.... lissom i Tour de France er jeg nået til ugens Hviledag. Rart!
Jeg har leget *Jeg-går-på-arbejde*. Stå op og nå noget til en bestemt tid! I denne travle uge. Møde mennesker som ikke 'ved' min historie. (Tudede dog lidt hos SkatteMor)
Det handler om at ændre mig fra at tænke på mig selv som havende en *kronisk depression* til at være * bare mig med hvad der nu er *. Hvis I forstår hvad jeg mener.
I snart 3 år har min hverdag været præget af hvad jeg IKKE kan - nu skifter jeg fokus til hvad jeg KAN! Groft sagt fra at tænke *DØD* til at tænke - føle - mærke *LIV* på alle fronter.
Stadig kan jeg holde sukkertrangen fra døren. Egentlig er jeg ikke særlig trængende. Fra at leve af havregryn, A38 og sukker, sukker, sukker samt trash food. Nu er alt sukker barberet ud af kosten og af huset. Jeg får 3 solide sunde måltider og lægger an til kosttilskud i form af proteinpulver og sunde olier. Derudover mellemmåltider iform af frugt. Især de der løsfrosne hindbær er lækre. Meget af det jeg spiser er faktisk såkaldt Hjernekost. Dvs tilførsel af netop de stoffer min hjerne mangler for at kunne danne serotonin.
Middagen laver jeg i Stegesoen. Jeg kaster skårne grøntsager i bunden, bulgur, ½ små kartofler eller spelt, samt krydret kød enten helt eller i små stykker. Så kommer der gode krydderier i efter hvad jeg 'føler' lige den dag. Tilsidst ca ½ l vand afhængig af om der er bulgur eller lign.
Så kommer det i en kold ovn - og den kan lige præcis være der - for at den ikke skal stå på bunden har jeg lagt en omvendt rist samt pølser af staniol så varmen kan cirkulere.
1½ - 2½ time afhængig af kødtype = absolut mørt, velsmagende fedtfattig ret, der kan varieres i det uendelige. Med tiden vil jeg tilføje råkost og/eller hjemmebagt grovbrød.
Det tager maximum ½ time at tilberede incl. den ½ time Stegesoen skal stå i vand i. Hele stegetiden bruger jeg til at nyde, haven, strikke, blogge og lign.
Og så er det mad til mindst 2 dage. Frokost dagen efter - spiser jeg ofte kold.
Jeg laver osse Quinoa-grød af Quinoa-flager. Jeg blander VanillePULVER(uden sukker), tørrede æbler i små stykker, samt solsikkekerner. Drysser med kanel. Mætter fantastisk og er blodsukkerstabiliserende.
Brød, sukker - synlig og skjult, og kaffe er elimineret af min kost.
Jeg synes jeg det bedre - hvad angår energi og tristhed. Om det er Kosten eller medicinen? Tjaaaa jeg tror begge dele. ..... og det er jo ikke så ringe endda!
Så i dag tog jeg på shopping - som tidligere *før*. Og hvad jeg købte?
2 Hatte - da - jeg er jo HatteDame;-)
En Stetson - sådan een måtte jeg da ha' - og en mere almindelig lys stråhat!
De står godt til Samuraien - som iøvrigt blev godkendt igår ;-)
Beklager de manglende billeder - men som resten af DK er min'arbejdsplads' ramt af arbejdsnedlæggelse. Billedradaktøren strejker!
Til gengæld kan jeg røbe at viseren på min gode ven Vægten, rører på sig - på den fede måde!