Jeg
Da jeg for mange år siden var igennem en mindre køn skilsmisse lå *Håbets Hotel* på pladespilleren.
I gennem de næste mange år er jeg stødt på ham on and off. Hans livstemaer læner sig op ad mine. Og nu er han her igen. Med ny bog – en form for selvbiografi. Jeg håber at se den på gavebordet enten til den snarlige fødselsdag eller under juletræet. Jeg kunne nu osse være smart og give den til Mellemsønnen der elsker biografier ;-)
Hvad det har med ‘synkronicitet’ at gøre ? tjaaa …. jeg tror ikke på tilfælde. Jeg tænker der er en mening med at jeg ‘støder’ på Falch’en.
Denne gang hørte jeg DR P4 hvor han fortæller om sin måde at komme gennem sine dage. Han har lavet bl.a et morgenritual som indeholder bøn, læsning mm. Lige netop dette ord er VIGTIGT for mig. Jeg har længe banket mig selv med ord som orden, struktur, … nu er disse udskiftet med RYTME OG RITUALER. Disse ord passer meget bedre til mig og jeg kan mærke en genklang i maven.
Dette med at lægge mærke til ‘tilfældigheder’ og lytte til dem har jeg gjort i flere år. Jeg ser det som min daglige CAMINO – hvor sporene er lagt ud svarende til Caminoens malede gule pile eller gule muslingeskaller. Nu er det bare ikke pile, det kan være meget andet – bl.a Michael Falch – der bliver ved med at dukke op. Jeg betragter det som tegn. Tegn der viser mig min vej gennem livet.
Sådan er jeg kommet tørskoet til hvor jeg er nu.
Taknemmelig. For det som livet har givet mig og for det som kommer.
