Nogle gange er livet sg’ noget besværligt!
Andre gange fornemmes kun truende skyer og krusninger på overfladen.
… men er jeg opmærksom,
er der ‘noget’ der viser mig vejen..
……… tilbage til LIVET!
Nogle gange er livet sg’ noget besværligt!
Men dog besværetværd ;-)
I dag står det på lægesnak med efterfølgende motion i Centret.
Måske krydret med besøg hos een af Veninderne.
Husk lige Strikketøjet.
Samtidig skal der tages en masse beslutninger:
Skal jeg til strikkecafé i morgen IRL eller på Nettet?
Skal jeg tage på højskole i november?
Skal jeg begynde på medicinen i dag?
Hvordan får jeg styr på økonomien?
…… og en masse andet rod i hoved og omkring mig……
Tryk på banneret!
Det vil fremover befinde sig ude øverst til højre her.
Du vil komme til min shop på Amio.dk.
Den vil jævnlig opdateres.
Du kan måske osse blive fristes !
KIG BARE IND!
TUSIND TAK til Frida – der gav mig det fornødne kærlige spark til at ringe til een af PARKINSONPILOTERNE.
Det er en frivillig fra Parkinsonforeningen, som selv har Parkinson. Hun er 66 år og har haft sygdommen i 11 år. Dvs hun var osse 55 år da hun fik diagnosen. Og har som hun sagde haft 11 gode år. Talte med føn og klem om *sagen*. Langt fra mit skrækscenarie om en sygdomsramt på elvte år!
Vi fik en god snak og nogle af mine tågetanker om sygdommen er blæst lidt væk.
Hun er samtidig formand/kvinde for gruppen ENE. Et kontaktforum for enlige med Parkinson. Nu venter jeg på papirer til indmelding i denne landsdækkende gruppe.
Et skridt på vejen.
Grethe Sønck: Medicin med det samme....
Lidt mere fart på Søndag'en ;-)
I onsdags hos Neurologen blev jeg udtyret med recept på en livslang medicin.
Jeg købte den samme dag.
Og nu har den så ligget på bordet siden.
Der er en megamodstand mod at starte på den. Tage hul på noget uafvendeligt. For resten af livet.
Neurologen - som dog havde mere tid denne gang - 23 min - er ikke den der indbyder til snak. Og jeg havde jo mens jeg ventede på scanning bedt om en AKUT-tid hose egen læge - og det er så i morgen ;-) Hvor AKUT det lige er kan man jo diskutere.
Jeg er jo single. Så der er ingen til en småsnak om Hvad skal jeg gøre ? - uden jeg griber røret og ringer ud i verden. Det kan jeg også godt - men begrænset. Jeg vil jo ikke overfloade veninder og sønner med sygdom.
Jeg har en masse spørgsmål og tvivl:
Skal jeg starte på medicinen nu? Hvad sker hvis jeg venter?
Skal jeg tage på vandretur nu? Kan jeg klare det? Hvornår kan jeg IKKE klare det?
Hvordan udvikler en/min Parkinson sig?
Skal jeg ombygge mit hus?
Hvad ER Parkinson - af det jeg mærker ? Og hvad er min PTSD?
................... og meget mere ......
Når først jeg lukker op for posen, mærker jeg uro'en og angsten for fremtiden. Så måske skaljeg are lade posen være lukket? Men så ædes jeg op indefra.
En god blanding af lidt af hvert - spørge, snakke og fordøje. mens jeg husker på at ANGST er *kun* en følelse - det ER ikke mig!
Erfaring – det er nemmere at komme OP på en hest end ned ;-)
Første ridetime netop overstået. Jeg tænkte jeg kommer nok bare til at ride rundt i en hall.
Men nej – jeg kom skam ud over markerne i fuld firspring, med håret flagrene under ridehjelmen og syngende IBRAHIM for fuld udblæsning. Hesten var en sort og fyrig hingst der vrinskede og stejlede og sprang over grøfter og stengærder……………… efter mig red Robert Redford fra Hestehviskeren……………..SUK
Nå ja måske ikke HELT sådan ……. men det med markerne er nu rigtig nok, og hesten var en hingst – godt nok uden ‘vedhæng’ - og 25 år og turen rundt i terrænet foregik i tryg forvaring med en ridelærer der trak Bensi.
Jo det hed han. Stor og dejlig. Godt nok en anelse livlig, men det var helt normalt – sagde ridelæreren.
Nu glæder jeg mig til næste uge ;-)
PS – dette er IKKE Bensi – men Delta. Var mere fotointeresseret end Bensi ;-) derfor kommer hun/han med her. Lige til en HesteKalender ikke?
Først TAK for alle jeres søde kommentarer her på bloggen, facebook og mailen! Det er en stor glæde og støtte ;-)
Zumba’en i dag er aflyst! Både godt og ærgeligt.'
Ærgeligt fordi jeg glædede mig.
Godt fordi jeg er flad.
Nu kan jeg mærke den reaktion der jo altid vil komme efter en kritisk ‘oplevelse’.
Nu er der plads til at smage – og synke – Mr Parkinson.
Det er der jeg er nu. I kedafdetheden. Om der kommer vrede ved jeg ikke – jeg tager imod det der kommer. Det er jo derfor Zumba’en er aflyst – for at jeg skal ha/ta tid til at mærke mig selv!
I går var der endog en lille glæde – jeg oplevede Mr. Parkinson som en yderligere øjenåbner – en begyndelse på ACCEPT!
TAG IMOD DIT LIV SOM DET KOMMER!
VÆR GLAD FOR DET DU HAR NU!
ALT KAN VENDES TIL DET POSITIVE!
……..trods det ydre blæsevejr rundt om Planeten.
Netop hjemkommen fra neurologen kan jeg meddele at min hjerne er så normal som en hjerne skal være!
Altså bortset fra Mr. Parkinson!
Ingen Tumor. Ingen Blodprop. Kun ganske almindelige små hjerneknaster som alle har med alderen, måske lidt flere – men min hjerne er jo også en STOR og GODT BRUGT hjerne *haha*.
Aldrig har jeg været så glad for en diagnose, trods den er kronisk.
‘KUN’ Parkinson.
Når jeg nu vågner engang vil jeg bruge energien til at lære ham at kende. Han har været lidt ude af fokus mens tumortankerne rumsterede.
Og som andre mænd skal han helst være i fokus for at arte sig ordentligt ;-)
MellemSønnen kom direkte fra skolen og vi fik snakket og spist frokost sammen. Veninderne fik et telefonopkald. Svigermor ringede selvfølgelig selv – dejligt! Hun har skam styr på tropperne. En anden dejlig del af svigerfamilien er flittig gæst her på Planeten. Venter vel spændt på posten.
Yngstesønnen ringede osse og fik nyheden. *Arh så får vi en en god jul i år* – det kære barn – han råbte det højt ;-)
Nu mangler jeg bare Filosoffen – han har snart fri og kan ringes op.
Jeg er blevet mødt med omsorg og omtanke og føler mig rigtig rig!
En ting har dette givet mig. En bevidsthed om at gøre det jeg har lyst til og ikke lade mig begrænse af noget. Selvfølgelig uden det skader hverken mig selv eller andre. Og gøre det NU!
Vi ved ikke hvad der er i lotteri-posen selvom vi ryster den. Vi kan sagtens trække flere nitter trods det vi allerede har trukket en del. På den måde er livet jo ikke retfærdigt. Vi får ikke lige meget hver især af godt og ondt. Men det er hvad vi får ud af det gode og ikke hvor meget af det vi får, der er afgørende
Jeg (stor stor stor) siger med megen iver og glæde– :
“Ihh hvor ville jeg gerne prøve ZUMBA”
Veninde 1 (lille og væver) siger tørt –:
“Jeg tror Zumba er mere noget for mig end for dig”
Veninde 2 siger entusiastisk:
“arjjj det skulle være SÅ sjovt – fedt!”
Sikken en forskel ;-)
Men nu skal jeg altså til ZUMBA på torsdag ;-)
Det må jo afprøves om ‘det er noget for mig’!
Det stormer i det små – men lyder stort i et lille træ-omgivet Træhus. Egentlig burde jeg gå ved et vestvendt hav og blive blæst igennem, Men jeg sidder her og sidder.
Nu er morgen-bloggerne læst. Enkelte endog også kommenteret. Ikke alt er sagt og skrevet. Blogger havde det med at drille og slette mine valgte ord før de udkom. Sådan er livet jo engang imellem.Det sletter.
I morgen får jeg svaret.
Jeg har forsøgt at undgå at være for urolig. Jeg er ikke istand til at ændre noget. Det er som det er. Det eneste jeg KAN gøre er ACCEPT – og det er så det jeg forsøger. Endda rimelig vellykket.
Jeg har en ro indeni som jeg ikke har haft længe. Og føler mig parat til at tage imod det der kommer.
En lille del af mig forsøger at komme fri. At ændre det som sker. Den del råber på IS, Chokolade, indkøb af garn, svælgen i alt for at flygte …. men det er kun en mindre del.
Gudskelov har Sønnen lånt bilen … så enhver flugt er for besværlig til at Siffe gider rejse sig fra strikkestolen ;-)
I stedet bruges tiden på andet:
Endnu et babytæppe til salg, Farverne er – som det forrige blå – ikke mine foretrukne, Men jeg forsøger at ramme noget andet end mine pangpinkturkis-og-lime-farver, Men mon ikke de kommer igen? ;-)
Jeg vil gerne have en anden baggrundsfarve på bloggen – men kan sg’ da ikke huske hvordan!
Jeg skal ordne ‘butikken’ på Amio.dk – fotografere produkterne, finde ud af opsætningen osv… for en gangs skyld har jeg ‘travlt’, føler mig ‘brug for ‘ … og ja jeg ved godt muligheden for salg er ringe for HVEM vil dog købe noget af mit? UPS var der lige en lille grim stemme midt i det hele??? … ud med den ;-)
Jeg skal lave min sunde frokost og nyde at nu er der knap 1 kilo til den store grænse – så er vægttabet rundet de 15 kilo alene i år.
Jeg skal også ringe til Rideklubben – men det venter jeg nok med til efter i morgen.
Imorgen får jeg svar – er det en Storm eller bare et lille Vindpust? Indeni mit hoved?
I denne uge er der gratis onlineopskrift i Hendes Verden på en sød vest kreeret af Benthe Geil
Hendes opskrifter er altid dejllige med et lille drilsk tvist.
Det er denne uges garnpakketilbud i Hendes Verden..
Så er første sag færdig.
Et hæklet Babytæppe i 100% ren bomuld.
Maskinvask 40grader
Mål 75cm x 85cm
Nu er jeg ved at oprette en butik på Amio.dk
Siffes Planet – selvfølgelig ;-)
Sjaler, tæpper, babyting, grydelapper, huer, vanter, sokker o.l.
Desuden overvejer jeg at tilbyde at strikke/hækle på bestilling til fast aftalt pris.
Prisen er
GARN + 0,25kr/m strikket garn + FRAGT
evt tillæg ved ekstra sværhedsgrad
HVORDAN LYDER DETTE?
GARN + 0,25kr/m strikket garn + FRAGT
Hvis jeg skal overholde dette vil et sådan tæppe koste
5o,-kr + 212,50kr + fragt = ca 300 kr.
KOMMENTARER MODTAGES MED STORT TAK!
I går var jeg til svømning. Det er nu en VANE. Også i min hjerne.
Hver fredag efter 3. I starten som en pligt. SKULLE svømme 10 baner. Det afholdt mig ofte fra at komme afsted. Så satte jeg som succeskriterie at *komme afsted*. Kom jeg så kun i bad – ja så var det ok. Det var i vinters da frosten havde lukket udebadet her på Planeten. Så jeg begyndte på svømningen i januar i år. I Juli var hallen lukket og jeg var urolig for om min *vane* nu blev afvænnet. Men næhh nej … jeg kom igang igen i august – dog afbrudt af lægebesøg.
Nu nyder jeg den ugentlige tur. Jeg svømmer ikke, men laver et hjemmekomponeret Vand-aerobic program inspireret af Gudum Livsstilshøjskole. Jeg bruger 2 mindre bolde som jeg laver styrketræning med i det varme bassin. Jeg laver afspænding og strækkeøvelser. Slutter ofte af med saunabesøg.
Hver mandag går jeg i motionscenter.
Jeg startede i august med store forventninger om næsten daglige besøg eller dog 3-5 gange pr uge.
Her fik jeg et let program for balance og koordination. Igen er målet at komme afsted den ene gang om ugen. Tidligere så jeg det som nederlag ikke at nå 2-3 gange. Men efter at ha sat overliggeren ned til 1 gang ja så kommer jeg afsted. Hvis der ramler andre aftaler ind mandag og fredag ja så er det ok at springe motionen over – hvis det altsp er uudsættelige aftaler såsom Neurolog, MR-scanning o.l. Jeg øver mig på at sige NEJ til sønner og veninder hvis de vil noget disse dage. Det er svært ikke bare at sige JO til dem, for i princippet kan jeg jo tage afsted til motion alle dage.
Næste mål er at fastholde disse 2 træninger hver uge for derefterat komme endnu en træning på.
Jeg vil gerne gå til ridning. Eller i det mindste afklare om det er noget for mig. Ridning træner netop det Mrs. Parkinson har brug for. Så hvis jeg kan finde mig til rette på en rideskole ja så vil det være godt. Foreløbig søger jeg information på nettet og er faldet for Algestrup SportsRideklub nær Holbæk. Så første skridt er taget. Næste skridt: – at fange dem på telefonen.
Men vaner er svære at opbygge og kræver, ro, rytme og overskud til at gøre det samme på den samme tid i lang tid. Og jeg kan ikke andet disse dage. Så det er et AKTIVT valg – at prioritere mig selv, sige fra, huske dagene ….
……. et ordsprog jeg ofte har haft gang i/gjort brug af..
Når nu man ikke kan læse mere – nyde at høre lydbøger.
Når man nu ikke kan læse faglitteratur/klogebøger mere – nyde sin interesse for krimier , osse på DVD.
Når man nu ikke kan skrive mere – glæde sig over muligheden for at male tegne og udtrykke sig den vej.
Når nu man bliver hensat i en sofa pga PTSD– bruge tiden til at strikke det man nu kan,
Når nu man isolerer sig pga angst– finde social kontakt via internettet fx facebook, blogspot, twitter, webstrik og andre grupper.
Når nu man ikke kan bruge højre hånd mere – være glad for at man ofte har trænet sin venstre hånd og derfor stadig kan meget.
Når nu man får en kronisk diagnose - bruger det som et spark i R***** til at lave en liste over alt det man vil nå mens man kan – og så gør det.
Når nu man ikke kan lave varm mad mere pga manglende overblik – finder udfordring i at blive Raw Food tilhænger ( dog ikke fanatisk;-) endnu ;-)
…. der er meget andet der er forandret i mit liv. Men med tiden finder jeg veje til at omgå besværlighederne og se muligheder i stedet for.
Den evne er jeg dybt taknemmelig for.
