Her er så billeder af mit nye garn - lækkert lækkert lækkert.

Det lyserøde rykker ihærdigt i mig for at komme på pindene. Med fra garn.dk fulgte en gratis Addipind til opskriften. Glæder mig til at prøve den.



Ellers er min Mohair sjælevarmer i Blommefarvet mohair næææsten færdig. Billede først når den er sprunget ud i sommervarmen.

Sweet Something - Penobscot Silk Scarf - bliver mønstret til garnet fra Frida fra Island. Det fulgte med min taske fra TaskeByt 2007. Det sidder allerede på pindene. Jeg elsker farven - den er bare så lækker.

Ellers kan jeg sige at en ny "ven" flytter ind i morgen. Det er Hoover. Han skal bo - foreløbig - i garagen, senere i kælderen. Han får det ærefulde hverv at tørre teenageren tøj og nok også mit. Jeg har allerede fantasier om valkning i tumbleren. Det har jeg vist set et sted. Der er garn til en rødlig taske i kurven. Det bli'r bare li det der med at vælge HVILKEN taske jeg skal lave. Nok en Sling-Back. Tror jeg - liiige nu. Så er det det med et mønster??? Eller hva med denne Amanda's Squatty Sidekick ???? Farven er bare ..... SØD.

Senere ser jeg denne Bella Blouse ligefram vokse frem på mig - god facon til os rummelige mennesker. Sød lidt nostalgisk mønster.
Som det ses har jeg garnsurfet, og desuden i vild panik fartet ned til min Garnbix og udvalgt Sokkegarn (er udgået - for HELE nøgler) - uden en krone på lomme. Da jeg vendte tilbage - var bixen lukket for idag. SURT. Nå men jeg nu osse nok til træpindene i aften.

Ellers er det mest Karen Noe og hendes fantastiske design jeg svælger i.

Sneglen afprøver nyt land. Har det godt i sit hus.

.... og hvorfor skrev jeg så ikke i går???

...Jamen det gjorde jeg skam osse!!

Men men men den kære Teenager synes mors bærbare er allemandseje og at man frit kan slette, lukke alt der ikke er relevant for teenagere! Dvs jeg tror ikke han TÆNKER han GØR bare. Sådan når han liiiige skal i køleskabet og snuse, mens jeg sidder og kaster tråd over træpinde og venter på at billederne skal uploades på siden. Det tager tid - teksten er skrevet - og alt skal bare saves når billederne er kommet på. OG SÅ er det bare lukket ned og et billede af Teenageren er på skrivebordet. I et svagt øjeblikket - overvældet af moderlige følelser har jeg "lagt" ham der. Så jeg dog ser ham dagligt ;-)

Hvem var det dog der sagde:
"Nu forstår jeg hvorfor nogle dyrearter ÆDER deres afkom"?

Nu er han en for stor mundfuld - lige for tiden -. Så han slipper.

Iøvrigt var dagen GOD. Med Pakkepost fra morgenstund. FLOT post - både posten og pakken.
Jeg nøjes nu med at få pakken indendørs og et morgensløret smil til posten.
Det var mit garn til en sommertop, samt lidt mohairtilbud der IKKE kunne forbigåes.
Jeg har bestemt mig for at FYLDE mit garnlager OP i år. Hvem ved hvad fremtiden bringer? ;-)

Der kommer billeder - når teenageren er af vejen.

GONAT GONAT

Dagen bød på både pandekager og bærtærte til Teenageren.

Inspireret af dagens tidligere tanker fik energien frit flow og der blev bagt og kreeret. Tærten ku nu nok ha været lidt bedre. Den blev lavet af fryserens restbær fra sidste år, samt "hvaddernuvaraftærterier" i køkkenskabene. Men spises ku den da. Og glad blev knægten da.
Og så er moren jo osse glad ;-)

Faldt ved dagens videre surferier over det lækreste Indiecita i røde varme farver. Det LOKKER.
MEGET. Også de andre Indiecita'er i årstidsfarver. Nå, men det får vente - nu ved jeg hvor det er.

SØNDDAGS-SIRKLER

Egentlig m burde jeg bo på en GÅRD!
Det gjorde jeg en stund.
Jeg elsker at lave, sylte, bage, gro og servere mad. Passe, pleje, muge, møje, pløje og så. Samt alt det andet der sker på en gård. Have mange børn omkring mig, deres venner og veninder. Familie. Traditioner og højtider. Sy. Strikke. Traveture i gummistøvler. Hund(e), kat(te), høns.
Høsttid, støvet, tørstig, beskidt, strandtur. Mejestærsker, kornvogn, støv, atter støv, venten.
Have, sol, terasse, fælde træer, stauder, køkkenhave, drivhus, slagte. Horisont, enge, marker, vidder. Nære naboer langtvæk. Stilhed. Sort himmel, stjerneskær, grusgrav, skov, åen, kanalen. Fiskehejrer, ræv, fasaner, rådyr (eller hedder det då?).

Af forskellig årsager er mit liv ikke sådan mere. Mine børn er store. Min mand er død. Min mor er fraværende og vi klinger ikke som jeg ku' ønske.

Hvad putter man så i sit liv? Hvordan gør JEG?

Mange tanker en Søndag i Maj.
Nu er det byhus. Naboer tættæt på, men alligevel fjerne. Trafik, støj. Jo "børn" indimellem, men de har jo deres liv.

Det er vel en "overgang"salder jeg befinder mig i? Noget mange - vel både kvinder og mænd - kommer ud for.
Jeg ku' godt bruge gode råd. Hvordan GØR I?

Agurken er død, Længe Leve .........

....Blåbær ;-) ....som lever godt og ser ud til at give gode bær med tiden.

Men jeg får ingen agurker!! Gad vide hvad der er sket??? For meget, for lidt, for koldt, for varmt???? Ja hvad forstand har bønder på agurke(salat)?

Til gengæld er der sat små klaser af på begge druerne, der er den første chili på vej og Ruccollaen be'r snart om at blive spist.

Ellers er det atter stilledag. En lille tur om i Parken med hundene og en bold. Vakte jubel hos hundene og jeg fik en buket sent blomstrende velduftende lysende syrener med hjem.

Tankerne kredser om ...... en græsk ø, om ........ jeg må rejse når jeg får sygedagpenge eller hvad. Afventer spændt kommunemødet i næste uge. Jeg skal også mødes med Tandlægen. Hvilket IKKE er spor rart. Han er formidabel og kan få mig til at komme hen på klinikken og OP i stolen, men guud hvor jeg HADER det.

Nu forsøger jeg igenigen at få vægtkontrol, meeeen det virker sgutte rigtig på mig i øjeblikket. Jeg har sat en målepind ind nederst på siden og håber min lille ven kan gufle grønt i sig og komme af sted derudaf. At jeg også må igang med det grønne, tja det VED jeg jo godt, men men men .... masser af undskyldninger, ingen rygrad!

Ellers er denne lille sag på vej til mig. Jeg må indrømme at jeg slet ikke overholder reglerne til "Brug-af-dit-garnlager" 2007. Jo jeg bruger da af lageret, men jeg fornyer det også. Med tilbud!!! Da. Vistnok. Bortset liiiige fra......

Nå. Men det er søndag og Teenageren har sovet længe efter en nattebuldertur i Nyk.Sjællands diskoteker. Jeg sov nu alligevel. Efter 3 sønners natteturerier er Moderhjertet hårdt som varm grød med smørklat. Han er først væltet ud af sengen nu og rumsterer i køkkenet. Jeg kommer til at savne lydene af liv, når først han er flyttet. Han har jo Teenagerens ret til ensomhed og kammeraterier, men IHHH hvor jeg savner lydene fra 3 drenge der skal til fodbold, drama, boksning SAMTIDIG med aftensmad, lektielavning og tøjvask. For ikke at snakke om jobbet ved siden af, samt huset og haven.

Jeg bokser med at finde MENINGEN - nu alle er (næsten) væk, jobbet inclusive. Hvad er der så tilbage?

Det er nu svært "at skabe liv" igen helt alene.

Tak for gode veninder der sætter rammer og det må være der jeg starter DET NYE LIV.

Det kan SE ud som om ALLE andre nyder det gode liv, mens her er jeg helt alene. Jeg VED godt det ikke er sådan, men når først man er dumpet i gryden ER det svært at se op over kanten.

En periode var jeg med på DEPNET. Måske et godt forum for nogle, men jeg fik det bare mere skidt af al den fokusering på depressioner og hvad vi nu ellers havde af diagnoser. Næsten en diagnoseduel.

Så kom turen til SlankeDoktoren SD - se her var der også fokus på et aspekt af livet, men på en anderledes positiv måde. Jeg fik tabt de 20 kg, men rendte så ind i en ny depression og tog dem på igen. Jeg er stadig på SD, men skriver kun her. Fordi jeg kan fokusere bredt, på lyster og laster, på skidt og kanel. Jeg savner dog flere af "vennerne" fra SD, men vil alligevel "nøjes" med min blog her. Dog er Sanne begyndt at blogge, og jeg glæder mig til at "følge" med.

Surfing hele natten KOSTER....

.... dagen efter. I form af sen morgenstund. Men det var nu det værd. Jeg fandt en rejse her indenfor de næste 14 dage. En uge på en græsk ø. Een af dem jeg ikke før har været på. En stille , rolig een. Hvor den internationale institut for homeopati befinnder sig. Med en naturbiologisk reservat. Med fredede øer nær på. Perfekt til vandreture, natur og stilhed.
En 1-værelses lejlighed med en lille terrasse. Et lille familiehotel. 500 m til centrum og 700m til stranden. Internet adgang mulig.
Lyder det ikke bare helt fantastisk?
Nu undersøger jeg mulighederne, tænker tøjvask, dybkoger, pas og besværlig flytransport. Men al det er jo til for at ku løse sig.
Med i rejsegavekortet fulgte muligheden for hundepasning. Af 2 hunde. Veninden vander krukkerne og drivhuset. Teenageren får hele huset for sig selv.
Alle er glade.
Jeg er spændt.

Postmand Per , Telefonsnak og mer STRIK

... kom i dag IKKE med det ventede garn (ups!), men til gengæld med STRIKKEHÆFTER. Gamle strikkehæfter sendt fra Elna i Janderup. Jeg er så heldig at ha modtaget een til skolebørn og et til voksne - begge med de mest vidunderlige modeller som stadig kan bruges. Det "voksne" er på SVENSK - men der medfølger en seperat ORDLISTE med svenske "strikkeord". Se det er da brugbart!

Ja - jeg indrømmer blankt - JEG HAR KØBT GARN IGEN. Det kan altså IKKE undgåes - men jeg har jo heller ikke vejet alt det jeg har strikket i år - så der er ingen nedtælling jeg forstyrrer. Af alle onder (LÆS FRISTELSER) er denne vel den mindst skadelige. Kun på pengepungen gør det lidt ondt. Men da jeg jo ikke foretager mig meget andet - ja så overlever den nok.

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Formiddagen bød på telefonsnak af de bedre. 2 gode veninder i timelange samtaler. Det er rart - det både tærer på og giver energi. At få vendt stort og småt, nært og fjernt, lyttet, talt og grinet det er forunderligt livfuldt.

Jeg fik tænkt højt om arbejdets betydning.

Hvad er det der gør at jeg arbejder så intenst at jeg må bryde sammen for at mærke mig selv?

Hvordan undgår jeg at gøre det igen?

Det er jo ikke kun overfaldet i sig selv der har sendt mig til tælling, men også de forudgående års overarbejde, merarbejde, lederansvar osv osv. Mellem 60 - 80 timer om ugen - på job og hjemme. Morgen middag og aften. Mens det stod på var det FEDT. Jeg var HØJ. Jeg nød travlheden, intensiteten. Men det sidste stykke tid VAR det for meget, men jeg vidste ikke hvordan jeg kunne sige fra.

Jeg var lissom spundet ind i et net, som jeg mere eller mindre selv holdt mig fast i.

Hvilket arbejdsområde skal jeg fokusere på fremover? - for ikke at falde i fælden igen.

Puha - det er tungt at skrive om - men jeg skal jo om ikke andet så til at TÆNKE arbejde igen.

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Nu vil jeg nyde kaffen, læse lidt blade og kaste maskerne henover pindene. Mit Mohairjob i KAL2007 (= sjælevarmer og kærlighedsknudesjal) må være færdig inden det nye garn kommer.

Iøvrigt ses Patchsocken - begyndelsen efter TYSK opskrift Allerede her er der fejl og jeg er igang med at hylde op og op og op.

Det regner og regner...

.... og jeg regner galt!

Mine JOYwalker er færdige, men af en eller anden grund er de endt i 2 forskellige STØRRELSER! Samme maskeantal, men åbenbart er den første strikke mere "uroligt" end den anden. Nå men det ses ikke når musikken spiller og dansen går..

Vejret befordrer en dejlig INDEDAG med film, hygge og strik.

Her er stille, kun hundenes gnasken og kattens tramp kan høres. Samt regnvejret. Rart.

Mens JEG nyder indelivet, er nogle af orkidéerne sat udenfor døren - i regnen. Det nyder DE.

Igår fik jeg ryddet rundt omkring mig så her HYGGER virkeligt.

Sneglen sidder i sit hus - kommer ej frem når det regner - men den hygger sig.

Teenageren ville på diskotek i Hillerød i går. Det er nu svært at styre dem når de er næsten 18. Han har jo haft een forskrækkelse med nattekørsel og fester. Ikke at DE var skyld i ulykken, men der ER jo andre på vejene om natten. Dengang en ung mand, beruset, på scooter, uden hjelm, uden lys, i forkerte vejbane. Frontal sammenstød. Han døde, bilen landede på hovedet efter et par omgange over en mark. Alle 4 i bilen slap uskadte sådan da kun rifter og psykisk chok. Men det sidder da dybt både i teenageren og mor'en, når endnu en gang nattekørsel er på tale.

Heldigvis kom de IKKE afsted. Men det vidste jeg jo først i morges - på sms'erne. Så med til at være MOR hører også "uro om natten" - også når de er store!

MORS DAG igen igen...

Nu er spændingen udløst....
Sønnen kom idag med et GAVEKORT til en REJSE. Det er holdbart til 2012 og mon ikke det kommer i brug inden da?
Når jeg er på sygedagpenge er jeg i tvivl om jeg må rejse? - men det kan jeg jo spørge om. Jeg synes det er en kæmpegave og hans glæde ved at give den er rørende. Jeg tuder endnu, berøres af tanken. Han vil gerne "skubbe" blidt til mig så min isolation brydes. Og det skal nok lykkes for ham at få mig afsted.
Nu går tankerne udover bygrænsen. Og glæden ved at rejse genopdages. Måske en STORBY? Eller en GRÆSK Ø?. Kun fantasien sætter grænse - og så mig selv.
Lad bare tanken modnes. Så ordner alt sig.

Iøvrigt er energien steget - bare ved at fokusere på det der giver energi! Bad, strik, f.eks.
Sneglen strækker sig og lader følehornene være ude.

Når Jaywalker bli'r til JOY-walker

Det er lykkes mig at få en sok ud af en engelsk opskrift (-nok kun fordi jeg har strikket sokker før). Mønstret hedder Jaywalker, men bør absolut kaldes JOYwalker hos mig. Det er en glæde at opleve noget der lykkes - om det så kun er en sok. Der kommer billede når begge er strikket.
Næste projekt bliver en sok på TYSK. Patchsocken fra Regia Journal 4010. Ak og vé ordbogen ER fundet frem!
DET bli'r en udfordring af de STORE!

Endnu en INDEdag - krydret med lidt "housework" iblandet DVDfilm.

Seje Snakke i København

........

Samtalepartner, coach, terapeut, psykolog.... kært barn mange navne.

Men gode snakke kan man ikke få nok af. Altid mange tanker bagefter, masser af brugt energi undervejs og helst et skridt på min sneglevej.

Som jeg betragter sneglene i min have, synes jeg, han hjælper til at betragte mit eget liv lidt ovenfra. Hjælper til den distance der skal til for at få overblik.

.........................

I øjeblikket er sneglene væk fra haven. Jeg ved de er der, men de ER væk. Selvom det har regnet, solen har skinnet er de ikke til at få øje på. Og de er jo ret store! Men VÆK er de.

Fokus nu er på det der giver energi. Se det er positivt, noget jeg kan bruge. Min indre dialog ændrer sig når hjernen får en opgave den kan forstå og fører den ad lysere stier.

The Hours

.... er en film. Jeg har set den i småbidder ... i går og i dag. Om 3 kvinder - hver sin tid. Den ene forfatteren Virginia Wolf - der skriver en bog, den anden læser bogen år senere, den tredie "er som" bogens figur Mrs. Daloway. Hun spilles af Meryl Steep. En bog om kvinders små detaljer, køb af blomster, arrangere fest, om kærlighed, om moderrolle, om kvinderollen - om det er stort eller småt, af betydning eller ej.

Det er en smuk film om livets betydning og vigtigheden af at værdsætte livet og det der er. Uanset hvad. Tiden. The Hours. Den svær, men smuk. Og alle tre kvinder spiller forrygende.

Jeg har set den før og skal se den igen. Det er een af den slags film, der først virker uforståelig, lidt kedelig - langtrukken. Men alligevel fænger. I det mindste mig - og slet ikke Teenageren, som dog HAR set den til ende. Nu skal den simre lidt i mig - gad vide hvad der kommer ud af det? I sær slutningen elsker jeg. Jeg kan ikke citere, men se filmen.....

At være kvinde i dag ... hvordan er det så?

Ellers har dagen i dag budt på Bibliotek - efter nye film. Lidt action med Gene Hackman, samt et par med Kurt Wallander; Henning Mankell's politifigur fra Sverige. Nordisk krimi er fremragende og filmene er OK. Men personerne passer jo aldrig rigtig til figurerne i mit hoved.

Jeg synes det er fantastisk at man kan låne film på biblioteket. Jeg er storforbruger af film, lydbøger og almindelige romaner. Tænk hvor enkelt. Dog ER der bøger jeg MÅ eje. I øjeblikket mest Krimier af format.

Frisøren fik også liiige et besøg. Heldigvis har vi en hvor man kan komme uanmeldt og bare sætte sig og vente. Sjælden lang ventetid, altid mange kunder og ikke mindst BILLIGT. Men idag blev jeg godt nok klippet kort! Men så "holder" det sig jo længere.

I haven lokkes jeg ud af solen. Jeg har nu fundet 13 vinbjergsnegle, der alle er navngivet. Det er kun de "voksne" jeg døber. De små skal først vokse til. Jeg er stadig forundret over hvor langt de kommer - med hus på ryggen - og i sneglefart. De "parrer sig" osse i flæng er ikke ligefrem monogame. Ikke at jeg ved af det, men det ser nu sådan ud for en ikkesnegl.

Op af jorden trak jeg et par planter der ikke lignede det der skulle stå lige der hvor de stod. Først da jeg fik dem op lugtede jeg - og så - hvad det var. Sørme om ikke der var 3 selvsåede gulerødder. Trist de måtte lade livet i den alder. Gad vide hvor de er kommet fra? Min kompost? Fuglefrø? (Jeg har ellers ikke fodret i år pga rottefare).

Iøvrigt TÆNKER jeg stadig på Mors Dags-gaven fra min mellemste søn. I dag sagde han "5 bogstaver - noget du har snakket med mig om" - kan det være en radio?

Venter SPÆNDT!

MORS DAGEN derpå!

Teenageren kreerer sen mad til sin mor og sig selv på Mors Dags Aften. Forsøger sig frem med hvad der er i køkkenet. Undervejs udbryder han: "Hvad nu hvis det smager rædselsfuldt?"

Hvortil Moderen svarer: "Jamen, så har du da prøvet DET!" og atter fordyber sig i Jaywalkerstrikkeriet.

Senere, mens vi spiser, siger Teenageren: "Tænk, hvor er jeg heldig. At ha' dig som mor. Hvor er jeg godt opdraget. Når jeg siger det kunne smage rædselsfuldt så svarer du bare sådan! Du kunne ha sagt så meget andet......"

Gør det så noget at køkkenet ser sådan ud om morgenen?

.... og var DET ikke en dejlig gave?

En sok er vel en sok er vel en sok!

Så blev venindesokkerne færdige. De er fra bogen Strik og Hækl. Der er mange søde og sjove små sager. Sokkerne er hygge-putte-aften-tv-sokker. Jeg har lavet et par til mig og min veninde. Og har endnu rigeligt med garn. Hjertesock 4 farve 7199. Farverne er helt vidunderlige. Jeg glæder mig til at give dem bort.

Så er jeg startet på Jaywalker. Efter begyndervanskeligheder (for mange masker, for få masker, bøvl med hvordan nu mønster, sprogforbistringer, printerskvalder) med den engelske opskrift har hjernen fattet systemet og hænderne er fulgt med. Nu venter jeg spændt på at nå til hælen! Men det kan da for hulen ikke være så svært? En sok er vel en sok!

Nok er solen fremme og driller mig. Og nok er gardinerne oppe. Men endnu bliver det en Indedag. Så er det om at nyde det.
Den indre dialog der har plaget mig de sidste 1½ år er altid på spring for at komme på igen. Når jeg forventer for meget af mig selv eller lader mig fange i for dybe grublerier. Så starter båndet. Når jeg bare stopper TANKERNE og lader HÆNDERNE styrer klarer jeg dagen.
Det er med at oversætte den indre opskrift (fra et sprog jeg knap forstår endnu) og acceptere at NU er mit liv sådan. SÅDAN.

Min Mursten af en bog "Jeg dræber" er næsten slut. Den er læst i bidder. Det er ærgeligt. Det gode ved GODE bøger er at blive fanget ind i miljøet, snuse personerne, gyse lidt og undres over plots. Når det sådan serveres i bidder kræves der mere energi at komme ind i bogen hver gang og fortryllelsen mister lidt af sin kraft. Men nu er det jo sådan at for at læse kræves et vist mål af koncentration, så det bliver altså i bidder. Men hellere lidt end intet.
I bogen siges bl.a.:
"Den der er født firkantet, dør ikke rund"
Det har jeg tænkt meget over. Jeg er nok snarere født rund og lige nu har jeg brug for lidt flere kanter. Men skal nok ikke forvente at BLIVE firkantet. Der er ingen ladning i at være enten det ene eller det andet. Mere en accept af at være den man er. Og at der er "ting" som man BARE er født med. Som man ikke kan forvente uden videre at kunne ændre på.
For mig er det en hjælp. At tænke sådan.

MORS dag...

Havde bestemt det skulle være en dag hvor jeg fulgte mine LYSTER og ikke andet. Dagen startede jo omblæst og jeg troede det blev en INDEDAG i sofaen.

Men pludselig var jeg UDE! Nippede lidt mælkebøtter ude foran. Inspirationen kom af genboen der iført gasflaske brændte ukrudt. Og det var faktisk godt vejr til det.

Så det er gået "indogud" hele dagen. Rart.

Jeg har også fået lavet 2 par ørenringe af "hvaddernuvarvedhånden". Set et par film. Og selvfølgelig strikket. Jeg har fået svar fra Pia og er nu med i Webstrikkernes KAL2007. Så det må nok planlægges lidt hvis jeg skal indhente temaerne fra Januar og frem til Maj.

Sønnerne har "fejret" mig forskelligt. Den yngste lavet kaffe og hentet pizzaer til aften. Den ældste ringede i går og vi sludrede længe. Han besøger Mormor på dagen og begaver hende. Den mellemste har en gave som jeg skulle gætte. Jeg havde 2 spørgsmål og eet hint, men jeg har endnu ikke gættet gaven! Den kommer i løbet af ugen. Det skulle være noget jeg har talt om i 1-1½ ÅR.

Så gæt hvem der tænker nu........

Endnu en Indedag..

Blæst og kat mjavede omkap og vækkede mig. Det er råkoldt her. Og jeg gider ikke ude.

Mit Lizard er færdigt. Jeg har hæklet en tungekant omkring af sort uldgarn. Retter tørklædet lidt af. Nu skal det dampes.

Ellers går jeg omkring det lækre garn jeg fik fra Frida fra Island, sammen med den dejlige taske i Taskebyt.

Det er lækkert blågrønt - en skøn kulør. Jeg tænker et art tørklæde vil klæde det godt.

Det bliver dagens projekt i sofahjørnet med en "god film der skal ses fra sofaen". Filmen har jeg ikke bestemt endnu, men gerne een med lidt slaw i.

Og så har jeg forhørt mig om muligheden for at komme med i KAL2007 hos webstrikkerne. Jeg troede ellers året ville bringe andet med sig, men det tyder stadig på liv i sofaen. Og så er det med at ha' strikkerier nok. Der er sket en udvikling. Nu kan jeg kaste mig over de lidt mere vanskelige strikkekunster. Og det er rart.

Ufff for et puttevejr....

Det blæser. Det er gråt. Det er indedag. Masser af film. Stearinlys. Råhygge. Frida og Albert snuer under tæppet. Kun Ernst sniger sig udendørs.

Jeg nyder at lade energien flyde ud i pindene. Ingen samvittighed - hverken god eller dårlig. Det er jo som det er. Gardinerne er ikke helt rullet for, men alenedag er det. Kun småsnakke med sønnerne bringer ikke uro ind. Alt andet forstyrrer.

Det sværeste at kontrollere er tankerne. Især om formiddagen er det vigtig ikke at tænke. Bare lade hænderne kreere hvis de orker, lade hjerne læse, se film, lytte hvis den orker.
Det er nemmere nu end i starten. Nu sidder jeg op i sofahjørnet. Selvom jeg sover meget - er det forholdt til nattetimer og morgentimer. Det er bølgedale. Og de små ting der glæder. Som roserne i blå kande. Lidt selvforkælelse - og Nej ikke fra haven. Købt. Til mig selv. En KÆMPEBUKET!

Jeg har opdaget - efter 8 år i huset - at jeg kan slukke helt for oliefyret og tænde for det varme vand elektrisk! Tænk hvor meget olie der IKKE bruges! Hele sommeren!

På kontakten står og har hele tiden stået TÆNDT - SLUKKET. Men jeg har ikke TURDE trykke på den. Spurgte min "oliemand". Men han mente ikke det var en vandvarmer. Og så var det jo nok ikke, vel?

Men nu slukkede jeg så for fyret - og VUPTI - har jeg stadig varmt vand.

Hvor frygtløs ... næh snarere frygtsom.... må man være?

Men der er altså en hulens masser rør i sådan et gammelt tidligere 2-familiershus. Så jeg lod bare alt køre som det ku'. I et hjem med 3 teenagere gjaldt det om at ha' masser af varmt vand. Nu er der en tilbage, så nu ku det afprøves.

Nu glæder jeg mig til at se, hvor meget jeg sparer?

Jeg har (måske) snydt!

I følge reglerne i Brugditgarn må jeg ikke købe garn. Jeg kan ikke helt huske reglerne, men jeg er med til 12.juni og vist ingen "snoldedage" til at KØBE garn i.

Men det HAR jeg altså gjort. Jeg indrømmer det blankt og uden regret. Da summen af laster er konstant - OG jeg ikke ønsker at blive større og ellers hverken ryger, drikker eller går med mænd - JA så var der bare een ting tilbage KØBE GARN. Det feder ikke, det er ikke usundt .... kan I høre alle forklaringer. (IKKE undskyldninger.)

Det blev det kun til 3 nøgler der var nedsat. Fordi jeg havde set en eller et Lizard tørklædeopskrift og synes det så sjovt ud. Garnet NORO Kureyon kunne ikke lige skaffes her i byen, så "jeg nøjes". Men det bliver nu lækkert alligevel. Mønstret er sjovt, lissom bobler. Omkring vil jeg hækle en sort kant for at stabilisere det.

Planen er nu ellers at kigge garnkurvene igennem og planlægge, blive inspireret og gå igang. Jeg ved jo der er masser lækkerier i posen.

Projekt skydedøre!

Det er de små ting der ofte er de svære.

Disse her driller - de skal væk inden jeg kan komme videre. Hængslerne fra de gamle døre. Skruetrækker virker ikke - hovederne er malet til - er forsøgt. Næh der må skrappere midler til. Jeg tror de må skæres væk. Og så er det godt man har arvet en vinkelsliber!

Men ak ogvé - den er så slidt den klinge der er i. Den skal skiftes. JA. Men hvordan? Så må man i byggemarked og forhøre sig og se det er så viist at der skal en speciel "dims" til for at skifte klinge på en vinkelsliber!

Kan det virkelig passe? siger konen. Ja da siger manden, men du kan købe en ny for 600 kr.

Det må da være mænd (ups) der har opfundet sådan et værkstøj. Når nu maskinen er arvet godt brugt og ikke fejler noget - men altså ikke kan skifte klinge uden en særlig "dims".

Kan det virkelig passe?

Nu står disse dejlige spejlbeklædte dyrekøbte døre og læner sig op ad min seng. Jeg er ikke i hu til at investere i en ny vinkelsliber da den gamle er ok. Hellere finde en anden "dims" der kan skifte klinger. Så må det tage den tid det tager. Og det passer godt ind i mit snegleliv.

Tid er jo elastisk - du bestemmer selv hvad du putter i.

Det giver i øvrigt god motion at komme ind og ud af sengen, men so what - that's only me!

Hvad skal man dog mene....? Tvivlerier....

Jeg har sat en ny "knap" på bloggen.
... efter mange tanker.
For hvad sker når/hvis vi trækker alle tropper ud af Irak?. Jeg er MOD krig. Ingen tvivl om det. Jeg var MOD Saddam. Ingen tvivl om det. Men nu er vi der der og hvad sker der så hvis vi trækker os ud?
Kommer landet i en endnu større "krig" end nu? Hvem bliver de forfulgte? Hvad vil Irakkerne selv? Hvad ville JEG selv i sådan en situation.? Som almindelig borger i et land der næsten er besat?
Egentlig har jeg lyst til at vende ryggen til og IKKE tage stilling. Det er det letteste. Forblive i mit sneglehus og min egen lille verden hvor kun jeg hersker. Blokere indgangen.

Det er underligt at tænke sig ... vi kalder det ikke krig nu - Krigen i Irak er på sin vis slut, men der har aldrig været større tab end nu.
Hvem kender sandheden? Hvem kender det rette at gøre?

Det er tankevækkende at "krigen" i Afghanistan også er slut. Alligevel er der danske soldater.
Liv er også af forskellig værdi. En dansk soldat såres - slet ikke godt. Han dør senere - aldeles forfærdeligt. I samme træf DRÆBES vistnok 23 Talebankrigere! Omtalen går på den danske soldat. Selvfølgelig. Det skal den også. Hvilket jeg godt forstår. Men jeg sender alligevel tanker til de 23 talebanere. Til deres familier. Er de anderledes end os?
Ja måske er det ret. Jeg ved det ikke. Er det den rette måde at bekæmpe ufred på?

Indimellem synes jeg "de alle" burde skydes! "AlleDem" der skaber ufred. SÅDAN. SLUT een gang for alle. Men så blomstrer det nok op et andet sted.
Så jeg mærker selv vreden mod dem der forstyrrer min verden med ufred, bomber, terror og krig. Dem der skaber billeder der sælger. Af børn, mødre, mennesker der lider. Det er ikke naturkatastrofer, men menneskeskabt lidelse. Det kan ikke være ret.

Jeg måtte mærke efter dybt inde og jeg er MOD krig. Derfor denne knap. Med håb om den skaber fred hvis vi er mange nok. Og skaber FRED på den rette måde.

Jeg er naiv. Men hvis vi alle var det var der nok ikke krig!!