fredag den 11. juli 2008

Svært indlæg ;-) .... eller Behovsanalyse !

Jeg sidder her en stille morgenstund - hmmm .... det er vel snarere en stille middagsstund.
LilleLuuiii ligger på sin plads på MaveTerassen - så det er lidt vanskeligt at kreere indlæg.

De sidste par aftner - under halvtaget i LysterHuset er det rigtig gået op for mig hvor meget jeg savner en anden.

I dag er her helt tyst - vejret er lidt trykkende så fuglene er næsten tavse - kun fluerne larmer.

Jeg er nået dertil hvor jeg virkelig mangler en kæreste og derved konfronteres med frygten for ikke at få een.

Hvordan hiver man en sådan een i Hus? - og ikke bare Hr HvemsomHelst?

Jeg er på den søde side af midten rent årstalmæssigt - jeg er osse på den søde side hvad vægten angår - dermed ikke særlig feminin(hvis jeg altså var en mand) hvad angår vægt og skonummer - humøret er rimeligt svingende , så jeg er bestemt ikke kedelig, men heller ikke ligefrem opmuntrende - kvadrametermæssigt er der ikke rigtig plads , jeg skal jo nødigt af med garn vel? - jeg har brug for megen alenetid - jeg laver ikke mad - jeg drikker ikke - til gengæld æder jeg en masse piller - jeg gider ikke snakke om morgenen - jeg vil ha tid til veninderne - og fra at være en ret så selvkørende Kvinde er jeg transformeret om til en lidt handlesvag GrislingeÆseldyragtigUgle med et enkelt stænk periodisk Tigerdyr.

Speed-dating er ikke lige mig - der er jeg sgu for forvirret.
Netdating - forekommer mig svært da jeg ikke lige sådan kan sælge mig selv.
Krobal - tør jeg ikke/gider jeg ikke.

Allerhelst ville jeg vel tilbage til skolegården, hvor det var muligt at kigge hinanden an i en rum tid.

Hvad er det så jeg vil med en mand?

Jamen det er nok både fysisk og mentalt. En at røre ved og blive rørt af. Både med hjerte og hjerne - meeeen .... ikke nødvendigvis samtidig. Jeg kan læse rundt omkring på bloggene - både de glæder og sorger parforhold koster. Og det kræver en vis styrke at kaste sig ud i et nyt. Da jeg endnu ikke har nogen på bedding er det vel OK at prøvekaste lidt? ;-)
Første skridt er jo at vedkende sig det der er og acceptere det - og jeg savner altså HAM. (Som jeg jo slet ikke kender ;-))

Det er 7½ år siden min 'mand' valgte at forlade livet. Det gør stadig ondt - når jeg tænker på ham, men tankerne er mere kærlige og bløde, accepterende. Skyldfølelsen tror jeg aldrig slipper kroppen, selvom hjernen siger noget andet. Savnet er nu rettet fremad og rummer en anden endnu ukendt.

Endnu er jeg bange for at bevæge mig ud i livet - se mænd i øjnene. Tankerne flyver jo "Hvad er jeg dog værd - for en anden"?

Måske lander der een på Planeten? Who Knows?

torsdag den 10. juli 2008

Morgenkaffe på Terassen....

.... altså MaveTerassen .... og kun Kaffe til Siffe

Merinosilk.....



.... til Quinden - det sorte helt til venstre - det grønne næstefter. Farven er lidt mørkere end på billedet. (Billedet er lånt hos Dorte-hvor garnet stammer fra))

onsdag den 9. juli 2008

ØHHHH...

.... host host ... jeg tror jeg venter på mindst 6 pakker fra eBay!!!
Garn selvfølgelig ;-)

RuskOmSnusk eller Lidt om Hvert......

Pudsigt at læse alle de ferieblog's rundtomkring. Måske skal jeg gøre alvor af at melde Ferie på et tidspunkt ? - og så selvfølgelig holde fast idet - jeg kan ikke lige huske om jeg HAR gjort det før?

NÅ - men jeg har glemt at oplade kameraet - stadigvæk! - så no foto today!

Lidt opsummering:

1. Min Lyserøde FLS er kommet godt igang. Jeg er begyndt på Lacemønstret og har sat af til ærmerne. Selvom jeg af klare årsager har st'rrelsen med multipleX foran et enkelt L har jeg alligevel øget omkredsen med 7 masler ekstra under hver arm. Jeg tror den kan rumme mig og blir den for stor (!) så kan den vel filtes en anelse - det er jo ren uld.
Den er udnævnt til sengetrøje!
En Candyfloss lyserød sag a la Hyacint(Hende fra "Fint skal det være"). Til at varme mig i de kolde vinternætter.
Miss Marple ku nu osse ha sådan en sag over skuldrene i de fugtige engelske huse.
Jeg mangler bare Papilotterne, en fransk Portnerkone hvid blondebomuldsnatkjole og et par lyserøde pompomsutter - så er jeg parat! Man er vel international.

2. Mens jeg strikker ligger LilleLuuii på min Maveterasse. Jeg er spændt på om han forbliver liggende som stor hankat?
Han spinder og sover og luner godt. Utroligt han allerede er faldet så godt til i huset. Nu leger Johny og ham sammen. Johnny går nærmest og passer på LilleLuuii og kalder på ham med små misselyde.

3. Veninden kom forbi -trods advarslen om Æseldage - hun havde brug for en kop the og et par øre der ku lytte. Og det kan jo sagtens ske mens jeg sidder i min sofa og strikker. Hun er smittet af strikkeriet og låner bøger her på Planeten - og har snart mod på at starte på engelske opskrifter. Hun blev fanget af en fra Painter's Palet -strikkebog (Ja Frida du lokkede jo med lækre billeder på din blog - så nu er den ankommet til Planeten - så dejligt)

4. Håndværkeren dukkede op efter 2 dage's regnvejrsfri. Nu er Terassen snart lukket helt af, der er sat dør i som jeg kan låse op og i, udefra og indefra. Og enkelte hegn således jeg ugenert kan gå i bad indtil den endelige *væg* kommer op. Han er i den grad selvkørende - udfra min oprindelige tegning af hele projektet og det vi sådan snakker os frem til undervejs. Han er i god kontakt med sin feminine side - som han siger - når jeg er imponeret af hans løsningsforslag - han har en for mænd sjælden evne til at multitaske. Han arbejde flere steder samtidig - på en absolut god måde.
Nu er min regnvandskrukke sat op og den første tønde regnvand er samlet - så nu har jeg ingen undskyldning for ikke at vande mine krukker.

Hver af disse punkter ku jo være et blog indlæg. Men nu blev det altså sådan her. Jeg tror Æseldagene er på retur. Har været ude i aften og sidde på Terassen. Havde utrolig lyst til et glas rødvin - det er lissom det man tager med ud om aftenen og sidder i mørkningen og nyder. Eller en kold øl. Men det går nok ikke. Jeg må finde noget andet at forbinde ekstra nydelse med.
Egentlig har jeg aldrig drukket særlig meget. Hverken rødvin, spiritus eller øl. Alligevel er det det jeg savnet. Lidt spøjst ikke ?

tirsdag den 8. juli 2008

Erfaring .... Julegaver .... !!!!

Strik, originally uploaded by siffes.

....eBay er FARLIGT!

Sådanne Æseldage tilbragt i sofaen med den bærbare på skødet!
Uhmmm masser af dejligt yarn er på vej til Planeten - nok til en Coblestone eller to til Filosoffen.
Det regner og jeg kan med ro i sjælen sætte mig i sofaen og strikke ;-) Nu vandes haven jo samtidig.

Hvad jeg strikker?
Hmm .... lidt af hvert såmænd.

Det Lange Lune - er færdiggjort i går aftes. En af sønnerne modtager dette ;-) i julegave - så nu kan første kryds slås! Jeg gnider ihærdigt på glorien ;-) ALDRIG er dette sket før - Julegave i Juli!

FLS - i en PrinsesseLyserød uld - det skal være til en Nattrøje til SiffeSelv- nu må vi se om garnet rækker - jeg er ved at bytte mig til lidt ekstra hos denne Quinde - måske passer det måske ikke - men så må det jo mingeleres lidt ikke sandt?

UpstairsShawl - Lacemønster i et hvidt merinomohairgarn - julegaven til MorenMin - det er nemt mønster - garnet lækkert

Clapotis med snoninger i Super socks - bare Tv-strik når hjernen skal slåes fra men alligevel virker - lidt ;-) Nok mest til mig selv da garnet forvirrer lidt - i samvær med mønstret.




ShwirlShawl - en del koncentration påkrævet - osse en julegave - men jeg siger nu ikke til hvem ;-)

og selvfølgelig - ikke at forglemme - The Never Ending Story

Promenade(HF) - utvivlsomt det perfekte TV-strik - mangler ikke så mange riller og så en anelse montering - det er osse til SiffeSelv

Der er osse et SuperKarla - med en absolut TRÆLS kant omkring. Garnet er mørkt og jeg forstår ikke mønstret!

Desuden en strikket taske der liiiiige mangler et par pinde og så skal filtes og færdiggøres!

HMMM - UFO'erne er vist mangfoldige på Planeten - meeen de nævnte forestiller jeg mig da færdiggjorte ...... i år ;-)

mandag den 7. juli 2008

Æseldage...............

Husker I Æsel?
Fra Peter Plys?
Lige nu gennemlever jeg alle stadier af PLys-dyrerne :

Fra at være en uskadelig glad Peter Plys gennemgik jeg en periode som Tigerdyret. Lidt tosseglad uden bekymringer. For at være selvklog en tid som den gode Ugle. Derefter Grislingen der jo gennemlever dagligt sin panikangst - og er utrolig modig at han tør!

Nu er jeg så inde i en periode som Æseldyret - det kære asen. Gennemgående negativ og sortseende. Hvad andet kan jeg gøre i dag end kaste mig ind i min æselhule (=sofaen) hvis altså ingen har fjernet den - hvad der jo sagtens kan ske for et Æseldyr - altså et hovedkast til hulen og *nyde* tristheden og den onde verden, der altid er for Æseldyr.


Hvad andet kan ske end at billedet bliver utydeligt og forkert - sådan en rigtig Æseldag?

søndag den 6. juli 2008

Det startede med en stille lyd!

.... og nu larmer det på taget af REGN!

Lækkert ..... måske var det bare det jeg trængte til ;-)

Jeg bilder mig ind....

.... jeg blir lykkelig .... bare jeg får en dør ud til verden her:
Eller måske skal jeg bare KØBE lidt mere GARN?
Eller måske skal jeg BARE spise lidt (læs: meget) is?
Eller måske SKAL jeg bare tabe mig 30 kilo?
Eller måske ...........
Hvad mon LYKKE er? Ro i sindet? Sikkerhed for at undgå depressioner? En ny Kæreste? En udenlandsrejse?

Hvis al dette sker HVAD er så anderledes? Og er LYKKEN så sikret?

Lige NU er Lykken Formel 1 i TV, Tour de France om 20 min, garnkøb på eBay, et KillingeKnus, et lyserødt Strikketøj, garn der venter på at blive sat i arbejde, fuglefløjten udenfor...... , chokoladesmagen i min mund, kaffen der kalder på mig!

HVAD er mon LYKKEN for dig?

Det er godt at ha mave!

LilleLuuii... ligger på min mave - spinder og leger med mine læber med små skarpe kløer, der mærkes som nålespidser - Nu vasker han sig ihærdigt. Hviler trygt på vommen af sin menneskemor - som er helt accepteret - som klatrebjerg og sovested.

Fordele ved at være Fed - er at en mave som en gravid i 9.mdr kan sagtens fungere som afsats for en 9-ugers killing ;-)

LilleLuuii er mere kærlig end Johnny the CashCat nogensinde har været. Johnny er mere tilbagetrukken, højtidelig, adstadig - nedlader sig ikke til leg med almindelige.

En sådan dag er KillingKærlighed en skattet sag
.

I dag!

Egentlig skulle jeg til Svigermors fødselsdag i dag.

Har glædet mig længe.

Men er ganske død i sværen og tung i gumpen. Ikke gavnligt at møde andre i den tilstand.

Ældstesønnen netop hjemkommet fra Finland - ringer til sin mor. Dejligt. Muren omkring mig gennembrydes kortvarigt. Samles dog hurtigt igen.

Jeg hælder tæskevarm kaffe indenbords - måske Muren kan smeltes nort?

Tankerne er fanget i Hvorfor Fanden det kan vende så pludseligt? Upstairs - Down-under?

Jeg gider sgu ikke lade stemninger styre livet! Men det gør de altså i dag. Så lad det være sådan. Ingen kamp - men accept - sådan er det bare. Er det OK? Hmmm ...måske..... nå ja ... det må vel bare være OK! SÅ!
Jeg er ked af det - ville så gerne - bare kunne tage afsted - til en kærlig varm dejlig kvinde - som det kun gør godt at besøge.

SofaTour idag igen - og Svigermor kan besøges i morgen. SÅ! Jeg ringer lige ......

lørdag den 5. juli 2008

Måske et BAD kan hjælpe?



Idag er jeg grebet af Trisheden. Egentlig ved jeg ikke hvorfor. Men det kommer indefra og tårer presser på, men jeg kan ikke græde.

Tour de France kører på skærmen og stemmerne dysser lidt det triste men fjerner den ikke helt.

Kaffe kan heller ikke jage den bort.

Strikketøjet plejer at hjælpe

- jeg surfe lidt og printer tidligere gemte opskrifter ud og planlægger næste strik.

Så er det jeg husker hvad der er muligt nu:

Jeg kan tage et bad!

Midt på dagen!

Kabinen er ikke helt samlet.

Bruserophænget er intermistisk ophængt!

Det vigtige er:

Der kommer vand ud

Afløbet virker

Jeg nyder det!

..... men tristheden kan nu ikke sådan vaskes væk -

- trods kraftig børstning med hamphandsken.

Jeg sidder igen i sofaen og strikker - det er OK .

Sådan er dagen bare.

JUHUUU..TDF... igenigenigen....

Hvad nu
- tænker I -
Hvad jubler hun nu for??? Konen.
TOUR de FRANCE STARTER I DAG!!!!
MASSER AF tv-STRIK FORUDE ;-)
Nu bare fri adgang til at starte strik op -
og pinde derudaf med masser af flotte herreben -
der joller afsted - op og ned -
Jeg tror jeg vil forsøge at UNDGÅ at købe garn ;-)
bare bruge fra lageret.

fredag den 4. juli 2008

UPS..... en Lille Luuiis



.... er flyttet ind på Planeten.
Gad vide hvad Johnny the CashCat siger til det ?
PS: Luuuiii er selvfølgelig op kaldt efter the great Louis Armstrong

At give slip...på Etiketter .....

.... kan være frygtelig svært.


Især de der forventninger jeg har til mig selv.


Nu har jeg sluppet forventningen om selv at kreere fantasifulde økologiske farvestrålende lækre overdådige smagfulde middagsretter til mig selv!
På den anden side må man jo sige jeg holder mig til den GRØNNE linie ;-)
Jeg fylder fryseren med disse - hiver een ud 1 time før jeg spiser - ind i kold ovn (husk at tænde - ellers tager det laaaaang tid -= erfaring) - ca 45 minutter efter kan den serveres - skal bare - for festlighedens skyld - hældes over på nærmeste rene tallerken!
Husk at tage foliet af! Nogle gange FØR den puttes i ovnen ( = endnu en erfaring - Lasagne med plastik på smager nu ikke så godt ).
Enkelte dage - når det går højt bliver der suppleret med en tomat og lidt salat - men så er det osse festdag ;-)
Det er med at pille etiketter af mig selv - hold kæft hvor de klistrer godt - det der med det hjemmelavede, økologiske, ingen færdigretter - and you name it -

TILLYKKE TIL SØNNEN


lasse pc, originally uploaded by siffes.

19 år i dag!

Teenageren går ind i sit sidste år som teenager! Du er sgu kommet godt afsted - Lykke til ;-)

Tak for dig!

Dagens Kreative


mosaic1756698, originally uploaded by siffes.

Stjålet herfra - sætter lidt tanker igang - ikke for dybe - men ganske sjove ;-)

Logbogen



Det er stadig et dagligt islæt at lege med Logbogen. Og ikke kun med farver og papirer. Det kreative kan være mange former. Bl.a. leg med ord.

Associations-rækker f.eks. Udfra et Nøgleord lader jeg bare tankerne flyde og skriver de ord der kommer - og det giver altså sjove kloge tankevækkende resultater.

Mit liv de sidste 3 år har været præget af Depressioner. Derfor valgte jeg det ord at associere fra. Og resultatet?

Pudsigt - 8 x GLÆDE OG 12 x ORDEN! ... dukkede op på listen ;-) Ikke lige det jeg i almindelighed forbinder med Depression. Men hvis det er hvad der kommer ud af det - så lad gå da! Det er i ORDEN og det GLÆDER mig.

onsdag den 2. juli 2008

A Pro Pos Ferie...

.... så er der faktisk muligheden for at jeg drejer nøglen om i Kærligheden starter Alto'en efter at ha' fyldt den med garnm strikkepinde og lidt mad.

Så findes MULIGHEDEN for at jeg bare kører derhen jeg ønsker.

Sådan en FRIHED er sgu skræmmende! ;-)

... jeg har aldrig været i Skagen, eller Dybbøl Mølle, eller Randers Regnskov, eller Jesperhus Blomsterpark eller .....

Muligheden er der .... jeg må vist lige spare lidt FERIE sammen ;-)

Ferie-Mode (udtales måude)

Jeps!

Efter lang tids spekuleren over hvordan fand*** man (læs: jeg) holder ferie, når nu jeg ikke har et aktivt arbejdsliv? Altså forstået - som at skulle væk hjemmefra hver dag. Jeg er jo aktiv nok.

Jeg skal ikke be' om ferie - jeg kan frit erklære Feriedage året rundt - jeg kan kalde alle dage for feriedage - der er ingen kolleger der brokker sig eller savner een.
Men det er sgu ikke lige nemt at vågne op og sige : Jeg har ferie på Mandag og 3 uger frem! Når jeg faktisk kan sige det hver dag.

Men plusli er længslen der - efter Hængekøjen, Krimi'er og Gammeldavs Is i mængder. Mon jeg skal rejse udenlands ?- nu må jeg nemlig godt forlade matriklen -- eller tage et Raku-kursu på en højskole i Vestjylland? Mulighederne er mange - valget er mit!

I min hemmelige skuffe er et gammelt gavekort fra een af sønnerne. Givet til Morsdag - men måtte ikke indløses pga sygedagpengene. Nu er jeg FørtidsPensionist (Hmmm - væmmes stadig ved ordet - ) - og det giver en større frihed. (Og der er jo heller ingen hunde der skal arrangeres pasning for - noget kan jeg da takke Bidske Bagbo for)). En forlænget weekend i en storby med Veninden - en gang i September. Vi skal se på GARN - skal bare lige bestemme byen. I øjeblikket fører Tyskland.

Jeg gemmer 1 uges ferie til september - hvor jeg håber at kunne deltage i Strikkefestivalen i Silkeborg ;-)

Lige nu kører jeg til Brugsen efter Hindbær og VanilleIs.