søndag den 17. februar 2008

Endnu en dag .....

.... med tømning af hus. Nu er det snart slut.

Teenageren kører nu suverænt med traileren - kan endog bakke med den! Godt kørt. Har planer om at køre på motorvej med fyldt trailer i løbet af ugen for Storebror der bor i KBH. Mors benzinkort følger med ;-)

Studenten (=Ældstesønnen aka KrammeBamsen) har Chef-rollen ved projekt HusTømning. Han leder og fordeler. Dikterer hvem der gør hvad hvornår. Han sørger for at få købt aftensmad ind og kreerer god menu da vi når ud på Planeten. Laver hyggelyde af velvære da han flader ud i sofaen og putter med Johnny, Albert og Frida.

Chefen(=Mellemsønnen) holder *fri* og bruger kun muskler og adlyder - for en gangs skyld - Storebror uden vrøvl. Er glad for IKKE at være 'in charge' - hvad han jo er dagligt. Han siger han glæder sig mere nu til næste weekend, fordi det er rart at være sammen allesammen igen. Især med brødrene som han jo ikke er sammen med som da de alle boede hjemme. Næste weekend er vi forhåbentlig *ved vejs ende* - i forhold til dette hus.

SiffeSelv? - ja hun sørger mest for ikke at gå i vejen, har brænde med og tænder op i brændeovn så der er lidt varme. Ellers sætter hun sig på den eneste tilbageværende stol foran brændeovnen og STRIKKER (har været smart at medbringe GAAA(Great American Aran Afgahan), snakker i telefon med 'gamle' veninder og får tilført lækker energi af sønnernes rumsteren på førstesalen.
Hun flytter osse bunker og smider ud, men falder ofte i staver over en børnetegning, et brev fra en af drengene - bare sådan en lille note der slutter med "Jeg elsker dig mor" - Jeg har gemt det hele og har svært ved at smide ud. Men nu er det gemt i hjertets kæmpestore arkiv, hvor der endnu er masser af ledig lagerplads.
Teenageren siger: "Mor jeg er så glad for at kunne bo i Annekset" - Så er det jeg bliver glad for at ha' stået fast på han kan og SKAL være der. Vi skal bare flytte mit staffeli og andre malergrejer ud på terrassen. Og så er hans værelse klart - med computer, TV og DVD. Nemt og enkelt. Jeg kan mærke den *gode* Morfølelse komme frem igen. Og det er fryd! Det har ikke været rart at mærke ikke at orke sine børn!

Formummet? ... eller Fremmedfjendsk?

Jeg så tilfældigvis TV da de 2 kvinder blev interviewet. Hustruer til de mistænkte i mordplaner på Muhammed Tegneren fra JP.

Det var skræmmende at høre dem udtale sig på perfekt dansk, formummet til ukendelighed.

Det affødte i dag en god snak med Chefen (=mellemsønnen). Midt i samtalen siger Chefen: "- jeg tror sørme jeg har fået Pia Kjærsgård i telefonen? "

Og måske lød det sådan. Men jeg har svært ved at forlige mig med ikke at kunne aflæse folks ansigter og kroppe når de taler. Meget at konteksten er jo skjult i tonefald - jo det ku jeg høre - men mimik, kropssprog, attitude og mundbevægelser - alt det er skjult. I princippet kan de jo række tunge af mig ; måske siger det mere om mig end om dem. Men Chefen ord kom, da jeg sagde at jeg havde svært ved hvis kvinder i en sådan klædedragt skulle undervise mine (børne)børn i skolen - hvis jeg skulle plejes af sygeplejerske i sådanne gevandter osv
Nu må jeg tilstå - jeg VED ikke om disse kvinder i disse dragter arbejder ude i samfundet. Men mine grænser bliver 'berørt'.

Det er nu svært at beskrive hvad jeg føler. Angst for at virke fremmedhadsk? - Det er jeg slet ikke (mumler jeg beskæmmet - hva nu hvis jeg var? - hva så?). Men jeg kan mærke mine grænser bliver berørt. Og jeg har arbjedet indenfor feltet i 6 år - og NYDT det 'fremmede'.
Netop igennem de sidste 3 år har det været vigtigt for mig at kunne aflæse de mennesker der er overfor mig - at bruge synet som støtte for hørelse og følelser i kommunikationen. Jeg ville ha været skrækslagen hvis en burkaklædt kvinde havde mødt mig. Jeg er fuld af respekt for andres religion OG kultur - og det ER slet ikke det samme. Men hele min baggrund - pæredansk - så er jeg vokset op med at ku' SE mennesker, og få hjælp den vej til at afkode deres 'talte besked'. Og netop dansk sprog er så dobbelttydigt at det er svært at lære og forstå for ikke-danskere. Tænk på de hørehæmmede der er afhængig af mundaflæsning!


Nå nu har jeg nok generet nogen - men fået lidt mere klarhed over mine egne grænser.

StrikkeFronten 2

Så er der 3 nye sager på pindene. Jeg tror jeg GARNTRØSTER i øjeblikket! Elller bare TRØSTER generelt. 2 af sønnerne var med i Huset i dag - og vi fik flyttet Teenageren sager. Jeg har Tvangsflyttet ham til Planeten, hvor han indlogeres i Annekset indtil vi får tilsagn om hans andelslejlighed ;-) - vi lader som om han får JA. Lige i øjeblikket ku' han godt bruge en far! Men så er det jo godt hans 2 ældre brødre træder i karakter - hvad de nu ofte gør.

Teenageren spørger Siffe: - Hvor skal du så sove Mor?
Hvortil jeg svarer: - Jeg ruller mig da bare sammen i din ben-ende Sønnike! -
Ærgeligt jeg ikke havde et kamera det splitsekund han troede Mor skulle dele seng med sønnen ;-)
Det var Dagens Sjove!


Men det var de der 3 nye Strikkesager:
To udfordringer og een *tanke-fri* nemmlig hhv:


GAAA = Great American Aran Afghan - den er dejlig at strikke på OK det er den 'nemme' firkant jeg er startet med og måske udelader jeg de allersværeste - men jeg synes det er sjov strik ( hmmm.... endnu) - jeg strikker det i Vital Superwash - som var det 'bedste' den lokale garnbiks havde. Jeg har haft bogen længe og efter et blog-visit hos Pia i Malmø tænkte jeg det var godt tidspunkt at komme igang. Hun har dog allerede strikket 15 firkanter - så måske kan jeg lade et spørgsmål falde hvis det skulle blive nødvendigt.

Den Rustne jakke fra Tone Takle - jeg er startet på ærmet og jeg må sige det kræver min FULDE opmærksomhed. Lidt sjovt er det dog - og smuk bliver den. Jeg er spændt på om jeg kan passe den - men håber det!

Sidst men ikke mindst den *Tanke-fri* = en babyundertrøje i Rheumagarn fra Amagerstrik - bare glatstrik derudad - ingen hjerne - dejligt - meeeen lidt kedeligt!

torsdag den 14. februar 2008

iThink?

Jeg bliver ved med at modtage emails fra iThink - nogen der ønsker at vide hvad jeg mener om dit og dat.

Sidst her om Valentines Day.

HVAD POKKER ER iTHINK?

Er der nogen derude der ved det? Jeg tør ikke åbne mails'ne men sletter og uønsker dem - men de vedbliver med at komme. Er det noget tilsvarende FaceBook? MySpace o.l?

Svar er velkomne - modtages med TAk

PostPakke 1

.... er REN nostalgi!!



Jennifer Warnes synger Leonard Cohen
LP'en hedder Famous Blue Raincoat.
Minde-Fedtet Swinger inklusiv skratterier
Rigtig LP lyd
NAIJ hvor det er LYD!
Nu skal der findes g(l)emte Plader frem og støves af
UPS var der lige en GLÆDE sørme ;-)

Hej Chef - det er Kris ...jeg kan ikke komme på arbejdet i dag......

...... der står et ringbind udenfor døren! Så jeg kan ikke åbne døren og må blive hjemme Chef?"
Husker I dem?
Plejer at slutte med at Kris må krybe til korset og sige:
"Jaja chef - så kommer jeg lige om lidt"
- selvfølgelig efter en masse mærkelige undskyldninger ;-)
Men ikke Siffe - næ nej - HUN slipper da!
Hun ringer til Chefen (=Mellemsønnen) og siger klagende spørgende:
"Hej chef jeg ka ikke komme på arbejdet i dag? "
og Chefen svarer:
"Ja Jo OK det er grandet (udtales på engelsk)"
Så nemt er det at snuppe sig en fridag i solskin, med teenagebesøg, almen hygge, middagslur og meget mere!
Blandt andet kom posten med 2 pakker til Planeten.
Men mere om det senere!
Rolig NU!

Godmorgen Mor


.... rastløsheden breder sig hos Teenageren. Efter endt nattevagt kniber det med at sove.

Han venter!

Venter på tilsagn .... (eller det modsatte) ... på en dejlig andelsbolig i Holbæk midtby.
Det ER næsten for godt til at være sandt!

Ventetiden præges af at bo i et uddødt hus.
Som sidste mand på båden - der lukker og slukker.
Olien er brugt op - opvarmningen sker ved varmeblæs i hans værelser.

Vennen er flyttet.

Mor er rendt af pladsen for længe siden.

Det FEDE ved at bo alene er langsomt forsvundet.
Så er det man kan ringe til Mor.

Og kan komme ud til lille smule omsorg
- som pt mest består af sund chokolade og småsnak om fugle og egern.

Samt rettigheden til at få varmen ved at hugge brænde i solskin.

Og muligheden for lidt surf på den bærbare der viser drømmebilleder af 81 tommer fladskærme ;-)

Se det er noget en teenager kan bruge!

FærdigFærdig

.... med et PAR Spiralsokker!



OG Nu er det GODNAT!



onsdag den 13. februar 2008

Færdig!


Endelig fik jeg NOGET færdigt!

ET Laaaangt tørklæde med striber til ÆldsteSønnen.
Strikket i Mille Colori 4 nøgler

Albert gider ikke være model, men tilsidst lykkes det.

Dasedag!

Der er slet ikke kommet gang i den i dag.

Kun Bloggeri og fri surf.

Fugletællingen er slut så i dag har jeg kun kigget og ikke talt fuglene.

Grimling har været på besøg og nydt sine nødder.



Hundene, Johnny og jeg har set film
OH HAPPY DAY
Den giver mig stadig gåsehud!
Forsøgte at sætte videoklip ind - optaget på digitalkameraet - men NO WAY
Jeg fik hæklet(ZigZagTæppe.........prhhh gider snart ikke mere) .....
og strikket (Dominosjal ... men er løbet tør for garn til ½ trekant!SURT!)



UDEN ORD:



S(N)OLDERI!

Jeg har gjort det!
Yes!
Købt en GRAMMOFON der kan afspille til den Bærbare!

Nå jeg kommer *ud af* en Depression er der ikke langt fra tanke til handling og det koster dyrt - må jeg sige! Til gengæld bruger jeg sjældent penge når jeg masserer sofaen med mørketanker i et par måneder. Så det går vel lige op?

Men ellers ER det Dyrt at være Depressiv.

Foruden medicinen har jeg egenhændigt betalt et halvt Bibliotek, en årsløn i andre rykker-gebyrer til alverdens mærkelige sager, dobbeltbetalt telefonregninger, indkøbt mad der må kasseres før/mens det selv kravler ud af køleskabet, ja og der er nok meget jeg slet ikke husker. Så selv på sofaen er jeg med til at holde hjulene igang i vores lille land.

Så kommer der alt det jeg køber i 'opfasen' bagefter - her er jeg mere tilgivende - men ved flytningen fandt jeg tøj, ting og sager - indkøbt - but never used! Her er garn jo en befriende undtagelse - JO da der ER skam meget garn indkøbt - men det kan jo bruges kan det ikk' sandt ;-) Så det må huskes under næste optur. GARN ER GODT!!

Jeg tror det handler om at 'mærke liv' efter en 'død' periode.

Nå men tilbage til Grammofonen!
Under sortering og flytning - stødte jeg talrige gange på gamle LP'er. Tonsvis. De er flyttet med i mit liv og jeg har endnu ikke nænnet at kassere dem. Så nu er de ophøjet til Planetbeboere .... og IHHH hvor jeg glæder mig .... til genhør med skiverne!
Lou Reed, Leonard Cohen, American Pie og Vincent, Neal Young, Michael Falch, Anne Linnet og rigtig mange andre ............mmmmmmm

tirsdag den 12. februar 2008

ØV ØV og DobbeltØV

Jeg så vandet gennem vinduet!
Der var LUKKET i Vig
NO 'BAD' TODAY

Svært Valg! .... eller Vig Vinder

Tyrkisk bad - 150 kr - mange mennesker lille plads, men dampbad, udendørs varmebad osv, først ledigt i morgen, hang 2 x 11 minutter på VENT i telefonen for booking
Eller
Vig Svømmehal - 12 kr - kan ta'sol og sauna også - stadig mange mennesker , men meget mere plads, kan komme til NU
*Problemet* er at jeg ikke har noget bad og jeg gider ikke *låne* bad hvergang hos sønner og veninder. Jeg skal jo bare tage mig sammen til at få det installeret/bygget til her på Planeten.
Men indtil da:
Det Svære Valg!
(Som vist ikke er så svært endda - jeg tror Vig Vinder)

Skal man tilgive alt?

For 3 år siden - midt i min allermesthektiske tid på mit arbejde. Min nære ven og nærmeste leder var netop død efter langvarig kritisk sygdom, hvor jeg som næstkommanderende overtog hans arbejde også. Der var store strukturændringer på arbejdspladsen og jeg var voldsom belastet igennem lang tid.
Lige præcis på det tidspunkt ringede en nær veninde - som jeg havde støttet gennem en svær tid - og som kendte til min arbejdssituation. Hun ringede til mig på min mobil og som den veninde jeg var - svarede jeg trods det dårlige tidspunkt for mig.

Hun råbte og skreg i telefonen og skældte mig ud for alt det værste jeg ved.

Jeg var og er dybt rystet og endte med at afbryde telefonen. Hvorefter jeg rystede og dirrede i lang tid og måtte tale med kollega for at komme gennem dagen.

Et år efter mødte jeg Veninden i en butik. Hun hilste som intet var hændt trods vi ikke havde talt sammen siden. Jeg hilste bare igen og vi udvekslede ligegyldigheder. Bagefter var jeg vred på mig selv over ikke at ha konfronteret hende med det 'gamle' telefon-opkald og skældud'en.

I dag ringede hun så igen. Talte til mig som om vi stadig var veninder.
"Hvordan har du det?" spørger hun.
"Det har jeg ikke lyst til at fortælle dig" svarede Siffe
Hun forsætter uanfægtet - "Jeg er flyttet tilbage til mit hjemland, min telefon er ved at udgå for strøm...."
Siffe siger - "Så lad os slutte her, jeg har ikke lyst til at snakke med dig, Farvel"

Var det rart at få sagt? JA
NU er det slut med det forhold!

SKAL man altid tilgive?

Jeg vil vælge HVEM jeg vil bruge min tid på!

Bedre Billede

.... af Siffe Selv.

Godt nok et år gammelt - men jeg kan godt li' det selv.

Jeg havde netop rundet den anden Depression og følte mig *erfaren* (hmmm) og ovenpå.

Nu er jeg endnu mere erfaren og på vej op igen efter den tredie.

Jeg tror det kan blive en vane, hvis ikke vaner var noget der kunne afvænnes.
Og det kan Depressioner jo ikke!
Bare jeg fastholder og husker AT jeg kommer ovenpå igen.
Og det viser dette billede jo lige præcis.
Derfor skal dette billede 'pryde' min blog.

Bloggen er jo osse startet i sin tid som en måde at få klarhed over livet igen.

Nyder Nødder




Min lille ven GRIMLING - ikke fordi han er grim, men GRÅ
Ham og veninden Nugga sidder pænt med ved morgenbordet.
Jeg indenfor - de ude på havebænken.
Nugga er for genert til at fotograferes - hun er ihvertfald væk.

KrammeBamsen


Ældstesønnen er ham jeg snakker om.

Han er en stor, dejlig, blød, kærlig, omsorgsfuld, høj, smuk, nørdet, klog, varm, humoristisk, rytmisk, musikalsk, tankefuld KrammeBamse.


Han ser min sårbarhed og åbner sine arme for at gi' mig et BjørneKram.


Alle de knus han har modtaget giver han igen.


Uden ord.


Og det løsner i mig.

mandag den 11. februar 2008

Mit Akvarium eller To Sjæle, Een Tanke

Ja det er selvfølgelig Anne Linnet's CD 'Mit Akvarium' jeg hentyder til.
I lang tid har jeg forsøgt at få lige præcis den sang ind på min Bærbare.
Men enten er mit betalingskort forkert eller jeg kan ikke finde ud af bestillingen og download'ingen for jeg har den ikke endnu.
Det har fået mig til at høre radio for at kunne høre lige netop den.
I går siger Chefen (=mellemsønnen):
"Mutti jeg har en sang du skal høre.
Jeg tænker på dig hver gang jeg hører den.
Nu har jeg købt CD'en og hører bare den."
"Jamen søn da hvad er det for een?" spørger Mutti så.
"Anne Linnet's Mit Akvarium! Kender du den?" hvorefter han citerer fra teksten
(og det kan jeg ikke - endnu - men det er liige mit liv!)
Kender han sin Mor den dreng?
Ja det gør han ;-)
Rørt blev jeg.

MandagsBlues

Næææh jeg synger ikke - nynner ikke engang,
- men sidder bare og nyder stemningen af mandag morgen.
Gråt og trist udenfor.
Uden forcering ved jeg at stemningen svinder bort.
Weekenden er gået.
Med at sortere, flytte, smide ud, mindes, grine, tåretril, savn, glæde, frihed, træthed.
Sammen med Sønnerne.
At tømme et hus er en rejse i tidligere liv.
For os alle.
Mest af alt er slutproduktet befriende.
Ikke at vi er færdige, men vi fik taget et godt nap.
Det bedste er JEG savner ikke noget
Jeg fortryder ikke noget
Jeg kunne grine med drengene
Vi kunne sammen sige Farvel til vores fælles hjem gennem 9 år.

lørdag den 9. februar 2008

Ferie eller ej?

Mange andre går på ferie i dag.
Jeg har besluttet at min *ferie* starter den 1.Marts!
Så får jeg *fri*:
MMmmmm Glæder mig allerede ;-)
Skal bare liiiiige tømme Huset først!

Familiebesøg på Foderbrædtet




Dompap, Female
Knud Christensen, Holstebro
Foto DOF
Fru Dompap deltog i Brunch'en - knap så farvestrålende klædt som Hr Dompap.

fredag den 8. februar 2008

Grimling og Nugga


www.skoveniskolen.dk/media/dyr31_egern.jpg
To af disse her har leget ved Foderbrædtet i 2 dage.
Nu er de navngivet.
Til venstre ses Grimling (foto kan jeg ikke vise da der stadig er digitale forstyrrelser, men dette ligner ham)
og til højre er det Nugga (ditto).
Det har taget dem et par måneder at finde nødderne jeg lagde ud.
Nu er de fundet - spist - og forhåbentlig nydt!
Albert går fuldstændig amok når han ser dem.
Så det kræver møjsommelig forklaring at de altså nu er en del af vores *familie*.
Han er - næææsten - ved at ku' tie stille - lidt -

torsdag den 7. februar 2008

Solen trak

... os alle ud.
Albert, Frida, Johnny og jeg gik på havetur til formiddag...... hmmm så middag, da.
Jeg fandt STEDET.
Der hvor BÆNKEN skal stå.
Jeg kan klippe hul i en stor Ligusterbusk
- sætte en HaveBænk og
- VUPTI
- her har jeg så en lille grøn - hvad er det nu det hedder - sådan en slags Pavillon .... mmmm næh vist ikke det .... mon ikke I ved, hvad jeg mener.
HER kan jeg sidde og nyde Kaffen i Solen.
Med Skovspurve i busken omkring mig.
Til sommer bliver det under en blomstrende Hyld og til Efteråret under Hyldebærene.
Der lurer en FREMTID lige om hjørnet.
Ihhh hvor har den dog været fjern til tider.
God at se den titte frem.
Så Tæt på.

KIG OP der en .....


.... DOMPAP!

Billedet taget af: (DOF) Knud Christensen, Holstebro

Ja, det handler om at *kigge op* på det rette tidspunkt.

Ikke kun hvad fugleliv angår, men sådan generelt i livet.
For at få øje på den rigdom livet tilbyder os alle - hvis vi gider se efter!
Hmmm... lidt vel filosofisk før klokken 12.

onsdag den 6. februar 2008

Til SALG for en Opvask!

Endnu et par timer er gået i det gamle hus.
Teenageren støder til - og låner liiiiige benzinkortet ;-)
(-nå ja han koster jo ikke meget i øjeblikket og gør det godt.)
I køkkenet er der et voldsomt *uvæsen* der har vokset sig større og større for hver gang jeg kommer og går.
Teenagere og Opvask går åbenbart ikke godt i spænd sammen
(på det punkt er jeg vist stadig Teenager ;-))
- så han satte den til salg med ordene:
Jeg vil GØRE ALT - hvis jeg kan undgå den opvask Mor!
NU har jeg ham i saksen.
I hele FEBRUAR måned står han til rådighed med JydeKrogen og kørsel til og fra Kærligheden.
Så får han lært at køre med trailer.
Og jeg får mine havekrukker leveret
SÅDAN!
Det er sådan de skal klares - de der dejlige Teenagere!

SURT + SØDT

Digitalkamera'et er i U-du. SURT!
Var i Huset i går nåede at pakke lidt/sortere lidt.
Teenageren deltog.
Hyggeligt trods de triste rammer. SØDT!
Han forærede mig - og installerede -en radio med CDafspiller til min bil.
Havde selv investeret i ny til sin egen.
Han *bor* for tiden i bilen - har svært ved at være i det snart tomme hus.
Glæder sig til at finde nyt hjem!
Ih hvor jeg dog forstår ham!
Plages dog af samvittighed. SURT!
Han er jo nærmest skubbet ud af reden
- men han tager det med godt humør og glæder sig over sin Bil.
Og Han vokser med opgaven.
*Teenager* er nu mere i kraft af hans 18 år end af hans væren.
Det er dejligt at mærke hans modenhed udvikle sig. SØDT!
Jeg har aflyst al anden aktivitet end HusNedsmeltning. SURT!
Så i dag runder jeg atter Holbæk for videre sortering.
Jeg kan se fremskridt! og Afslutning! SØDT!

tirsdag den 5. februar 2008

Spred Glæde


Knapt er Fasten ovre før Påsken kalder.






Så jeg har meldt mig til denne lille PåskeGlædeSpredeHilsen - regler kan ses her.
Selvfølgelig er det LiseLotte der står for grafikken.

Namaste Laguna

UPS jeg glemte vist at sige hvor den er bestilt.
Beklager Dorthe her kommer det :

JEG GJORDE DET SG*

.... så nu venter jeg på dette vidunder.
Havde ellers Liiiiiige lovet mig selv en belønning EFTER fuldendt arbejde......................
Nååå men nu kan jeg jo *jobbe* indtil Vidunderet kommer ikke sandt?
Underligt som jeg kan mærke glæden og ligefrem kan springe op fra stolen i skrivende stund.
Adsted, afsted - jeg synger glad og ryster de små vinger ;-)
*Jobbet* venter forude

DAGENS OPSANG!!!

Hvordan fand*... kommer man igang - med det man SKAL, men absolut ikke GIDER?
Jeg vil meget hellere sidde her og surfe rundt på alle de dejlige inspirerende blogge.
Eller hvad med lave Pandekager her på Storpandekagedag?
Eller strikke en BolsjeTaske?
Eller måske købe lidt Garn eller en Strikketaske?
Hmmmm... der er så mange fristelser som det er muligt at fylde dagen med.
Så undgår jeg alt det ubehagelige der bringer tristheden frem!
Men kære Siffe
- det ubehagelige forsvinder jo ikke ved at vende ryggen til
... det vokser sig bare større og ligger der stadig og venter på dig!
SÅ - Let's kicks some ass'es - især din Siffe -
SE SÅ AT KOMME I GANG - DA!!

mandag den 4. februar 2008

Ryggens SofaMagnet!

Mens jeg endnu kæmpede med ryggens SofaMagnet - med LYST eller BØR - gik hundene amok!
Og Hvem mon har fundet forbi Planeten en søndag eftermiddag?


Selvfølgelig min kære Svigerfamilie - som medbragte Kaffebrød.


Nu var der ingen kamp mellem Lyst og Bør
- her var absolut LYST til småsnak
- lidt mere seriøs snak
- lidt praktisk Svogeri med Sav
- og Svigerinde der samler tabte knapper op fra Terrassen.

Med havde de osse et SpurvePalæ, samt en mindre Mejsekasse.

Og selvfølgelig sørger de selv for ophængningen af Palæet!

Nu må vi se HVEM der flytter ind HVOR ;-)


Hvad gør man med sådan en Familie!


Holder af dem selvfølgelig og er Taknemmelig for deres Væren.


TAK til ERIK og ULLA

søndag den 3. februar 2008

Lyst kontra Bør

I dag har jeg LYST til bare kaste mig over mit lækre garn og STRIKKE STRIKKE STRIKKE..........meeeeeeen det BØR jeg ikke gøre!
BØR derimod - forlanger gulvvask, opvask, støvsugning, oprydning, hundepleje, badetur til Holbæk, støvaftørring, hustømning, indkøb ........................puuhhhhhh ................ NU er jeg allerede TRÆT igen!
Gad vide HVAD det ender med?
Hvem vinder?
LYST eller BØR

lørdag den 2. februar 2008

AftenStatus

Det blev *Sump-i-sofaen* med Cola Zero, Chokolade 86% og GrandPrix til aften .......
en laaaang MorfarLur midt på dagen.....
morgenen var fuld af fuglekig, lidt Blogs og Telefonsnak.
Og ikke mindst besøg af Teenageren.
*Rummet-der-sku-indrettes* står nok osse parat til indretning i morgen.
Jeg tror sørme heller ikke opvasken er rendt!
Men Søndag er StorBadeDag hos Chefen i Holbæk.
Han har badekar og det nydes indtil der kommer Brus på Planeten.

LilleBrorMin....

Jeg er i den heldige situation at ha' fået en Lillebror "forærende".
Vi kendte ikke hinanden de første mange år af vores liv og mødtes ved vores Far's begravelse. Siden har LilleBrorMin holdt fast i mig - og det er snart 20 år.

Ydermere udlånte han sin datter til mig i nogle måneder.
Hun boede hos os for at gå i dansk skole.
For en familie med udelukkende sønner var det en oplevelse at få en *teenagedatter* i huset.
Det er mange år siden nu - men LilleBrorMin holder stadig fast.
Han er den kontakter mig, husker min fødselsdag eller bare ringer... .
Enten med flotte blomster, en telefonopringning, en gave.....
Jeg oplever nu ikke at give det store igen.

I denne tid hvor der ofte har været mørkt på Planeten,
har han og hans kone været yderligere opmærksomme.


Foruden disse dejlige PulsVarmere i MoskusUld som Lydia har kreeret,
og en Pink PengeKat,
er jeg også blevet begavet med det dejligste MoskusUld.
2 bundter.
Og nu tror jeg, jeg har fundet ud af hvad det skal leve videre som.
Det har taget sin tid.
Det er bare ren nydelse som det er.
Men først skal det vindes op i nøgler.
Den tid jeg vinder og den tid jeg strikker
- vil mine tanker gå til Grønland og min kære Familie der.
Til LilleBrorMin Ole, hans kone Lydia og deres børn og Minik deres Barnebarn.


Min PengeKat begynder at fyldes med opsparing til en tur til Grønland.

Det har længe været mit ønske at se dette smukke land in vivo.

Det bliver ikke i år - men nok i 2009.

Det må være et passende mål at stræbe efter og glæde sig til!

Kære OLE

TAK fordi du kom ind i mit liv og - BLIVER der!

Slow Slow Siffe GO!


Ja det går langsomt men sikkert FREMAD på Planeten.
Selv pindene bevæger sig nu.

Egentlig er det rart at ha' et langsomt liv efter i mange år at ha ligget i overhalingsbanen med hornet i bund. Ikke bevidst, - snarere af FØLT nødvendighed.

Sønnerne er langsomt ved at vænne sig SiffeGoSlow.
I går blev medicinen vendt med min Psykiater i Holbæk.
Han er et dejligt lyttende menneske. Vi blev enige om at lade alt være som det er.
Vægtøgningen er vist stagneret.
Jeg har kasseret vægten og fokuserer mere på den GODE og SUNDE mad, der giver glæde til syn og smag.
Jeg tænker mere *minus-sukker-og-kager* end *minus-fedt-og-smag*.
Jeg tror på at når foråret rigtig melder sig så vil jeg kunne komme mere ud og gå og dermed sætte forbrændingen i vejret.

Det er med at vælge sine kampe med omhu - osse de små.
A pro pos VALG - så gælder det nogen gange at vælge med Hjertet i stedet for Hjernen.
Men samtidig:
Ikke lade HJERTET blive så stort at det trykker på HJERNEN
- hvis I forstår hvad jeg mener ;-)

Jeg faldt indenom den gode Økologiske Pølse-og-Ostehandler i Holbæk.
Forsynede mig med Chilipølse, Hvidløgsost og CheddarKnækbrød.
Dertil en Kaffé Laté til hjemvejen.
Chefen (=Mellemsønnen) kom forbi om eftermiddagen, spiste pølse og ost
- og tog et nap med maleriet.
Så nu er Rummet færdigt!

I dag vil jeg - langsomt - indrette rummet. Få lagt tøjet på plads.

Og gøre parat til at få indstalleret Vaskemaskinen.

Det bliver nu rart.

Det er godt at mærke BEHOV før de indfries.

Det giver større GLÆDE.

fredag den 1. februar 2008

Drama i luften


Bedst som vi nyder stormomsust stilhed bliver vi forstyrret!

13 Skovspurve og en håndfuld Musvitter æder lystigt ved foderbrædtet da en uven slår ned!

Spurvehøgen - den luftakrobat - smutter under tager og søger fjer med kløerne.

Denne gang måtte den flyve videre uden en fjer på!

...og Spurvene? ... de kom da igen efter få minutter...

... mere sultne end skræmte.....

Huiiiiii......


Desværre kan jeg ikke bringe lyden, men her er et foto af stormomsuste træer
.... bemærk sky-flugten giver pletvis blå himmel.
Selv solstrejf er nået til Planeten!
... med ønske om en GOD dag til alle!
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
I cant manage to bring the sound, but heres a photo
.. see the sky .... somewhere its blue
Even the sun has reech the Planet!
.... with wishes of a GOOD day for all!

torsdag den 31. januar 2008

AftenHygge på Planeten... Set fra Sofaen





Mmmmmmm .... ren SjæleMassage......

StrikkeFronten

I dag er der bestilt dette Kit fra Sommerfuglen.dk designet af Tone Takle/Lise Kolstad.
Nu kommer snart tiden hvor jeg kun skal tænke på Kærligheden ;-)
....og så skal der gang i pindene igen.

Forår i stuen


Gik i haven - fandt grene at klippe i - ved ikke hvad de giver - satte dem i Kanden - til Johnny's tilfredshed!

"Jeg er bange for at dø......"

....Jeg synes det går for stærkt. Jeg har sommerfugle i maven......Jeg lægger mig let ind til dig tæt, tæt,tættere.... jeg trykker mig let ind til dig... tæt, tæt, tættere"

Jeg har lige tændt radioen for at få menneskelyd i stuen.
Og så lyder det - "Jeg er bange for at dø!" Ikke just glædesbefordrene....vel?

onsdag den 30. januar 2008

MalerHjerne!

I dag var det første gang på Malerholdet i år. Og ALLE fra sidste år er kommet igen. Det er et så dejligt hold så nu glæder jeg mig igen.

Denne gang handler det om Portrætter. Men jeg er en uvorn elev og kan ikke rigtig male hvad jeg får besked på. Så det blev FARVER på lærred - et absolut rædselsfuldt billed - portræt af et androgynt væsen grønt på rød/pink baggrund.

NEJ der kommer ikke et billede her. Det var ren fornøjelse - en neddykken i den kreative proces uden hensyn til produktet. Det er kliché-agtigt, skematisk niveau - men tiden mens farver påføres er vidunderlig.

Jeg kom for sent. Jeg var savnet - havde ikke været de sidste 2 gange før jul. Efter første time var jeg tilbage i stemningen igen.

Stephanie(vores KunstnerLærer) spurgte hvor mange billede jeg havde hjemme? Hun skulle pille sin udstilling ned i Kalundborg og vil anbefale mig til at udstille! Det var et skulderklap af de store!

Hjemme igen - Flade ud på sofaen efter rundgang hos dyrerne. Men men men telefonen vedblev med at ringe:
- Teenageren fik ikke sin lille lejlighed, brug for mors øre til at høre.
- Veninden tilbød billet til koncert med Niels Hausgård. LÆKKERT men for stor mundfuld - TAK for TANKEN
- Teenageren ville lige høre om MOR ikke ville ringe på en lejlighed? Den blev nu sparket tilbage til Teenageren selv - du skal bare sige.......
- Den anden veninde ville bare lige høre...
- Teenageren ville lige fortælle den lejlighed var udlejet!
- 'Chefen' (Mellemsønnen) ville bare lige hilse og snakke ... han sad i kø.
- Teenageren ville lige fortælle mor om behovet for ny bolig! Bare jeg dog ku' trylle....:-)

Gav jeg op ? Næh jeg fik da små sovet med Albert Frida og Johnny på sofaen.

Jeg tror stadig Teenageren får sin lejlighed inden 1. Marts.

tirsdag den 29. januar 2008

En lille hurtig......

......hilsen. Har flyttet et læs i dag. Fra Holbæk til Planeten. Selvfølgelig med Venindens hjælp. Hmmm .... måske mere retfærdigt: Hun flyttede - Jeg hjalp ;-)
Hun er Fandens effektiv så jeg nærmest får åndenød.
Jeg har næppe mødt et andet menneske med et sådant positivt overskud.
Jeg siger til Teenageren: 'Sikken gode veninder jeg har.'
Han svarer :' Det har du da altid haft'
Og JA det har jeg faktisk.
En håndfuld gode at de holder ved mig trods min ikke-formåen gennem 2½ år
- samt den stressede tid forud.
Jeg kan undre mig over HVAD de får i retur siden de er så vedholdende.
Alle 5.
Nære tætte relationer - på hver sin medmenneskelige måde.
Jeg håber at kunne gi' tifold igen når der bliver bedre Vejrforhold på Planeten.
Er der noget at sige til jeg føler mig RIG?

mandag den 28. januar 2008

Der kom en Teenager forbi....


... og VUPTI var der hvidt - rummet malet færdigt og Teenageren væk igen!
Jeg er rørt til tårer.
Ligger på sofaen og nyder Håndbold-Herrernes Hjemkomst og Hyldest.


Her skal mit Walk - in - closet være,
- sammen med Vaskemaskine og Tørretumbler
- og måske en Brusekabine.
I morgen flytter Veninden og jeg endnu et læs.
Havekrukker, TøjKurve, Glasskabet og Oldes gamle kommode.
Utroligt hvad der kan være på 45 kvm.

Mødetid 15.30...

Hvad gør man ikke for at komme igang?
Ringer til Chefen (=mellemsønnen) og *klager* sin nød! Ynk Ynk.
"Jeg kan ikke komme igang med at male værelset!"
"Jeg mangler bare 2. gang"
Ingen medlidenhed der næhhh ....
*Bare tænk du skal møde kl 15.30 - det skal jeg -
Du kan få fri kl 19 og du kan godt arbejde uden pause i 4 timer.*
Så nu er det bare at gøre mig parat til at *møde* kl 15.30.
Han er sgu hård - den Chef!
PS Jeg tror sørme jeg snyder og holder en lille kaffepause - det opdager han vel ikke?

Var det STRIK det handlede om?

.... så lad mig da lige vise hvad der strikkes på - bl.a.:


Striber og striber.
Absolut Hjernedød TV-kigger strik!
Langt, Blødt, Stribet, Lækkert
Ikke færdigt endnu - det skal være langt langt langt!
,

Gråt i gråt

.... humøret er som vejret:

Istedet for et gråt bringer jeg her en smuk solnedgang fra sidste uge.

Lad det bringe farve til dagen ;-)