torsdag den 8. december 2011
PAkke'kalender'
Idag kom der pakke fra Anjoe - bestyrer og indehaver af Legehuset. Min daglige morskabskilde.
Hun sendte en dejlig og hel ny billedvæv.
Der skulle ha været et billed her - desværre er kameraet drillesyg-- så det får vente .-)
Tusind Tak Anjoe ... den - og tanken bag - vækker glæde her på Planeten!
MorgenSelskab … eller Mens jeg Venter ….
….på brændeovnens varme skal brede sig i et frostkoldt Sommerhus.
… på morgenmedicinen virker.
…. på tankerne falder på plads i ordnede geledder og rækker så jeg opdager hvaad jeg tænker i dag.
Ja så holdes jeg med selskab.
Af de dejligste pludrende gråspurve og morsomme musvitter. De sidste fortrænges af de første .
Min dejlige svigerfamilie medbragte 2 foderautomater og fuglefrø. Det tog ikke længe før de var opdaget.
Til stor fryd for Molly og mig ;)
onsdag den 7. december 2011
Orange-Vinter-Foto-Udfordring ;-)
Lidt Pilehus….
Her ses min spisekrog…. bordet kan halveres, jeg lader det være sådan her , vi er jo mest bare Molly og mig.
Solnedgang set fra stuen.
Som ventet er reaktionen på det hurtige huskøb og alt hvad dermed følger, voldsom. Selvom det er ventet og jeg er forberedt er det slet ikke rart.
Massiv træthed, negative myldertanker, mareridt, uro, lyst til at flygte, ubeslutsomhed, manglende overblik, lydoverfølsom, grådlabil, øget sukkertrang og købelyst – er hvad jeg mærker.
Kendte ‘venner’ - eller ‘fjender’ – og alt efter hvordan jeg modtager ‘dem’ - agerer de.
Jeg anerkender dem, deres ‘ret’ til at være. Det beroliger dem. Jeg sidder og lader blikket flyde ud i horisonten, måske de så flyder med.
Tilstanden får være. Jeg sætter ingen tidsgrænse af. Jeg er ikke afhængig af nogen eller noget (sådan da). Så jeg sidder bare her. Husker på at trække vejret og roligt.
I ved hvor I har mig – Jeg sidder HER:
tirsdag den 6. december 2011
mandag den 5. december 2011
5. december
… så er jeg med igen.
Jeg vil gerne lige gøre opmærksom på at alt er gjort med venstre hånd. ¨Både skrift, tegning og farvelægning. Jeg synes de er ganske OK ;-)
fredag den 2. december 2011
torsdag den 1. december 2011
Savner ... Savner ikke ....
Endnu en af de dage der er fuld af medbetydninger - en allerede bestemt kontekst. Det er her jeg skal holde balancen. Ikke falde i SAVNEKRUKKEN, savnet af børn, nærværende familie, arbejdslivet .... alle de områder hvor der i dag tændes adventslys, granpyntes, appelsinspises ... og al det andet juleg(l)æderi-
Nogen gange er det nemmest at lade sig falde ned i en cremetyk savnesuppe og søbe rundt der fuld af selvmedlidenhed ...eller hoppe med og forkøbe mig i dårlige lyskæder, sære juleaggregater og påtaget *hvorerjegdogietfantastiskjulehumør*.....
Alternativet er at komme i gang, holde svingningerne i svung og gå på opdagelse i sig selv -
Den Blå Fugl......
En blå fugl er dukket frem i et hjørne af atelieret. Endnu undervejs. Mens den bryder frem fortæller den sin historie. Indtil nu bare at den er Blå, og har gummistøvler på. Måske handler det om at få Jordforbindelse?
Blå symboliserer Rum i 5-elementlæren. For en mere psykologisk tolkning er BLÅ udtryk for følelser, vandet, det underbevisdte i form af havet. Tænk bare på BLUES musikken …..
Så der står altså en FølelsesFugl i en krog i mit atelier. Gad vide hvad den vil mig ….? ;-)
Foran mit Lyserøde hus, byder en anden fugl vELKOMMEN til Planeten.
Den er anderledes. Fuld af skæmterier. Se bare dens farver. Den kan vist ikke være særlig alvorlig- Ikke særlig megen jordforbindelse heller, kan ikke stå uden støtte. Til gengæld smitter den alle med skøre indfald og positive smilende ydre.
Det er en KUNJA-fugl. Det eneste den kan sige er JA JA JA….
Min BedsteVen Viggo fandt hurtig ud af at spørge KUNJA om is i sommers. Istedetfor een af os voksne. Plusli sagde den bare ikke mere – det var tavshed istedetfor NEJ. En ganske udmærket strategi.
Jeg elsker at være i dette rum. Mit kreative frirum. Bare lade disse skabninger bryde frem og lytte til hvad de fortæller mig.
Den skarer begyndte at bryde frem i Gudum. Den første var Den aldeles anderledes And ,…mere om den senere….
onsdag den 30. november 2011
Når jeg sidder i mit køkken… eller lidt *Morale* … nok for meget … men jeg blev sgu ‘sur’!
… ser jeg dette.
I overfaldes nok med mange billeder af denne slags fremover ;-)
I dag fik jeg nøglerne. Der er gået 19 dage siden købsaftale og 25 dage siden jeg så huset. Åbenbart er der da noget der fungerer.
Hvor jeg engang ville bekymre mig (og nok slet ikke købe) om jeg nu havde råd, om hvad nu hvis .. taget er råddent .. vinduerne BØR skiftes … huset skal sættes i stand … ja så berør det mig ikke i dag. Det er som om al min bekymringsenergi er brugt op i angstanfald. En gang druknet i angst, i sort depression op over hovedet , ja så rør muligheden for et råddent tag mig ikke idag. (nu sku det ikke undre mig …..!)
Noget godt er der da kommet ud af al det der er sket.
Jeg fyldes af glæde. Er fuld af glæde.
Om jeg ville bytte? Tilbage til et arbejdsliv? Tilbage til at kunne fungere mentalt?
JA .
Så enkelt kan det siges. Selvom jeg idag kan fyldes af glæde over det jeg har, så er det dog stadig et parallelt liv ad et sidespor.
Hvor kom så denne tanke fra?
Jo jeg oplever stadig mennesker der ser fortørnet på mig. Når de ser mig glad, smilende for en stund tilfreds med livet. Som om det er forbudt for FP-førtidspensionister at være glædesfyldte, at være positive overfor livet.
Jeg BEHØVER jo IKKE at arbejde, jeg har en erstatning, jeg får jo pensioner…
JO jeg ER dybt taknemmelig! Nu er det slået fast!
At dette har kostet mig mere end andre er villige til at betale - hvis de sku/ku vælge, og at jeg IKKE fik et valg - det glemmes i farten.
Er der VIRKELIG nogen der tror DET er lykken? At leve på dette parallelle sidespor uden mulighed for at vende tilbage og fungere på lige fod med andre?
At jeg ikke beklager mig, ikke brokker mig, ikke er faldet i Ynkebrønden - duer ikke.
At jeg sparer energi sammen dagligt for at deltage i de små hjørner af livet som andre tager som selvfølge - tæller ikke.
Jeg skal åbenbart hellere sumpe og ynke, brokke og beklage mig – det er nemmere at håndtere, end at jeg er GLÆDESFULD, at jeg ikke er bange for at LEVE fuldt ud, at jeg farter rundt i MadamBlå med lyserøde blomster i forruden og en seng bagi, at jeg indimellem stadig drømmer om en fremtid og ikke BEKYMRER mig om farven på dugen, gardinerne og antallet af ens krus osv
Det GØR noget ved een når LIVET plusli slår en kolbøtte. Jeg er så heldig at jeg kan finde lyspunkter, at jeg er god til at mestre mit livs knuder positivt --- det gør ikke kolbøtterne mindre voldsomme eller skadelige – det betyder at jeg VÆLGER at fokusere på lyspunkter og det positive.
Og tro mig det er et valg – muligt for mange ! Også IKKEFørtidsPensionister!
Tegnet med venstre hånd
tirsdag den 29. november 2011
Min dag begyndte....
… i nat. Stormen var knap løjet af, da jeg gik på Planeten med Molly i en stjerneklar nat. Køligt friskt.
Varm kakao og stearinlys på bordet. Klokken halv 4 gik jeg med god Samvittighed i gang med mit lille pakkebjerg der har boet på strygebrædtet en ugestid.
Gaver fra FØDSELSDAGS-GRUPPEN i webstrikkerne
fra Mariann et lækkert broderikit og CHOKOLADE!
Ved siden af sikkerhedsnålen er det et koncept jeg gerne ville lægge navn til!
Fra Merethe og Anette dejlige bøger af Sys Fredens både strik og hæklerier --- jeg elsker BØGER --- og det lækreste Lace-garn af babyalpacca og Silke … ren luxus! Og et hjemmelavet Mariehønekort .. al det til mig !
For hvor har det bragt megem glæde med sig. Fra Postbudet bragte ud, jeg afhentede og til de så lå og spredte glædesduft i Atelieret hver gang jeg giik forbi.
Så i nat nåede jeg til selveste åbningsceremonien – med varm kakao og stearinlys, samt god hjælp af Molly.
Fra Garnfreak – det lækreste kit til et tørklæde – et lidt udfordrende strik jeg glæder mig til at strikke
Det er ikke indholdet, det er de hjemmelavet kort, små chokolader ( forsvandt inden fotograferingen), indpakning og hittepåsomheden.
Lisestrik og frk Vanman havde sendt en strikkepose –hjemmelavet , lige det jeg manglede . et spændende flæsegarn, jeg længe har ville prøve , samt et kir med Kauni til en top.
Vi kender jo knap hinanden, alligevel er der ramt plet. Og resten af natten fyldtes af opskriftlæsning, garngranskning med indlagt befamling og nusseri.
Fra Birthe -den beskedne strikker – kom 3 af Sys Fredens bøger.
SUK – jeg vil begynde på det hele LIGE NU!!!! JEG VIL!!!!
TAK SKAL I HA' KÆRE FØDSELSDAGSGRUPPE ;-)
lørdag den 26. november 2011
Hvad pokker - strikker du stadig??
Ja da … enkelte lette sager, som dettte retstrikkede sjal med enkelte hulrækker. Nemt og enkelt!
Så er der dette BRYSTVÆRN til en nyfødt mor der ammer. Et lidt hjemmekonstrueret sag der varmer – ren uld – og gør det nemt at komme til. Mer om den senere.
Og så det traditionelle Julehalstørklæde til Filosoffen – i det blødeste strømpegarn der kan tåle maskinvask. Kald det bare erfaring ;-) Det er patentstrik , som faktisk er sjovere end jeg troede.


