mandag den 26. maj 2008

Zozo

En film på DR2 - i aften

Jeg hører filmen.
Kan ikke se den. Minder om alle mine dejlige elever fra flygtningecentret! Deres evne til at LEVE trods svære odds!

Jeg savner dem! Og håber de har fundet et sted at være - så de er kommet væk fra de mange års centerliv!

Mon mange danskere ved hvad vi gør ved disse mennesker - disse børn?

Jeg tror det ikke?

Igår, idag og imorgen!

I går ringede Chefen - hans firmabil var i udu og han var strandet i Hvidovre !

Hvad har man dog en Mor til?

Så ind i Altoen - og ud ad motorvejen kl 12 om natten. Se det var en STOR sejr for Siffen.

Hjemturen var med Chefen bag rattet. Det er SÅ rart at snakke i en bil. Altoen kendte vejen hjem og ingen trafik var der. Så vi fik snakket godt.

Hjemme på Kærligheden og i seng ved 2-tiden. Så i dag har bare været strikkedag, sovedag og tænd-op-i-brændeovns-dag. Rart det var regnvejr - så ude-maling af hus var alligevel umuligt.



Fik osse lavet et hurtigsjal færdigt i går.

Strikket i lækkert garn Nini fra Impaz (eller omvendt) på pind nr 12.
Strikket i ret. Brugt 200g. Absolut Hot - bogstaveligt talt ;-)

I morgen er en slem dag. Der står Tandlæge på programmet! Og det er ikke af minde bedste hobbyer - men er nødvendigt - jeg har knæket en tand.

For et halvt år siden. Så har jeg ellers brugt tiden til forskellige undskyldninger og overspringshandlinger - som f.eks at 'glemme' tandlægetid mm. Men i morgen er der endnu ingen undskyldninger.

Det skulle da lige være at Samurai'en nægter at starte igen!

Det vil være absolut pinligt!

Nu vil jeg forsætte med strikningen - Halsduk'en skal være færdig nu!

søndag den 25. maj 2008

Avec Avis....

I går Lørdag fik jeg så min første avis igennem 3 år.
Nu - til aften - er den 'læst'. Det jeg har læst helt - er opskrifter og idéer til Hummus. Nu vil jeg hente søndagsavisen ind så kan den vare resten af ugen ;-). Billigt at holde avis der varer hele ugen!

Når jeg sådan 'læser' avis bliver jeg rørt. Det er skræmmende at møde 'hele verdenen' igen med alt hvad der sker. Så jeg går ikke dybden med det jeg kan læse. Jeg ser billeder og overskrifter.
Men jeg er stolt over at *Nu kan jeg det!*

I dag er den anden side af huset malet - nu mangler jeg bare den anden gavl samt garagen og resten af annekset. Så er Kærligheden lyserød. Det må være min indre prinsesse der folder sig ud ;-)

Det var siden ud mod mine bagboer - der hader hunde - Både Frida og Albert var med ude og opførte sig formidabelt og upåklagelig.

Nu er der sat Ribs, solbær, stikkelsbær, blåbær og tyttebær i Frugthaven - lavet en sti gennem *Skoven* ned til Engen. Som det høres har jeg delt haven op i rum. Det var den allerede - jeg har bare døbt dem. De to sidste rum er Mosen og Huset med Terraser og bad.

Her er rart og med maling som terapeutisk middel fandt jeg for en stund roen igen.

Dejlig!

lørdag den 24. maj 2008

Mens vi venter....

.....vil jeg lige læse 856 blog-indlæg.
Rart at komme med på niveau igen.
God lørdags-aktivitet
....indtil brylluppet.
Dog er jeg med på en Lytter til DR1 i TV

Foranderlige Fobier

Ingen NaboKværn i denne omgang - det var sværere end som så.

Der var utrolig mange at vælge i mellem og at vælge - DET kan jeg ikke. Bare at blive udsat for 'et valg' får panikken frem.

Jeg ku' tale mig selv til ro - ved at udsætte valget til en anden dag. Jeg behøvede ikke at ringe til nogen af drengene - men kunne selv finde ud af butikken - og finde bilen. Så fremskridtene er absolut synlige. Selv Fobier er altså foranderlige ;-)

Med mig hjem fik jeg dog Tyttebærbusk, Hvide Ribs, endnu en Blåbær, samt en Hindbær.
Jeg ved dog ikke HVOR de skal stå så lige nu er de bare udenfor.

I dag kom jeg tidligt ud. Ikke mod BagboNaboen men modsat. Male huset lidt mere endnu.
Jeg er stadig glad for det lyserøde farve og har ikke fortrudt valget. Det var Tømmeren, der rynkede panden da jeg fremstammede: 'MørkeSortGrå' da han spurgte til farven på huset. 'Du er da til farver - sort bliver da for varmt'. Jeg ku' mærke det var rigtigt og faldt så for denne gammelrosa nuance. Nu mangler jeg et lille hjørne så er dagens akkord opnået og jeg kan strikke mig gennem et kongeligt bryllup.

Når Tømmeren - det rare menneske - går her, kommer jeg heller ikke ud. Ikke fordi han skræmmer mig, men jeg bliver træt, træt, træt. Så det passer mig fint med de pauser der er.

fredag den 23. maj 2008

NaboKværn!

Nu tager jeg til Holbæk og køber en NaboKværn!
Nååå Nej... en KompostKværn ;-)
Benzindreven!
Så stiller jeg den op nede hvor de bruger motorsaven!
Så kan vi stå der på hver sin side af skellet og støje.
Mon de så kan høre Hundene? ;-)
Hvis de så angriber mig igen kommer de sgu' i Kværnen!
Nej spøg til side - men med en have med masser af buskads ville mit liv komme til at bestå af kørsel til og fra - med haveaffald.
Nu kan jeg Kværne det og lægge det under buskene.
Og Kværne må jeg gerne - til klokken 7 om aftenen!
I Holbæk mødes jeg med Teenageren til vores ugentlige FredagsRendezVous
til en økologisk frokostmiddag!
UHMMM

Nyt Våben mod HundeGøen.....


Ret effektivt - Albert genkender det - Frida nyder det.
Men det afleder begge fra utidig gøen!
Lidt da.

Triglycerider... de små bæster...HAHA...

Jeg har fået ram på dem!

For en måned siden fik jeg konstateret forhøjet kolesterol og triglycerider især. Og jeg forstår det godt. Med det stillesiddende usunde liv jeg har ført ville andet være underligt!

Triglyceriderne blev målt til 3.9mmol/l - og det er afgjort for højt.

Lægens ord var spis mindre fedt. Drik ikke alkohol. Nu var ingen af de dele - del af min ensformige kost. Jeg spiste KUN 0,1%yougurt med rå haregryn, solsikkekerner og SUKKER SUKKER SUKKER. Samtidig ingen motion pga voldsomme problemer med mine knæ.

Nu havde jeg jo bestemt mig for at droppe sukkeret og efter 2-3 uger med INGEN sukker overhovedet er Triglyceriderne faldet til 2.3mmol/l - !

Både Lægen og SiffeSelv er stolte af mig - så svært har det nu heller ikke været.

Samtidig faldt totalKolesterol fra 5.9 til 5.4 mmol/l.
Det eneste minus er en lille stigning i det dårlige Kolesterol LDL. Men menuen står på fisk og fisk og så lidt mere fisk og lidt smoothies indimellem.

Og så MÅ jeg lige gå en tur for at komme igang!

torsdag den 22. maj 2008

Smothies + lille UPS

Jeg har lavet mig en lækker Smoothie - mens jeg øver mig på udtalen efter tips fra Sole - TAK for det (se under kommentarer i en tidligere Smotthies-indlæg).
Den er Lyserød for at pleje den indre Prinsesse - mens SiffeSelv trasker rundt i sort joggingtøj.
Den er fedtfattig på det usunde fedt og rig på det sunde. Der er Proteiner i og så min Hjernemad i form af Lecithin.
Der kom ikke mynte i den var jo udenfor men økologisk Vanillepulver (IKKE sukker) og økologisk Kardemomme.
O af frugter kan nævnes frosne Hindbær en blød Banan og lidt Tranebærsaft - samt Soyamælk.

Mit køkken har fået små lyserøde pletter ;-)

Jeg glemte vist låget på blenderen! UPS!

Indenfor murene

Det blev en indedag - med lyttepropper i ørene afløst af lidt lytten til debat på DR2 i TV.
I dag var det angående Ol og åbningsceremoni samt DK's deltagelse deri.
Kulturministeren gled af på spørgsmålet om DK's udenrigsminister vil anbefale deltagelse eller ej.
Derefter debat om Humantære forhold på Guantanamo og lejren i Afghanistan.

Jeg er glad for jeg ikke er politiker. Jeg blir stresset af alle de ord. Men nogle af dem gør det nu godt - nok!

Udenfor skinner solen - det er både rart og ikke rart. På sådan en dag savner jeg efterårets tiltagende mørke, blæst og regn. Jamen det gør jeg altså.
Det er lissom nemmere at være indendøre, jeg har mere lov til det og har ikke samme samvittighedskval som på dage som i dag.

Hvorfor går du dog ikke ud Siffe?

Tjaaa jeg ved det ikke - benene fører mig ikke den vej. Og Viljen er rendt af pladsen for idag. Jeg tror den står forsømt våd og kold udenfor døren når jeg vågner i morgen.

Nu vil jeg finde glæden herindenfor i midt lille lyserøde hus!

Jeg vil lave en lyserød Smoothie med hindbærsmag. Måske lister jeg ud efter lidt broget mynte eller lidt ananas-salvie? Hvem ved?
Og så vil jeg sætte mig og sumpe til Don Jonhson i Nash Bridges.

Lytteratur

Dette er hvad jeg LYTTER til i øjeblikket:
På denne her :

Jeg holder af Guillou.

Har læst alle hans bøger og er facineret af Hamiltonserien.

Hvorfor? Ved jeg ikke.

Men når der læses højt kommer alle de politiske meninger med.

Det er OK.

Men jeg taber altså lige tråden ...

.....når jeg læser springer jeg jo bare de der lange sentenser over.
Skimmer dem hurtigt for indhold.
Nu er jeg indlagt til at lytte ;-)

Poul Becker der læser er god.


Normalt hører jeg MP3 bøger - der er kun 1 til 2 cd'er

- de kan holde til en hel dag.

- denne her er på 12 cd'er og der skal skiftes.
Det er da træls!

Man er vel magelig ;-)



Nye Mål i livet

Som jeg ser det er jeg nået langt.

Men nye mål må søges ude i fremtiden.

Et af dem må være at bryde *den sociale fobi* jeg belemrer mig selv med.

Jeg er kommet skridt videre fra start. Nu kan jeg 'sagtens' tage på indkøb uden den store panik.
Mest handler jeg lokalt - med en lydbog i ørerne :-) - som jeg dog ikke hører meget af, men lyden af stemmen er smør på mine rustne nerver.
At turde gå ud i haven igen og sætte mig og nyde naturen, solen, fuglesangen. Uden frygt for agressive naboer. Mon ikke det kommer når først hegnet bliver sat op?
Så bliver Planet'en omdøbt til Rockerborgen!
Måske begynde med ½ time om dagen for så at strække den længere og længere - lidt lissom Teenagerens hjemkomst og aften/natten ;-) Tidligere altså - nu er han jo uden for Morens rækkevidde!

Jeg stræber også efter at komme til en StrikkeKomsammen med Webstrikkerne - måske et sted her i nærheden. Det vil være rart at møde Webstrikkerne face to face.
Tør jeg? Det MÅ jeg komme til at turde! Jeg er bange for at blive tavs og trist, tude, få panik.... i værste fald. I bedste fald ... grine, smile, lytte, tale, mærke..... Tænk - hvis det sker ! OG det kan jo være .... ;-)

Et andet Mål må være at få hel KONTROL over økonomi - få lagt et budget.

Og ikke bare forbruge.
Selvfølgelig må der være plads til fjant og ukontrollerede indkøb, men jeg må få sat nogle grænser. De kan jo altid overskrides.

Flere mål?

Ja da - men det er lissom 'bare' at forsætte med Kosten - så følger vægten vel med. Nedad altså ;-)

Jeg vil også gerne få putte motion ind - men knæene knager stadig faretruende når de skal bøjes. Genetisk betinget tror jeg.
Der er målet at få puttet Yoga ind - som ikke belaster undesåtterne. Når først den nye terrassedør er lavet - forestiller jeg mig at ligge på Terrassen og ha' Dvd'en på mens jeg udøver gymnastiske bevægelser i det fri.

Nå men det må være nok målsnak for i dag.

Fryd Jer

tirsdag den 20. maj 2008

Hvad angår Smoothies....

..... findes der ikke et DANSK ord?
Jeg kan ikke li' det engelske, men kender ikke et bedre på dansk.
Kan nogen hjælpe?

StrikkeNyt - med advarsel sidst i programmet ;-)

Sig mig sker der slet ikke noget på Planeten?

Er den forsvunden helt bag solen?

Er Planet-Bestyrer-Rinden helt gået i sort?

Næh nej da - HUN MALER HUS! Så hun er helt Lyserød i hovedet ;-)

Her *burde* så være et billede af det Lyserøde Hus - men I får vente lidt endnu - istedet kommer -Taa-daaaa.............

- lidt StrikkeNyt:

Først og fremmest lidt Hjerneklude og TV-strik. Her skal ikke tænkes men bare strikkes. Og indimellem er det jo rart - ikke?

Karklude strikket i Bomuld - nogle tilsat acryl - fiftyfifty

Jeg slår mellem 68 og 76 masker op og strikker ca 25 - 27 cm i 2r 2vr.
Pind nr 3.5
Slet ingen smarte mønstre eller andre fancy-heder.

Se -Det ka jeg li' ;-)


Slet ikke som med denne søde top fra bogen "More Big Girl Knit"

Den ser så enkel ud - strikkes fra top og ned. Jeg købte det rette garn hos Wilfert i KbH, hentede det selv. Og startede fro ud! Men ak og ve - da jeg nåede til barmen og faconen der skulle skabe gik der helt ged i opskriften - som jo altså er på engelsk. Hjernen zappede og gik i udu!



Nu ser 'den nemme top' sådan ud og lider en stille død iet hjørne af strikkestuen.
Måske tages den til nåde inden sommeren kommer helt til Planeten!

SURT surt surt - den Ged er slet ikke barberet!


Lidt mere TV-Strik er denne taske - der skal filtes i vaskemaskinen der nok bliver tilsluttet i næste uge engang! (Sidebemærkning: DET BLI*R SGU RART!)
Hanken laves af en sort cykelslangen og der kommer lidt cykelslangepynt på selve tasken!

Det er et Kit fra Spindelvæven. Nemt og Easy. Slå så mange masker op, strik til der ikke mere garn - luk af, sy bunden sammen og vask i maskinen! Lav en hank. Hvor svært ka' det være?



Ligeledes er Promenade fra Hanne Falkenberg et lækkert TV-strik. Altså når først de mellem 6 og 7oo masker jeg er nået til er slået op. Det kræver fokus og koncentration. Men derefter er det bare ret, farveskift, og 2 indtagninger pr pind.
Jeg mangler bare vinge nr 2.



Så når vi til KAL 2008 med Webstrikkerne:
Halsduken er snart færdig - er nået til mønster 20 og der er 24. Men mit mønster er på compeuteren - der jo stadig larmer (Sidebemærkning - mindre og mindre med tiden - måske den er selvhelbredende?)

Så jeg strikker kun når jeg gider høre på larmen - ligesom når jeg blogger ( Sidebemærkning - så få den dog lavet Siffe - endnu en *burde* - men ordet er jo udryddet på Planeten - så det gider jeg ikke ;-))

Nå tilbage til Halsduken - den bli'r godt nok lang! Men lækker!


SuperKarla's kappe fra Karen Noe rinder også på sidste vers. Ingen undskyldning for ikke at strikke videre på den anden end at det gider jeg åbenbart ikke for tiden - men erfaringen viser at plusli' så gider jeg igen!

Så lige nu hviler den sig på en vinduesplads - og ikke i skammekrogen. Den store Karla-Poncho springer vi lige let hen over ikke - den er gået i hi for sommeren. Sådan er der jo nogen der har det ikke?

Hvad Sommeren angår -- så er Ferien bestilt ;-)

Her ses en ½ sommerferie på solbeskinnet Planet
og nedenunder en kvart. Det her er købt fra Lynghøjgård hos Lisette - der var masser af lækre procenter. Det gule og grønne Softwoolsilk fra Gepard er til et Goddesssjal fra Bogen: MoreBigGirlKnit. Jeg håber jeg kan finde ud af det! Men nu er garnet hjemme.

Det lyserøde er SoftSilk til en top fra samme bog! (Sidebemærkning igenigen: selvom viseren på vægten går nedad regner jeg med at toppe kan bruges alligevel og så mager bliver jeg vel heller ikke?)


Sidste del kommer her een af dagene i form af lidt mere sommergarn - fra Eventyrgarn - og en taske fra Namasté - en sort Jetsetter til ½ pris fra Markno - hun gav sørme procenter til medlemmer - og Hvem kan stå for sådan et tilbud? Ikke SiffeRegnormsRygrad!
Dette garn - en Filtekasse fra Markno - er lækkert ren uld til filtning - jeg tror det skal være til stolesæder - Hvem ved?

Helt til venstre skimmtes 2 fed håndfarvet 100% Merino i Lyngfarver. Helt til højre er 2 100grams Hosuband til et par hyggesokker til Teenagerens kæreste - mangler bare en opskrift (hmm finde den igen!) til ragsokker!

Hmm- det var vist det. Joda der gemmer sig udødelige UFO'er i Strikkekurvene - men dem vil jeg ikke belemre jer med endnu - ikke før de enten tages til nåde eller hel uddør for at genopstå som en anden med et bedre karma.

Fy føj da - hvordan kan jeg dog glemme dette her:

Det Røde Runde Sjal fra Elisabeth Zimmerman Knitters Almanak - en lille drømmebog for strikkere. Borten er fundet andetsteds for at få en smukkere kant på sjalet. Jeg tror det bliver godt. Det er strikket af entrådet uldgarn fra et af de baltiske lande (jeg husker ikke hvilket.) Garnet er farveskiftende inden for røde nuancer. Strikket på pind ca 5. Også dette er fremragende TV-Bil- eller Bus- strik. Nemt at ha' med sig og mønstret kan varieres efter egen hjernekapacitet!
OH SKRÆK OG RÆDSEL - sådan så min garnpakke fra Lynghøjgård ud da den ankom med posten. Vi tjekkede lige indholdet som var ok og ikke beskadiget.
Samme dag modtog Pædagogen (=ældstesønnen) en pakke fra Mor med en bog. Kuverten så ligedan ud!
Så vær varsom - måske er disse store bobbelkuverter lidt sarte for tiden?

Hav en GOD strikkedag - eller hvad der nu er på 'pindene' ;-)

lørdag den 17. maj 2008

Når Farven er god er ....

you are deeppink
#FF1493

Your dominant hues are red and magenta. You love doing your own thing and going on your own adventures, but there are close friends you know you just can't leave behind. You can influence others on days when you're patient, but most times you just want to go out, have fun, and do your own thing.

Your saturation level is high - you get into life and have a strong personality. Everyone you meet will either love you or hate you - either way, your goal is to get them to change the world with you. You are very hard working and don't have much patience for people without your initiative.

Your outlook on life is very bright. You are sunny and optimistic about life and others find it very encouraging, but remember to tone it down if you sense irritation.
the spacefem.com html color quiz
PS - er ikke sikker på det helt passer ;-) men det lyder da godt ikk'?

fredag den 16. maj 2008

Billed'radark'tøren...

... varsler strejke!
Hvis der ikke snart kommer et
STRIKKEINDLÆG
med
BILLEDER!

Det er nu godt....

....at andre får Sagt / vist deres mening
-når nu jeg har for travlt med kostomlægning og depressioner!
... og shopping ;-)

Det går nedad bakke!

I dag er gået med at *rydde op* efter Orkanen/Hvirvelvinden der var forbi her i torsdags. Det er nu rart at ku finde sine ting igen - især værktøjet. Nu er da endda osse blevet plads til lidt mere garn-af-det-gode i Garagen! Der skal jo heller ikke blive for tomt vel?
Og hvis benzinpriserne stiger så er det jo med at ha' nok garn hjemme - så jeg hamstrer ;-)
Eller - vedligeholder laster!

Ellers er der mest fokus på kosten. Jeg har ikke den store sukkertrang - det kommer sådan mere i pludselige sug - men går hurtigt over. Energi er der osse mere af.

Det koster at ændre kost. Men jeg tror nu det kan betale sig. I dag kom min blender. Sådan een har jeg aldrig haft. Min 19 år gamle Braun Foodprocessor gik tabt ved flytningen - men den har velt osse tjent sin værnepligt.
Jeg købte min Phillips Blender på Pixmania. Det tog lidt lang tid før jeg fik den - men den er vist pengene værd. Den er på 600W og har frugtindsats så frugtkødet sies fra. Den kan knuse is og (måske<) osse sesam- og hørfrø. I dag har den lavet mig vidunderlig grape*smoothi* - hader det ord, men hvad hedder det på dansk? 'Smattede grape'? ;-)
Det er rart at få rigtig mad. Jeg har levet af sukker, rå havregryn, solsikkekerner og 0,1%yougurt.
Idag var det hirsegrød med frugt og mandler samt irørt valleprotein og drys af knuste hørfrø. Frokost var den der Grapesmoothie med hørfrøolie og lecitingranulat (som omdannes til serotonin - det stof hjernen mangler ved depression). Til aften laksesteaks med fine ærter og spinat. Mellemmåltid rosiner, mandler og hasselnødder.
Det er lidt meget at holde styr på for det er jo nye vaner. Og jeg skal endnu bruge meget energi til at fokusere og huske - men det er jo bare til det bliver - ja - Vaner! Jeg følger i Bogen slavisk, men tager det jeg kan bruge. Såsom at udradere sukker og usunde fødevarer. Jeg vil osse prøve at undvære mælkeprodukter - når jeg har brugt al Valleproteinen jeg havde fået købt inden jeg fik tænkt mig om. Valle = mælkerest ;-)
Mange af de anbefalede kosttilskud er hamrende dyre og usandlynlige svære at opdrive. Jeg har taget det der lå lige for og forsætter så med min Multivitamin. Lidt har vel osse ret. Hvis jeg får behov for mere må jeg så supplere. Jeg gider ikke tage noget jeg ikke ved hvad er godt for.

Bogen er noget forvirrende på nogle områder. Den er ikke nem at følge og ikke konsekvent i sin opstilling. Det irriterer mig at en usund ugekostplan er skrevet helt ud på samme farve sider som de ugeplaner der skal følges. Det er da ulogisk og jeg regner det for en fejl. Fordi jeg kommer til at læse den hvergang jeg åbner bogen!
Nogle gange er tilskuddene ikke forklaret fuldt ud men bare: spis det og det - det hjælper på dit og dat. Jeg vil nu gerne vide at tryptofan er en aminosyre, at det er et af forstofferne til serotoninproduktionen i hjernen osv. Og hvorfor er det lige jeg skal æde al det broccoli? (jeg er da heller ikke startet på det endnu).

Meget af det er gammel viden og jeg har bøger der underbygger den. Bl. a. SukkerBomben af Bittin Jonson. Svensk forfatter som beskriver netop sukkerfølsomhed utrolig godt.
Men det kan nu osse være mig der ikke kan læse indenad.

Nå men jeg har det godt - og det er vel det vigtigste ;-)

Jeg bliver ved med at finde rester af 'usund' mad i skabene. Rugbrød, fin pasta, kærgården røg ud i dag. Nu tror jeg at der skulle være ryddet ud og istedet er der sunde råvarer.

Den berømte pil på Sladrehanken(læs Vægten) bevæger sig nu med hasteskridt den rette vej. Så 'Det går ned ad bakke!' - som Teenageren ville sige.

torsdag den 15. maj 2008

Godmorgen Godmorgen

Så kom VenindeHvirvelvind forbi igår.
På sin Harley!
Med sin Meta - en mini-dværg-grav-hund.


Hvor jeg var ? - udaset på sofaen med Frida undertæppet og Albert i snor.
Rigtig gættet -
Vi har Løbetid på Planeten og det skaber altså turbulens i blandt hjernecellerne.
Lige nu er hun på højden af parringsLYSTEN.
Så begge hunde er totalt tossede.
Det tærer!
Nå, men ind kom Hvirvelvinden - ville da lige se mit lyserøde hus.

Jeg fik da rejst mig og Hundeturbulensen startede igen.


Det store bur som Frida er vant til og kan gemme sig i
- Hvor er det ? fritter Hvirvelvinden.

Siffe - indviklet i hundesnor og 3 hunde, forsøgende at afholde Albert fra at yde sit ypperste med Frida Fristeren - gisper: I bunden af Garagen!


Kan I gætte hvad der så sker?


Jeps! Hvirvelvinden kaster sig uforagtet ind over diverse bunker - når porten til garagen går op er der en ny port af skrammel og *gode-sager-der-er-absolut-uundværlige* - hun klatrer og når næsten ind til bunden, men kan ikke finde buret.


Så hvad sker der nu?


Jeps!
Garagen tømmes - der hjælper Siffe godt nok.
Meget af de forrige ejeres ting ryger ud og -
Vupti
Nu kan jeg komme ind og ud og finde mine ting i Garagen!

Hvordan der ser ud FORAN Garagen?

Jeps - som en mellemting mellem Loppemarked og Genbrugsstation ;-)
--- men min Brusekabine kom frem og nu får vi se om TømmerJan finder anvendelse for den til mit udendørs brus ;-)

Så måtte Hvirvelvinden lige ha en kop té og mens vandet kogte - tog hun lige opvasken!
Jeg opgav at stritte i mod ;-) og nød at *blive taget sig af*
Hvirvelvinden var der i 2 timer!

onsdag den 14. maj 2008

Hellere BLØD i hovedet end HÅRD om Hjertet !

Det ku' godt være mit valgsprog


......og lige nu er jeg altså MEGA-Blød i hovedet!


Og overskriften har overhovedet ikke noget at gøre med indholdet!

= Planet-Bestyrer-rindens Rettighed ;-)

Tilgaéngæld er *Billedradarktøren* på sin plads:


TømmerJan fik hængt Køkkenskab og TallerkenRække op idag.


Fandt osse en krog til frugtkurven.


Vitrinen fandt plads på den modsatte væg af tidligere


...... og den ½ Bornholmer passer faktisk godt ovenpå.


Der - bagved bordet

(- og roddet = ½ Promenade+næsten 1/1 rundtsjal samt diverse garner)

Der skal Terasse-Døren være.

Dobbelte Fløjdøre - knap så store som de lyder ;-)

Men lys kommer ind og Siffe kommer ud!