Hvad er det med Håndværkere?? ... eller Lys over Bord!

På denne absolut mandefri Planet - altså lige bortset fra Johnny the Cat, The Man in Black - og sønnerne occasionally - i dag er de nærmest drysset ind flokkevis.

Ikke at det generer Siffe - men dette rend af Mandfolk må siges at trætte unødigt meget!

Jeg har måtte udvidde middagsluren til 3 TIMER - og er først klar i hovedet nu.

Hvem det så er disse SiffeSøgende Mandfolk?

Jamen det er mine servicerende håndværkere - 3 stk på én gang!

- Min Elektriker - efterhånden kendt på Planeten - har virkelig knoklet i dag, så jeg kan nærmest stå med fødderne i vand og stikke en strikkepind i stikkontakten - så sikkert er her blevet. Ikke at jeg tror jeg gør det - nu er det jo ikke så sjovt med BambusPinde, vel?

Efter mottoet *Hvad udaf tabes, må indad vindes* skal min nuværende overdækkede terrasse indlemmes i huset. Med tiden. Min Elektriker kommer til den tid og ordner el'en. Han gør det SÅ pænt og rydder rimeligt op efter sig. Rart! Her ses min nye Udelampe!

- Min Blikkenslager - han er altså 'rørende' - det er mesters far - og så regn lige alderen ud - han ligner en reinkarnation af Methusalem. Det er lige før jeg får lyst til at hjælpe ham pga hans alder. Men tag endelig ikke fejl. Han er absolut i fuld vigør. ;-) Han kommer nærmest bare dumpende ind - jeg ved aldrig hvornår - og siger *du sagde noget om en vandhane* og så er det bare med at være parat. Han dampede af igen efter at ha skiftet låget på septiktanken - en megakæmpetung cementsag som han ordnede men han spyttede ud til højre! Sådan!

Nu kunne han ikke fikse vaskemaskinen da der gik en elektriker i vejen - huset er jo ikke så stort - men som Min Blikkenslager siger *Jeg kigger da bare ind en dag, når jeg alligevel kommer forbi* - Egentlig er det lidt rart - han er så levende i sine egne cirkler - så jeg nænner ikke at hive ham ud og kræve en fast aftale. Han småsnakker og fortæller om lidt af hvert i sit herognu liv. Meget passende til hvor jeg er i mit liv.

- Min Havemand - ja sådan een fik jeg fat i igår og han kom så forbi i dag. Absolut en hel tredie type. Meget snakkende om grundejerforeninger, sit eget tag, hvordan og hvem der kan fælde træer, at ham og konen så på sommerhus..... Han skal holde min grund -UDENFOR - skellet. På selve Planeten er det Siffe der råder absolutlig Enevældigt - et såkaldt oplyst ;-)

Nå, men jeg betaler ham nu gerne for at svinge *den-der-med-en-tråd-forneden-håndholdt-græsslåmaskine*, samt beskære buske og træer til egen, Grundejerforeningens og - selvfølgelig - Siffes tilfredshed.

Min opgave i dag bestod i at strikke - drikke the - være oppe kl 7.... og det holdt hårdt - og ellers bare være til rådighed. Klokken 13.30 var alle væk herfra.

Hvordan jeg så kan være så træt ? Tjaaa .... I still don't know. Men samværet - nok så kortvarigt - med andre mennesker - dræner mig fortsat. Men jeg kan jo bare sove efterfølgende - hvilket jeg så gjorde. Jeg bliver bedre og bedre til at acceptere det der er, at ændre det jeg kan ændre og kende forskel på de to scenarier.

I dette tilfælde:

- accept af Blikkenslagerens kommen og gåen. Han kommer jo - er min erfaring.

- få en Havemand til at holde *yderområderne* i stedet for at klandre mig selv for ikke at få det gjort, samt gå i evig forventning (læs: angstfremkaldende) om et besøg af en sur nabo eller gnaven grundejerforening.

- at lade Elektrikeren bruge 5 minutter på at hænge en lampe op, dermed gøre op med samvittighedsnagende forventning - fra mig til mig - om at jeg skal/kan gøre alt selv. Jeg kan mange ting selv, har gjort mange ting selv, men det er OK at få andres hjælp uden at føle mig som en forfærdelig hjælpeløs Kvinde. (Lampen hænger - lidt skævt, han brugte den gamle krog - men en krog - det kan og skal jeg nok få gjort) - Nu hænger den der! Dejligt!

Her er så min spiseplads - med nyophængt lampe. Lys over Bord ;-)

UPS - ...og jeg greb mig lige til barmen!

I øjeblikket strikker jeg skiftevis på 2 sjaler - begge med snoninger.

Derfor er denne lille svend en vigtig fyr.

Min Snopind eller Cableneedle.

I kender vel det med ...

Hvor har man den når man ikke lige strikker snoning?

Efter at ha' afprøvet forskellige steder

f.eks

- i venstre hånd sammen med strikkepinden.....

- på bordet så jeg skulle række frem efter den hver gang.........

- ved siden af mig i sofaen - så den blev væk under mig............

ja så fandt jeg faktisk en ret god metode:

først på *altanen* under Barmen

- gik OK, men den gled undertiden på gulvet når jeg rejste mig og havde glemt den

siden har jeg så fundet det rette sted for mig ;-)

I Kavalergangen!

Den falder ikke ud, er nem at få fat, er med mig fra sofa til stol og vice versa.

I dag sad jeg så til min månedlige samtale med den gode Psykiater

- han er en stille mand med et stille lune.

Plusli' ser jeg hans skæve smil brede sig til øjnene

nå men jeg snakkede videre for så morsomt synes jeg jo ikke det er.....

og siden ender sessionen.

Jeg bøjer mig ned for at tage tasken på gulvet.....

AV - og UPS ... jeg griber mig til barmen og må fiske en glemt cableneedle ud

Den har stukket op under hele samtalen og var forklaringen på det skæve smil.

Dagens grin var godt!

Ariving at your own door...

..... af Jon Kabat-Zinn

Mindfullness er en meditationsform/levemåde - velegnet til mennesker med depressioner. Bogen er et koncentrat af hans bog "Coming to our senses". En sådan bog - på engelsk - er alt for 'stor' for min støvede hjerne. Denne lille bog indeholder 108 små tekster. .

Jeg kan læse een tekst og så reflektere over dens mens jeg strikker, er i haven eller hvad nu..

Om det er nøvendigt at ha' læst bogen før? Den store altså? Det tror jeg nu ikke. Disse små sentenser er rigelig til at vække sløve hjerneceller til live.

Denne lille Sommerfugl landede på mit bord samme dag jeg fik den lille bog ...... med en lignende sommerfugle uden på. Hvem sagde TILFÆLDE?

Jeg er glad - fordi det er Torsdag ;-)

... SE og HØR har fået den gode idé at vedlægge JamesBond-filmene bladet!

Så nu skal jeg hver Torsdag flere uger frem huske at købe bladet. Jeg der ellers aldrig køber ugeblade - undtagen ved strikhæfter eller altså GODE film-dvd'er.

Og under sidstnævnte kategori kommer altså James Bond i alle afskygninger.

Sidst jeg oplevede lignende gode idé var med EkstraBladet - som jeg åbenbart osse kun køber med tillægsfilm - dengang var det Krimi'er med bla. Helen Mirren i Mistænkt, Frost, ham den anden engelske krimnaldetektiv fra Oxford .... hvad er det nu han hedder ... I kender ham garanteret godt... nå ... det får være ... Jeg nåede at få ca 15 film i små handy kuverter so inegnting fylder. Så lækkert.

Hvad jeg gør med alle de film? Jamen jeg ser dem på Sofa-Dage. Jeg ved jo disse dage kommer uanset jeg ønsker eller ej - så det er med at være foreberedt. Alle filmene er set og genset med lige stor fornøjelse - Sortsind er nemmere at bære med en god ven på skærmen.

Så Velkommen "Se og Hør" i mit hjem - tag bare James med ;-)

Hvordan ka det være?.....

... at elektrikeren der er her det meste af formiddagen - han kom sørme kl ½-otte !!!!! ... godt Siffe havde sat vækkeuret og vandrede rundt i ½-søvne, da han kom .... nå men hvordan er det nu det kan være at ½-delen af arbejdstiden vandrer han frem og tilbage mellem eltavlen og sin bil - for at vende tilbage med een ting i hånden ad gangen - vi taler altså om små bitte ting?

Nå - men jeg sad da bare og strikkede - mens jeg undrede mig. Jeg er jo osse bare den der betaler ham!

Er det fordi han er mand? Eller er der andet der spiller ind? Har han mon en skridttæller på? Eller skjuler han noget slik i bilen og vil ikke dele ud? Eller ringer han hjem og tjekker konen ....?

En Kvinde ville vel ha' taget flere ting med på een gang. Iøvrigt måtte han hjem og hente noget materiel - en lille dims der åbenbart er SÅ speciel at den ikke ku være i hans store varebil.

Nå - han er nu meget sød - gik til middag for at komme igen i morgen - så det bliver atter VækkeursMorgen ...... det er iøvrigt OSSE en sejr! At ku' sTå op klokken tidligt .... og FUNGERE!!! Yummi da. Godt at være nød til at afprøve det.

Det er lang tid siden du har købt garn ...

.... siger Veninden.

"Njaaahhh" siger jeg "jeg har bare ikke vist det frem."

"Hvorfor?" spørger hun så.

Og jeg ved det faktisk ikke! Og dog alligevel ....... det handler vel om at vedstå sine laster..... at være sig selv bekendt, som den man er. Ikke at skamme sig! Hun er nemlig ikke AFHÆNGIG.

Ligesom når/da jeg trøstespiser .... så er det sjældent offentligt ... men lidt i skjul ......det er forbundet med SKAM ikke at kunne styre sig ... ikke at ha' kontrol.

Nu er lasten så ikke mere mad, men i stedet køb af garn.

Veninden siger: "Du får da aldrig brugt alt det garn ?"

Nej , men det er vel på en måde heller ikke meningen.

Lasten tilfredsstilles først ved køb, siden ved at det 'fylder' på hylderne, i kurvene, under sengen, i Vandbøflen nu hundene ikke mere bruger den (;-(..... og alle andre steder hvor der kan proppes garn ind. Derefter er der fornøjelsen ved at forestille mig alle de sager jeg kan kreere af garnet, alle de billeder af lækre kreationer på nethinden, fornøjelsen ved at være på udkig efter passende opskrifter - hvilket jo ofte fører til køb af strikkebøger og strikkekits med medfølgende lækkert garn - eller måske selv skabe et helt personligt mønster. Sidst er garn jo osse et bytteobjekt eller reelt så kan det jo sælges igen - godt nok til en noget mindre pris, men udfylder så pladsen hos en anden GARN-AFHÆNGIG.

Og giver mig mulighed for at starte forfra med et nyt garnkøb og ingen samvittighed for nu er der jo lidt tomt i gemmerne ......

LIV - det er hvad det er .... at udleve sine laster fuldt ud!

Og LIV skal LEVES!

En sådan Veninde er guld værd. Hun stiller gode ligefremme spørgsmål, som får mig til at tænke, reflektere. Og jeg kommer skam forbi skammen...... og får følelsen frem i lyset ... efterfulgt af en større befriende glæde.... Ligesom med Garnet - ikke mere nyde i smug ... kære Veninde ... når du kommer hjem fra din ferie er der ankommet lækkert garn fra Tyskland sammen med mine Harmony-pinde-sæt. Der er forhåbentlig osse kommet et sæt Soft Touch hæklepindesæt fra eBay, samt lidt mer *cirkuleringsgarn* fra en webstrikker.



Du skal osse se mit lækre Noro garn fra en anden webstrikker - det bliver til et lækkert sjal efter opskrift fra min nye sjalsbog Shaws-on the go. I samme bog er der et Clapotis-lignende sjal bare med snoninger - dertil nistret strømpegarn fra den lokale Garnbix.

Du skal osse se det sidste Flæsesjal - fra Eventyrgarn - jeg har strikket af det blødeste mohair/merinogarn, og hvilket sjal der skal på pindene efterfølgende .....


Samt endnu en bog med 250 forskellige lacemønstre - til jeg selv skal kreere sjalsmønstre ;-)

Dagens Fest.....

... blev en enkelt kop Kaffe

- DR2 har en serie om Kaffe 3 aftener i denne uge -

det fristede lige :-)

Johnny gør nu sit til jeg ikke skal føle tomheden efter Albert og Frida.

Han er NatCat - dvs han sover hele dagen tæt op sin menneskemor.

Selv et stykke pap på gulvet kan gøre det ud for en sovepude når man er Cat!

Ingen Tømmermand! Festen er forbi!

Han holder nemlig ferie - og skam mig - jeg nyder dette aleneliv på Planeten. Lige bortset fra jeg forventer glad hundeglam som jo udebliver. Men så forsøger jeg at nyde roen!

I går fik jeg gjort rent. Jeps. Alle mine 35 kvm. Nå nej så ikke alle - mangler WalkIn-*skabet* - for al energien blev opbrugt.

I dag var bestemt til et bankbesøg mhp BudgetLægning. Mine gode Fru Bank gjorde som vanligt et godt stykke arbejde så jeg nu har overblik over Hvor mange penge jeg har, Hvor mange penge jeg bruger og Hvad jeg bruger dem til. Så - Venner - Festen er forbi!
Jeg var i den heldige situation da jeg blev syg at bo i hus - så jeg har spist mursten. Har ofte gyset ved tanken om *Hvad nu hvis.... jeg havde boet i en lejelejlighed?*
Jeg har osse haft arbejde i alle årene enten som sygeplejerske eller lærer og har uden tanke betalt til pensionskasserne.

DET HAR GJORT MIT LIV LETTERE I DAG!

Mens jeg var syg har jeg ikke kunnet overskue økonomi'en, men har *bare* brugt/købt hvad der var nødvendigt.
Herunder en masse TrøsteKøb. Som f.eks Garn og Is.

Nu skal jeg så lære at følge budgettet! Hmmmm .... godt jeg nåede at få bestilt HarmonyNeedlesset ;-) + lidt mere garn - skulle nødigt gå tør - vel?
Jeg har nu altid været god til at få meget ud af lidt så det kommer vel tilbage igen.

Er Festen forbi? Nej det er den da ikke - jeg fejrer mit liv dagligt og fester i det små - tænk at blive glad for at kunne føle lyst til Rengøring ;-) - det er da FEST!

Hvordan får jeg fingrene i disse?

Jeg ønsker mig disse!

Hvor kan jeg købe dem ?

Gerne via Internet-shop som sender til Danmark!

Jeg ved de kan købes herhjemme - men prisen er meget lavere udenlands trods porto!

De er set på Knitpicks.com som desværre ikke sender til DK

Skår i Glæden;-)

I går bestemte jeg mig for at i mandag - altså i dag - skulle der muges ud på Planeten.

Som tænkt så gjort.

Pakkede endnu en flyttekasse ud og VUPTI - skår i glæden ;-(

Men hvis det er alt - så skidt da.

Nu river støvsugeren sig ivrigt i tøjret - må fange den inden den falder hen i dvale igen ;-)

Tænk at ku' beslutte sig for noget og så gennemføre det! Hvilken fremgang at spore! Og så RENGØRING!

Avislæsning

Tømte lige postkassen!

3 aviser + en regning ;-)

Min læsning af aviser - som så småt skulle komme igang igen - foregår ved at sektionerne bladres igennem bagfra indtil jeg støder på Krydsord'en.

Jeg skimmer overskrifter, ATS (bagsiden At Tænke Sig) nogle gange og ser på få billeder. Føler endnu at indholdet i avisen er for stort, for trist, for fremmed, for skræmmende, for uvedkommende for Planet-Livet.

Lørdagstillægget bøder dog for resten af avisen - Camilla Plum og Krydderurter - det læser jeg nok. Samt altså Krydsord'en. Det er Hjerneguf ;-) - Gode, men dyre Krydsord!

Smag for hækling

Lige plusli' har jeg fået gang i hæklenålen. Igen.

Et rødt sjal i muslingemønster - med en buket roser og en grøn flæsekant.

Jeg kan li´det.

Tilpas *skævt* farvevalg til mig ;-)

Opskrift fra bogen HÆKLET afLene HolmeSamsøe.

Det er en begynderbog med søde nemme opskrifter ti Kvinder og Børn

Farvevalget kan jeg ikke laste hende for - det er mit eget.

Jeg har det åbenbart med RØDT i øjeblikket ;-)

Her ses Promenade af Hanne Falkenberg - nemt at strikke - godt at snakke til, se TV og meget andet. Når først der er slået op går det bare derudaf i retstrik.

Rundt rødt sjal fra Elizabeth Zimmermanns Knitters Almanak.

En vidunderlig bog.

Et sjal jeg nok strikker igen i andre farver og med andre lace-mønstre.

Nu skal dette bare blogges.

Hvad en Strik-In medfører....

En rigtig god oplevelse rigere ;-)

Hjemkommen fra Strik-inn-out hos Dorthe i Snertinge - som i dagens anledning lå et andet sted en jeg havde regnet med - nå men jeg kom da frem.

Mange gode timer senere hjemkommen med udblik til en ny Strik-in - og måske - out hos StrikLise på lørdag. Sikken der dog snakkes om alt og intet, mest garn, strik, opskrifter, kaffe, the´, vejr og vind. Sikken dog inspiration til nye strikke-oplevelser. Enddog fristet til Strikkecafé på torsdag hos Dorthe igen.

Og *værst* af alt - jeg fandt ud af at uldgarn er varmt at strikke i varmen, havde Promenaden med - og da jeg ikke har bomuldsgarn på lageret - altså undtagen det der bølgetæppe der er kæmpestort at sidde med - så jeg må altså - omend NØDTVUNGEN - udvide Garnlageret med Bomuldsgarner! (Hmmm måtte lige indenom Davli'Brugsen som sørme havde noget dejligt bomuldsblandingsgarn i min farve - det hoppede da bare lige ned i kuren)

Sikken dog et arbejde jeg skal på. Finde garner, gramse lidt - eller meget - bestemme mig, og så købe ind.

I dag bliver det så hjemmedag for at fordøje indtrykkene og hækle lidt på mit nye turkis Bomuldssjal ;-)

PS Idéer til mærker af godt lækkert bomuldsgarn modtages med tak.

Pwuuuuuhjeeeeeee...

jeg skal til Strikkecafé

- undskyldninger står i kø for at undgå at tage af sted - ubehageligheder i form af fysiske symptomer bakker ivrigt undskyldningerne op!

Men men men ............. afsted skal jeg nok komme!

NU!

PS: HUSK nu Strikketøjet!

Lidt mere Camino...

I 2004 startede jeg på en uddannelse til Erhvervspsykolog. På mit hold talte folk om Caminoen. Det var nyt for mig og jeg slog ørerne ud.

I sommeren 2004 blev omtalen mere og mere intens og een af mine medstuderene skrev email's om Caminoen.

1 mdr. senere står jeg i en boghandel - jeg har altid lidt af Bog-mani - og rakte hånden ud for at tage en bog da en bog ved siden af faldt ned. Jeg samlede den op og det var Shirley McLaines bog *Camino*.

1 uge senere ramlede jeg ind i et skilt foran Fona - reklame for Thomas Helmigs CD *Caminoen*

Samtidig blev mit arbejdsliv mere og mere stressende og jeg fik flere og flere arbejdsopgaver som leder da min nærmeste chef var alvorlig syg og døende. Jeg havde så både hans og mit eget job gennem en periode på 1½ år.

I 2005 var min chef død og jeg var ene leder på Skolen med en skoledeling og oprettelse af ny Skole som mine ansvarsområder udover den daglige ledelse af skolen.
Jeg tænkte meget over hvad jeg ville med mit liv om det nu var ledelse der var så vigtig for mig. Og hvorfor jeg var blevet leder? Om det var møjet værd? Hvad fik jeg og hvad mistede jeg?
Jeg havde brug for ro til at overveje: Hvad nu?

En sen nattetime googlede jeg så *Camino* og fandt at der var mulighed for en tur i Påsken 2005.

Da jeg så gik min Vej - min Camino - med dagsture på 20 - 28 km gennem Spanien - tænkte jeg mange gode tanker.
Nogle af mine spørgsmål var netop:

Skulle jeg opgive at være leder?
Skulle jeg lægge det bag mig og *læne mig mere tilbage* ?
Være mindre ambitiøs?
Arbejde mere kreativt?

Midt ude i det mennesketomme landskab, på en mindre grusvej, med træer omkring og alle disse spørgsmål snurrende i hovedet - der vender jeg tilfældigt hovedet og mine øjne falder på en milepæl næsten skjult i græsset. Med spørgsmålet på kanten af læben - næsten udtalt bliver jeg lamslået af at se at der på stenen står JA.
Midt i Spanien. Hvor jeg tilfældigt vender hovedet gående på en grussti med alle disse spørsmål i tankerne.

Svaret var helt klart JA - JA jeg skulle stoppe som leder, læne mig tilbage, arbejde mere kreativt osv

Det var en stormomsust oplevelse - turen værd. Jeg græd.

Gjorde jeg så det? Altså sagde jeg jobbet op? Søgte jeg nyt? Lænede jeg mig tilbage?

NEJ jeg gjorde ej!!
Jeg oplevede det som min PLIGT at blive - *Man render ikke af pladsen* - Om 1 år kunne jeg stoppe med god samvittighed. Jeg lyttede ikke hverken til mig selv eller til det vink med en vognstang jeg fik på min Camino!

5 dage efter det nye skoleår startede i 2005 - d. 17.august - blev jeg overfaldet - og blev som følge deraf fik jeg Depression og PTSD , samt senere fyret - og så videre hertil hvor jeg sidder i dag. Og skal komme igang med livet igen, hvad jeg gør så småt ;-)

Små skridt ad en ny vej - en ny Camino!

At sætte sig Mål...

Hvad skal det næste skridt være på min vej?

At sætte mål - er balance mellem at være bevidst og være intuitiv. Nogle gange kan jeg VILLE noget som måske slet ikke er GODT for mig. Andre gange lader jeg mig føre intuitivt ad en vej, jeg slet ikke troede var noget for mig.

Jeg tror det må være at skabe bevidsthed om HVAD jeg vil.

I en række af de kommende NU'er i denne sommer.

Både indre og ydre værdier - handlinger - og tanker. Store som små.

Ofte handler jeg intuitivt - og rammer rigtigt - set i bakspejlet. Og det er godt. Men en smule bevidsthed eller snarere erkendelse er nødvendig.

For mig er erkendelsen af - *at intuitive handlinger er OK* - vigtig.

At genkende 'mavefornemmelsen' mens handlingen foregår. Og at det er sådan jeg finder vej. Intuitivt snarere end bevidste valg. Lade sig føre. Flow.

Som på Caminoen - være opmærksomme på de tegn livet giver mig at det er rette vej jeg går. På Caminoen var det Gule Pile eller Muslingskaller som viste vejen. I livet er der lignende 'tegn' på min vej.

Derfor er mine mål både overordnede - på længere sigt - og mere konkrete - her og nu.
Hvilke rammer vil jeg have for mit liv? Leve Økologisk!
Hvad er min handling i Nuet for at skabe MIT liv indenfor disse rammer? Købe Økologisk!

Hmm ... det er vist mange ord ... svære at forstå?? Nå jeg forstår det nu godt .... lidt af det ;-)

Minder mig om bogen FLOW - læs den bare - den er god!
Den handler om de ikke-tilfældige tilfælde, at tage imod hvad livet giver, at sende positive ønsker ud - der ikke skader andre. Hvis jeg lader livet *flyde* sker det godt. Modstand skaber modstand.

Nu stopper jeg her inden det flyder helt ud ;-)

Grundlovsdag

AftenHygge - uden Hunde er det nem at lave Bålmad!

Camino'en - at vandre sin egen vej!

Før *Det Store Kollaps* i 2005 var jeg afsted på en Camino - ad Via de la Plata - Sølvruten fra syd, der udgår fra Sevilla. Jeg oplevede påsken 2005 i mange byer undervejs på ruten.
En stor personlig og udfordrende oplevelse.

I tidernes morgen da Teenageren var 7 gik jeg med alle 3 drenge og deres jævnaldrende fætter ad cykelstierne fra Stigs Bjergby til Rørvig. Med os havde vi kun hvad der kunne være i en gammel barnevogn. Vi bar kun drikkevand og skiftedes til at skubbe vognen - der i turens anledning var forgyldt. Vi sov i vores lille telt eller shelderes på naturpladserne undervejs. Ingen computer, ingen tlf., ingen tv, ingen slik - kun hvad vi mødte undervejs.
Det var den bedste - og billigste - ferie vi har haft. Nød lærer jo nøgen kvinde at spinde.

Mit liv har ofte drejet sig om at gøre en dyd af nødvendigheden.

Ligedan nu.

Jeg er begyndt at finde oplevelser der er blevet lettere at 'komme til' nu jeg ikke mere har hundene.
Og en af de oplevelser er at komme på vandretur igen - helt i mit eget tempo.
Det er selve vandringen der er vigtig - om det så er at forblive samme sted for en stund. Målet er mindre vigtigt. For livet er det entydigt for os alle - nemlig Døden. Den står der uafvigelig og venter på os alle.
Min opgave er at gøre vandringen essentiel for mig. At opleve Livet.
Nu har jeg for en stund været samme sted. Nu er det tid at komme videre. Første skridt er en Strikkecafé på Lørdag. Næste skridt er .....?

Nu er der kommet en dansk *Camino* - Vej. Og måske er det den jeg skal vandre ad en dag?

10 Fordele ved IKKE at ha' hund(e)!.....

...... sukker Siffes Hundeløs sørgmuntert. Men først en STOR TAK for jeres forstående ord herinde og i min mail. Jeg har haft problemer med at logge på blogspot.com så derfor ingen indlæg her igår. Meeen NU er jeg her igen!

Altså - 10 fordele - hmmmm.... svært, men ikke umuligt:

1. utrolig STILHED overalt

2. ingen Velkomstgøen ved hjemkomst - ej heller vimsen rundt og glad logren!

3. ingen lange ture med 2 trofaste følgesvende....

4. ingen til at hygge med under dynen og i sofaen ....

.................. neeejjj HØR nu her - det skulle jo være FORDELE! .... så ...

5. være nødt til at komme ud fra Planeten for at møde RARE mennesker (fjernt fra BagboBidsk). Før er mine sociale behov jo fint dækket af Blog og Hunde og Veninder.

6. kunne rejse - Johnny the Cat er nemmere at få passet

7. det er OK at glemme at købe Hundemad

8. ingen HmmHmm'er i græsset

9. jeg kan være væk længere tid uden at tænke over at skulle komme hjem

10. ???.............. jeg KAN altså ikke lige finde flere fordele ... måske skal de opleves?

Måske ender jeg med at synes BagboBidsk har gjort mig en tjeneste?

I bogen Æblemostreglementen af John Irving (tror jeg uden at gide se efter sorry) er der en scene hvor hovedpersonen og kommende svigerfar sidder på kanten af en mole og kigger ud over vandet, mens de snakker. Svigerfaren tager en snegl fra molekanten og smider den ud i vandet. Hovedpersonen siger: "Hvor ku' du nænne det? Den har måske brugt hele sit liv på at komme hertil?" Hvortil Svigerfar svarer: "Hvem ved, måske gjorde jeg den en tjeneste?"

Jeg har oplevet før - bl.a.ved min skilsmisse, da min mand fandt en anden og forlod mig og 3 små børn - at det som umiddelbart føles og opleves som en "katastrofe", en ulykke - med tiden viste sig at være til min absolutte fordel. Jeg fik mulighed for at udfolde mit liv på en måde jeg ellers aldrig ville være nået til - set i Bakspejlet - i det forhold.
Jeg mødte endda en ny og mere 'godformig' mand.

Da jeg sidste år gik i banken for at låne til Kærligheden satte min bankrådgiver det krav at jeg skulle sælge mit hus (absolut fornuftigt da jeg jo ingen mulighed har for at få en indtjening igen), men i øjeblikket oplevedes det som en stor sorg. I dag - er jeg lykkelig - at få solgt huset, til en god pris, hurtigt og uden problemer. At være fri for at trækkes med "den dejlige gamle kasse". Det jeg savner mest er min dejlige have med alle mine smukke blomster. Men det har jeg jo rig mulighed for også at skabe her. Nåååå ... måske en ny fordel øjnes ... ingen hunde der graver huller i haven og graver nyplantede blomster op? Men det har jeg jo fint levet med!

Min kære Ældstesøn er ellers rigtig gået i aktion og gennemlæser grundejerforeningens reglementer. Han accepeterer min beslutning om borgfred, men gør sig parat hvis BagboBidsk begynder at bide igen!
Tak Søn. Elsker dig! Trygt at vide du er bag mig! Og også foran mig hvis det er nødvendigt!

Nu overvejer jeg stærkt at finde min gamle STORE trækharmonika frem og sætte mig midt i haven for at øve svenske slagere - jeg er ikke særlig god --- men kan dog frembringe MÆGTIGE lyde ;-)
Ærgeligt lidt at jeg ikke spiller violin eller piccolofløjte!

PS. Selvom jeg skriver som jeg gør SAVNER jeg hundene. Og er stadig trist - jeg tror nemlig det er vigtigt at mærke sin sorg for at ku komme videre. I dag kunne jeg MÆRKE den. Ellers får jeg jo så meget medicin at jeg nærmest er en indvendig zombie.

Bidske Bagboer skaber Hundeløs Planet ;-(

Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal skrive det .... men nu er Planeten Hundeløs.

Min kære BagboNabo lavede et frontalangreb med styrker på flankerne osse, i form af en af grundejerforeningens bestyrelsesmedlemmer. De kom to mand høj for at klage over mine hunde - som ifølge den kære Bagbo havde angrebet hans kone 2 gange, angrebet en hest så en pige nær var faldet af, at der var mange der klagede over mine hunde - sjovt nok ikke til mig - osv osv.

Jeg bød dem velkommen og sagde det var rart at blive mødt i sin dør og at folk præsenterede sig - før de klagede. Bestyrelsesmedlemmet blev mere og mere svag i mælet da han nok havde forventet en hysterisk hejre og en flok frådende bidske hunde. Istedet blev han mødt af en forstående og smilende kone og 2 små glade logrende - og gøende - hunde.

Naboen ku ikke ha øjenkontakt og så alle andre steder hen end på mig. Han kunne ku stamme frem at hunden havde angrebet hans kone. Det skal lige nævnes at hele grunden er hegnet ind, hundene aldrig er kommet udenfor hegnet, at jeg ikke lader dem stå og gø, men at de reagerer på motorsave osv. Hvad hesten angår så synes jeg det er uansvarligt at en pige rider en hest hun ikke kan styre fordi en hund gør bag en masse buske!

Nå summa su,arum - Albert og Frida er afleveret hos Elmediget.dk dyreinternat med al deres grej.

Her er tomt tomt tomt og jeg har tudet det meste af dagen og snakket i tlf. En af Veninderne tog med ud ag afleverede dem. Vi tillod os selv at frådse i en is ved Munkholmbroen på vejen hjem.


Johnny er forfremmet til NusseKat og forsøger ihærdigt at udfylde tomrummet.

PS dem der kommer på Planeten og kender mig og hundene, mener at den kære Bagbo overdriver vildt. Han er åbenbart en af de der krakilske menneske der går i så små sko at når der kommer et fruentimmer i str 42 så skal hun kanøfles. Tømmeren overhørte samtalen med de to mænd - og gav mig stor skulderklap efterfølgende, hvor han også sagde at han havde været parat til at storme frem og forsvare mig hvis det var nødvendigt!

Teenageren er parat til alvorlig chikane af bagboen - men gør det ikke - men sønnen forsvarsmekanisme over hans mor kom frem. Så jeg føler mig trøstet og forstået.

Ejeren af dyreinternatet var også utrolig forstående - og sagde han ville ha' taget kampen op. Men jeg orker ikke Nabofejde - og har altså smidt håndklædet i ringen. Ejeren mødte jo hundene og sagde han ikke forstod hvordan nogen ku føle sig truet af dem.

Nå, men nu bliver der (snart) sat et uigennemtrængelig stakit op mod de bagboer.
Gid der var et Internat hvor man kunne indlevere bidske Bagboer ;-) (kun et lille smil idag)
Gad vide jeg nu kan forvente fra den kant?

Som Tømmeren siger - Der er en Slange i ethvert Paradis!