 2,6 km 

mens jeg sang for mig selv:

Hulubuluuuu ..

Vilje vilje hvor er du???

Fandt den undervejs ;-)

Pausen slut

ALVOR....Morgenvejning 6.20 ... gaaaab,

Så hænger der sådan en lille Lokker 

i en lok af mit hår

og hvisker søde ord i mit øre!

Hvad ligner det da!!!!

Kald ham hjem til SukkerToppen

Er vel ankommen til Gudum

Som at komme hjem

blev mødt med ordene -

'der kommer min yndlingskunstner'

...så er jeg da solgt.

Dejlige mennesker

Godt hold 

Glade lærere

God mad

.....

Sikken dog en forskel fra mit første ophold

altså MIG ikke skole,hold og lærere

Hvis du lyster kan det læses under etiketten GUDUM

Jeg er træt

og går til ro.

PS: har kun glemt tandpasta, lange bukser, slikhosthostøhhh nå nej for fremtiden kun SUKKERFRIT guf

PSPS: Kreativhuset med min faste plads står der endnu

PSPSPS: Maden smager stadig himmelsk godt

NU må jeg sove

ALVOR: vejning imorgen 6.20!

En Værdig afsked .... eller Sund Siffe

... med en CremeBolle....

-- om i mine yngre dage hed ChokoladeBolle --

der er da intet der varer ved !

Denne bolle er den sidste af en lang række

af påtrængende wienerbasser

der egenhændigt

har tiltvungen sig adgang  til min mund

Så den blev skam nydt

... sammen med  sin Fætter ( host)

.. det var altså tilbud på 2 stk

og man er vel sparsommelig

Som Sukkerman er der ikke de forklaringer jeg ikke kender.

I 2008 tog jeg total sukkerstop

alt og jeg mener ALT sukker - ren sukker, honning, halvkonserves osv - blev udryddet

samt alt Stivelsesholdigt -kartofler, hvidt brød, pasta og ris - blev fjernet

Dette fungerede fint indtil 2011

hvor PArkinson for alvor flyttede ind.

Sukkeret og jeg havde en aftale

en is i ny og næ var ok

og det kunne jeg overholde.

Men så vendte Stormtropperne, anført af hvid chokolade og store bløde flødekarameller, retur.

Jeg har bebrejdet min manglende rygrad

dette sukkerflush

og enhver  beslutning hjemmefra blev rendt overende i butikkerne hvor det blev målrettet gang mod slikdepoterne.

Nu viser det sig at den medicin der gavner Hr Parkinson samtidig er en SukkerMagnet

og en ForbrugsMagnet

og en Spillemagnet

Den stimulerer lystcentret så alt der er LYSTBETONET kommer ud af kontrol

Dette er faktisk ganske godt at vide!

Så nu er rygraden genetableret

og mit ophold på Gudum 

må gerne være med til at gøre 

MOTION

lystbetonet

(host)

Tænk hvis det skete?

Så ville Hr Parkinson måske ligefrem være til nytte!

MOTION = LÆKKERT  = SUND SIFFE

Pakket sammen ... næsten ... måske ... gad vide... PlanetPause. PlanetPAuse

Pakningstruet  Totaltumpet Stressramt DAMPpræget

Siffe er ved at falde over sig selv.

StorHøjskoleAfrejseDag

har indfundet sig.

LifesCookies are worth suffering for!

PLANET-PAUSE

en stund

...næsten

....måske

....gad vide

... om ikke der kommer nogle indlæg 

alligevel

Hyg Jer alle.

UPS ... NÅR HUKOMMELSEN DRILLER ... BEKLAGER ...

Dette er breve med tegninger - til venner rundt omkring.

 Jeg troede faktisk de måtte være blevet sendt da jeg ikke havde dem selv og ikke havde glemt demhos Veninden.

I dag fandt jeg så disse i Højskole-pakningens hede kamp. Blandt ... selvfølgelig - striksagerne.

NU HUSKER JEG AT POSTE DEM!!!!!

CONTROL YOUR DEMON WITH LOVE ...eller min kreative proces

Nu formoder jeg at dette billede er færdigt.

DEMON: med Jungs ord Skyggen , de sider af dig selv du ikke kender og derfor ofte møder med angst og modstand. Især når du møder dem hos andre. 

Nogen gange er det oplevelser du putter ned i mørker fordi de har været enten traumatiske eller uforståelige på det tidspunkt de skete.

DEMON's kan styre dit liv hvis de forbliver i mørket. Lad dem komme frem og mød dem med KÆRLIGHED så vil det vise sig de indeholder GULD.

Jeg maler mit liv. Mine egne erfaringer. Det er mine tolkninger. 

Jeg maler det jeg føler i det øjeblik jeg sætter penslen på lærred. Lader det strømme fra hjerte og mave ud gennem hånden til værktøjet i hånden. 

Farven vælges osse intuitivt. Jeg rækker ud uden bevidst at søge en bestemt farve, nogen gange ved jeg ikke hvilken farve jeg søger før jeg ser den.

Lærredet har jeg først grundet med en mørk farve samt rester af gårsdagens palet. Dette gøres med en bred  gummispartel.

Jeg lader det mørke lærred 'tale' til mig, fortælle sin historie, lader spartlen forme figurerne der forekommer i fortællingen. Jeg bruger begge hænder lige frit. Ofte er venstre hånd mere fri og skør. Det bliver et samarbejde mellem lærred, hænder, hjerte og mave. På intet tidspunkt er 'hjernen' koblet på. 

Nogle billeder er nærmest 'arkæologiske'. Forstået at det billede der ses på overfladen dækker en del andre der måtte frem før det endelige maleri fandt sin form og udtryk. Kun jeg ved de er underneden. Det er min lille hemmelighed.

Når billedet forekommer mig færdig kan jeg ikke altid lide det. Ofte maler jeg det så over. Jeg har efterhånden lært at lade dem stå. Og så sker det pudsige at disse i starten så uelskede billeder med tiden er dem jeg holder mest af og som siger mig mest.

Som sagt er det MIN historie jeg maler. Derfor kan jeg ikke helt forstå andres glæde ved dem. Men det er nok fordi jeg rammer nogle ARKETYPISKE figurer og temaer.

Alle mine malerier har et budskab. Rettet mod mig selv. Istedet for gule post-it´s bliver mine billeder huskesedler. I billedsprog. Og dette er nok genkendeligt for mange.

Mine billeder kan ses her på bloggen og på Siffes Atelier

Har du lyst til at købe er du velkommen til at byde.  

Send en mail - siffes @ hotmail.com

           

Ikke er ondt ord om æbler ....

Der er noget det driller i disse dage.

Om det er Hr Parkinson eller PTSD - ved ikke jeg , så hvem så?

Og betyder det noget?

Jeg lader mig irritere af sådanne dage. Føler skyld.Som om det er min fejl. Og jeg VED jo godt at for begges vedkommende forekommer disse dage og man er heldig hvis man kan finde eller indskrænke årsagerne.

For mit  vedkommende er sengetider afgørende. Rutiner. Vaner. Og sådan en side er nu ikke min spidskompetence.

I nogen tid har jeg deltaget i PTSDforum på Facebook - en lukket gruppe med ca 200 medlemmer. Ikke at jeg var særlig aktiv. Jeg har kun skrevet 3 gange - alle indenfor denne  uge... sidste gang for at melde min udmelding.

Der var så negativ tone blandt 'hovedtalerne' at min PTSD nærede sig derved - og det er vel ikke meningen? Det negative var både overfor andre medlemmer, systemet, regeringen, politikerne, det etablerede sundhedssystem mm Agressiv tone, grimt sprog!

En sådan gruppe er ikke gavnlig for mig.

Her Parkinson derimod har osse fundet ligesindede i en facebookgruppe .... endda en for YNGRE! Her er tonen helt modsat, positiv, hjælpende, udømmende ... også kritisk men 

på en absolut konstruktiv måde - her har vi fundet ro. Her er oplysning og hjælp at hente - tænker jeg . Endnu helt ny for mig. Og lovende.

Se ... ikke et ondt ord æbler vel ... smiler...

MormorDans

Til min ven KarlEmil

Blue Bird and Tree united -- now LOVE can come

Selvfølgelig!

Det var da det der manglede!

Fuglen og Træet

forenes

og

Kærligheden kommer flyvende

Statistik ... og gæstevisitter før sengetid

Sidevisninger efter land Post Sidevisninger Danmark 695 USA 98 Rusland 45 Tyskland 44 Ukraine 20 Sverige 17 Norge 14 Canada 11 Grækenland 10 Brasilien 5

Så mange har i løbet af 6 dage besøgt min Planet.

Der har aldrig været indrejseforbud, alligevel er jeg forbløffet over antallet. 

Og så så mange forskellige lande!

Det er da sjovt at vide at i Ukraine har der været besøg 20 gange på min Planet, der jo ikke er af de største eller mest udbredte, kendte, samfundsdebatterende, underholdende, trendsættende eller sågar strikkende blog. Endda dansktalende/skrivende.

Uanset hvor mange fejlvisitter der er talt  med så nyder jeg besøgene. Det tager jo ikke længe at sætte vand over til kaffe og drømme sig til Brasilien, Ukraine og såmænd osse Danmark rundt.

Nu er klokken nået min tildelte sengetid.

Sov godt eller god morgen til Jer.

BROK og BROMBÆRBÆR

Godmorgen. Sjælden oplevelse for mig at ha været vågen 1 time allerede.

Blev vækket af regnen. Efter urolig søvn efter urolig langsom dag, der nok blev sådan fordi jeg - endnu engang - *glemte* sengetiden. Det hævner sig nu mere end nødvendigt.

Dagen sluttede brat med kulhydratindtag - usunde off course -  af de store trods både viden og erfaring med hvad det gør ved min krop. Hovedpine, træthed og sløvhed, samt den sædvanlige syge samvittighed. Denne voldsomme trang kan være Hr Parkinsons værk?

Hmm det var vist brok nok. Jeg flytter mig lige fra den stol.

Sådan.

Billede øverst er fra min Brombærbænk.

Da jeg indrettede Verandaen blev bænken lidt  tilfældigt sat der. Og pludselig en morgen var den omgivet af blomstrende vilde brombærranker. 

Nu er der bær en masse. Sæt dig og nyd dem før de klippes tilbage for at samle kræfter til næste sæson.

Disse mørke bær indeholder stoffer der er gode for min sarte hjerne, og TÆNK så er der her på Planeten.

God dag til jer ;-)

Historien i Blomsten .... eller nyttige fortællinger...

Dette er en Cikorie

Svagt klar lyseblå står den i øjeblikket langs vejkanten som venter den på sin elskede der snart kommer hjem fra sin færd

En ung lysende kvinde der venter og venter, hun stod vinkende da han drog afsted , hun har stået der så længe ved vejkanten, grålig af støvet der hvirvles op , kun de lysende blå øjne ses tydeligt.

Til sidst blev hun til den blomst vi ofte ser...

Den blomst der blev nyttig i sparsomme tider,hun blev gravet op og roden brugt i kaffe-erstatninger.

Hun står der stadig ... 

Hendes navn er Cikorie...

PTSD ,,,, a Winner or ...-?

Det kan være godt at være en del af en gruppe der har samme
*diagnose* som een selv. Læs:PTSD

For mig er det dog osse svært . Jeg bliver meget berørt af det jeg læser, mine egne oplevelser aktiveres og jeg trækker mig endnu mere tilbage, blir angst, trykken for brystet, tankemylder osv osv
 

Jeg kan næsten ikke bære vreden, afmagten og håbløsheden jeg
mærker. Så selvom jeg trænger til fællesskabet skræmmer det
mig osse. Jeg har sådan brug for at føle glæde, smile, grine ,
kunne huske, have overblik, kunne lave mad, rydde op, være
aktiv og social, overskue mere end en enkel dag/morgen/time...

Hvordan forenes dette? 

Det er mere et retorisk spørgsmål end et jeg forventer svar på.

 

Jeg er blevet et andet menneske, med en ny identitet som jeg
forsøger at lære at kende, acceptere og endda måske komme
til at holde af  ....

Måske endda holde endnu mere af end af 'gamle' Tove.

Jeg forsøger at se det som en udfordring, en gave, ikke død,
men med mulighed for at skabe et nyt, dog anderledes liv...

Fordi - jeg vil ikke ende vred, bitter og ensom.

Fordi - jeg vil leve, elske, føle, mærke, grine, turde, ... og alt det andet  der kaldes at leve .... danse med bare tæer i det våde græs... spise flødeis og chokoladekager .... drikke lyserøde bobler i solnedgangen ... spise brombær på Brombærbænken... og meget meget mere ...

Jeg vil ikke være 'offer'...

I am a WINNNER

Edward Hopper og improvisation .. eller SiffeService

Nighthawks af Edward Hopper 1882-1967
Amerikansk maler. 
Citat: "More of me comes out when I improvise"

Når jeg ser sådan et billede kan jeg komme i en rigtig storby stemning. Natteliv, alenehed i mængden, nattevandringer, fremmethed ...

De 4 mennesker på billedet fortæller hver deres historie. Jeg synes det er spændende at 'lege' med ....
Fortælle historien i billedet , glemme alt om tydning, komposition osv bare digte løs.... 

Det er de fortællinger vi fortæller om vores eget liv der skaber vores virkelighed. 

I min historie er Manden bag disken den der har det bedst ... han er bare på job  ... de andre er i min historie ensomme nattevandrere der et kort stund finder andet liv på en café i en storby.
Af hver sin årsag .... 

I sin tid som aften/nattevagt kunne jeg efter endt vagt møde disse nattemennesker på vej hjem i bussen. 
Det er bedre at være alene hvis man føler sig ensom, i en folkemængde forstærkes ensomhedsfølelsen - min gjorde - at andre har et fællesskab - jeg er udenfor. Det er mange år siden, jeg tror dog stadig tanken indeholder et gran af sandhed.

Det er dette billeder kan. Sætte tanker igang. Hver vores. Intet er forkert - din sandhed er lige med min.

Jeg gir Hopper ret i at det er 'mere mig' der kommer frem når jeg improviserer - som jeg kalder det *MALER med HJERTET og ikke med HJERNEN*

NINA SIMONE-FEELING GOOD

I

t's a new dawn
It's a new day
It's a new life
For me
And I'm feeling good

Morgentur og Råbekor

Morgenturen gået.

Overvindelse at slukke for de små stemmer

der fortæller mig

det kan jeg ikke nå¨

det gider jeg ikke

det nytter ikke

og mange andre 

Ku nu godt tænke mig 

stemmer der frisk sagde

godmorgen Siffe

det er dejligt at gå

du kan godt

og ere af same skuffe

Desværre 

forstumer de 

I næste uge 

er der motion fra kl 7 morgen!

Der skal da mindst et

RÅBEKOR

af stemmer til at få mig i gang

Glæder mig til

4 ugers HØJSKOLELIV

på

GUDUM LIVSSTILSHØJSKOLE

Bademåtte .... eller dynebetræk..

Det var et dynebetræk

Nu er det min bademåtte.

1 stk 'gammelt' dynebetræk

strimlet og hæklet 

nål nr 10

2-2½ cm brede strimler

Dejlig blød

Praktisk

Kan lige vaskes i maskinen

- når jeg engang får een.