torsdag den 14. oktober 2010

KlunserGen’et slår til igen !

genbrugsfund

Igår blev bilen fyldt og turen gik til Omlastningen. Noget smidt ud, noget leveret til genbrug.

Mit KlunserGen rørte på sig og jeg måtte da lige tjekke containerne.

Og fandt dette sammenklappelige stafeli med malerkasse. Ganske nyt og næsten ubrugt – bærestroppen er slet ikke pakket ud ;-)

Enten bliver det på Planeten eller det flytter til Brandmanden der godt kan lide at male –

Medicinen virker!

jens soendergaardskulptur

En glemt følelse – fornemmelse er dukket op.

VIRKETRANG!

Lysten til at leve – dvs ‘gøre noget’ – mærke indre glæde ved at rydde op, snakke med andre, bygge rede… eller hvad jeg nu kan kalde det.

Jeg tror det er medicinen der virker uden at jeg kan forklare hvordan. 

På søndag drager jeg afsted til det nordvestjyske – i bil. Så jeg har friheden til at køre til Vesterhavet, Limfjorden, museer fx Jens Søndergårds hvis skulptur ses på billedet.

Denne gang er det ikke angsten der fylder mest – men GLÆDEN, min gamle eventyrtrang er igen spirende.

Hav en dejlig solrig dag!

Her skal ryddes ud.

Hvad skal I?

onsdag den 13. oktober 2010

Alternativ….

koeleskabsrengøring

………. køleskabsrengøring ;-)

Hul i Stenen

hul

Det er en fantastisk Morgen.

Smuk, tåget, stille, farverig!

Lige indtil Håndværkeren dukker op og sætter mig i sving. Idag skal vi flytte køleskab. Selve renovation af køkkenet venter jeg med til foråret. Men hvis køleskabet sænkes kan mikroovnen komme på plads. Ikke at jeg bruger den meget, men indimellem er den god at ha´.

Derudover skal jeg på omlastningen med alt det frasorterede. Det gir luft. Både mentalt og fysisk.

Derefter skal der ryddes endnu mere ud og op.

Indimellem stopper jeg op og mærker fornemmelsen af energi der flyder i mig. Mærker glæden ved livet.

Der er gået ‘hul i stenen’ der har omkranset mit liv de sidste mange år. Glæde og liv mærkes.

Kan I se jeg smiler og danser?

tirsdag den 12. oktober 2010

Når man nu ikke ryger….

..må man på anden vis sørge for pauser.

I dag bestod pauserne af telefonsnak.

I mellem pauserne er der blevet ryddet ud.

5 sække tøj, for stort, for gammelt, for brugt.

1 kasse bøger, for kloge, for svære, for gamle, for kedelige.

2 kasser porcelæn, for meget, for skåret, for småt, for stort.

3 sække papir – gamle manuskripter til mine foredrag, noter til undervisning, noter fra uddannelser, gamle regninger og meget andet.

Derudover de sidste rester fra min mand. Han har været død i snart 10 år – så det er vel på tide at give slip.

Det har især været svært fordi han selv valgte at dø. Skyldfølelse og tvivl vil altid poppe op i enkelte øjeblikke. Men nu er der kun tilbage hvad der er integreret i mit hjem. = stort skridt taget.

Nu skal jeg bare nå at rydde det sidste op inden weekenden hvor der er afgang til Gudum.

Jeg har været så heldig at en kær Veninde har sagt ja til hvervet som Garnvogter og Kattepasser. Velvidende om Planetens primitive vilkår. Men her er da strøm og varmt vand, samt en vidunderlig stilhed, fred og ro.

Så nu er alt faldet på plads.

Positiv Kedelighed :

gelaender

Jeg kunne godt tænke mig at mine dage var regelmæssige, genkendelige og bare en række af uendelighed uden nye overraskelser.

Som Dan Turell synger:                          

Jeg har ingen behov for BungyJump – Livet giver mig nok udsving!

mandag den 11. oktober 2010

Puuuhhaaaa

bjaelde

Og så kommer Håndværkeren for at gi et nap med.

Og sørme om han ikke sætter MIG igang! Han skifter låse, ordner taget på Driverhuset, rydter op i driverhuset og som om det ikke var nok vil han rydte op i garagen!

DYBT SUK!

Så der er ingen anden udvej end at lette sig fra sofa, køre i Bauhaus efter plastkasser og så begynde at sortere. Hvis ikke jeg deltager smider han sg’ bare det hele ud ;-)

Nu nåede jeg da at redde garn og stof og ofrede et par stole til gengæld. Ganske OK  aftale.

Der er rydtet i garagen. NU. Derimod flyder Sommerstuen. NU. Af stof, papirer, tøj der skal sorteres og køres på genbrug. Så der er arbejde nok til ugen.

Jeg fik hentet medicin til de næste 8 uger. Fik ringet til forsikringer, pensionskasser . Mangler Skattefar og NemID – de værste. Købt lyserød lyng til kobbergryden       - samt lidt efeu og en blomst jeg ikke kan huske hvad hedder. Nu skal der bar plantes til. Senere på ugen kommer en mand og snakker vvarmepumper, solvarme, jordvarme – jeg må til at bestemme mig !

Så dagen har været god og aktiv – dejligt dejligt dejligt ;-)

Er der nogen der har erfaring med varmepumper? Jeg tænker støj, økonomi., hvor den skal  hænge tætpå/langtfra brændeovnen?

Hav en God Aften og NaT

Godmorgen

budhamlys

Endnu en søvnløs nat!

Det er jeg godt nok træt af!

….. men ikke nok til jeg faldt i søvn.

Nu begynder pakke-ugen til Gudum. Jeg glæder mig denne gang – angsten har ikke vist sit skrækkelige grimme ansigt.

Jeg har besluttet mig til at køre  selv – endnu et ‘udviklingstrin’ på min vej.

Mit håb er at få strukktur på dagene igen. Få nattesøvnen tilbage. At der samtidig serveres fantastisk lækker økologisk sund mad – gør jo ikke noget.

I dag må bruges ved telefonen og få orden på forsikringer, pensioner og ikke mindst NemID – som jeg synes er absolut IKKE nemt.

Håber I andre har haft en god nats søvn ;-)

søndag den 10. oktober 2010

HAPPY-WEEK

HAPPYWEEK OKT

Sidste weekend ankom de to af sønnerne med denne sofa. Selvfølgelig efter moderens *befaling*. Jeg samlede 4 skruer uden at tude = Sejr. Derefter tog Sønnerne sig af resten. De første 3 dage af denne uge er den blevet ‘siddet til’. Det skal jo gøres!

Den ultimative Strikkestol fandt ny plads i sommerstuen. Her kan den stå og få bedre plads når flyttekasserne er pakket ud. Det er en fortid der skal forholdes sig til. Angstgivende og energikrævende. Der skal jo træffes valg – og det er en svær disciplin. Nu står de der – jeg har taget hul – det tager tid!

Dolly oplever sin anden ungdom. Jeg kan anbefale at neutralisere vrisne hunkatte. Nu er hun kælen og knap så fremmelig med klør og hvæsen. Dejligt!

Når dagene står stille bruger jeg tiden på slægtsforskning – indtil videre via Internettet. Nu har jeg fået lavet mere system i papirerne. Med god inspiration fra Susanne(?) som jeg mødte til Webstrikkernes Strikkefestival i Næstved. TAK til dig ;-)Næste skridt er at komme på arkivbesøg. Jeg tager tilløb.

Om der strikkes? Jo jeg starter nye strikketøjer – det kniber mere med at færdiggøre. Men det får være. Her ses de sidste på pindene. Venindesjalet i Silketweed, futter til ældsten, Rasmillasjal til kær Tante, sidst men ikke mindst pulsvarmere til Siffe-Selv.

En kær Veninde kom på visit og lørdagen blev fyldt af snak og strik. Jeg *kom af* med en masse pladegarn til Veninden. Pga Mr.Parkinsons indtog kan jeg ikke mere strikke med dette skrøbelige garn. Hver gang armen spjætter knækker garnet. Ser ret grinagtigt ud men er temmelig trættende. Nu blev Veninden glad.  Derudover fik hun en del klogebøger med hjem – jeg rydter ud og hun bliver glad. Dejligt.

Ugen sluttede af med en klassiker. Een af de første film der har brændt sig ind i min erindring. AFRICAN QUEEN med Audrey Hepburn og Humpfrey Bogart. Især scenen hvor Bogart er fyldt med igler, eller hvor han trækker båden gennem græsset …. husker jeg. Gensynet svigtede ikke mindet og jeg sad med saligt smil igennem hele filmen. Dog kunne jeg ikke huske slutningen og blev lidt urolig – indtil de mødtes igen og blev gift af tyske Kaptajn. Hold da op hvor dejlige skuespillere. Begge to!

Det var min HAPPY-WEEK.

Hvordan var din?

Vækker tanker i disse hjernedage!

lørdag den 9. oktober 2010

Absolut en vinder!

Jo mere jeg hører den jo bedre bliverden ! Og jeg var vild med den første gang! Han kan sguu noget!

Ja - jeg er een af dem der hænger foran DR1 fredag aften efter fredag aften og følger med i talentshow. Vær sikker på jeg osse sidder der til X-factor;-)

Hvorfor jeg gør det?

Tjaaa ..... jeg er imponeret over energien i de forskellige optrædender uanset om det er 'godt' eller ej. Det at mennesker drives til at stille sig op for så mange mennesker og lader sig bedømme - det er sejt!

Dommerne i talent er rigtig gode på den 'gode' måde. Mens dommerne i X-factor noglegange er for arrogante og nedladne. De glemmer at hvir folk ikke turde stille sig op havde dommerne ingen grund til at være der. Så vis lidt gensidig respekt ;-)

GODMORGEN GODMIDDAG ;-)

fredag den 8. oktober 2010

Hun gør det sg’ igen!

Så tog hun lige en hurtig beslutning – hende Siffe.

Hun tager til GUDUM LIVSSTILHØJSKOLE endnu engang.

  • Jeg kan både være alene og sammen med andre mennesker.
  • Jeg får fantastisk god økologisk mad – næsten serveret.
  • Jeg får spændende undervisning – psykologi, kreative fag, mm .
  • Jeg får trænet, kommer ud i naturen
  • Jeg får tabt endnu nogle kilo – tænker jeg.
  • Jeg møder en dejlig højskole-ånd, med musik, sang, foredrag osv

Denne gang møder jeg ikke frem som en skræmt mus, men mere som en forsigtig kat. Hold da op en forskel fra sidste gang!

Jeg ringede i dag og kan tage afsted om en uge – passer i min ånd – når jeg har besluttet mig – ja så skal det være. Det der med planlægge ud i fremtiden er ikke lige mig.

Nu gider jeg ikke tænke sygdom mere. Og jeg kan vel lisså godt vente på svaret på cancerpakken i Nordvestjylland, som her på Planeten. Nu skal jeg bare selv pakke - ---

Iøvrigt er der vel et par lækre garnforretninger at udforske.

Brandmanden flytter ud og passer bedriften – og låner benzinkortet. ;-)

Denne gang kører jeg selv. Lige nu tør jeg godt. Weekenden i Næstved med webstrikkerne har forberedt mig godt. Og jeg kan mærke jeg bliver modigere og modigere.

Lidt af den Gamle-Siffe-Ånd er tilbage ;-)

Velkommen.

En god dag! .. eller lidt om dreadlocks!

2975~Bob-Marley-Posters

Vågner ved der tikker en sms ind. Jeg har ligget og snoozet et stykke tid. Eet ukendt nummer lyser da jeg får fundet brillerne frem og indstillet øjnene.

Sms’en er en sød Peter Plys Vennehilsen på vers.

Sikken en opvågning.

Det kan kun blive en GOD DAG!

Derefter står der ridning på programmet.

Mr.Bean står opsadlet da jeg kommer lidt i 11. Nu kender jeg ham, og trods hans alder og fysiske forfald fremstår han efterhånden som en ganske smuk Lippizaner-hingst-øh-vallak.

Vi passer godt sammen og minder lidt om hinanden ;-) bortset fra det med at være vallak.

Vel hjemme igen er det badetid – lugten af hest er ganske gennemtrængende  Så hårvask er nødvendigt.

Den sidste tid har jeg ikke kunne rede håret ud i nakken – pga bevægebesvær – nu af begge arme når de skal over hovedet. Når jeg så samtidig har langt hår og taber håret – ja så har jeg udviklet de ‘smukkeste’ dreadlocks i nakken.

Nu er der intet andet at gøre end gå til frisøren og blive klippet korthåret. Ganske surt. Men jeg har prøvet det et par gange før – så det går jo nok.

Eller måske skal jeg ‘gøre en dyd af nødvendigheden’ og blive fuldtud total dreadlocket ? ;-) Hvem elsker ikke Bob Marley? Se bare billedet øverst!

torsdag den 7. oktober 2010

Sometimes I wish I were an Angle ;-)

… og denne sang genlød for mange år siden i vores hus i grusgraven Kirkebjerg mens jeg lavede en stor collage ;-) til billedkunsteksamen. En blåhvals hale blev til englens vinger.

Ungerne legede og larmede.

Bonden var i marken.

Hvor er minder vidunderlige!

Hvor er musik vidunderlig til at frembringe minder!

Sangen har genlydt i mit hoved de sidste 2 uger efter at ha været glemt en del år. Druknet i sorg.

Jeg kunne ikke huske hverken gruppens navn eller sangens titel. Kun min facination og den dejlige stemning af lykke – en stund. Det er rart der er blevet plads til de gode positive minder efter min mand selvmord.

For 10 dage siden sendte jeg et ønske ud i universet – at jeg ønskede at finde melodien igen.

Og her til aften finder jeg den på Dit og Dut ‘s Facebook-væg!

TAK til Gitte !

Mr. Parkinson – altså!

Jeg er ikke alene!

Når sådan en inkarneret singlesild pludselig får et uindbudt mandfolk indenfor dørene – har man forventninger.

Om lidt kærlig omsorg f.eks. Et knus, et kram, lidt trøst…………..

Men næh nej det gider han ikke. Han er mærkbart en – det der engang blev kaldt – Knudemand. Firkantet, passiv, utilnærmelig, og tavs. Troede jeg da. Det med Tavsheden.

Men pludselig begynder han at tale til mig. I enkelte stunder. Pludselig bliver jeg i tvivl om han er en ‘han’, for han lyder som 2 damer der taler sammen. Uhøfligt lavt – for jeg kan ikke rigtig høre hvad de siger.

Når man som jeg bor alene, i et ret ensomt område – er det vildt underligt at HØRE stemmer.Der TALER til mig – lige ved siden af mig. Og de er virkelig virkelige. AAltså tror man – jeg. Indtil man – jeg får tænkt sig om.'

Det var svært at sige til dagens Neurolog-samtale. Men jeg gjorde det med fare for at blive erklæret helt gak gak. Og så viser det ssig at være en BIVIRKNING til medicinen – Requip. Så nu skal optrapningen ske laaaannnggssooooomt.

Positivt set – Så har jeg da nogen at snakke med.

– Jeg er ikke alene!

Don’t Worry………..

God Morgen Sang.

Idag er der besøg hos Neurolog………..

---så …..don’t worry be happy…. uhhuuuhhuu………….

onsdag den 6. oktober 2010

Tid til Tanker

The whole point of getting things done is knowing what to leave undone.
Oswald Chambers

Dagens citat ku ikke være bedre.

Både sagt med et skævt smil og helt konkret. Alle valg indeholder jo et fra-valg. Som nogle gange først viser sig lang tid efter.

Jeg vil bruge dagens tid til at fange energien i mig selv og få den til falde til ro.

Og finde ud af HVAD jeg skal lade være ugjort !

tirsdag den 5. oktober 2010

Øver mig ……….

skellet

..i at acceptere det der er..

Is og ONLINE STICKCAFÈ på Facebook hjælper. 235 skandinaver strikker sammen på nettet. Hyggeligt!

Og at min GarnForsyner ringede: PromenadeKit fra Falkenberg er ankommet. Kan afhentes i morgen.

Ellers er det mest rudekuverter der præger dagen!

Metaforisk ;-)

søndag den 3. oktober 2010

HAPPYWEEK

happyweek

Indimellem kan de ‘happy’ stunder være svære at mærke.

Så er det Mindfull Living har sit virke.

For mig er det at repetere ugen fx  vha billeder for at stunderne rodfæster sig og fylder.

Øverst ses Skellet FØR og EFTER at Håndværkeren satte sit præg. At få ham til lige at beskære lidt svarer til at slippe Terminator løs med en båndsav.

Nå men det vokser vel op igen ;-) - naboens hus er på tvangsauktion, jeg fik aftensol på terassen, men nok lidt for åbent efter min smag.

Sidste weekend stod i ‘GARNETS TEGN’. Først til Strikkefestival med Webstrikkerne i Næstved – med enkelt overnatning. Derefter en udflugt med Jane til OLG kræmmermarked i Grevinge hvor der ‘tilfældigvis’ blev solgt masser af garn! Hvor er Veninder en gave!

I går kom de 2 ældste på visit og der blev hygget og begge to læste lektier. FRIVILLIGT! Og mine Børneabstinenser aftog - noget. Ældsten sov her til idag, hvor læsningen forsætter. Han er i gang med bachelor i filosofi. Det er første gang der sover andre end mig i huset. Jeg fik serveret både (købe)pandekager og varm (færdigret)aftensmad. Det er overmåde store skridt på vejen tilbage til et LIV. Nu sidder jeg og nyder lyden af et andet menneske. Trangen til ensomhed og isolation er aftaget.

Nederst til højre genkendes Siffe-til-hest. Jeg bilder mig ind det er sund motion. Ridning. Selvom det er hesten der yder mest ;-)

Egentlig hører Vægt-½-marathon’en med til ugen. Det er en milepæl!

En god uge.