tirsdag den 21. december 2010

TILLYKKE TIL SØNNEN!

dansk_flag

Årets korteste dag gir årets længste nat!

Jeg ved det - for for 27 år siden blev sønnike født kl 2 om natten ;-)

Det var en lang nat!

Men trods alt- besværet værd ;-)

I dag skal vi pakke din lejlighed – du og kæresten flytter sammen. I har *bestået* de første 2 prøver – at TAPETSERE sammen og SAMLE ET IKEA-SKAB sammen. Kan man det kan man alt. Så jeg er fuld af fortrøstning ;-)

 

mandag den 20. december 2010

En lillebitte GENMANIPULATION! Tak!

arbejdsbordet orden

Eller hvad …?

Det må da være et bestemt gen jeg mangler. Fra barnsben har mine *arbejdsborde* set sådan ud. Havde jeg ikke arbejdsbord var det ofte spisebordets ene ende der endte som ovenstående. Hvilket sønnerne jo så er vant til. Når min mor – i sin tid - sagde Ryd op .. blev min søsters bord helt rydtet, mens min ordenssans allerhøjst rakte til *pæne* bunker rundt omkring og som voksen udviddedes bunkerne sig med skuffer og kasser.

Jeg kunne godt tænke mig en lillebitte genmanipulation så der blev skabt en smule mere plads omkring på bordet. Vov bare ikke at fjerne noget – for mangfoldigheden skaber inspiration.

Så jeg tror jeg springer genmanipulationer over og lever videre med mig selv som jeg er ;-)

Det går lidt op i Jul og hat og briller…..

 _MG_9502

Når man har en følgesvend der hedder PTSD (jeg tror det er ham der driller) ja så skal der ikke så meget til før stressen dukker op.

Siden jeg kom hjem, samt de sidste uger i GUDUM, har jeg haft en indre uro, begyndende angst, og tilsidst også forhøjet blodtryk igen med hvad deraf følger.

Det var vildt grænseoverskridende at afholde udstilling med fernisering osv. Jo da jeg er taknemmelig, glad, stolt og meget mere. Men da jeg havde sagt ja til udstilling – ja så have jeg det som på billedet ovenover.

LAD MIG KOMME IND

Jeg havde bevæget mig ud af mine *trygge* rammer = isolationen, depressionen, og havde valgt livet en stund. Det er i sig selv angstprovokerende og så at være centrum for en fernisering, ja det var direkte ANGSTEN selv.

Ydermere foreslog Krea-læreren at jeg til foråret skulle indlevere 5 billeder til censureret udstilling for at se om de kunne blive optaget.

Så jeg savnede(savner) tiden hvor der ingen krav var til mig. Hvor jeg bare kunne sidde og strikke.Uanset om det var trist og mørkt –ja så var det kendt.

Nu har jeg bestemt at JEG BARE LEGER, som jeg har gjort indtil nu. At hvis der er noget der er værd at indlevere ja så gør jeg det. Men jeg maler ikke *med henblik på* indlevering udstilling osv. For så bliver maleriet produktorienteret, hvor det indtil nu primært er selve processen. Altså fordi det er SJOVT at male, lege, klippe klistre, býgge forme, strikke osv.

LEG BARE MED ;-)

lørdag den 18. december 2010

FLOWERPOWER I MISS YOU!

Journal dec10

Nattens Journal. ´FLOWER POWER I MISS YOU!

Jeg er glad for jeg voksede op skyggen – eller snarere LYSET – af flower power. Peace, Love and Understanding er et væsentlig anderledes budskab end det fremmedhad/angst der hersker i dag. Det må være svært for ungdommen at fastholde et positivt syn på livet.

torsdag den 16. december 2010

Little Pinkie is playing

little pinkie is playing

Nr 1 af 2 med Little Pinkie Acryl på lærred –plakatstørrelse – som det måske anes er der males med fluoriserende farver der giver genskær i blitzen.

princes waiting for knight

Mit første forsøg med Encaustik = voksmaling. Der er genskin i fotografiet  men det er en Prinsesse der venter på sin ridder der er bag hende till hest. Voks/Mixed Media på lærred 30x30cm.

Jeg er nu ganske tilfreds da det som nævnt er første gang jeg arbejder med voks.

hold hovedet koldet

 goodbye old me

2 nye sider fra min Journal.

Jeg arbejder i flere forskellige bøger. Når jeg ikke kan finde den ene ja så arbejder jeg i den anden ;-)

onsdag den 15. december 2010

Svær tid

IMG_0464

De af jer der læste med for 2 år siden I vil nok huske jeg tog til Kina med en kræftsyg veninde. Efter en kort opblomstring efter Kina – hvilket ikke blev taget alvorligt herhjemme – ja så synger det nu på sidste vers. Nu er der konstateret kræftknuder i begge bryster på over 7 cm. Hvilket Veninden har gjort opmærksom på flere gange. Hun har valgt at slutte behandlingen af sin kræft, som nu er  næsten – overalt.

Dette skal ikke være et klageskrift over behandlingen i DK. Men et skriv om hvordan Veninden vælger at møde sin sidste tid.

Det er en svær tid. For Veninden selv. For familien. For Venner, Kolleger og Veninder.

Vi har ringet sammen mens jeg var i Gudum og efter konstatering af brystkræft kunne jeg høre at nu opgav hun at kæmpe mere. Til januar er det 3 år siden hun blev diagnosticeret. Sidst i november i år havde hun sin sidste arbejdsdag. Indtil da har hun passet sit job – til sidst dog kun 2 dage om ugen. Men alligevel.

I dag var jeg på besøg. Med en pose med strik til hende. 2 sjaler, 1 par sokker og 1 par halvvanter. Hun er mager, hun er træt og bleg da jeg kommer. Det er svært at holde tårerne tilbage. Hun kan kun ligge på sofaen. Hun er blevet så lille så lille. Hun der er en Amazone af energi, eller var snarere. Men hun har bevaret sin indre sejhed, selvom hun har mistet sit røde hår, signalet om kampklar. Hun har en bog hvori hendes tanker om begravelsen er beskrevet. Mand og børn har hun snakket med. Hun siger åbent Nu vil jeg ikke kæmpe mere. Nu går det som det går.

Hun har ingen smerter. Bliver behandlet med smerteplaster. Men  er utrolig træt. Hun kan knap slæbe sig afsted på krykker,  eller selv sætte sig op, hun venter på en kørestol.

Mens vi snakker pusler manden omkring. Serverer kaffe og hjemmebag, som datteren og svigersønnen har bagt hjemme hos Veninden. Manden laver konfekt i køkkenet og mine problemer bliver af en helt anden dimension. Vi snakker om hvor hun vil dø – hjemme eller på hospitalet. Hun er ikke bange, hun har sin tro. Den har båret hende igennem sygdommen fra starten af. Undervejs har vi været uenige om vores tro, men lader det nu ligge. Vi tror begge – det er det vigtigste.

Efter et par timer drog jeg afsted igen. Veninden havde fået farver. Vi havde grinet og snakket – nok mest mig om Gudum. Jeg takkede hende for den gode Veninde hun er og har været i de 20 år vi har kendt hinanden. Hun har givet mere end hun er klar over. Det bliver svært at tage afsted til Gudum igen. Men telefonen er der jo og jeg kører hjem når og hvis hun har brug for det. Men kender jeg hende ret så er hun sej…..

Det sværeste var at tage afsted besøget. Jeg gruede for gråden. Imorgen vender jeg tilbage med ugeblade , striktøj og ikke mindst snakketøjet ;-) Det er ikke svært.

tirsdag den 14. december 2010

Nye billeder ……

Give me your Heart, Please Please Please:

give me your heart

Feeling SMALL:

feeling small

Just LOOKING at LIFE LIFE:

looking at life

I WONDER:

i wonder

Farverne er ikke helt rigtige. Og mon ikke der som vanligt kommer små efterjusteringer når jeg har gået og set på dem et par dage ;-)

Næste skridt er at blive bedre til at fotografere dem. Nu er spejlreflekskameraet kommet hjem igen. Til Januar er der undervisning i Foto på højskolen. Jeg melder mig til !

mandag den 13. december 2010

NU SKAL DET VÆRE!

garnlager anneks

Så er der udbrudt GARNSTOP i 2011.

Planeten er blevet  invaderet af store mængder af GARN – der har formeret sig ud over alle rum ude (garagen) og indenfor - derfor det drastiske skridt .

Endvidere er der begyndt at indfinde sig GARN i større mængder på GUDUM LIVSSTILSHØJSKOLE.

Så nu skal det være!

Betingelserne er få og til at huske:

Ingen GARNKØB – 2 gange dog tilladt:

1. Forårskøb - selvvalgt

2. Strikkefestivals-køb i efteråret.

Hvorfor så dette forbud?

Fordi der skal styr på økonomien og jeg gerne vil både på Højskolen igen, til Strikkefestival og gå Camino’en.

Og så må man jo vælge. Denne gang *tabte* garnet ;-) - men jeg har jo så meget at meget af det er glemt og gemt. Så det er nyt når det dukker op!

På billedet ses en lille del af lageret ;-)

NYE BILLEDER FRA WEEKENDEN:

acryl

ANGELS SING

acryl

ANGELS DANCING

 acryl

WE ARE WAITING – FOR LIFE

DOODLINGS: doodling doodling  doodling

søndag den 12. december 2010

Måske sku man tage til Vejle?? – Siffeservice slår til igen ;-)

I Vejle er åbnet en ny GarnBiks i lækre rammer.

Når jeg nu alligevel skal *overthere* i det nye år var det måske et besøg værd ;-)

GARNHEKSEN er navnet – hvis du trykker på det kan du komme på uanmeldt visit ;-)

lørdag den 11. december 2010

BornholmerKatte - næsten

dolly2

Dolly

og

gustav

Gustav

er nu ved at emmigrere til nyt ‘land’, med nyt sprog, anden mad og ganske anden kultur.

Jeg håber de har samlet point nok til blive lukket ind. De har i det mindste altid haft fast arbejde som musejægere ;-)

Det ‘nye land’ er Bornholm, en gammel gård med hølofter, hos en familie der spiser masser af frisk fisk.

Man blir da næsten helt misundelig!

DELMÅL NÅET!!! –samt 2 Katte ønsker nyt hjem!

mig i koret

Egentlig føler jeg mig smækkerlækker for jeg nåede delmålet for dette højskoleophold ;-) Så ser man lige billederne fra vores afslutningsfest  ---- hmmm --- jeg beholder nu følelsen alligevel og dropper den kritiske sans.

Her ses jeg til korets optræden. Jeg er ‘mandestemme’ og synger godt med selvom det er nyt og første gang jeg forsøger mig udi sangens verden. Måske troede jeg, jeg kunne gemme mig iblandt mændene, men fik bagefter at vide at man skam kunne høre mig og at jeg havde en god sangstemme …. tror jeg så lige på det ? ;-)

dansen

Det er 10 år siden jeg sidst betrådte et dansegulv, dennegang blev der danset igennem ;-) lidt stift men fantastisk dejligt ;-)

Hr. Parkinson opførte sig pænt hele aftenen …. ;-)

Nu er jeg så landet på Planeten. 2 tykke kælne katte kom hurtigt og bød mig velkommen. De har vist ikke lidt nød – men nyder nok mit selskab.

Mens jeg er hjemme denne gang vil jeg forsøge at finde nye hjem …. eller indlevere dem til bortformidling. Selvom de har klaret sig gennem 2 mdr uden megen kæl, så synes jeg ikke det er måden at ha katte på. Derfor denne beslutning. Mit liv fremover vil blive en del væk fra den ‘fysiske’ Planet i lange perioder og jeg bruger megen energi på at bekymre mig om kattene.

Hvis *nogen* derude mangler 2 dejlige kælne sunde katter der er vaccineret, neutraliserede og bare dejlige dejlige hhv han og hun … ja så smid en kommentar.

Nu skal Planeten endevendes og rengøres! Der er allerede fundet et par døde spidsmus Dolly pænt har slæbt ind til mig.

Der er vist osse noget der hedder JUL … måske skulle jeg overveje dette begreb lidt ;-)

Når Julen er forbi vender jeg tilbage til Gudum og holder Nytår der. For mig selv, sammen med strikketøj, maling og lærreder. Der er et smukt Bed & Breadfirst der lokker ;-)

 

mandag den 6. december 2010

Hurtig Post med billeder af nyt Projekt:

retten til at være anderledes‘Da Noa reddede dyrene over på sin Ark var der enkelte han glemte. De er nu rekonstruerede og ses her på siden.

Faktisk er det nyttedyr i form af at indeholde en værdifuld RETTIGHED som ofte mangles i verden idag.

Ovenover ses Aldeles anderledes And – der selvfølgelig er retten til at være ANDERLEDES!

Det hermed være tilladt !fladpandet skalledille   mundtoejet Her er den FLADPANDEDE SKALLEDULLEretten til at være mindre klog.

Det hermed være tilladt!

retten til det uperfekte

DEN GYLDNE TURBANESER – retten til ikke at være perfekt.

Det hermed være tilladt!

kreataurus Tex

KREATAURUS TEX – retten til at være barnligt kreativ.

Det hermed være tilladt!

Dyrene er lavet af drivtømmer, skaller, gibs-gaze og bonzaitråd. Flere er i *smelteovnen.*

Malerier: Maybe I’m in love

maybe im in love (2)

På Staffeliet:

2 stks – Tankeflugt og ????

tankeflugt tak for hjælpen

Her ses min nye taske ;-) tasken

søndag den 28. november 2010

TILLYKKE TILLYKKE til mig selv sa’ hunnen!

foedselsdagsgave fra Ole

Fra LilleBrorMin.Som altid husker min dag og dennegang påpeger et spøjst sammenfald: min alder svarer til hans fødeår og mit fødeår svarer til hans alder! Hvor gammel er vi mon?

gavebundke

Gavebunken fra StoreSøsterMin, Moster, Svigermor, Svoger og Svigerinde, Medkursister samt SønnerneSelv!

lene snemand farveskift

Snemand – godt nok ferniseringsgave , men jeg har ikke nået at få billede af vandrekit med plastre til min Caminotur. Både snemand og kit er fra kær medkursist.

 

Strikkefronten eksisterer stadig ;-)

filtet julehjerte

godjul

Først – mislykket – julehjerte. Skulle filtes men trods 2 x maskinvask – een på kogeprogram, samt kogning i gryde blev det knap filtet. Hvad gør man med et ufiltet kæmpemæssigt rødt strikket uldhjerte?

Nålefilter GOD JUL  og sætter små stofknapper på. Imorgen afstives det med ståltråd i kanten og VUPTI  et stort julet væg eller vinduesophæng ;-)

tantesjalsblokning

Tantesjalet blokkes så det er parat.

hue

Den lækreste grå blødeste uldne hue med plads til knold i nakken. Strikkekit fra Markno ;-)

Desuden en masse fingerstriktørklæder og sokker – ingen billeder deraf.

Nu er jeg plusli blevet 1 år ældre så det er sengetid for *gamle* koner.

Godnat ;-)

fredag den 26. november 2010

Look at your Demons.

look at your demons

Hvis man bider tænderne sammen, står fast og ser sine demoner i øjnene – bliver de tandløse og skrumper ind. Demoner indeholder noget dyrebart når de konfronteres – her afbildet i form af guldkåbe.

Billederne er 2 stk a 30 x 90 cm uden rammer. Pris 2500,- Kr incl. levering i DK.

En fantastisk dag !

_MG_9528

Det er ikke muligt at beskrive dagen i ord. Jeg har endnu ingen billeder fra i morges.Så her er et billede af et af mine billeder – hedder *Come together*.

Skolen arrangerede en – selvfølgelig sund – fernisering. Der var hyggepianist, fællessang af Piet Hein – om livet, tale af Flemming – krealæreren – samt af forstander Solvej Krarup. Så flot så flot.

Køkkenet serverede lyserøde drink’s = hyldebærsaft m danskvand og brombær. De havde desuden lavet frugtspid – på grilltræpinde stukket i hvidkål ;-)

Derefter var der rundvisning.

Næsten samtlige billeder er solgt. Det er fantastisk!

Bibi – medkursist – har lavet en helt igennem genial folder. Hvor jeg for første gang kaldes for Billedkunstner. Billederne i folderen er taget af Henrik – skolens dygtige alsidige pedel.

Resten af dagen er bare gået. Korsang og fremvisning af billederne. Nu har jeg trukket mig tilbage efter en tur i byen – roen kommer efter køb af lidt garn. Nogle laster skal man vel ha’ ;-)

I morgen kommer gamle elever og der bliver fest. Jeg skal slå mig løs meed en enkel Tuborg Classic – for første gang i 5 år ;-)  Men først skal jeg ud og investere i nye lærreder.

Skal vi sige SKÅL og GOD WEEKEND   ?