Både GODT og SKIDT

Parkinsonskole i dag. I et smukt kursuscenter. God forplejning. Gode ledere, undervisere. Det var noget af det gode.

Anderledes var det at møde andre Parkinson-ramte hvis sygdom var ‘nået’ længere. Det berørte mig.

Hvad der især ramte mig var oplevelsen af mine egne symptomer, der jo ikke er synlige. Umiddelbart kan det ikke ses på mig at jeg er Parkinson-ramt. Jo hvis man kender mig godt.

I dette fora – som var nyt og utrygt, var min tale meget hæmmet. Min ‘ordmobilisering’ var meget ringe og jeg måtte lukke øjne og holde pauser for at finde ordene. Det er skræmmende. Men samtidig lærte jeg at graden af symptomer er medicinafhængig.

En af underviserne var sygeplejerske og nævnte vigtigheden af tid ved konsultationerne. Det trak vand. Når jeg tænker de 12 minutter jeg er blevet bevilget og samtidig have svært ved at finde ordene og få dem frem.

Nu ‘glæder’ jeg mig endnu mere til august hvor jeg skal til Bispebjerg hospital. De er specialister i PD. Og jeg vil møde både Neurologer, sygeplejersker og Neuropsykologer.

Det er med at holde balancen indtil da!

Jagten på….. eller lidt om Pottetræning!

 

… ja jeg ved snart ikke hvad.

Mine tanker for denne weekend var ‘komme væk’, ‘finde fred’, ‘afprøve nye strategier’. Det sidste sagde jeg til mig selv for at bortforklare flugtfølelsen.

Hvad jeg flygter fra?

Færdiggørelsen af malerier til ‘udstillingen’.

Udpakning af svigermors kasser og ting. Der er både garn og gode minder. Og det må gøres med omhu.

Planetens uoverskuelighed lige pt.

Hr Parkinsons ‘skole’ i morgen. En ren Konfrontation.

Desuden er jeg midt i en POTTETRÆNING. Det handler om at reducere antallet af potter på terassen. Hr. Parkinson har vundet – med sin praktiske tilgang til PotteBlomster der skal vandes.

Efterhånden er der kun de sejlivede samt stauderne tilbage. De får være.

Alt er der jo stadig når jeg vender tilbage. FACE IT SIFFE!

Nu udsættes ‘flugten’ til midt i næste uge. Desværre kommer jeg så iikke til PAKHUS 16 eller møder Losarinas Mor og Lavendel. Men de er der jo stadig ;-).

WHAT I LIKE AND NEED IN MY LIFE RIGHT NOW

 

 

To Create is to live twice!

Endnu mangler jeg vist Tussetræning ;-)

Hvad mon det er?

 

*Pinterest #2* – jeg er stødt på ordet oftere og oftere i Blogland – uden helt at fatte hvad det dog er ?

Det er noget med nogle billeder, noget gammelt, smykker o.l.

Er der mon nogen der har et svar?

Skrøbelighed:

 

Dette formidable bygningsværk lå tilbage i græsset efter min trailer var blevet skubbet rundt.

Tilbage under traileren sad resterne i hjørnet.

Uden at være helt sikker tror jeg det er en gærdesmutte-rede der er forlist.

5 små gærdesmutter er gået til – gudskelov er der endnu til en ny familie dannes.

Veninden og jeg havde siddet og undret os over den travlhed en lille gærdesmutte havde – men havde ikke gennemskuet redepladsen.

Nu ved jeg det.

Hr Parkinson rapporterer fra Føtex:

 

Er dette hvad der kommer imøde?

Ikke den orange løber – men teksten bag linket.

Guudskelov er jeg endnu ikke synligt præget af Hr. Parkinson – alligevel ….

Oprodning ;-)

 

Mens andre springer ud i foråret – springer jeg ind i krogene og roder op i Håndarbejds-Kirkegården.

 

Foreløbig er der hæftet ender på 6 sjaler, 16 tørklæder, 2 par sokker og en babyhue.

Nu skal de skyldes og blokkes.

Mine nye wirer fra Slavi er kommet i brug.

Om jeg bruger dem ret?

Ved jeg ikke ;-)

Min oprodning er netop OPRODNING.

Jeg hiver ALT ud af skabe, hylder, kister og poser.

Nu ligger det blandet.

Lad der bli’ orden ;-)

- og der blev orden!

PS bySlavi yder en god service! Mine wirer var beskadiget under transporten – altså beholderen. Nu skaffer Slavi en ny.

Tak for det ;-)

Eftertanke....

Bakker og Dale

Bedst som jeg tror livet går lige ud af den flade vej, dukker der bakker op i horisonten. Jeg glemmer ofte at for at være bakke MÅ der være dale.

I disse dage har jeg *fornøjelsen* af at camperer en vældig lav dal!

Der skal så lidt til jeg mærker stress igen. Det er en vedholdende *ven*.

Nu sidder jeg atter oppe om nætterne. Sover knap 5 timer.

Jeg tegner og tusser. På flere måder.

Nu forsøger jeg dynerne igen ;-)

Godnat og Godmorgen.

Love comes everywhere…

 

You have it in your hand – or it falls from heaven!

PS Mine nye tusser er lækre ;-)

What IF…..

 

..Adam refuse the apple … or the snake eat it?

One of the most important moments!

KUNJA-FUGL:

 

Nattens bedrift.

En KUNJA-FUGL. Af Gate-keeper-arten – endnu under udvikling. F.eks. hvad NEJ-signing angår. Indimellem er det jo godt at ku’ sige NEJ. Jeg tror denne fugl kender forskellen på det sunde positive og det usunde negative NEJ.

 Den skal stå ved porten og være en slags garanti for at kun individer med positiv indstilling får adgang til Planeten.

Alle andre formenes adgang.

Til minde om min svigermor – der døde stille i nat. 89 år og klar til det sidste. Hun er det mest positive menneske jeg har mødt. Trods store sorger i livet. Bl.a. tabet af 2 sønner. Hun formåede at holde fast i livsglæden og livs-essensen – nemlig som omdrejningspunkt for resten af familien.

RIP

A zombie survival-kit

 

En kær kær Veninde  sendte dette til mig.

Altid rart at ha’ i baghånden hvis Zombien indfinder sig igen ;-)

Lige for tiden holder han fri – dejligt at ha’ hjernefunktion igen!

Jeg sætter nok mere pris på hjerner end tidligere.

Barndommens udsigt

Ældstesønnen - der fejrer sin 29 års fødselsdag i dag - ses her på toppen af Vulkanen.

Vi besøgte stedet hvor sønnerne voksede op. Kæresterne skulle jo se det meget omtalte vidunderlandskab med skov, skrænter, huler og - altså - vulkaner ;-)
Og Mor har så lige sneget sig med.
Vi boede på skråningen i en gammel grusgrav - med en fantastisk udsigt over Sjællands landskab.

Rart gensyn.
Ro i hjertet.

Im on the top of the world....

Veninde-Kvinde!

 

I disse dage er en SKØN kvinde flyttet ind. En ægte Jyde – et afkast et af HøjskoleLivets GoDER. Vi griner godt sammen, nyder de samme ting og ser muligheder fremfor begrænsninger.

Vi nyder livet og afprøver grænser hvilket medfører at PlanetLivet udviddes.

Ganske små skridt, men mange af dem, så kommer man langt omkring.

En af Dæmonerne på Planeten er nemlig den irriterende ANGST. Irriterende, men KonfrontationsMulig.

Hele tiden gå til grænsen af det mulige/det sikre – for så at stikke snuden indover. Når der er en følgesvend er det knap så farlig. Og den eneste løsning på Dæmoner er at SE dem i øjnene!

Fantastiske Liv. Jeg mærker jeg lever!

Spørg mig ikke hvad det er ….

 

Farverne indtog den sorthvide.

Det er sjovt at lege.

Svært at give slip på eget krav om *skønhed*.

Idag kommer den skønneste kvinde på besøg – og overnatter.

Nyt skridt på min VEJ – Lukke mennesker ind.

Da jeg gik CAMINOEN sagde jeg : Et skridt ad gangen. Hvor ER det rigtigt! Og det er sådan jeg lever nu. Fokus på NU og næste skridt.

Nye Tusser

 

Fra Faber – såkaldt Manga-sæt. Pebrede Priser men supersuper GODE!

Ligenu leger jeg. For at lære tusserne at kende. De kan anvendes med både tynde og tykke strøg. Så nu er det ikke tussernes  skylD hvis billederne  *mis*lykkes ;-)

Det er lidt lissom at blive barn igen – og en GOD øvelse i at smide NEGATIVE KRITISKE tanker væk.

At de alligevel blander sig tjaa det er vel bare sådan jeg er ;-)Det er dejligt befriende at bruge tid på leg. Når jeg ser tilbage på tegninger fra de sidste år så er jeg glad for NU at se farver, humor og livsglæde i dem jeg laver nu. DEJLIGT DEJLIGT!

Selv de sorthvide DOODLINGS er meget mere positive.

Så ingen tvivl her:

FABER ER FANTASTISK!

På rette vej …. (og TAK til Hr. Parkinson).

 

Sådan har det været. Egentlig er det vel men som en joke. Det passer nu bare lidt for godt til mit liv.

Nu er det ved at ændre sig.

Godt nok spredt fægtning. Alligevel har både rengøring og madlavning indfundet sig på Planeten.

Som med meget andet gennem tiden med sygdom er det først BAGEFTER jeg oplever hvor svært det egentlig har været. Bagefter at jeg ser hvor LIDT funktionel jeg har været. Det er da en ganske god strategi at ha’- For hvis jeg oplevede det IMENS ja så ville jeg nok ha givet op. Kirkegård har sagt noget klogt om det.

Trods de sene nattestunder er jeg oppe tidligt – for mig altså. Jeg nyder kaffen og morgenbrød fra Årstiderne. Så er der lidt havearbejde der kalder – jeg fik sået til DriverrHuset i dag. Jeg mangler stadig at male enkelte vægge derinde – det får dog vente.

Efterr frokost kaldte en Barnedåb. Den blev set i køkkenet på den lille Notebook. Ganske smart når jeg selv skal sige det. For en ½ opvask forsvandt samtidig.

En masse andet af det jeg forstår ved LIV har været her i dag: malet, tegnet,  gulvvask , lange snakke med dejlige mennesker, støvsugning, aftaler lavet…

Jeg NYDER det.

Jeg ønsker at RÅBE ud til alle mennesker at de skal VÆRDSÆTTE det de har. At det er vigtigt at prioritere i sit liv. At det er vigtigt at fylde sit liv ud med den man egentlig ER og VÆRE DET fuldt ud. Lad være med at kævle over småting. VærE GLAD for en opvask.

Tsk tsk …. og det skal komme fra mig .

TAK’ken til Hr.Parkinson er simpelthen fordi han satte mig i gang for alvor. NEGATIVE tanker bliver kastet bort med det samme. Det er der sørme ikke tid til. LIVET er lige NU og det hjælper han mig faktisk med at huske på!

Næste skridt er at TÆNDE STEARINLYS om aftenen.

Små skridt.

HUSK DET!

ROYAL NAVNEDAG !

Gad vide om JACK er en mulighed ? ;-)