LIVSKVALITET

TJAaaaa…. hva’ ska’ jeg sige………

“De færreste er klar over, at nogle mennesker må anstrenge sig enormt bare for at virke normale”

Albert Camus

Gad vide om det er anstrengelserne værd?

Her er min nye Fladskærm!

Ja her sidder *den* så!

Luii forfremmet til Fladskærm!

Plusli blev Luii min flotte røde 2-årige hankat urenlig, stille og småtissede blodigt urin.

Afsted til dyrlægen!

Fuldbedøvelse

Tømning og skylning af en fuld blære

Forskellige prøver og undersøgelser af blod og urin.

Medicin mm

…. og WUPTI så har man en ny FLADSKÆRM!

Altså det SKULLE ha blevet til  en fladskærm. For der røg hele opsparingen der skulle ha givet Planeten et nyt udsyn til verden!

Dyrlæger er sgu dyre ,-)

Nå men nu er Luii i bedste velgående – dog en anelse fornærmet over at *THE BALLS* er klippet samtidig.

Fladskærmen kommer nok hvis den skal.

Gid han må leve længe for den pris!

Gæster på Planeten …. eller Det hyggelige ved Sne!

Så må vi osse ha’ lidt forår på Planeten ;-)

I år bryder Vintergækkerne for alvor gennem sneen.

Kun det lette tøvejr gør at de kan ses – inden det nye snefald kommer sidst på ugen.

Tsk tsk ….

Det siger vel sig selv ;-)

Beklager de ubehjælpsomme bogstaver ;-)

Det er svært at være nøjagtig når man er rastløs.

Så tager utålmodigheden over og jeg MÅ bare bli’ færdig! Og så bli’r resultatet derefter. Men udtrykket er jo ikke mindre sandt!

Endnu mere Nedtrapning

En fredag for knap 4 uger siden begyndte jeg nedtrapning af min antidepressive medicin.

I går aftes slap jeg så af med Mirtazapin – helt. Det var  om aftenen jeg tog den – så igår lå jeg som en statue  i sengen og ventede på at søvnen skulle komme. Stiv af skræk for at natten ville blive helt uudholdelig.

Men men men helt mod forventet har jeg sovet godt.

Ikke flere drømme end vanligt – men heller ikke færre.

I dag – søndag – som vanligt er min værste ugedag – har jeg osse været fuld af uro og rastløshed, med en del morgentankemylder. Men samtidig var jeg afsted hele dagen igår til sammenkomst hvilket *normalt* medfører uro og rastløshed dagen efter. Og som sagt er det Søndag – min HADE-ugedag.

Så nu ser jeg med sindsro frem til at være foruden Mirtazapin.

SÅDAN!

FORSKELLE

I min familie er der 2 kvinder – begge over de 80 år og med et langt liv bag sig. Et liv fuld af glæder og sorger.

De er begge dejlige og står begge mit hjerte nær.

Men de er så absolut forskellige i deres tilgang til livet og måden de møder andre mennesker – og ikke mindst sig selv.

De sidste 5 år er denne forskel blevet endnu mere tydelig for mig pga min begrænsede *ydeevne*.

Den ene har i alle årene sørget for at holde kontakt. Hun ringer for at høre hvordan det går – med mig – med børn osv. Selv da jeg var sortest og græd – var hun der. Kunne lytte og selv fortælle.

Den anden ringer yderst sjældent. Og når det sker er hun fuld af beklagelser over aldrig at høre fra mig, mens hun fortæller om hvor svært hendes liv er. Hun lytter ikke –

Når jeg til den første siger jeg er ked af jeg ikke får ringet, lyder det  jamen nu ringer jeg jo – med smil i stemmen.

Når jeg besøger dem er der igen milevid forskel på hvordan jeg mødes – den ene viser sin umiddelbare glæde – den anden beklager sig over hun aldrig ser mig – mens jeg siger  NU er jeg her jo

Mens den ene fortæller om indholdet ii sit liv – fortæller den anden om manglerne.

Jeg holder af dem begge.

Men hvor kan det være svært

Det må være hårdt at have en sådan tilgang til livet.

VENINDE-TJENESTE:

Veninden – jeg fulgte til Kina for 1 år siden – er still going strong.
Hun kan godt strikke – enkle ting – og har derfor bedt mig strikke et sjal til datteren.

Og det gør jeg med STOR glæde.

Veninden er en stor inspiration med sin stadige livsglæde og vigør trods nytilkomne metastaser i hjernen. Hun bærer sin paryk med stolthed og indgyder fuld respekt!

Sjalet vi fandt er fra bogen Sjove sjaler

og selve sjalet hedder Granny Smith og er deri strikket i en sommerlig grøn, mens Veninden har valgt en støvet rosa til datteren.

Garn er Kid Seta og pindene 6.5 mm

SNOW-CAT

LIVSSTIL

Så nu er det gjort!

For en tid sidenbegyndte jeg nedtrapning af min Antidepressive medicin. Især fordi jeg ønsker at være medicinfri. Medicin er indimellem nødvendig, men jeg har det bedst med bevidstheden om at være medicinfri.

En sidegevinst skulle så være et vægttab – da medicinen bevirker vægtstigning – i mit tilfælde den nette sum af 40 kg.

40 kg er lig ½ menneske ;-)

Så jeg føleer mig lidt *overbefolket*!

 

Derfor har jeg meldt mig til et laaangt HØJSKOLEOPHOLD

på LIVSTILS-HØJSKOLEN i GUDUM.

Og hvor ligger det så?

Jo mellem Struer og Lemvig ;-) Jeg må med skam melde at det da ikke sagde mig noget før jeg havde konsulteret et atlas. Så fandt jeg det. I NordJylland.

Men hvorfor pokker posten så har været omkring  SYDLYLLANDS postcenter?

Tjaaa det ved jeg ikke ;-)

Men nu skal jeg altså afsted i minimum 6 uger – og hvis det er godt – i 12 uger. Være sammen med ca 50 andre mennesker der er nysgerrige og håbefulde. Og modtagelige for input vedrørende livsstil. Jeg søger mest et boost på motionssiden, samt muligheden for at få serveret sund mad i hverdagen. På den måde også få ideer til nem sund kost.

I min nuværende hverdag er det overblikket der mangler.

Mit mål er et vægttab på 10-15 kg. Som sidegevinst håber jeg på at få et mere samlet syn på mit *nye* liv som Førtidspensionist. (HMMMM ordet knager nu stadig i mine ører).

Der vil være undervisning i forskellige fag –også kreative, samt en del naturoplevelser.

Jeg glæder mig til at glæde mig ;-)

Dagens Kreative ;-)

Et af dagens billeder.

Jeg skriver/tegner dagligt i min Journal.

I dag blev det så osse til et lille billede malet i acryl med en pappensel!

Cat on the Rocks! -

The rocks er lavet af mit eget hjemmelavede papir.

Sjovt!

Netop hjemkommen fra Amazon.com er 3 bøger af Danny Gregory.

Bla. A  Illustrated Life og The Creative License.

i den sidste skriver han bl.a. ..”my Journal could become a place of contemplation rather than cartharsis.” … og netop det er vigtigt for mig. Fremfor at fylde min Journal med endeløse sortseende ynkelige kaskader af ord, ja så er det modsatte muligt. At fylde den med livsbekræftende udtryk.

Nogen gange er jeg bedst til *det mørke*. Så det er en stor udfordring at arbejde med lyset i stedet.

Det handler ikke om *produktets* skønhed men om   oplevelsen mens du/jeg arbejder. Selve det at arbejde kreativt udløser en tilfredsstillelse – i det mindste i MIN hjerne – på linie med anden rus. Hvis jeg såbliver glad for /tilfreds med resultatet ja så er det jo bare en mer-effekt ;-)

Og jeg kan li min Cat on the rocks!

Jeg havde det sjovt mens jeg malede. Det lykkedes – næsten at slå den - snart allestedsnærværende -  INDRE KRITIKER fra.

UFO-UDRYDNING: Kauni-Stola + SOKKER MED FLET

Nu er det tid til almindelig Strikkeoprydning på Planeten.

I hver en krog og kurv myldrer det med UFO’er … og det skal der nu tages hånd om.

Først er det denne KauniStola i et enkelt lace-mønster blevet færdig. Det har været et TV-strik gennem uendelige tider. Men nu er det altså slut. Stolaen er færdig.

Lækkert!

Kauni W EG ca 250 g

Pind nr 4,5 

Også et par sokker er færdiggjort.

Strikket i Kvicklys strømpegarn – som jeg faktisk holder mere og mere af. I alt ca 125g mørkegrønt.

Der er et flot fletmønster bagpå strømpen som går midt på læggen. Opskriften er fra DROPS.

Nedtrapnings-symptomer:

Nej det er ikke Abstinenser da man ikke bliver afhængning af antidepressionsmedicin.

Hmmm…. den må jeg lige vende engang!

Men så Nedtrapningssymptomer da.’

Jo smerter i muskler og led som ved en influenza.

Hovedpine. Ondt i mave. Svitsning i hjernen.

Sådan er nedtrapning beskrevet i litteraturen. Og jeg kan skrive under på at det er sandt. Plus en usandsynlig træthed.

Men INGEN tilbagevendende depressionsymptomer ( det skulle da lige være trætheden). Hvis jeg var på vej ind i en depression ville jeg ikke kunne lave papir. Og som skrevet i den forrige post – ja så har jeg altså kunnet det!

Så jeg overlever denne periode med visheden om at jeg KAN trappe ned.

Det lille papirmageri - på Planeten;-)

Man tager et PapirmagerKit fra Papirmageren.

Man søger på google.

Og så går man da bare igang ;-)

Egentlig kunne rammerne godt laves selv. De er ganske enkle.

Laver lidt pulp af gamle aviser og dumme regninger. De er revet ud i små stykker og sat i blød fra i går aftes. Så blendes de med godt med vand.

Eller med en håndmixer – det virker alligevel ;-)

Tilsætter lidt visne tulipanblade – de var ved hånden.

 

Pulpen hældes op i et stort kar – her en genbrugsbedroller ;-) - den virker.

Første ark er lagt til tørring. På gamle godt brugte viskestykker.

Jeg fik lavet ialt 4 ark.

Og jeg er MEGET forundret over hvor mange ark der kommer ud af ca 2 dl pulp.

 

Der kommer en ganske smuk struktur – både med små bogstaver – håndmixeren mixer jo knap så voldsomt som en blender – i det mindste hvad angår skrivepapirsrester  og tulipanblade.

Det er ikke sidste gang jeg laver papir. Jeg glæder mig til sommer hvor jeg kan rykke udenfor. 1 m2 wc er LIDT trangt ;-)

Nu skal de bare efterlimes/lakkes for at blive skrivbare ;-)

Strikkefronten: Violet Point Scarf

Så fik jeg taget billede af mit tørklæde – det hæklede.

Det kunne godt ha været længere efter min smag, men garnet var SLUT!

Sådan kan det jo gå ;-)

Opskriften findes på bloggen Om lidt af det hele – i dansk udgave. TAK til Anne.

IHHH hvor er det nemt!

Weekenden gik med det engang så vanlige.

Rengøring og oprydning lørdag formiddag.

Weekend-(snyde)bag  i form af Chokolade-Muffins fra Maizena. Ankom til Planeten i pulverform, blev til 10 UFO-agtige muffins, der forsvandt gradvist lørdag og søndag.

Det kan stadig undre mig – at det som føltes totalt uoverskueligt for 1 mdr siden nu *bare* klares.

Jeg er så fuldstændig taknemmelig over de små fremskridt i hverdagen.

Såsom at kunne afkalke elkedlen!

Eller sætte en vask over.

Tage en opvask før den overtager magten i køkkenet ;-)

Ihhh… hvor er det nemt – LIVET!

En mærkelig mail ….eller lidt om Dating-sites..

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er een af dem der frekventerer DATING-SITES.

Det er 9 år siden min mand døde. Og jeg har været alene siden. De sidste 5 år meget ALENE. Og det absolut selvvalgt.'

Men indimellem er der da en lille lyst til tosomheden. Og det er i disse små perioder at jeg ryger på DATINGSITES.

Nu er jeg ikke sådan medlem af en håndfuld sites – men en enkelt eller 2. Min erfaring er at det er rigtig nemt at komme ind – men rimelig meget sværere at få afbrudt forbindelsen til siderne.

Det handler om mine knap så gode oplevelser. Med selve SITES’ne – ikke med mændene ;-9 (som jeg ikke har nogen erfaring med da jeg ikke rigtig duer til at skrive ud i den blå luft – og derfor ikke tager kontakt eller svarer)

Sidste år ved samme tid faldt jeg over PARSHIPs annoncer. Det lød som et ganske udmærket koncept. Så jeg meldte mig under fanerne. Jeg kalder mig *altid* det samme – og med samme kode – på disse mindre alvorlige netsider. For at kunne hvuske HVEM jeg er ;-)

PARSHIP’s bedste tilbud pr mdr gjaldt når man bandt sig for 12 mdr. Ganske fair synes jeg. Og valgte det. Tænkte de godt 100 kr kan jeg godt afse pr. mdr.

Men UPS alle 12 mdr’s betaling blev trukket på een gang og så røg fordelen lissom. Og havde det fremgået havde jeg valgt anderledes. Nok min fejl tænkte jeg.

Efter et par mdr. besøgte jeg ikke siden, og fik så en mail der fortalte mig at da jeg ikke havde logget ind i 2 mdr blev min profil usynlig.

Det er jo groft for jeg havde jo betalt for et år og så skal de jo ikke bestemme om jeg besøger dem eller ej! Hvilket jeg venligt gjorde opmærksom på pr. mail. Og at jeg i så fald ville betragte det som de havde opsagt min årskontrakt.

Nå men nu er det udløbet og godt det samme. Det pudsige er at nu svulmer min mailboks med KONTAKTØNSKER som jeg vel at mærke IKKE kan læse da jeg jo ikke er medlem længere. Men jeg mangler det heller ikke.

En anden besynderlige erfaring med DATING-SITES

er VIPDATERS.

Det har jeg aldrig hørt eller set før. Men pludselig i går lå en mail i min *alternative* hotmail – som hedder det samme som mit kaldenavn på mine tidligere datingsites. Mailen viste et billede af en ganske pæn mand der ville i kontakt med mig. Jeg skulle da bare lige logge mig på for at læse meddelsen.

Jeg tænkte måske har min hjerne snydt mig igen og jeg har meldt mig ind uden at huske det?

Så jeg trykkede på linket for at logge på.

Men mit kaldenavn hos VIPDATERS er et nummer, mens adgangskoden er den samme som hos tidligere datingsites. Og jeg VED at jeg ALDRIG ville kalde mig et nummer!

Nå men jeg besøgte  så VIPDATERS og fandt ud af at for at komme ind ja så skulle jeg lige melde mig ind og binde mig for 1-3 eller 12 mdr. Det sidste selvfølgelig det billigste pr. mdr.

…..OG NEJ JEG GJORDE DET IKKE!

Nu er det så jeg spørger:

Er jeg lidt paranoid når jeg undrer mig over :

HVORDAN FANDEN JEG PLUSLI ER MED PÅ ET DATINGSITES JEG IKKE HAR MELDT MIG IND I?

HVORDAN FANDEN HAR DE MIN EMAIL FRA?

og

HVOR I ALVERDEN HAR DE KODEORDET FRA????

Jeg er lidt gal i skralden. For det er da plat. At tiltuske sig mail-adresser, adgangskoder fra andre sites og danne et nyt site og *lade som om* jeg selv har meldt mig ind.

Et nærstudie af deres inernetside viser at det er et nyt firma – fra 2010. Og så langt tilbage kan jeg sg’ godt huske ;-)

Jeg var – måske – hoppet på den tidligere. Min hjerne har jo været af ubestemmelig konsistens.

Nu kan det jo lyde som om jeg boltrer mig i datingverdenen .- hvad jeg jo slet ikke gør. Men indimellem er jeg da faldet i.

Jeg kan istedet anbefale Livsnettet.dk. Det er ikke en decideret datingsite, men et mødested for voksne. Og så har man jo alligevel lov til at blive forelsket ;-)

Jeg tror nu at REAL LIFE er mere min kop the. Og den tid kommer nok også! Når jeg ser mig omkring i mit liv er der jo heller ikke rigtig plads til en mand. ;-)

Lige Nu.

Hmmmphr…..Hvornår lærer jeg det??

… at fylde Brændekurven INDEN jeg går i seng?

 

Især når udenfor ser sådan ud:

Nu buldrer ovnen igen. Og her begynder at blive om ikke varmt så varmere.

At bo i et sommerhus en vinter som denne, ja det har sine udfordringer.'

Men når det *at fylde brændekurven om aftenen* indtil videre er den største – ja så er livet jo ganske nemt.

Jeg ser med gru hen til tø sætter ind.

Så er det spændende om vandrørerne er sprukne.

Men den tid den sorg.

Lidt spænding skal der da være i livet ikke?

Lidt om Medicin - antidepressiva

Egentlig burde jeg ha’ et bål i stuen!

Der er ikke noget mere fredeligt end sådan en gang lun ild – med lys, varme og buldrende lyd!

Ren forbrænding!

Min *forbrænding* har også ændret sig.

For en uge siden halverede jeg dosis af min nattemedicin Mirtazapin.(Det præparat der øger sult og mindsker mæthed). Og det har åbenbart virket!

Min konstante sultenhed er om ikke forsvundet, så dog mindsket så meget at jeg indimellem helt glemmer at spise. Og det går jo heller ikke.

På denne uge har jeg tabt 1 kg –1,5 kg!

Uden øget motion.

Uden *diæt*.

Uden konstant fokus på mad.

Snarere fik jeg de første dage den *gamle* kulhydrathunger igen. Men den er også forsvundet.

……

Men men men helt uden sværdslag er det nu ikke gået.

Mine *gamle* drømme står og banker på for at komme til. Og om morgenen ved jeg ikke om jeg har drømt eller om det er virkelighed. Endnu har jeg ikke måttet spørge drengene eller Veninderne hvad der er hvad.

Og jeg håber det arter sig.

Nu forbliver jeg på denne ½ dosis resten af februar og – måske – lidt af marts med. I det mindste hvis ikke drømmene aftager i styrke.

…..

Men jeg er fuld af forhåbning og positiv VILLEN.

Jeg er aktiv på mange områder. Laver mad, gør rimelig rent, kontakter selv de næreste Veninder samt Sønnerne, maler/tegner/journaling/blogger, læser og leger, …..

Og går i svømmehallen x 1 ugentlig.

Så altialt er jeg ret tilfreds og glad for mit liv.

Lige NU!

…. og det er faktisk en ret stor ting at kunne sige

 (hvis det da ellers er en ting ;-)

Hav en dejlig morgen og dag!