I dag har jeg RO indeni.
Efter en lang snak i går med Steen – min psykiater – hvor vandene skiltes – hvad er PTSD, hvad er Parkinson, hvad er følger af angst-medicinens nedtrapning, hvad er ‘almindelig’ krisereaktion på Kræftpakken/kronisk Parkinson/Mors død – eller Er det tegn på ny begyndende depression?
Den sidste måned er nattesøvnen røget, mareridtslignende drømme der følger mig dagenigennem, tankerne bombarderer mig og levner ikke tavse stunder i min hjerne. Angstfølelsen lurer i entréen. Dødstanker indfinder sig. Købelysten tager overhånd. Fornuft forsvinder. KAOS indfinder sig.
Men min snak med Steen fik trådene redet ud.
Det er IKKE en ny depression. At få en depression igen er værere end alt det andet tilsammen. Jeg VIL ikke derhen igen. Men det er jo i en vis grad udenfor viljens magt. Men jeg kan blive i Nuet, spise godt, vedblive med min ‘motion’ og ikke mindst SOVE om natten.
Så nu starter jeg igen på Lyrica – angstdæmpende – så min nattesøvn vender tilbage.
Og allerede i nat har jeg sovet.
VIDUNDERLIGT!
I dag er jeg fyldt af RO.
Og dagen fyldes af det der kommer til mig. Forhåbentlig bringer den lidt oprydning og rengøring med sig. Strik og hygge i stolen. Kattesnak. Garnnydning. Danmarksmester i radioen.