Sofa-stykke undervejs ;-)

Portræt...

SIFFE..........

...............er valgt.

Det vil blive fremtidige signatur ;-)

på billederne.

Det er da de underligste sager jeg bruger energi på!

Men for mig åbenbart en vigtig detalje.

Nu er en ny serie malerier ved at være færdige.

Processen har været helt anderledes end med Hr. Parkinson.

Denne serie er startet med alle malerier samtidig, malet i spring, de fleste gjort færdige i går.

4 hænger her på skolen til de skal indleveres til en censureret udstilling til efteråret.

Første gang jeg  prøver det !

Spændende!

Jeg SAVNER ...............

Planeten!

Nu er det NOK!

Gudum er dejlig - men hold da op hvor dette hold dog LARMER!

LIVSGLÆDE?

Hmmm ja det tror jeg det er.

Men det er i en højde hvor jeg sletikke kan være med.

Mine ører savner lyden af stilhed på Planeten.

Denne særegne IKKE-lyd der kunne vække mig om morgenen

..... og følge mig hele dagen rundt.

Fredfyldt!

MADAM BLÅ står og venter på at blive fyldt.

Med alt mit habengut.

Samlet gennem ½ år.

Maling, stof og ikke mindst GARN!

Vægten er fulgt med ned

som mængden af habengut er steget!

Siden jul har jeg tabt 6 kilo.

Nej det lyder ikke af meget(?)

men for mig er dette den rette måde at tabe mig på-

Mængden af motioner overkommelig ....

....og jeg kan forsætte på samme niveau hjemme.

Der er ingen fare for at jeg plusli tager på igen.

Jo da.

Selvfølgelig!

Hvis jeg kaster mig frådende over kager en masse,

chokolade,flødeog fedt -

så er der vægtgaranti.

Men ALT MED MÅDE!

(Altså bortset fra GARN!)

Foruden GARN er garderobe udskiftet.

Og nu går det hurtigt.

Buksestørrelsen er gået fra 54 (SIC!)

til stor 44 - lille 46

Uvant!

Hvad vil dagen bringe?

Fyld den med noget GODT!

Kærlige positive tanker.

De sendes ihvertfald herfra.

Feed the FISH -Pauseskærm ;-)

KENDINGSMELODI:...... eller Back in the eighties!

 

Så er endnu MILEPÆL ramt!

Hvad vægten angår!

Hvad LIV angår!

Hvad livsglæde angår!

Vægten har rundet endnu et tal af de runde på sin vej nedad bjerget. BMI er nu UNDER 30 og jeg kan indføres i statistikken som OVERVÆGTIG fremfor FED!

Dette skridt - der har ladet vente på sig - er skabt - ikke ved motion, men ved at leve og mærke LIVSGLÆDEN! Ved at TURDE leve turde jeg åbenbart osse give slip på 1,3 kg fedt/vand.

Hvem der bibragte mig glæden?

Et kært skørt kvindemenneske, jeg har mødt her i Gudum. Vi klinger sammen og skaber ekko i hinanden.
 De sidste 2 dage har vi tilbragt væk fra skolen, hun med skadet knæ, jeg med en god portion højskolekuller.
Jeg købte en bus! -MadamBlå - og i dag skal den hentes!

Og indvies ;-)

 

Madam Blå - Hvem er nu det?

Nu flytter hende her ind på Planeten.

Hun skal rumme mig og Mister Parkinson på vores ture rundt i landet.

Nu er næste skridt på livet taget.

Ud i verden!

Ud i Livet!

GISP!!!!

VÆRKSTEDET: Broderi

Jeeg fik sådan en lyst til at brodere!

I værkstedet lavede jeg jo stof af lagner malet med acryl.

Nu har jeg lavet sandwich af det malede stof, pladevat og bagstykke.

Klippet det ud i postkortstore stykker.

Og så ellers gået i gang medbroderegarnet - købt i Netto.

Det er fri broderi uden forlæg, blot hvad der dukker op.

Denne gang - en buket blomster.

Noget helt andet er:

TAK for jeres kommentarer.

Jeg er ved at drukne i kreativt højskoleliv

- og har svært ved at finde bloggetid.

Jeg sætter dog stor pris på jeres ord.

Hr. Parkinson - med andre ord.... han ikke bare ryster....

af Tove Fraulund den 4. marts 2011 kl. 19:04

Hr. Parkinson : kognitive forstyrrelser - sakset fra foreningens hjemmeside

*Min hjerne er som en computer, hvor en del af harddisken er blevet ødelagt.

Alle programmer og data ligger der stadig, men computeren er blevet langsommere. Der er ikke plads til at lægge nye programmer ind på harddisken, og der er ikke plads til at åbne ret mange programmer og filer ad gangen.

Hvis computeren får for mange input og bliver fodret med for mange data, som skal lagres, behandles og beregnes, eller hvis den bliver bedt om at finde eksisterende data frem, giver den meddelelse om, at der ikke er kapacitet til at behandle alle data, før nogle af de åbne programmer og filer bliver lukket.

Problemet er bare, at »luk ned« knappen på denne computer er defekt.

Billedet forsvinder måske nok fra skærmen, men programmerne kører stadig i baggrunden, og bliver ved med at forstyrre databehandlingen, så der er risiko for at computeren låser sig fast.

Ikke en gang en nedlukning af computeren om natten er nogen garanti for, at alt er i orden ved genstart næste morgen, ja nogle gange er problemet oven i købet blevet værre, så der er risiko for sort skærm, hvis der fortsat arbejdes på den.

Da harddisken ikke kan opgraderes, er den eneste løsning at få ryddet op, og at få slettet eller komprimeret nogle af programmerne, så der bliver mere kapacitet til de resterende

Så siger man lige ....

...JEG SAVNER mit lille lyserøde hus!

Og fluks:

....får man et forærende ;-)

Idag vendte en kær medkursist hjem efter en weekend

og medbragte dette lille lyserøde hus til mig.

Hjemmegjort!

Til mig!

TAK SØDE SANNE!

Nu står ved siden af sengen så det er det første jeg ser når jeg vågner ;-)

Så selvom jeg savner er det jo dejligt at være her.

There are Monsters everywhere and in every shape

Tiden går upåklageligt hurtigt. Jeg har det for det meste godt. Dog er jeg påvirket af at der i søndags startede nyt hold. Nu er jeg ved at være fyldt op af livshistorier. Jeg savner mit lille hus og min stille hverdag på min stille Planet.

Jeg glæder mig til at komme hjem igen. Jeg trænger til at *kede* mig med striktøjet, og fuglene nu alle kattene er flyttet. Være ALENE ALENE HELT ALENE. Mit hus kalder. Det vil gerne endevendes og møde spand, vand og skruppe. Og jeg har LYST til at skubbe skruppen

Desuden skal jeg indrette mit atelier, skal tage afsked med min gamle dejlige sommersofa. Det rykker i hjertet. Men et funktionelt arbejdesbord må der til. Jeg er ved at runde 2 store malerier af. De er fortællende, besynderlige og meget personlige. Derudover skal jeg få færdiggjort alle de små projekter jeg er igang med. Jeg er fyldt med idéer og har svært ved at nå at færdiggøre – også pga alt det andet der skal passe her på skolen. Ikke mindst det sociale liv.

Det er sundt at savne. Dejligt. På trods af en ligenu tristhed er Livet godt. Jeg har meldt mig til opholdt næste år – 3 mdr jan-april. Derudover skal jeg på malerkursus til sommer og 2 uger i august med gamle elever.

I aften lod jeg striktøjet hvile og syede slipsetasker. Dem er jeg nu ganske tilfreds med. Ellers er jeg igang med lidt af hvert. POLO af Falkenberg med limegrønne striber, SPIRAL af Karen Noe, 2 par sokker, et Lace-tæppe, et strømpegarnstæppe der hækles, samt diverse småting ;-)

Færdiggjort er det uendelige tørklæde i strømpegarn, en Møbius i perlestrikket gulgrøn kunstgarn som jeg har foræret væk, samt det jeg ikke kan huske ;-)

Weekenden med Parkinson-kurset i Odense prikkede hul på Garnstoppet og siden er hullet ikke stoppet, men blevet ved med sende bud efter mere garn. Derudover røg der 2 kg på som kun langsomt flyder af igen. Men det var både nødvendigt og det værd. Jeg har ikke lyst til at skrive om Parkinson-kurset nu, den historie har i til gode til senere – hvis den vil fortælles.

Nok for i aften. Hyg jer ;-)

SHOP-AMOK har en årsag !

Ny Siffe ????

Jeg lader lige billedet stå lidt ..... ;-)

Nu er det Nu

Siden diagnosen Parkinson ramlede ned over mig var det som der samtidig faldt et skjold ned foran mig.
Efteråret gik med at synke diagnosen .... det er OK
Men egentlig mærkede jeg ikke rigtig noget. Der var ingen rørstrømske tårer, ingen sorg, bare en tør realistisk erkendelse af NU er mit liv sådan. Jeg 'undrede' mig over ikke at kunne mærke noget, samtidig med min fornuft og viden sagde det er ganske almindeligt.

Jeg kan så til gengæld oplyse at nu er skjoldet hævet, paraderne sænket og jeg bombarderes med følelser der KAN mærkes. Skræmmende i starten - men fornuften siger - jamen det er osse ganske normalt.

Denne vekslen mellem Fornuft og Følelser fascinerer mig - når jeg er der hvor jeg kan betragte mig selv udefra. Her på højskolen fremmes en sådan proces af samværet med andre, elever som lærere, og af den undervisning der leveres. Jeg tror ikke jeg kunne ha opnået samme klarhed alene - hjemme på Planeten.
Selvom jeg på det sidste har savnet min alenehed - som jeg jo elsker højt.

Nu er der kun 1uge til nyt hold starter og dermed en ny periode osse for mig.

Status for dette ophold siger godt 5 kilo vægttab, kan gå ture på 5 km, udskiftning af telt-garderoben til en mere kropsnær, bevidsthed om egne grænser, kontakt til følelserne , atter en stor kreativ udvikling, nye venskaber, revidering af mål - måske.

Et af fokuspunkterne for næste periode - frem til april - er at få koplet Kroppen mere på.

For interesserede er her et link til en svensk hjemmeside der er det bedste jeg indtil nu har fundet om Parkinson

Tiltag

Så er der lavet en profil på MyArtSpace
Det er et STORT skridt!

Endnu et stort skridt er Vægttabet.
Nu lander jeg snart i kategorien Overvægtig fremfor FED
og med en BMI under 30

Hvem ville ha gætte dette bare for et ½ år siden?
Ikke mig!

Lige nu bruger jeg tid på at synke bidderne, at følge mentalt med ændringerne.
Det er nu ikke det nemmeste på en højskole.
Mine tidligere strategier i sygdomsforløbet var at sætte mig i strikkestolen,
trække stikket ud, sætte en dvd på
- og vente ....
... på bedre tider.
Og de kom så.
Den strategi fungerer ikke i et højskolefællesskab.
Der er en stor omsorg for hinanden oplever jeg.
Så min alenehed indskrænker sig - på godt og ondt.

Parkinsons Disease PSA - Michael J Fox Muhammad Ali (1)

Skal til *kursus* i Parkinson næste weekend!

Et par andre - ukendte -deltagere ringede og tilbød lift.

Jeg er rørt, glad - og nu lidt positivt spændt.

I Værkstedet.....

.... er jeg i gang med 2 store malerier.

Indimellem maler jeg med acryl på bomuld.

Det giver en lækker bund a la oil-skin eller voksdug.

Af dette syer jeg æsker, laver bogbind til mine logbøger.

Det er lækkert, det er sjovt og det sviner dejligt ;-)

Minder

Om jeg savner ?

Næh ... husker stadig besværet med istandsættelse og vedligehold.

Men husker også det gode der var.

Er vist lidt i 'looking-back-on-my-life'mode i aften.

hver gang jeg kommer hjem .... tralalall la

.. ta'r jeg min dagbog frem
og skriver side op og ned
om den store kærlighed
til dig til dig til diiarj...

tra la la la la lej....

hmmm ... nu skriver jeg jo ikke
--- og har en Journal ikke en dagbog
og hvem 'dig' er - ved jeg slet heller ikke
endnu

men sangen er dejlig
billedet er fra MIN bog
som jeg 'elsker' at tegne i
og det er midt om natten

selv en pingvin er en fugl

svampe

Fantastisk hvad mit lille kamera kan!

Jeg har haft Foto ca 3-4 gange og nu kan jeg få kamera'et til at tage sådan gode billederne.

Pørg mig bare OM jeg er stolt!

PS .... og JO jeg strikker da stadig.. og JO Garnstoppet fungerer endnu .... og JO det holder...

Trying to get Focus!

SÅDAN ---sådan cirka så mit hoved ud indeni før jeg kom igang.
Nu er det lærredet der er belastet med virvar og mig der er tom og ubeskrevet ....
Rart!

Imorgen er der Kreativ
---
så skal der males igennem
- og måske OVER!

Men er egentlig ganske tilfreds.
Fik besked (sic) på at min bedste motionsform er LEG hvor pulsen kommer op.
Og for mig er AT MALE lig med udmærket leg.
For første gang med en spraydåse i hånden,
men absolut IKKE sidste gang.
Har dog stadig svært ved at slippe præstationskravet og give helt slip.

ACCEPT ER ORDET!
SJOVT
er det

PRØV DET!

gåtur gudum dagens foto

Refleksion

For lidt af for meget og for meget af for lidt!

Trænger til et lyspunkt!

Indimellem er tiden her i Gudum - sagt på jydsk - TRÆLS!

Mit behov for at blive social er nu ved at blive rigeligt dækket ind. Min lyst går nu mere efter lidt rar alenehed på Næsset. UDEN LYD: fjernsyn i det fjerne skruet godt op, naboers søvnsnakken, kagleri i spisestuen osv osv....
Jeg må sige at det så sandelig har virket. Opholdet. Socialfobien er brudt. Tilbage er en lille *socialangst - er for stort et ord* men så social-uro. Dermåske er ganske sund.

Tilbage efter weekendens dåbsfest på Sjælland - er jeg stadig i besiddelse af en del virale indvånere
der kræver mere nattesøvn end jeg er villig til at investere. Det bidder sig i halen såledesjeg er totalt træt hele dagen, men alligevel ikke kan give slip på nydningen af nattens stilhed og mørke.

Nå men tilbage på hesten - fokus på træning og kosten, fylde hullerne ud med kreative tiltag.

Om 10 dage kursus på Fyn om nydiagnosticeret Parkinson.

Forskellige planer for tiden !

Nej jeg er ikke ude på et skråplan.

Men jeg reviderer mine andre planer efter tæt snak med Hr. Parkinson. Måske må *min* Camino være/blive en anden end den almindelige kendte. Ikke at jeg giver op, men jeg passer på at overliggeren ikke kommer for højt op. Succeskriteriet er ikke at gå 8-900 km i Spanien, succeskriteriet er at GÅ - at vedligeholde og genoptræne mig selv, selvom ham *gemalen* er en doven ugidelig rad. Det handler om at finde en træningsform jeg kan overkomme og bevare i min hverdag. Ikke at sætte rekord i overmod.

Jeg er tilbage på højskolen i GUDUM. Snot forkølet. Efter nogler dage på Planeten, samt barnedåb hos yndlingsfætteren oog hans søde kone. RART.

Trods voluminiøst Sneakers-angreb tværs over FYN er vægten for nedadgående stadigvæk. Om 900 g skiftes der endnu engang forreste tal ud og jeg rammer gruppen af overvægtige istedet for de SVÆRT overvægtige.

SPØRG MIG LIGE HVOR DEJLIGT DET ER!

PlanetNyt

Det må være på sin plads med et foto af Solopgang over Himalaya’s bjergtoppe. Et minde fra Nepal-turen.

Jeg er tilbage på Planeten for en stund. Nyder roen, dådyret og fasanen i haven. På søndag er der barnedåb i familien – glæder mig.

Egentlig ville jeg rydde op og gøre rent her. Men har da indtil nu undgået det ;-)

Igår fik jeg ordnet al det der ikke kan klares fra højskolen. Samt ikke mindst besøøgt veninden og yngstesønnen.

ÆldsteSønnen blev fejret i tirsdags. Han blev Bachelor i Filosofi. Formidabelt! Hans dejlige søde kæreste havde arrangeret et lille surpriseparty til hans ære.

I dag står det på strik samt venindebseøg på Planeten.¨

Måske undgår jeg endnu engang rengøringen ? ;-)

 

Koks i Kullissen... eller Kul på Forbrændingen!

.... mit internet virker ikke! Jeg tror et lille bitte viralt angreb har fjernet nogle vigtige flueben på min Bærbare. Så derfor tavsheden både her og på facebook.

Men men men - ingen skade sket på SiffeSelv. Tværtimod. Nu er de første 30 kg fordøjet, tabt og smidt væk - for håbentlig forever.

Næste mål er 1,8 kg nærmere.

Tiden er fuld besat. Hr. Parkinson blander sig lidt vel rigeligt i min hverdag - den sjuft. Jeg er i gang og mangler nattesøvn ... eller snarere min morgensøvn. Uvant som jeg er ved at være oppe kl 6.30 hver morgen. Den vane kan vist ikke ændres og er jo kun nødvendig her på skolen. I weekenden vender jeg hjem til Planetens lyserød atmosfære. Om jeg glæder mig? JEPS!!!

Sejrs-dans på Planeten

I dag vovede jeg det ene øje og tog med på tur. 4,8 km med indlagt 133 trappetrin OP ad en skrænt midtvejs.

For første gang I årevis oplevede jeg at min KROP nød strabadserne og at jeg ikke faldt rallende om blå i hovedet. Tilbage ved bilerne kunne jeg sagtens ha’ fortsat.

JUBELDANS!

Driv-vejen hedder ruten.

En dejlig måde at tilbringe solrig formiddag!

Trapper op! 133 stk.

3 fotografer på rad !

Nu skal der svømmes – og lidt vandaerobic.

400g–fra eller til………

 

……. gør vel ingen forskel?

Jo netop I disse dage gør det. Jeg hænger mig normalt ikke I bagateller, men I øjeblikket er det netop 400g der er afgørende for endnu et rundt og skarpt hjørne.

Det drejer sig selvfølgelig om mit VÆGTTAB!

Om nøjagtig 400g har jeg tabt 30 kg! Fra jeg startede for ca 1 år siden.

Og som vanlig ved de *skarpe hjørner* trækker det I langdrag for så lige plusli at rykke. Og jeg er ikke nervøs, jeg glæder mig bare til glædesrusen og gi’r gerne en gang gulerødder til alle.

Jeg er nået til at gå 4 km – på løbebånd - så godt som dagligt på ca 35 – 40 min. Hvis jeg da ikke lige er til spinning. Derudover er der 2 gange styrketræning om ugen. Inden jeg kommer hjem er jeg nået op på minimum 10 km pr dag. Den første uge af Caminoen er planlagt, maksimum 22 km/dag, derefter må jeg mærke efter hvor langt jeg kan gå. Afrejsen sker først I oktober. Hvilket betyder at dette års Strikkefestival desværre vælges fra. Jeg har lært jeg ikke kan det hele og har prioriteret Caminoen.

I dag hjalp Højskolens coach mig med at få lagt et dags/ugeskema. Sådan at der nu er plottet alt fra tandbørstning, bad til tøjvask, rengøring og ikke mindst PAUSER ind. Jeg har skemaet hængende og en whiteboard med ugedagene på. På den måde skabes mit overblik.

Efter en rum tid med flere svære depressioner er min dagligdag slet ikke vendt tilbage til daglige rutiner. Nu prøver jeg endnu engang, med hjælp. Dejligt!

 

Den langhalede Makak-abe

 

En kær Veninde har *noget* med langhalede Makak-aber. Hun skal til en slem undersøgelse på torsdag med indbygget frygt for resultatet.

Derfor er denne lille fyr på vej for at holde hende I hånden undervejs. Måske når han frem, måske venter han på hende når hun vender hjem.

Nu måtte han jo ha’ noget at være I på rejsen så derfor har jeg kreeret et ‘lillebo’ til ham I form af en stof æske.

Den er syet I det lagenstof jeg malede med akrylmaling mm. strøget sammen med vlieseline og pladevat omkranset af det malede lærred. Klippet ud og siksakket rundt I kanten på Højskolens aldeles rædselsfulde symaskine. Den kløjs I undertråden, men det får nu være som det er – indtil jeg får min egen.

Men den har nogle dejlige pyntesømme!

Her ses detalje fra lukningen. Æsken er stor nok til at rumme smøger eller mobiltlf/i-pod.

Det er nok ikke den sidste jeg har kreeret.