Hjemme igen ...... Gladgal !

jj
Svaler! Dejlige skabninger!
Vi har været på tur. PArkinson, Madam Blå og SiffeSelv. Til Veninde der har været en brilliant *turguide* i det jydske. Jeg er total JydeAnalfabet – på trods af at jeg er halv jyde! Mine ture i Slægtskartoteket viser nemlig at min fars familie er ærkejyder gennem generationer.
Så ergo: Siffe er ½jyde.

Slug den ;-)
Nå men Jylland er smuk. Vi var rundt i landet ved Hobro, Mariager Fjord og Randers. Hvor både Blicher og Nis Petersen har færdes.
Jeg tror min *turguide* blev lidt træt af mine referencer til Hohøj-digtene – hvoraf jeg er bidt af en enkelt sætning: “gladgal for hun nedad Hohøjs bakker”….
Er det ikke et dejligt ord? GLADGAL!
Men nu har jeg sat min fod på Hohøjs bakker og i fantasien set vikingeskibet komme ind i fjorden med den savned kæreste ombord…… gladgal for hun ned ad Hohøjs bakker ….. og hvor jeg forstår hende ;-)

Vi kom gennem de mest fantastiske små samfund … jeg tror jeg flyttede ind samtlige steder. Stinesminde, Dania, Mariager.

Tænk at have adresse her ;-)
Eller se dette syn:

Det dejlige er at denne tur ikke er den sidste …. det er den første ;-)

Vi hygger os ……

 

….. min navnefælle og jeg ;-)

For *Tove* betyder *Lille Due*. Min søster hedder *Ulla* hvilket er en forkortelse af *Ursula* – der betyder *Hunbjørn*.

Og så kan man fundere lidt over det ;-)

Nå men den ‘ægte’ Due sad længe i badebassinet. Om det var FarDue eller MorDue – ja det melder historien ikke noget om. Men den ikkebadende Due trissede rundt og fouragerede. Imens malede jeg.

Det er hggestund på Planeten.

Hvordan hygger du?

Endnu en bofælle ;-) 2

 

Har hygget sig i ‘badebassinet’ i laaang tid ;-) 

Endnu en bofælle ;-) -

 

.. af den mere positive slags.

Glæder mig til ‘børnene’ kommer. Altså fugleungerne .

Beklager billedkvaliteten, jeg ønsker ikke at jage Mor Væk – og slet ikke på Mors dag ;-)

Både GODT og SKIDT

Parkinsonskole i dag. I et smukt kursuscenter. God forplejning. Gode ledere, undervisere. Det var noget af det gode.

Anderledes var det at møde andre Parkinson-ramte hvis sygdom var ‘nået’ længere. Det berørte mig.

Hvad der især ramte mig var oplevelsen af mine egne symptomer, der jo ikke er synlige. Umiddelbart kan det ikke ses på mig at jeg er Parkinson-ramt. Jo hvis man kender mig godt.

I dette fora – som var nyt og utrygt, var min tale meget hæmmet. Min ‘ordmobilisering’ var meget ringe og jeg måtte lukke øjne og holde pauser for at finde ordene. Det er skræmmende. Men samtidig lærte jeg at graden af symptomer er medicinafhængig.

En af underviserne var sygeplejerske og nævnte vigtigheden af tid ved konsultationerne. Det trak vand. Når jeg tænker de 12 minutter jeg er blevet bevilget og samtidig have svært ved at finde ordene og få dem frem.

Nu ‘glæder’ jeg mig endnu mere til august hvor jeg skal til Bispebjerg hospital. De er specialister i PD. Og jeg vil møde både Neurologer, sygeplejersker og Neuropsykologer.

Det er med at holde balancen indtil da!

Jagten på….. eller lidt om Pottetræning!

 

… ja jeg ved snart ikke hvad.

Mine tanker for denne weekend var ‘komme væk’, ‘finde fred’, ‘afprøve nye strategier’. Det sidste sagde jeg til mig selv for at bortforklare flugtfølelsen.

Hvad jeg flygter fra?

Færdiggørelsen af malerier til ‘udstillingen’.

Udpakning af svigermors kasser og ting. Der er både garn og gode minder. Og det må gøres med omhu.

Planetens uoverskuelighed lige pt.

Hr Parkinsons ‘skole’ i morgen. En ren Konfrontation.

Desuden er jeg midt i en POTTETRÆNING. Det handler om at reducere antallet af potter på terassen. Hr. Parkinson har vundet – med sin praktiske tilgang til PotteBlomster der skal vandes.

Efterhånden er der kun de sejlivede samt stauderne tilbage. De får være.

Alt er der jo stadig når jeg vender tilbage. FACE IT SIFFE!

Nu udsættes ‘flugten’ til midt i næste uge. Desværre kommer jeg så iikke til PAKHUS 16 eller møder Losarinas Mor og Lavendel. Men de er der jo stadig ;-).

WHAT I LIKE AND NEED IN MY LIFE RIGHT NOW

 

 

To Create is to live twice!

Endnu mangler jeg vist Tussetræning ;-)

Hvad mon det er?

 

*Pinterest #2* – jeg er stødt på ordet oftere og oftere i Blogland – uden helt at fatte hvad det dog er ?

Det er noget med nogle billeder, noget gammelt, smykker o.l.

Er der mon nogen der har et svar?

Skrøbelighed:

 

Dette formidable bygningsværk lå tilbage i græsset efter min trailer var blevet skubbet rundt.

Tilbage under traileren sad resterne i hjørnet.

Uden at være helt sikker tror jeg det er en gærdesmutte-rede der er forlist.

5 små gærdesmutter er gået til – gudskelov er der endnu til en ny familie dannes.

Veninden og jeg havde siddet og undret os over den travlhed en lille gærdesmutte havde – men havde ikke gennemskuet redepladsen.

Nu ved jeg det.

Hr Parkinson rapporterer fra Føtex:

 

Er dette hvad der kommer imøde?

Ikke den orange løber – men teksten bag linket.

Guudskelov er jeg endnu ikke synligt præget af Hr. Parkinson – alligevel ….

Oprodning ;-)

 

Mens andre springer ud i foråret – springer jeg ind i krogene og roder op i Håndarbejds-Kirkegården.

 

Foreløbig er der hæftet ender på 6 sjaler, 16 tørklæder, 2 par sokker og en babyhue.

Nu skal de skyldes og blokkes.

Mine nye wirer fra Slavi er kommet i brug.

Om jeg bruger dem ret?

Ved jeg ikke ;-)

Min oprodning er netop OPRODNING.

Jeg hiver ALT ud af skabe, hylder, kister og poser.

Nu ligger det blandet.

Lad der bli’ orden ;-)

- og der blev orden!

PS bySlavi yder en god service! Mine wirer var beskadiget under transporten – altså beholderen. Nu skaffer Slavi en ny.

Tak for det ;-)

Eftertanke....

Bakker og Dale

Bedst som jeg tror livet går lige ud af den flade vej, dukker der bakker op i horisonten. Jeg glemmer ofte at for at være bakke MÅ der være dale.

I disse dage har jeg *fornøjelsen* af at camperer en vældig lav dal!

Der skal så lidt til jeg mærker stress igen. Det er en vedholdende *ven*.

Nu sidder jeg atter oppe om nætterne. Sover knap 5 timer.

Jeg tegner og tusser. På flere måder.

Nu forsøger jeg dynerne igen ;-)

Godnat og Godmorgen.

Love comes everywhere…

 

You have it in your hand – or it falls from heaven!

PS Mine nye tusser er lækre ;-)

What IF…..

 

..Adam refuse the apple … or the snake eat it?

One of the most important moments!

KUNJA-FUGL:

 

Nattens bedrift.

En KUNJA-FUGL. Af Gate-keeper-arten – endnu under udvikling. F.eks. hvad NEJ-signing angår. Indimellem er det jo godt at ku’ sige NEJ. Jeg tror denne fugl kender forskellen på det sunde positive og det usunde negative NEJ.

 Den skal stå ved porten og være en slags garanti for at kun individer med positiv indstilling får adgang til Planeten.

Alle andre formenes adgang.

Til minde om min svigermor – der døde stille i nat. 89 år og klar til det sidste. Hun er det mest positive menneske jeg har mødt. Trods store sorger i livet. Bl.a. tabet af 2 sønner. Hun formåede at holde fast i livsglæden og livs-essensen – nemlig som omdrejningspunkt for resten af familien.

RIP

A zombie survival-kit

 

En kær kær Veninde  sendte dette til mig.

Altid rart at ha’ i baghånden hvis Zombien indfinder sig igen ;-)

Lige for tiden holder han fri – dejligt at ha’ hjernefunktion igen!

Jeg sætter nok mere pris på hjerner end tidligere.

Barndommens udsigt

Ældstesønnen - der fejrer sin 29 års fødselsdag i dag - ses her på toppen af Vulkanen.

Vi besøgte stedet hvor sønnerne voksede op. Kæresterne skulle jo se det meget omtalte vidunderlandskab med skov, skrænter, huler og - altså - vulkaner ;-)
Og Mor har så lige sneget sig med.
Vi boede på skråningen i en gammel grusgrav - med en fantastisk udsigt over Sjællands landskab.

Rart gensyn.
Ro i hjertet.

Im on the top of the world....

Veninde-Kvinde!

 

I disse dage er en SKØN kvinde flyttet ind. En ægte Jyde – et afkast et af HøjskoleLivets GoDER. Vi griner godt sammen, nyder de samme ting og ser muligheder fremfor begrænsninger.

Vi nyder livet og afprøver grænser hvilket medfører at PlanetLivet udviddes.

Ganske små skridt, men mange af dem, så kommer man langt omkring.

En af Dæmonerne på Planeten er nemlig den irriterende ANGST. Irriterende, men KonfrontationsMulig.

Hele tiden gå til grænsen af det mulige/det sikre – for så at stikke snuden indover. Når der er en følgesvend er det knap så farlig. Og den eneste løsning på Dæmoner er at SE dem i øjnene!

Fantastiske Liv. Jeg mærker jeg lever!