Ganesha her er et hinduistisk gudebillede. Giver minder fra vores Indien og Nepal-tur.
Det er ikke selve gudebillede der dyrkes eller tilbedes, det er de bagvedliggende egenskaber. Og i den egenskab passer Ganesha fint ind her i et kristent hjem.
Ganesha symboliserer bl.a. ‘den der rydder forhindringer af vejen’ ….
Velkommen her … siger jeg bare
… i *YnkeBrønden*.
Jeg har oplevet at folk falder i og ikke kommer op igen. Om det er værst at være i den eller lytte til den der befinder sig i den skal jeg lade usagt.
Mon ikke I selv ved det? Og har prøvet det ene eller det andet?
I dag tænker jeg det er et trist sted at opholde sig og jeg gør mit til ikke selv at falde i. Må dog erkende at indimellem søber jeg lidt til mig og nyder selvmedlidenhedens tåre. Det er nødvendigt. For mig. Bare jeg ikke hopper helt ned i brønden. Og DET gør jeg ikke.
Jeg får billedet af Sidse Babett Knudsen i *Den eneste ene* hvor hun sidder i sin seng omgivet af junkfood, dvd’er og slik. Det er at søbe lidt fra YnkeBrønden ;-) ….. ikke at forveksle med ØnskeBrønden.
Og det billede frembringer smil på læben, hvilket gør det svært at YNKE igennem.
…. mon ikke det taler for sig selv ? :-)
Prøv at stå stille en stund.
Mærk dig selv
Sluk for tankerne
Lad dem flyve ud af hovedet
Træk vejret ned i yderste tåspids
Mærk din styrke vælde frem når du ånder ud
Fokuser på det du har som gør dig glad
Een glæde af gangen for hver åndedræt
Mærk dig selv
Tag glæderne med dig idag
Husk på dem.
… idag er Rosenkruset.
Det er smukt.
Både konkret og for mig symbolsk.
Når jeg bruger det sender jeg kærlige tanker til hende der gav mig det.
Jeg håber hun kan mærke det.
En del af sorgen ved at ha’ PTSD/Parkinson er den begrænsning der er i energien til f.eks sociale kontakter/aktiviteter. Det er hele tiden svære valg … og dermed fravalg.
Det har ikke været så klart for mig før. Min TID forløber laaaangsomt. Det er nødvendigt for ikke at fremkalde angst.
Ude i livet – fjernt fra Planeten – går livet hurtigt, ja det ligefrem løber eller snarere spurter afsted.
Jeg vælger indimellem at stikke næsen frem og deltage. Det koster!
Prisen er flere dages efterfølgende nødvendig isolation, samt enkelte ‘venskaber’ hvor ‘venner’ ikke rummer mine begrænsninger. Kan man ikke ‘spurte’ duer man ikke!
Som at bede en blind se!
Min *Krus-Veninde* er ligeså rummelig som MorgenKaffeKrus’et.
TAK for det!
…. er på vej ud i verden.
Stadig i betragterens ringhjørne.
Er livet en kamp?
Er livet at miste?
Er livet sorger?
For der er ingen system i tankerne. Og det gør ikke noget. Idag var fyldt med lån, budget, afdrag, rater og en masse strukturelle ord og papir.
Det var selvfølgelig i banken. Jeg har med sindsro opgivet at ha overblik over min økonomi. Jeg har lagt alt over til min rådgiver. En stærk øvelse i TILLID. Egentlig ganske rart. Jeg har lagt bekymringerne fra mig for jeg vælger at leve og forfølge mine drømme.
For 2 år siden var drømmen at bryde min selvvalgte isolation. Så jeg tog på livsstilshøjskolen i Gudum. Og vendte tilbage dertil af flere omgange.
Nu har jeg dejlige rummelige livsbekræftende venner derfra. Det handlede osse om TILLID. At turde åbne op og tage dem ind til mig. Jeg er så hulens ræd for at svigte, for at blive forladt. Så aleneheden var/er knap så skræmmende.
Een af Vennerne har *skubbet* mig så jeg nu skal til julemarked i Løvskal i weekenden. Mit første. Jeg har både billeder og strik med.
Og jeg glæder mig. Denne indre uro som jeg har for uvane at kalde stress – det er nok glædens små bobler jeg forveksler. Den sunde spænding. Og jeg genkender den fra jeg tidligere skulle holde foredrag for fremmede, eller store møder med mit personale. Den spænding der skal til for at præstere og yde sit bedste.
Min vanlige kreativitet og arrangering kan jeg genkende i bidder. Og den er ÅH så velkommen. Jeg har 2 dage sammen med veninden til at forberede mig.
OG JEG GLÆDER MIG!
PS: hedder elg ikke moose på engelsk?
Jeg
Da jeg for mange år siden var igennem en mindre køn skilsmisse lå *Håbets Hotel* på pladespilleren.
I gennem de næste mange år er jeg stødt på ham on and off. Hans livstemaer læner sig op ad mine. Og nu er han her igen. Med ny bog – en form for selvbiografi. Jeg håber at se den på gavebordet enten til den snarlige fødselsdag eller under juletræet. Jeg kunne nu osse være smart og give den til Mellemsønnen der elsker biografier ;-)
Hvad det har med ‘synkronicitet’ at gøre ? tjaaa …. jeg tror ikke på tilfælde. Jeg tænker der er en mening med at jeg ‘støder’ på Falch’en.
Denne gang hørte jeg DR P4 hvor han fortæller om sin måde at komme gennem sine dage. Han har lavet bl.a et morgenritual som indeholder bøn, læsning mm. Lige netop dette ord er VIGTIGT for mig. Jeg har længe banket mig selv med ord som orden, struktur, … nu er disse udskiftet med RYTME OG RITUALER. Disse ord passer meget bedre til mig og jeg kan mærke en genklang i maven.
Dette med at lægge mærke til ‘tilfældigheder’ og lytte til dem har jeg gjort i flere år. Jeg ser det som min daglige CAMINO – hvor sporene er lagt ud svarende til Caminoens malede gule pile eller gule muslingeskaller. Nu er det bare ikke pile, det kan være meget andet – bl.a Michael Falch – der bliver ved med at dukke op. Jeg betragter det som tegn. Tegn der viser mig min vej gennem livet.
Sådan er jeg kommet tørskoet til hvor jeg er nu.
Taknemmelig. For det som livet har givet mig og for det som kommer.
Denne gang er det dog gode bunker. Jeg ordner, sorterer færdigstrik til Løvskal Julemarked næste weekend.
Jeg vidste der var meget , men SÅ meget ? … Det blir rart at få sagerne i cirkulation. Egentlig har jeg været ganske flittig – jeg har foræret samme mængde væk i løbet af året.
Ting skal være i cirkulation. Sådan ville jeg gerne det var. Mit samler-gen eller snarere *det-er-ikke-sikkert-det-er-nødvendigt-men-det-er-meget-rart-at-ha’-gen* er veludviklet, så jeg er i besiddelse af en del *bunker*.
De mentale bunker arbejder jeg med, jeg tror ikke ‘man’ kan udrydde dem helt, man kan sortere dem og lære indholde at kende, så er det meget nemmere at ‘tage mod’ det der kommer. Og der vil nok altid komme ‘noget’. Det er måden at takle dette ‘noget’ på og ikke så meget hvad det er – dødsfald, sygdom, tab af job…..
Søndage er ikke min yndlingsdag. Der emmer for meget af familie, hygge og parforhold. Og det er for megen kontrast til mit liv nu.
Dog tænker jeg:
Måske denne søndag bliver god?(Rimelig i det mindste)
HAV EN DEJLIG SØNDAG
…. jeg ‘bunker’ videre ;-)
Sådan en uge – 14 dages aktivitet - trækker tænder ud. Derfor nyder jeg disse dage hvor alt bare får lov at flyde. Og jeg flyder med. Jeg har lært at give slip …. sådan da.
Igår endnu engang ned forbi Pilehuset nu er der sat SOLGT på TilSalg-skiltet og jeg kan glæde mig for alvor.
Billedet er taget fra indkørslen. Og vejen fører langs fjorden – Første STRESS-middel. Jeg glæder mig til mange ture – der er flere muligheder for ‘rundgange’ hvilket jeg bedst ka li frem for ture frem og tilbage.
Hjemme igen kommer pindene frem. Det andet STRESS-middel.
Frida bor i Jylland og jeg drager afsted med strik og malerier til Løvskal Julemarked i næste weekend. Kom bare og besøg os.
Torsdag fik jeg lavet styrkeprogram hos min Fys. Tredie STRESS-middel. Det har kostet en del argumentation. Når ‘man’ – jeg – kommer ind ad døren med Hr.Parkinson fylder han så meget at jeg IKKE ses. Da jeg ikke har været særlig god til at ‘STÅ OP ‘ for mig selv, har jeg ladet Hr Parkinson fylde. Og det har betydet deltagelse på Parkinsonhold hvor jeg var aldeles malplaceret. Jeg er stærk og har brug for større udfordringer end at stå i rundkreds og forsigtig kaste bold til de andre. Den tid kan tids nok komme.
Indtil da vil jeg forsøge at styrketræne så meget at Hr Parkinson bliver trængt lidt i baggrunden.
Nu vil jeg besøge mit Udebad …. jeg tror det bliver ret så kvikt i dag …. ;-)
GOD WEEKEND TIL JER ALLE!
Tirsdag fik jeg papir på jeg har en hjerne. Rart!
Blev testet af neuropsykologerne. Min gru for at ha’ begyndende Parkinson-demens. Dette blev afkræftet. Egentlig var jeg bedre end jeg troede. Mine *problemer* stammer mest fra PTSD som så forstærkes af Parkinson.
Alt det jeg gør er *godt* – mhp træning af krop og sind. Endnu en rar ting at få at vide.
Det mest synlige ved testen var den udtrætning der fulgte …. jeg sad og saldt i søvn efter den første time.
Det bedste var dog at jeg oplevede at jeg for første gang blev set som en HEL person(næsten) og ikke kun min *Parkinson* som ikke er min bedre halvdel.
Og endnu engang blev jeg kaldt *UNG* … så som sådan er Parkinson jo ikke værst – åbenbart en sygdom hvor jeg fremstår som UNG!
Man må jo tage det gode med!
Og fokusere på det.
Siffes Planet er snart ikke mere ene – i december kommer en ny Planet i mit kredsløb.
Billedet er udsigten fra denne terasse:
der er foran dette hus:
knapt 100m fra fjorden – foran er en er fjordeng – med græsser. Engen ved siden af er med græssene køer. Det næstsidste hus på blind vej ud mod fjorden. Stille stille stille. Kun svanernes vingesus kan jeg høre.
Min drøm er muliggjort – vandudsigt, uforstyrret, alene og samtidig nær andre. Det jeg har brug for med PTSD i rygsækken. Måske passer det ikke her Parkinson – jeg har dog ikke spurgt om hans mening!
Det lyserøde hus bliver min *arbejdsplads* – mit atelier. Når tanker flyver højt tænker jeg ‘måske afholde kurser engang i fremtiden’. Så flyver de altså osse højt.
Positiv tænkning bringer nu een langt. Jeg har længe tænkt at sku jeg ønske mig mere var det vandudsigt. Og så er det der plusli.
Send ud i verden hvad du har brug for – ønsk det – bed om det – at det kommer til dig UDEN at det skader andre – og det vil komme til dig. Det handler om at tage imod, være opmærksom på de tegn Universet sender dig, og ikke mindst sige Tak og være taknemmelig.
Pladsmæssigt er det stadig et mindre hus, de 2 huse tilsammen. Det er ok. Jeg har bare lidt langt mellem de 2 stuer ;-)
Nu kan jeg da bade inde.
r
I øjeblikket er det ansigtets stemninger der fascinerer mig. Åbenbart.
Stemning fra Vesterhavstur i sommers. I bussenm sammen med kær veninde. Naturen er svær at gengive. For mig er det nær hybris at forsøge. Så jeg holder mig til min egen opfattelse.
En foreløbig skitse …. måske skal der arbejdes mere med den. Den får nu lov at stå til beskuelse i Atelieret.
Red Ear-rings.
Mine dejlige røde øreringe – daglig del af mig. Min kære Svigerinde har lavet dem.
I dag er forberedelse til neuropsykolog-besøg i morgen.
… dukker frem.
Denne EngleTrold stod og tog imod mig til morgen, da jeg dukkede frem af tågerne.
Gad vide om der kommer flere?
GODMORGEN TIL ALLE OG GOD WEEKEND ;-)
… er ganske anbefalelsesværdigt.
Jeg rammes af ubehageligt tankemylderbombardement når jeg bare forsøger at meditere.
Lader jeg derimod garnet glide gennem hænderne med et ubesværet mønster – så virker denne uendelige gentagelse af samme bevægelse beroligende og afslappende.
Jeg tænker ikke. Jeg mærker ingen angst. Jeg fokuserer på vejrtrækningen – ånd ind –pause – ånd ud – pause …. på det sanselige ved garnet, mærker strukturen, ser farverne, på lydene i rummet og i mig selv.
Plusli er der en rytme – og når den mærkes og erkendes ledsages den af en dyb ro indeni.
Dette er når jeg strikker alene. Jeg kan bruge det hvis jeg rammes af angst ude blandt andre. Derfor medbringer jeg *strikketøjet* overalt. (Godt der ikke lovgives om strikkefri zoner.)
Jeg kan anbefale dette til andre der finder det svært at meditere – svært at slukke for den indre stemme.
Fat rundpinden og begynd – der kan strikkes simple tæpper, tørklæder o.a i begyndelsen, senere lacesjaler i enkle hulmønstre.
Produktet er her underordnet – det er ‘undervejs’ der er det vigtige.
Held og lykke.
Kringlevest fra Jytte Slente - ½vejs – blandingsgarn uld+viscose – pind 8
Poncho fra Hendes Verden – 15 omgange endnu – strikkes i Cosmo + 1 tråd Kid Silk/mohair pind 8
3 par SoiralRagsokker til børn + halsedisse til Viggo + Molly ;)
Ribtørklæde i uld … laaaangt … nææsten færdigt. Pind 3 mm
Derudover er et prinsesvøb igang til en Prinsesse ;-)
Så nu jeg vist fatte pindene!
God Søndag
