søndag den 23. november 2008
DET er SJOVT!
lørdag den 22. november 2008
Hvem sagde Doven?...eller Mad på Bordet ... eller SåErDerServeret ........eller SiffeService endnu engang!
SønneSavn ;-)
Er han ikke bare skøn!
Scarf-Lovers .... LOOK here:
Lynne Barr .... Knitting new scarf
Og jeg kan godt sige:
I'm in love
Der er de mest spektakulære tørklæder jeg længe har set.
Her er tørklæder ikke bare en lang strimmel med lidt mønster,
men gennemarbejdede kunstværker.
Opskrifterne er på engelsk.
Alle former og teknikker.
Det bli'r en udfordring, rent strikketeknisk.
Men teknikkerne er nu forklaret bagi bogen.
Her kan der læres forkortede rows, intarsia strik, I-cord, slip-sticthes og meget mere.
Da det er tørklæder er det overskuelige projekter.
Det eneste minus er at teksten er meget lille.
Så enten står det på større briller eller *opkopiere* opskriften.
Kan varmt anbefales!
SURT....ØV.....NEDERN.....SHIT.....
fredag den 21. november 2008
EN PLADS I SOLEN .... SIDSTE CHANCE!
Lidt Strik og andet godt ... der tåler dagens lys
Til sidst et Noro Tørklæde ... endnu på pindene.
Jeg havde 3 nøgler og det er præcis hvad der går til dette
- opskriften fra Tante Grøn i Odense.
Nem og hurtigt ... men åbenbart tager det lidt tid for mig, jeg er stadig ved det første nøgle!
Det sidste nøgle skal bruges til kantenomkring og der skal være SPIRALFRYNSER
Se det er det jeg glæder mig til ;-)
Billederne er taget foran min dagslyslampe
- derfor ser de noget underlige ud.
Men pyt .... vi andre er jo sjældent så kønne i skarpt lys!
Hmmm ... jeg kan vel egentlig kun tale for mig selv;-)
torsdag den 20. november 2008
I gider ikke se TV hos mig!
For hver gang jeg kommer til at rykke til min digitale stueantenne gider den ikke modtage signaler mere. Eller hvis det suser i trætoppene. Eller det regner rimeligt meget.
Så der skal en STOR portion tålmodighed, fantasi og evne til at udfylde sorte huller for at følge med enhver serie på Skærmen. Især polistiske diskussioner får et underligt indhold når hver femte ord er ukendt ;-)
Min hjerne opdager først sent at der har været udfald - men har rimelig svært ved at undvære morderen i en krimiserie! Så kan jeg bruge laaaang tid til at udregne komplottet ;-)
Næste års vigtige projekt må være at få en Flagstang med en Antenne i toppen!
MajStang i November
Der kommer bilende Gæster
.....og Håndværkeren er nervøs for skader fra Stenbænken.
Så da han liiige kom forbi lavede han denne
MAJSTANG i NOVEMBER ;-)
... en AdvareStang for Bakkende Bilister!
onsdag den 19. november 2008
2 år
Altså Bloggen her.
I dag.
Planeten har nu ellers eksisteret længere. Min egen verden. Sådan een har jeg altid haft. Indeni mig selv.
Forskellen er at nu skriver jeg om den. Offentligt.
For skrive - eller tegne - eller fantasere ... det har jeg vist *altid* gjort.
I går fik den lille Røde kravlet ind til den lokale GArnbiiks. Og købt lidt garn. Bare sådan i tilfælde af ....
Ikke de røde orange farver jeg havde tænkt - mere afdæmpet. Kaffe Fassett's strømpegarn. Samt lidt ensfarvet - til endnu et Spider-tørklæde.
Hvorfor nu kalde det Spider? Fordi det lyder lidt bedre - i mine ører - end Edderkoppe-tørklædet. Og fordi jeg netop sidder og ser Spiderman-filmen.
Der var WarnerBrothers-udsalg i den store Kvickly. Så jeg forsynede mig. Det er tiden nu.
LilleBrorMin - fra det kolde Nord - skrev om en guide til varme drikke. Den gav lige det sidste skub i retning af at få indkøbt kakaopulver. Så i dag nydes varm kakao blandet op med *Soyabønnefløde* og kogende vand. Smager himmelsk. Egentlig kunne bønnefløden undværes, men sammen med lidt nescafé og kakao'en giver det en himmelsk drømmemundfuld.
Hmmm jeg synes ikke jeg orkede at skrive? ... men det gør jeg åbenbart!
Ellers har min kære HåndværkerVen lukket af for vinteren og er gået i hi. Han har hængt gardiner op, sat gulvpap på for at skåne gulvene i vinter, sat lister alle vegne der var listekrævende og renset tagrender og lagt blad-net i. Han tænker for mig. Og handler på mine vegne.
Det sidste han gjorde før han forlod Planeten var at grave den gamle Lyslampe frem og sætte den til. Så nu er her lyst.
Jeg har aldrig været så hjælpeløs før. Heller aldrig givet mig selv lov til at være det. Jeg har kunnet alt selv. Eller snarere ment at det SKULLE jeg kunne.
Nu kravler jeg ind i min krog. Med varm chokolade. Med en Spider på nålen. Med fyr i brændeovnen. Nu TILLADER jeg mig selv at være sårbar og tudevorn. At være ubehjælpelig(er det ordet?) og skrøbelig.
Så ved jeg STYRKEN vil vende tifold igen. Når det er tid.
mandag den 17. november 2008
DøgnVariation?
Lige nu er jeg parat til at bekæmpe alle verdens dæmoner - men om morgenen......! .... jeg er ikke i stand til at bekæmpe en fjer! ..... knap nok fjerne dyne og komme op.
Det har været sådan siden overfaldet. Og undrer mig stadig. Det er almindeligt ved depressioner .... og jeg ved ikke om jeg skal tage det som et tegn på tilbagefald. Sammen med det øgede søvnbehov og lysten til sukkerholdige sager ..... tja så savner jeg lige et lys i mørket.
Tilbagefald gider jeg ikke.
I morgen graver jeg Lyslampen frem. Gavner den ikke konkret så virker den vel som et symbol for mig.
Et lys i mørket.
Man må bruge de kneb man kender!
Håndværkeren siger noget pænt: Han vil hænge mine gardiner op i Atelieret .... og jeg tuder. Igen denne tudevorenhed .... nå han er mand han kan ta det ;-)
Hvad er OK ved dette?
- At her er rimelig orden omkring mig efter Atelieret er åbnet. Nu mangler jeg bare mit skab kommer ind. Og elektrikeren kommer.
- At jeg kan putte mig i hjørnet og strikke/hækle. Jeg skal kun passe på mig selv. Jeg kan sågar få (næsten) alt bragt, hvis det skulle være.
- At jeg har garnlager - af de bedre
- At jeg har mange gode opskrifter - og venter på flere fra Bookdepository
- At jeg kan affinde mig med frostretter
- At jeg har min blog med tilhørende blogvenner
- At jeg kan tale i telefon med mine Veninder
- At jeg har mine lydbøger
- At jeg har mange gode film på DVD
- At jeg kan tage DR2
- At jeg kan tegne når jeg lyster, eller male
- At jeg har en smuk have med smukke træer
- At fuglene kommer til mit foderbrædt
- At jeg har mine to katte Johnny og LilleLuiii
- At jeg har både vaskemaskine og tørretumbler denne vinter
- At jeg har brusebad med varmt vand
Der er nok meget jeg ikke har med. Men jeg er Taknemmelig for det jeg har og kan!
Færdig arbejde!
Nu tænker jeg et i røde og orange farver - lidt Julet ;-) ??
Musical Doodling
Det er første gang jeg deltager i Ugens udfordring - som kun er 2.gang der er udfordret. Så jeg er med på 50% :-)
Egentlig bryder jeg mig ikke om at doodle efter noget bestemt. Så ryger idéen med at lade hjernen *løbe* frit. Men i denne tid er det OK ellers ville jeg nok slet ikke lave noget!
Jeg er heller ikke tilfreds med resultatet - men her kan ikke ylles op - det er tush - så må man bare lave en ny! ... eller affinde sig!
Og det gør jeg så.
søndag den 16. november 2008
Når man skal støvsuge........2
Jeg banker hul i isen - nedefra!
lørdag den 15. november 2008
OP(PE)TIDER + Edderkopper + Spiraler + Hvor er engelske bøger billigst?
Så det har jeg gjort i mine OP(PE)TIDER ;-) i dag.
På Bookdepository.com - som leverer frit og er væsentlig billigere end mange andre engelske bogsalgssider.
Egentlig var jeg blevet lokket til Knitpicks.com med et bogudsalg på 40%. Efter at ha kigget og *bladret* og valgt - ja så sender de ikke udenfor Amerika og Canada. Rimmelig skuffet Siffe!
Nu VAR jeg jo blevet fristet, så jeg kiggede da lige ind til *mine* gamle venner på Bookdepository.com bare for lige ......
... og sørme om de så ikke var BILLIGERE end samme bøger på udsalg hos Knitpicks.
Nu havde jeg jo tænkt mig at bestille for et vist beløb ... og for det samme beløb kunne jeg få 2 ekstra bøger med. Og dette uden at regne evt. fragt med fra de andre.
Nu sidder jeg så og hækler mens jeg venter på posten ;-)
Sådanne OP(PE)TIDER er ikke at foragte!
.... og hvad jeg strikker?
Dette lækre tørklæde i NORO-garn.
Der kommer skam spiraler i enderne!
Opskriften er fra Tante Grøn i Odense!