torsdag den 20. november 2008

MajStang i November

Denneher Kreation er skabt af Håndværkeren!

På næste lørdag fejrer jeg Siffes MangeÅrsFødselsdag.

Der kommer bilende Gæster

.....og Håndværkeren er nervøs for skader fra Stenbænken.

Så da han liiige kom forbi lavede han denne

MAJSTANG i NOVEMBER ;-)

... en AdvareStang for Bakkende Bilister!

onsdag den 19. november 2008

2 år

Så gammel er Siffes Planet.
Altså Bloggen her.
I dag.

Planeten har nu ellers eksisteret længere. Min egen verden. Sådan een har jeg altid haft. Indeni mig selv.
Forskellen er at nu skriver jeg om den. Offentligt.
For skrive - eller tegne - eller fantasere ... det har jeg vist *altid* gjort.

I går fik den lille Røde kravlet ind til den lokale GArnbiiks. Og købt lidt garn. Bare sådan i tilfælde af ....
Ikke de røde orange farver jeg havde tænkt - mere afdæmpet. Kaffe Fassett's strømpegarn. Samt lidt ensfarvet - til endnu et Spider-tørklæde.

Hvorfor nu kalde det Spider? Fordi det lyder lidt bedre - i mine ører - end Edderkoppe-tørklædet. Og fordi jeg netop sidder og ser Spiderman-filmen.
Der var WarnerBrothers-udsalg i den store Kvickly. Så jeg forsynede mig. Det er tiden nu.

LilleBrorMin - fra det kolde Nord - skrev om en guide til varme drikke. Den gav lige det sidste skub i retning af at få indkøbt kakaopulver. Så i dag nydes varm kakao blandet op med *Soyabønnefløde* og kogende vand. Smager himmelsk. Egentlig kunne bønnefløden undværes, men sammen med lidt nescafé og kakao'en giver det en himmelsk drømmemundfuld.

Hmmm jeg synes ikke jeg orkede at skrive? ... men det gør jeg åbenbart!

Ellers har min kære HåndværkerVen lukket af for vinteren og er gået i hi. Han har hængt gardiner op, sat gulvpap på for at skåne gulvene i vinter, sat lister alle vegne der var listekrævende og renset tagrender og lagt blad-net i. Han tænker for mig. Og handler på mine vegne.
Det sidste han gjorde før han forlod Planeten var at grave den gamle Lyslampe frem og sætte den til. Så nu er her lyst.

Jeg har aldrig været så hjælpeløs før. Heller aldrig givet mig selv lov til at være det. Jeg har kunnet alt selv. Eller snarere ment at det SKULLE jeg kunne.

Nu kravler jeg ind i min krog. Med varm chokolade. Med en Spider på nålen. Med fyr i brændeovnen. Nu TILLADER jeg mig selv at være sårbar og tudevorn. At være ubehjælpelig(er det ordet?) og skrøbelig.
Så ved jeg STYRKEN vil vende tifold igen. Når det er tid.

TILLYKKE MED DE 2 FØRSTE ÅR!
Jeg siger TAK for besøg'ene og kommentarerne.
Lad der bare bli' mer' af det'!
Det undrer mig den fornemmelse af FÆLLESSKAB der kan komme på tværs af et tastatur.
Men netop sådan oplever jeg BlogLand.
Et fællesskab på tværs af alt.
Jeg Takker for trofasthed og opmuntring,
opbakning og humor
samt en del *skubben-bag-på*
når det gjaldt!
HAv en GOD AFTEN!

mandag den 17. november 2008

DøgnVariation?

Er der andre der kender til denne voldsomme forskel på Morgenstund og Nattetid?

Lige nu er jeg parat til at bekæmpe alle verdens dæmoner - men om morgenen......! .... jeg er ikke i stand til at bekæmpe en fjer! ..... knap nok fjerne dyne og komme op.

Det har været sådan siden overfaldet. Og undrer mig stadig. Det er almindeligt ved depressioner .... og jeg ved ikke om jeg skal tage det som et tegn på tilbagefald. Sammen med det øgede søvnbehov og lysten til sukkerholdige sager ..... tja så savner jeg lige et lys i mørket.
Tilbagefald gider jeg ikke.
I morgen graver jeg Lyslampen frem. Gavner den ikke konkret så virker den vel som et symbol for mig.
Et lys i mørket.

Man må bruge de kneb man kender!

Håndværkeren siger noget pænt: Han vil hænge mine gardiner op i Atelieret .... og jeg tuder. Igen denne tudevorenhed .... nå han er mand han kan ta det ;-)

Hvad er OK ved dette?
  • At her er rimelig orden omkring mig efter Atelieret er åbnet. Nu mangler jeg bare mit skab kommer ind. Og elektrikeren kommer.
  • At jeg kan putte mig i hjørnet og strikke/hækle. Jeg skal kun passe på mig selv. Jeg kan sågar få (næsten) alt bragt, hvis det skulle være.
  • At jeg har garnlager - af de bedre
  • At jeg har mange gode opskrifter - og venter på flere fra Bookdepository
  • At jeg kan affinde mig med frostretter
  • At jeg har min blog med tilhørende blogvenner
  • At jeg kan tale i telefon med mine Veninder
  • At jeg har mine lydbøger
  • At jeg har mange gode film på DVD
  • At jeg kan tage DR2
  • At jeg kan tegne når jeg lyster, eller male
  • At jeg har en smuk have med smukke træer
  • At fuglene kommer til mit foderbrædt
  • At jeg har mine to katte Johnny og LilleLuiii
  • At jeg har både vaskemaskine og tørretumbler denne vinter
  • At jeg har brusebad med varmt vand

Der er nok meget jeg ikke har med. Men jeg er Taknemmelig for det jeg har og kan!

Færdig arbejde!

Et GODE ved Nedture er at jeg bliver færdig med håndarbejdet.
Jeg er så død i sværen at jeg ikke laver andet de vågne timer.

Selvom jeg godt nok sover det meste af tiden væk,

- er jeg altså blevet færdig med dette dejlige tørklæde - set her og her

Nu tænker jeg et i røde og orange farver - lidt Julet ;-) ??

Musical Doodling

I min anden yahoo-gruppe Zentangles_doodles er denne uges udfordring Musical.


Det er første gang jeg deltager i Ugens udfordring - som kun er 2.gang der er udfordret. Så jeg er med på 50% :-)


Egentlig bryder jeg mig ikke om at doodle efter noget bestemt. Så ryger idéen med at lade hjernen *løbe* frit. Men i denne tid er det OK ellers ville jeg nok slet ikke lave noget!
Jeg er heller ikke tilfreds med resultatet - men her kan ikke ylles op - det er tush - så må man bare lave en ny! ... eller affinde sig!

Og det gør jeg så.

søndag den 16. november 2008

Når man skal støvsuge........2

... så sæt stikket i kontakten
kast derefter røret rundt på gulvet et par gange.
DONE!
Klokken ½ to om natten er et OK tidspunkt.... og lad bare dyret stå!

Jeg banker hul i isen - nedefra!

Jeg siger TAK for alle jeres dejlige kommentarer.
De læses og nydes.
Måske er det fremgået af dagens tekst at jeg i disse dage - kun i perioder - er oppe og ta luft ind.
Derfor sparsommelighed med kommentarer.
Derfor en fællestak her - ved sidste åndehul før natten.
Derfor Godnat og Godmorgen i ét.
.... nu må jeg huske at skræve over støvsugeren på vej i seng!

lørdag den 15. november 2008

Når man skal støvsuge........

..... kræver det,
man først tager støvsugeren frem!
DONE!

OP(PE)TIDER + Edderkopper + Spiraler + Hvor er engelske bøger billigst?

Når man IKKE må købe garn ..... altså bortset fra det absolut nødvendige ... ja så kan man da altid købe bøger med garn om garn om strik om hækling!



Så det har jeg gjort i mine OP(PE)TIDER ;-) i dag.

Bookdepository.com - som leverer frit og er væsentlig billigere end mange andre engelske bogsalgssider.
Egentlig var jeg blevet lokket til Knitpicks.com med et bogudsalg på 40%. Efter at ha kigget og *bladret* og valgt - ja så sender de ikke udenfor Amerika og Canada. Rimmelig skuffet Siffe!
Nu VAR jeg jo blevet fristet, så jeg kiggede da lige ind til *mine* gamle venner på Bookdepository.com bare for lige ......
... og sørme om de så ikke var BILLIGERE end samme bøger på udsalg hos Knitpicks.
Nu havde jeg jo tænkt mig at bestille for et vist beløb ... og for det samme beløb kunne jeg få 2 ekstra bøger med. Og dette uden at regne evt. fragt med fra de andre.

Nu sidder jeg så og hækler mens jeg venter på posten ;-)
Sådanne OP(PE)TIDER er ikke at foragte!

Hvad jeg hækler?
Nåhh ja.... edderkopper;-)

.... og hvad jeg strikker?

Dette lækre tørklæde i NORO-garn.

Der kommer skam spiraler i enderne!

Opskriften er fra Tante Grøn i Odense!

Hvis du vil undgå¨at være Morgengrim ... så SOV indtil middag!

Egentlig har jeg mest lyst til at blive på sofaen.
Havde jeg gardiner var de trukket for.
For en tid må jeg skrive ned hvad jeg må gøre - for at gøre det.
Så kan det krydses af og jeg kan se - hov ... der er liv endnu.
Accept er svært - men alene kan jeg gøre det - acceptere.
Sammen med andre forventer jeg mere.
I går stod jeg op til Flag på Bloggen
Ellers var jeg gået i brædderne igen.
En forhammer i Baghovedet!
Sove til foråret banker på.
Istedetfor bankede Håndværkeren.
Resten af gulvet er lavet.
Samt nogle af vindueskarmene.
Han er retur.
Fra kl 9 til halv seks i går.
For længe.
For mig.
OK for ham!
Jeg vågner bedst efter 14.
Og det er bare det jeg skal huske.
Acceptere.

torsdag den 13. november 2008

TILLYKKE med det FØRSTE år i Kærligheden

Jeg bliver nød til at hejse falget i aften.
For jeg vil gerne mødes med flag i morgen tidlig ;-)
Så har jeg boet i Kærligheden i 1 år.
Jeg vil ikke gøre status.
Jeg vil bare NYDE!

Behov for *Ingenting*

... ikke tomhed, ikke stilhed eller ro.

Men en positiv IngenTing.

Som ingen krav. Som ingen pligter. Som kun .... jeg kan ikke finde rette ord uden det bliver højtravende ... og det er jo for værdiladet.

Nå men jeg pjækker igen. Dennegang fra Meditation.

Jeg vænner mig til.

Mit nye rum. Atelieret. Nu er der jo åbent land. Der skal erobres, indtages. Langsomt skridt for skridt. Bord, sofa, staffeli, gangveje, sidde-ro, lyshed.....

Alt er nyt.

I dag har jeg lyttet.

Liza Marklund - >En plads i solen.
Samt En af Mari Jungstedt - hmmm... jeg kan ikke huske navnet?

Jeg har osse lyttet til mig selv - og hvad jeg reelt kan. Og jeg kan se at det er ikke stilheden ved meditationen der skræmmer , men kravet om kontrol.
GIV SLIP - det er jo osse et af de 7 principper for Mindfulness

Jeg strikker futter. Endnu et par - røde - er færdige. Denne gang med en orange pyntekant.

Jeg fik hentet garn til Edderkoppe-tørklædet.

Samt sørget for sønnen der er ramt af en forkølelse, dagen før den store tur til Kamerika - Caribiske hav - rundtur! Den heldige slyngel. Nu har han næsedråber og sugetabletter og C-vitaminer .... han skal jo flyve 8 timer i morgen. Jeg under ham han blir rask og kan nyde turen.

onsdag den 12. november 2008

Gårsdagen Drab:

En RØDKÆLK - eller RØDHALS
måtte lade livet!
Ham - Johnny - er nu en god jæger.
Vi er lidt uenige om BYTTEDYR

Det Handler om at være TRYG!

Har igennem en tid haft en fornemmelse omkring forsikringer. Jeg kan li at ha tjek på *vigtige* papirer i mit liv. Af naturlige årsager har det ikke ligget lige for gennem et par år - men med tiden har jeg halet viden ind igen.

Hvor meget har jeg lånt?
Hvad er renten?
Hvor er mine forsikringer?
Hvad koster de egentlig?
Hvad dækker de?
osv.

Nu i dag - hvor jeg alligevel *pjækkede* fra Malegruppen - fløj telefonen i hånden og en rundringning gik i gang. Tjekke forsikringer!

Først til mit 'gamle' forsikringselskab. Hvor mit helårshus havde været forsikret. Og mine biler. Men de kendte nu ikke noget til et Fritidshus.

Så til TRYG - hvor jeg har en ejerskifteforsikring - og egentlig mente at ha fritidshus osse. Men næh nej - den var skam opsagt i år den 1. marts!
Med min hjerne's udu in mente - brokkede jeg mig ikke, men undrede mig blot over - ikke at kunne huske dette.
Om de mon vidste hvor den så var flyttet hen?
Jo da Runa Forsikring oplyste den rare assurandør hos TRYG.
Men øhhh ... der har jeg da ingen forsikring?
Jo det måtte jeg ha for de havde da bedt om at den blev lukket hos TRYG.

Nu rullede der en indre film for mig som omhandlede små forsikringshajer i form af luskede forsikringselskaber der kabrede kunder hos de store....
TRYG-assurandøren hældte flere billeder ind i mit hoved om disse SLEMME små selskaber. Han fandt endda tlf.nr. på RUNA. Selskabet viste sig at være bl.a. Lærerstandens - så måske var en forsikring der ikke helt umuligt.

Jeg ringede.

Flink dame fandt ingen Siffe hos RUNA. Slet ingen overhovedet!
Hverken ny eller gammel adresse, cpr.nr., helår eller fritidshus.
Jeg eksisterer ikke!

Ringe tilbage til TRYG!

Sig mig lige hvordan det kan lade sig gøre at nogen kan opsige MIN forsikring hos jer - uden at jeg får en NY forsikring hos dem?
Det kan kun lade sig gøre hvis TRYG har oplyst MIT policenr. på MIT fritidshus - til een person der telefonisk har bedt om det!
F.eks har den nye ejer af mit 'gamle' hus forsikringer hos RUNA og har - måske - ringet og bedt om policenr. for at opsige ... hmmm ... men jeg har jo aldrig haft TRYG før?

Det er faktisk ret så U-TRYGT!

Jeg har gået i 8 mdr. UDEN forsikring på mit hus - det være sig stormskade, vandskade osv. Selvom jeg har en police liggende. Som så bare er blevet opsagt af en udenforstående. Er der noget at sige til skifter til mit gamle selskab - når først den nye police fra TRYG er ankommet til Planeten.

Jeg TAKKER fordi mit indre redningsblink gik igang og åbenbart fungerer igen - bare jeg lytter til mig selv.

Hvem ringer rundt og tjekker forsikringer - så jævnligt?

SiffeService slår til igen:

Måske du har lyst?..
..til at TESTE dig selv.
Jeg kan ikke advare nok...
... gå ikke ned med stress, men STOP i tide!
Selvom mit liv nu er på rette vej kræver det stadig meget!
Jeg kan godt li *Ha det godt* på DR 1.
Chris McDonald har en god energi og
Peter Hvaderdetnuhanhedder - ham Lægen - gør det osse godt.
Igår fik jeg sgu helt lyst til at gå i motionscentret igen.
Men så skiftede jeg osse kanal ;-)

Jeg TAKKER for mit selektive syn ;-)

Jo da - jeg KOM op
...endda til tiden.
Natten gik med at erobre Atelieret - aka Maleriet.

Nu er alle tegne- og malergrejet flyttet ud på arbejdsbordet.
Det gav god plads i stuen - der fremover blive Strikkestuen ;-)

Det kræver energi.
Ikke så meget det at flytte grejet.
Mere at *indtage* nye rum. Nye indtryk.
Lissom da døren i stuen blev lavet - det tog mig en uge at vænne mig til hullet i væggen.
Så det passer mig fint at Håndværkeren tager hjemmedage.
Jeg har brug for al aktiv hjernekapacitet til at fordøje nye indtryk. Osse selvom de er gode.
Derfor har jeg valgt at skippe Malegruppen i dag.
Jeg må passe på ikke at lægge sten på sten på Stressmuren.

Hmmm... måske skulle jeg flytte affaldet udenfor vinduet?
Jeg ser det tydeligere på billedet end i virkeligheden.
Jeg takker for mit selektive syn ;-)

Gå nu Nat....

Igen en aften der trækker ud til en nat.

Atelieret er ved at blive indrettet. Sønnen var her og hjalp lige med at slæve .... og snakke .... og give knus...... Den ene Vandbøffel har overlevet månederne under en pressening udenfor ben-enden af huset. Det er det rare ved læder - det er lige til at tørre af - så er det flot igen!

Nu er mit hus snart indrettet - sådan hvor skal hvad foregå. Nu er stuen blevet til Strikkestue, Atelieret er et Maleri og Annekset er blevet til en Sy-sselGang - der hvor symaskine har sin plads.
De første par penselstrøg er strøget på et lærred. Hvor jeg dog elsker mit sted på jorden. Hvor kan skidt dog udvikle sig godt. Jeg er taknemmelig.

Mit kreative Værkstedshjem putter sig. Møffer lidt sammen og nyder livet. Derfor bliver det til sen Nattergang for Siffen.

Endnu et par Alfesko - dennegang grønne - kører rundt i maskinen. Det næste par bli´r røde!

I morgen skal jeg til maling - rart!

tirsdag den 11. november 2008

GodMorgen ... øhhh.... tja ... GodDag.....


Dette var resultatet af Gårsdagen uro ;-)
I dag står det på endnu et par, samt 1.del af Liza Marklund

mandag den 10. november 2008

Hvordan gik dagen så?


Johnny og LilleLuii havde en lille kamp om Gyngestolen
.... men fandt fred til sidst.
Og RO blev der.
Hos os alle!
Jeg hørte radio og strikkede.
Snakkede med Veninden og Sønnen.

Fandt lidt af roen igen.
Fik startet nyt strikketøj.

HUSK nu hvad der virker:
Snak, Strik og P4