På Indkøb

I går fik Inge infusioner det meste af dagen, så jeg måtte afsted på egen hånd. Ligedan i dag er hun bundet til sengen med små flasker der skal løbe ind.
At holde Inge i sengen er som at holde en bold under vandet ;-)

Det er vanskeligt at lave vestligt mad på hospitalet. Der er en mikroovn .... og det er hvad der er i køkkenet.
Der kommer en ung mand rundt dagligt og tager imod bestilling af mad. Men for det første er det kinesisk mad - som Inge ikke har lyst til. For det andet går der rygter om ROTTER i køkkenet på den pågældende restaurant.

Inge drømmer om Gullash med kartoffelmos. Om bøffer med kartofler. Nu må jeg se hvad jeg kan skaffe i dag ;-)

Hver dag klokken 11 samles danskerne i en café på 3.sal . Jeg er på vej derned i dag. Vi har ellers sovet *længe* hernede. For vi har begge haft svært ved at omlægge døgnrytmen. Så om natten snakker vi, med hinanden og med dem derhjemme, vi hører lydbøger og strikker.

Nu kom Hanne ind og minder mig om klokken;-) ... jeg smutter ..... billederne vil stadig ikke uploade her ... forsøger igen senere!

Billeder fra Kina

..................... kan ses her.

Internettet er evindeligt langsomt her så det går trevent med at uploade billeder.
Derfor ligger de nu på Flickr.

TILLYKKE MOR/MORMOR

FOR DET FØRSTE ER JEG 2 DAGE FOR SENT MED LYKØNSKNINGEN!

FOR DET ANDET KAN JEG IKKE FINDE FLAGET - SÅ JEG KLAPPER MED HATTEN I STEDET FOR OG ØNSKER MIN MOR EN RIGTIG GOD DAG -
I DAG I STEDET FOR.
MINE TANKER VAR DOG TIL STEDE PÅ DAGEN.

VIL I DER LÆSER GIVE ØNSKET VIDERE? :-)

BEGGE DØTRE ER UDENLANDS PÅ DAGEN. SÅ DERFOR DENNE ØNSKEVEJ.

Så lidt nyt nedefra ;-)

Nu nupper jeg lige Pc'eren, mens Inge - veninden er på visit andetsteds.
Hun har mere brug for en *snor* hjemtil end jeg har.

(Beklager kære Blogvenner - som jeg dog takker for søde, rare, kloge kommentarer - her og pr. mail))
Vi har mulighed for Skype, mail og facebook.
Så fremmedartet her er - er det rart at kunne dele med venner hjemme.

Hospitalet FUDA er utroligt rart og rent. Inge er udstyret med sin egen læge og sygeplejerske. Lægen er her daglig med en meget grundig information. I starten på et meget uforståeligt nervøst engelsk, men nu har vi fundet en god måde at kommunikere på. Jeg oversætter de danske journaler til engelsk da jeg jo forstår de medicinske udtryk. Det er en stor hjælp. Rart at være til nytte igen.
Vi skal selv sørge for mad ... jeg elsker alt slags, bare det er mad, mens Inge er mere omhyggelig i sit valg. Det er svært at spise vestligt her. Når man bestiller vestlig mad er det jo slet ikke som vi *plejer* men lavet på kinesisk. Godt for Inge - er her KentuckyFriedChicken, McDonalds og PizzaHuts. Ellers spiser vi mest yuoghurt og havregryn, samt frugt.

Det er sørgeligt at møde flere yngre danskere ... næsten opgivet af det danske system .... og i flere tilfælde fejldiagnosticeret gennem længere tid. De er her med en forældre der jo håber på hjælp.
Hver dag klokken 11 samles danskergruppen i en café på 3.sal og snakker. Dog ikke kun sygdom men gode råd og fif.
Det er absolut nødvendigt for Kina er et rart land, men kun ganske få *hverdags*kinesere taler engelsk. Det foregår ved fakter eller ved kinesiske tegn skriblet af en kinesisk sygeplejerske eller læge. Den danske Generalkonsul med frue var på besøg i onsdag. De var fulde af gode råd om Guangzhou, som pga sin status som handelscentrum har en generalkonsul. Byen/Provinsen er ligesom lokomotivet i Kina handel de sidste 10 - 20 år.

Vi hørte at der i dansk radio P3 havde været en del omtale af *dårlige* ved at tage til Kina for at blive behandlet. Det blev kaldt *uetisk og uvidenskabeligt, samt udokumenteret*. Men her bruges kun behandlinger der også bruges i Tyskland - igennem mange år, samt i USA. Dvs. lokal Kemoterapi. Da vi forhørte os om Gen-Terapi ville de ikke da de ikke havde dokumentation for virkningen endnu. Så *etiske* er de sørme.
På mange område mere end i Danmark, hvor der ofte kun tilbydes generel/systemisk kemoterapi som giver mange bivirkninger. Her oreinteres patienterne meget tydeligt om sygdom og behandling. Undersøgelser, prøver og samtaler kan gennemføres på enkelt dag, hvilket i DK ville være over flere dage. Der bliver ikke lovet helbredelse, fokus er på at holde kræften i ave og styrke patienten til at kunne bekæmpe kræften selv i fremtiden. I det mindste giver de håb og en bedre livskvaltitet fremfor håbløshed og gradvis svækkelse som der sker i det danske system.
Patienterne hernede er små doktorer udi kræftbehandlinger. Det er modige mennesker der drager fuldstændigt ud i det blå - nogle næsten opgivet i DK, andre med måneders ventetid på behandlig og samtaler. Desuden er den afslørende PETscanning umulig at få nogle steder i
DK. På den kan man se udviklingen af kræften og virkningen af behandlingen. Men en sådan PETscanninger dyre og tilbydes kun enkelte steder. Så kunne man jo forledes til at tro at Kineserne ville lave en masse af disse PETscanninger for på *uetisk* måde erhverve sig penge. Men det sker ikke. De vil IKKE gøre det på Inge fordi hun har en ny fra DK - som dog ikke kan ses her ... men det er endnu en længere historie.

Måske skulle disse kritiske og åh så kloge læger enten tage med disse modige mennesker og overvære behandlingen af dem eller osse iværksætte og gennemføre undersøgelser i DK så de kan dokumentere virkning eller manglende virkning. Etisk og videnskabeligt korrekt. Problemet er bare at danskerne måske kun vil undersøge den rent medicinske behandling og *glemme* medbetydningen af den menneskelige behandling af patienterne.

Kineserne skyder ikke kun med en patron = Kemoterapi - som var den tilbudte behandling i DK.
I Kina får Inge Immunterapi som infusioner, lokalkemoterapi ind i bughulen og brystkassen, vaccine mod kræft, antihormonel behandling, Frysning af kræftsvulsten i bughulen, indsprøjtninger i akupunkturpunkter. Dertil kommer samtaler med lægen indtil videre så godt som dagligt. Her er diætist til vejledning med kosten. Kinesisk medicin - utroligt effektivt - mod kvalme.

Hun er sprængfyldt med energi - så jeg må holde lidt på hende. Vi har turet rundt med busser lokalt i denne kollossale storby med 9½ mill indbyggere. Der er ikke små søde villaområder - men højhuse af enorme højder. Indimellem er der så ældre lavere gyder med *gammel* kinesisk gadeliv.

Vi oplever en utrolig venlighed. De glor uhæmmet på os. Høje store danskere. Ikke mange mænd er på vores højde og min drøjde. Kvinderne fniser.
Vi forsøger på vores hjemmelærte pinyuin-kinesiske at sige Goddag eller Tak. Det har foreløbeig taget os den første uge at sige det så de forstår og ikke flækker om af grin.

Det er det rene ShoppingMekka. Jeg har allerede fået finrene i en dejlig limegrøn*rumpedaskertaske*. Praktisk til byture. Jeg fik et CityMap hos den lokale købmand, fik vores dejlige læge till at plotte hospitalet ind og så hoppede vi bare på den første bus og kørte rundt - under en daler pr næse. Da vi fik bustur nok hoppede vi af og gik derefter en alng tur gennem Guangzhou's bedste universitspark, ind i små gyder med boder hvor der solgtes levende høns der slagtes mens man så på. Man fik æggeblommerne med der var i hønen!
Der var levende fisk i baljer og levende frøer bundet sammen så de ikke kunne hoppe væk.
Vi kom også ind i et stort marked hvor min nysgerrighed blev tilbudt kinesisk theceremoni. Det tager tid. Jeg fik en fransk studerende til at sidde med. Han havde været her 1 år og var netop begyndt at lære pinyuin-kinesisk.

Uhh... hvor jeg væver ;-) .... men sådan er det altså at være her. Tusindvis af indtryk der mænger sig på.

I dag var jeg med Hanne i byen. Hun følges med sin søster der syg. Vi skulle i banken og veksle. ALt papirarbejde er omstændigt. Tonsvis af papirer skal udfyldes og passet skal vises. Ikke alle banker vil veksle, kroner, dollar eller euro. Så vi måtte med taxa til Bank of China.Det tog os cirka 1 time - vi var endda først i køen ;-)

Nej nu stopper jeg ... billedeuploadningen driller .. så derfor kun ØkedeligØ tekst ;-)

Ni Hao fra Kina.

Pause et par dage .....

... i dag er der afgang.
Min Lyserøde kommer med .. og derfor kommer der live-reportage fra Planeten.

Jeg slås lidt med min *gode* ven Angst.
I går var han her osse.
Snakkede om:
Hvad i alverden skal du i Kina?
Dit hus her er da det eneste sted du tør være!
Dit garn .... kan du undvære det?

Jeg svarer:
Jamen tag du bare med... kære Angst .... eller bliv i huset med garnet.
Du er Velkommen overalt.
Jeg har lært dig at kende .... og kan bære dig.

Måske han blir her måske tager han med - jeg er forberedt.

Lidt Planet

Nu må mine små venner udenfor klare sig uden det faste foder.

Jeg har allerede trappet ned et stykke tid så de kunne finde nye foderpladser....
.... men nogle er altså trofaste og håber stadig på jeg kommer med goodies.

Det tør ... og drypper fra tapperne ... så mon ikke jeg kommer hjem til Foråret?

STrikSager

Med på turen kommer Blomstersjalet af Lotte Wackerhagen.
Det kommer nok i kufferten, mens flystrik bliver sokker - måske på rundpind.

Sjalet bliver i farveskiftende bund og lyserøde blomster. ALt i Kauni.

Jeg tænker det bliver smukt.

MADKLUBBE-NYT

Sønnen og jeg holder fast i vores jævnlige MADKLUB!

Men jeg må indrømme det udarter sig ;-)
Altså på den gode måde.
Onsdag forlangte sønnen et KULTURELT måltid ... så vi tog på ARKEN i Ishøj og så på kunst.
Fede *Mor-og-Søn* snakke undervejs tilogfra kunsten. Åh hvor jeg dog elsker ham og er stolt af ham ;-)

Pudsigt nok var der en udstilling af nutidskunst fra Kina ... en Instellation i en kinesisk togvogn ...ægte.... utrolig spændende og tankevækkende. Sammme kunstner havde også lavet en *film* ..blandet tegnenefilm med rødder i traditionelt lkinesisk blæktegninger, med et nutids tema ... olieforbrug i vesten og terror d. 11.9.01
Inspirerende og tankevækkende. Smuk og kontrastfuld. Sjov og alvorlig.

Derudover var der en ny udstilling med Monet, Renoir, Degas, Pissaro, Van Gogh, Gaugain .... altså impressionisterne og postimpressionisterne. Alle udlånt fra Jerusalem Museum.
Og så lige Arkens egne billeder.

Det er altså langt mere spændende at være 2 på tur end gå alene. Især installationskunsten er god at få sat ord på bagefter. Og spændende med en ungs øjne.

Billedet her er fra da vi ankom til Arken. Trætoppene var fulde af skrappende fugle....Alliker? ... de fløj op og landede ... og var et sært syn i sig selv ... i mørkningen.

Bagefter kørte vi hjem ... og faldt for den lette løsning med McD-drivein. Jeg tog videre og Sønnike drog til sig selv.

Altialt en hyggelig MadKlubAften ;-)
MADEN ????... tja ... den var spiselig, isen var bedst!

HVALHALEN der taler ......

Normalt er billeder fra Grønland fulde af sne, vand og langstrakte vidder. I det mindste i mine forventninger.

Årets kalender ... modtaget fra LilleBrorMin .... er fulde af andre billeder deroppefra.
Og de er smukke. Næsten smukkere.
Jeg kan .. og vil ... ikke gengive dem retfærdigt her og nøjes derfor med forsiden.
Mit yndlingsbillede -HVALHALEN ....

Et smukt øjebliksbillede ....

Man bliver vel ikke for gammel ....

..... til at lege, vel?

I dag *leger* jeg i Strikkestolen.

Selvom jeg bedyrer at depressionen er væk er følgerne at en rystet hjerne der stadig.
I dag savner jeg at kunne grave mig ind i en bog, med varme i brændeovnen, katte der smukserer sig og det smukke snefald udenfor.
I dag var det ikke en mulighed. Tre ord ad gangen skaber ikke den rette stemning og fordybelse. Så det bliver strikketøjet og radioen. Når medicinen virker kan jeg måske falde tilage til bogen igen. Måske ikke.

Det er med IKKE at begrave sig i savnet. Af det som var en gang. Måske kommer det igen måske ikke. Men finde en vej. Acceptere at det er anderledes nu. Og nyde evne til at rumme forandring.

Kan I følge med?

Jeg tror jeg forbereder mig til Kina. På søndag er der afgang. Til en helt fremmed verden. Og jeg GLÆDER mig ... for første gang i nyere tid. Jeg har ingen forventninger til turen - tiden. Men tager een dag ad gangen. Det er som det er.

Min gamle rejselyst er vakt. Og budt velkommen. Men ligesom læselysten skal den måske genopdages, genoplives, gentages. Måske er det anderledes end tidligere, endnu en forandring der skal rummes. Men jeg er nu så parat som jeg kan være.

Nu er det vist på tide.....!!!!!

... at give lidt mere lyd fra Planeten.

Det har været en tid med eftertanke og fremgang.

Det hjalp at solen meldte sin ankomst. Jeg kom ud af huset. Ud at gå og det er godt.
*Min* depression er *væk*. Jeg er vågnet op til en ny verden. Jeg kan mærke mig selv igen, mod til Livet. Nu er tiden til en fysisk genoptræning. Hold da op hvor man forfalder med 4 år i en sofa. Så godt som.

Ellers er tidens største nyhed nok at turen går til Kina sammen med Veninden.
Hun er fantastisk. Sej. Utrolig.

Lige nu funderer jeg over strikkepinde og flyvemaskiner, over garn og garnindkøb i Kina, over medicin og Kina......

EgernPelle møder trofast op og hugger mejsebolde .... til morgennydning.
(Måske anes af de opmærksomme at der er nyt fotoapparat på Planeten?)

Heartsocks!

Februarsokkerne fra Sockklub 2009 er færdige og bæres selvfølgelig i dag.
Der er jo HJERTER på ;-)

Nu har jeg så lært Timeglashæl og rund tå.
Det kan meget let blive yndlings-sokke-grundopskrift!
PS Lisestrik har forgæves forsøgt at lære mig det før ...
.....men hjernenmin var åbenbart først parat nu ;-)

HAPPY VALENTINE

Man skal jo ikke forbigå en lejlighed til Kærlighed ;-) vel?

Eftertænksomhed!

SiffeSøvn.... nu med lidt FARVE!

VinterHvid er jeg da stadig selvom en smule forårskulør skinner igennem.

Aner jeg et åbent øje?

Her enkelte flere af mine billeder fra ZOO.
Indendørs ... selvfølgelig ... det var så koldt så koldt ;-)

SiffeSøvn......

Jeg tager mig lige en pause ;-)
- var i ZOO med ældsten i bidende kulde i går.
Jeg aner ikke hvor tiden bliver af .... når den kommer igen vender jeg da tilbage.

Ni Hao ..... zài hui.......

Aften blev nu anderledes end planlagt.

Befalingsmanden har lagt sig med influenza, så Madklubbens menu blev ændret til en hurtig "direkte fra Brugsens fryser til Sønnens ovn*-menu, mens Mor sørger for Appelsinjuice, Panodiler og putten på sofaen.

Så sov han der mens jeg forsatte min rastløshed og afreagerede med pinde i hænderne og mærkelige lyde i ørerne.

Jeg fandt en nemlig billig nem rejseparlør med lyd! Bare SE billedet!I Stadens lokale boghandel.

REKLAME for den ..... og den er endda udgivet af vores - Veninden og min - gamle nu pensionerede seminarielærer ... som vi holdt meget af. Nu (gen)hører vi hans milde røst .... bare på kinesisk - næsten.

Aftenen sluttede med Rejseholdet-gensyn og den der anden serie på DR2.

Inden jeg tog fra Staden vaklede Sønnen i seng. Garanteret med sin første sygedage i morgen, hvilket bestemt ikke passede ham.

NYT fra MANILLA:

Chefen ringede lige og meldte at han var "nummer 3 med chips".... her var det meningen jeg skulle bryde ud i jublende begejstring!!! ... da dette udeblev spurgte han ... hørte du hvad jeg sagde .... ja, men jeg aner jo ikke hvad pokker det betyder ;-)

Det viste sig at betyde noget rigtig godt. Han er den med 3.flest jetonner fik jeg forklaret af den anden søn.

CHEF jeg beklager min manglende pokerviden ... du får da en krammer når du vender jeg .. så skal jeg nok juble beundrende uanset hvor langt du når.

For pokerinteresserede kan AsianPokerTour følges på PokerNews.

Jeg citerer fra sidens Live Reporting: -- sproget er værre end kinesisk! jeg fatter nul!!
Andersson Gives Some Back
Anders Andersson is flush with chips after a hand against David Welch, but he's redistributed a few of those chips to Christophe Petitclerc. Andersson check-called a bet of 2,200 in a three-way limped pot on a flop of , then check-called another 4,800 when the turn fell . He check-folded to a 7,600 bet on the river."Nice hand," said Andersson."Nuts," responded Petitclerc. "Ten-nine.""I had a lot of outs," replied Andersson.

Sønnen har åbentbart fået andet navn - men det er altså ham ;-) trods manglende hårpragt - SødeSøn dog!

Jeg synes det er godt syret at jeg kan sidde her på Planeten og følge ham på Philiphinerne (eller hvordan det nu staves).

Wãn ãn og Zài hui (= Godnat og På Gensyn)

Nu Rokker det...

Kina-turen er jo midlertidigt udsat.

Roen er afløst af rastløshed.

Underligt nok kan jeg åbenbart agere OK når jeg skal *akut* til Kina, mens hverdagens trummerum udløser rastløshed.

Jeg rejser mig fra stolen og går hen ..... men husker ikke hvortil... går tilbage igen ... for at rejse mig kort efter.

Igår ringede jeg til Filosoffen for at få struktur på dagen. Han satte mine gøremål i rækkefølge og sagde: ... nu gør du først det ... tager tøj på ... så gør du det ... leder efter dit PAS .... så gør du det ... Køber ind ....

Så kom dagen til at fungere!

PAS'set blev skam fundet.

I weekenden drømte jeg at det lå i en flyttekasse ... derfor tog jeg til Lagerhotellet og ledte .. men fandt det jo ikke. I går tænkte jeg: .... har jeg flere kasser?..... og kom i tanke om en enkelt i min garage. Bare een af de små kasser der endnu ikke var tømt.

Og JA .. på bunden af denne kasse bagerst i Garagen lå mit PAS.

Drømme er nu gode at ha' .... jeg sparede 600 kr + foto til en nyt, samt en del forklaringer om det bortkomne - nu genfundne - PAS.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

I dag er det atter MADKLUB med Befalingsmanden. Vi skal ha Lasagne ... viderebygning på Kødsovsen fra sidste uge. Det bliver dejligt ... at dele en aften med sønnen.

Filosoffen er nu færdig med sine Januar-eksaminer - resultat er 2 flotte 10-taller i praktisk fiilosofi og klassisk filosofi. Han er nu eminent ... trods en utrolig eksamensangst. Men han er ved at få erfaring for at ... det går jo alligevel ... ;-)~

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Hvad er det så der Rokker?

Jo min rastløshed udløste 10 vaskeklude, 2 NAvlestrengshuer, 2 par Venindefutter ... og jeg kan jo ikke bare bli ved med at strikke uden formål .... så nu er jeg blevet Varmestuestrikker i Rokken.dk.

Hvad det er?

Jo jeg strikker huer, tørklæder, vanter mm til Hjemløse eller Krisecentre. Hvad der nu er brug for.

De forskellige Væresteder kan så ansøge om en kasse med strik.

Endnu har jeg ikke afleveret, bare strikket. Jeg har jo noget garn jeg ikke rigtig har tanker med, som jeg så strikker af. Men ellers får man garnet udleveret.

Når det gælder Livet....

Veninden må træffe valg.

Og det er svært.

Hvem skal man lytte til i en situation, hvor det FORKERTE valg kan koste een livet? Hun må lytte til læger, til sig selv, til sine børn, til de andre behandlere hun går til, til andre patienter, til venner og veninder ....

Hvordan hører man sig selv i en sådan støj?

Og ud af den grød af ord er det HENDE der skal træffe valget.

Det ultimative valg.

Jeg misunder hende ikke.

Jeg hører hendes tvivl og hendes uro.

Hun er ikke bange.

Mest af alt ked af det ... for hendes børn og hendes mand.

At efterlade dem ..... med deres sorg ... det er det, der rammer hende mest.

Jeg synes hun er stærk midt i alt dette.

Vi snakker om Gud, om vores liv, om at være Mor til det sidste. Om at give ens børn muligheden for at dele ens sorg uden at give dem en større sorg.

Jeg er sikker på at vore børn har bedre af at se sorgen og snakke om den og vide at Mor stadig er Mor alligevel.

TALE OM DET VI IKKE TALER OM, men som alligevel ER tilstede sammen med os ... så bare utalt og uhørt ....

Lige nu er vores rejse udsat.

Veninden tvivler ikke på at hun vil afsted. Mere hvornår det rette tidspunkt er at tage afsted.

Hun er i stadie 4 af sygdommen. Og kan ikke opereres. Men tager endnu 2 kemoterapi herhjemme før hun tager afsted.

Veninden er bange for hun volder mig besvær - jeg siger *....du giver mig en gave... at få lov at være sammen med dig på en rejse ..... at få et mål med MIT liv.....at få et spark bagi ... *

Jeg er jo ARBEJDSFRI ... uafhængig af alt ... jeg har muligheden ... skulle jeg så ikke bare stille mig til rådighed? Befalingsmanden passer KatteBasserne i sin lejlighed på skift med Chefen. Så der er intet der binder mig.

I går gjorde jeg noget som har været svært for mig i 1 år.

Jeg har ca 20 flyttekasser opmagasineret i et lagerhotel. Det er mit arbejdsliv der er pakket sammen. Alle mine artikler, materialer osv. Min konfrontation med det jeg har forladt.

Mit PAS er forsvundet ved flytningen. Det må jo findes eller erstattes. Og et sted at søge er jo i kasserne. Så i går gjorde jeg det bare. Tog derud og ledte.

Det var tungt ... men det gik. Passet fandt jeg dog ikke, men en kuffert.

Så nu vil jeg i det stille forberede mig til rejsen. Kommer vi afsted er det OK - gør vi ikke - er jeg bare kommet det videre.

Mit liv forsætter ... ikke med de valg Veninden har, men med mine.

Jeg kunne godt ha undværet kontrasten mellem hendes og mine valg.

Nogle gange bliver andres liv et spejl der reflekterer ens eget.

Og viser tydeligere det man reelt har.

Det er en underlig seance. Selvom Veninden er syg håber jeg dog på vi kommer afsted .... så er hun nemlig frisk nok til at rejse.

Lidt SmåStrik..... og lidt Kineserier!

Mens tanker føjter rundt i hovedet er det rart at lade hænderne aflede lidt god energi med pindene ... nu da vi skal til Kina ... haha.. man er vel sjov her ved midnatstide....

Jeg har strikket et par nye Futter til Veninden. Hun fortalt hun havde købt en turkis velourdragt til turen. Så råhvide futter med blånistret *pels*kant må vel lige være sagen.

Et påbegyndt pudevår i dominostrik - rødt og gråt - blev forvandlet til en lille filtet posetaske .. til akvarel-sagerne ... når vi nu skal underholde os selv ;-)

Der er osse gået helt "kludestrik" i den på Planeten. Små vaskeklude med hjerter i midten. I tyk fed bomuld. Så lækre og absolut hjerneløse.

Nu skal jeg bare finde det ultimative rejsestrik!

HVAD SKAL DET DOG VÆRE?????

Også Veninden vil strikke. Hun kan godt. Men har ikke strikket i mange år pga meget arbejde. Hvad tilbyder jeg mon hende? Som et overskueligt projekt? Åh ja tankerne snurrer.

Jeg har lovet at stå for underholdningen. Altså ikke på slap line. Men sådan give lidt inspiration undervejs når tiden bliver lang. I 14 dage må hun ikke komme ud og skal have solbriller på. Så nu har jeg bestilt en mp3-afspiller og ligger massevis af mine lydbøger ind.

Lige nu har Ældstesønnen oversat et brev for hende til engelsk. Han er suveræn og på 10 min klarer han hvad vi gamle koner ville være en/et dekade om. Så nu er informationer og forespørgsel sendt til hospitalet.

For at være utrolig egoistisk ... så har det hjulpet mig at få mulighed for at være til nytte igen.Jeg er et af de mennesker der har det bedst når det gør nytte. Og oplevelsen af at være sat ud af spil er svundet. Jeg er aktiv og rolig. Med en god følelse af at kunne klare det. En gammel og velkendt følelse. Velkommen tilbage.

Man har vel ikke et *Hjælper-gen* for ingenting vel?

Helle skrev i kommentar til sidste indlæg at hun havde hentet sit barn i Kina for 9 år siden. Nu er det Veninden der - forhåbentlig - også vender hjem med *nyt liv*. Global hjælp på flere måder.