onsdag den 24. september 2008
At arbejde med AFFIRMATIONER...
Inde i mit hoved er der en lille båndoptager der indimellem overtager styringen og gentager utrolige negative ting om mig selv. Selv ting jeg VED med min fornuft er usande gentages med en sådan iver og vedholdenhed at jeg overbevises om deres sandhedsværdi.
Især i de værste stunder .... som ikke er mere .... kørte den uhæmmet og på fuld styrke. Nu kun i belastede stunder og i brudstykker. Men lige ubehagelige når det står på.
Tidligere har det forekommet mig lidt grinagtig at gå og gentage POSITIVE udsagn om mig selv. At stå og sige *du er smuk* når nu spejlet viser noget andet ... og den slags! Selvom jeg qua uddannelse har lært om indkodnings styrke og karakter. Nogen gange må man lære på den HÅRDE måde ... og dette blev så min måde. Måske. Men et forsøg værd.
Jeg forsøger nu at LÆRE at afbryde denne båndoptager .... og få sat et andet bånd på. Jo jeg har mine meditationer, lydbøger, tjubangfilm.... og mere af samme skuffe .... men nu gør jeg altså et aktivt forsøg på at skifte bånd.
På Affirmationstation.com har jeg fundet indtalte musikfulgte affirmationer. Godtnok på engelsk. Godtnok koster de 50 kr. Men hvo intet yder intet nyder ;-)
Men med Answers.com på værktøjslinien kan jeg hurtig få forklaring på ordene - stave mig igennem dem.
Jeg tænker at udskrive dem og have dem på skrift foran mig ... så de rigtig kommer i kasser og kurve indeni min knold.
.......
*My mind overflows with happy thougts* ... lyder det fra højtaleren ... og jeg trækker på smilebåndet .... fandme nej!
*I find joy in every situation* ... og DET gør jeg altså ikke......
.... men men men nu har det andet bånd altså køørt uafbrudt i laaaang tid .... så skulle jeg ikke lige give det NYE bånd en chance? Det ville jo unægtelig være rart at komme til at TÆNKE anderledes ;-)
Hvad tænker I?
tirsdag den 23. september 2008
Ha' det godt! ... i Sofaen...
I aften var der Ha' det godt på DR1. Om mentale fordele ved sport.
Bl.a. om følelser forbundet med sport. Glæde, vrede, angst, bangethed.... Især det der sagdes om angst ... vagte genklang. Ikke at vide hvad det egentlig er man føler frygt for. Når først frygten rettes mod noget specifikt er den udholdbar ... og man er bare bange ... hvis I forstår hvad jeg mener (de mener).
Og det er lige præcis det der karakteriserer angstanfald. Reelt er der ikke noget jeg er bange for. Men meget jeg *frygter*. Jeg tænker ... jamen så er det jo derfor jeg retter min angst mod Bagboen. Så bliver frygten til at holde ud og jeg er bare 'bange'. Ellers bliver frygten bare endnu værre ... når den er mål-løs.
Nå... men det lød altså godt da de sagde det ... ovennævnte er mit forsøg på at få den lille beskrivelse til at passe ind i min kontekst.
I dag blev Sofadag, med hækletøj og TjuBang-film. Måske en hæklenål og lidt TV-støj ku' jage spøgelserne på afstand. Det virkede ... bare lidt SlowGo .... nu ... lidt i 1 om natten er dagen blevet udholdbar ... hmmmm ... nyt ord ... det kan jeg li': UDHOLDBAR
mandag den 22. september 2008
Planeten kalder ....
Alt er vel.
Håndværkeren er bare gået i gang igen og det skaber altså uorden i strukturen.
Tiden har det med at gå før jeg ved af det. Jeg sover en del ... jeg sparer energi op til weekenden - der vist står i Strikkefestivellens tegn!
Tak for jeres omsorg - det luner - i disse lidt kølige dage.
Jeg spekulerer som en gal!... hvilket strikketøj skal mon med til Silkeborg?
Hvornår skal jeg køre hjemmefra?
Hvem holder øje med Luiii og Johnny når nu MadMor stikker af?
Samtidig er jeg ved at planlægge hvilke træer der skal fældes på grunden ... og det er altså en stor beslutning. Det er nærmest en park med 20 meter højer træer ... og der skal tyndes ud ... de er gamle og vokser vildt ind i hinanden. Jeg har udpeget en del og venter så med resten til næste år. Jeg tager kun lidt af gangen.
Samtidig er der nu samlet bunker med byggeaffald der skal køres væk. Og efterhånden er jeg blevet bedre til at lægge arbejdet fra mig og be' andre om hjælp. Også den hjælp der skal betales for.
Jeg har et gen .... der vedbliver med at fortælle mig ... Jeg skal GØRE alt selv.... Måske KAN jeg det ikke, men jeg skal i det mindste prøve. Nu er jeg ved at LÆRE at det er OK ikke at kunne ALT. Men der skulle åbenbart 3 års sygdom til for at få det ud af kroppen.
Nå ... jeg kommer vel ikke uden om det ... det der med motionen ... vel?
Mine knæ ... har nu gjort knuder og er medvirkende årsag ... sammen med BagboSkræk - til at jeg ikke får gået. Så jeg har anskaffet en ROMASKINE ... som er rimelig handy .... nu er der ingen undskyldning. Mit *gamle* løbebånd forærede jeg til Veninden. Mine knæ kan ikke gå, mit bækken kan ikke løbe ... hmmm aner jeg stille fnis rundt omkring ... jaja alderen rammer jo enhver skånelsesløst. Og med en god kampvægt må der anden form for skånsom motion til. Teenageren forærede mig engáng et par gangstave .... men det er altså ikke mig at gå med dem ... måske kommer der engang ;-)
Så nu roes der omkring på Planetens stille vand. Den står på terrassen endnu. Så jeg roer i stjerneskær og måneskin ... fryser jeg kan jeg jo bare ro til. Med en lydbog i ørerne går det som en leg. Skal der modstand på? .... Nååeeeeøøhhhjoooo
Vægten går jeg ikke på. Havde jeg bestenmt mig til. Men ikke helt overholdt. Jeg synes nu viseren svirrer lidt nedad. Når jeg står på tæer alltså!
Jeg forsøger at indkode hjernen en tyrkertro på ... at spiser jeg bare sundt og motionerer ½ time dagligt ........ så vil jeg på et eller andet tidspunkt mærke resultatet på tøjet! I stedet for at gå trællegang og ærges hvergang viseren peger andetsteds end jeg forventer. Slut med det.
Nu må jeg finde køjen. Luii sover i arm. Vi har trænet i dag - jeg i romaskinen - og han i kattelem.
Hav en god dag - tirsdag ;-)
torsdag den 18. september 2008
Dagens Collage: TABU-emne
- Motion
- fastholde sukkerafholdenhed
- forsætte minimal stivelsesindtag
- spise regelmæssigt
- drikke godt med vand
Dette er eller kan blive pinligt.
Tænk hvis jeg nu ikke kan overholde det?
Tænk hvis jeg tager på istedetfor?
Tænk hvis......?
onsdag den 17. september 2008
Sig mig STRIKKER hun da slet ikke mere?
Utallige er de pinde der er besat med halvfærdige eller kun lige begyndte projekter.
I flæng kan jeg nævne:
- FLS - den lyserøde sag,
- Bølgetæppet - årgammel - nærmest antikt,
- SuperKarlas Kappe - var der noget med en Strikkefestival hvor det skulle bæres?
- Lisestrik's sokker fra tåen - tåen er strikket - og der er jeg gået i stå
- en babytrøje - i strømpegarn - men hvor er opskriften
- et Promenadesjal - der mangler lidt tabt garn,
- GAAA - øh en del firkanter mangler endnu
- Shetland Triangkle - er færdigt men skal *monteres*
- 2 sjaler i Milano - mangler hæklet kant + evt. frynser
- Blomstertrøjen fra ??? - det har jeg glemt - men fairislemønster - begyndt på ærmet
- Ravelompycs - Pulsvarmere - er færdigstrikket - mangler at syes sammen
Nogle er så gamle at billeder er gået til grunde, gulnede og krøllede.... (neeej da de er bare på den gamle pc ... åbenbart ... og jeg kan ikke finde indlæggene... måske har jeg slet ikke skrevet om det?... hmmm.....)
EBay sender ikke garn mere ... der er dømt afholdenhed overfor garn. Nu tgaer Siffe kontrollen tilbage. Tilgengæld sender eBay stamps! Hvem mon bestiller dem til mig? ;-)
Nu kalder sofaen og et forsømt Bølgetæppe. 3 fjerdedele er færdig så lidt endnu i bølgegang - derefter en kant. Puhaaa det garnstop varer vist længe endnu. Måske skal jeg udsætte en præmie for hvert færdigt? Eller for Vægttab?
Men hvilken præmie skal jeg nu finde på? Is .... nå nej ... det spiser jeg jo ikke. Chokolade ... næh ... jeg tror Belønning må til at adskille sig fra noget Spiseligt! Jamen så Garn da?...Nå nej ... garnstop.... Hvordan præmierer jeg mig selv så da? ..... det kræver vist en Collage og lidt overvejelse.
Hav en God aften!
Lige NU....
BagboSkræk er igen gået til angreb i baghaven og Veninden - mine forsvarsværker - er her ikke.
Hvordan er det nu lige jeg skal gøre?
Åndedræt ... ånd ind ...pause ... ånd ud ....pause.... ånd ind ... ånd ud ....
Det lyder som om de - motosaven og Bagboen - kommer nærmere ..... åh hvor jeg dog HADER at jeg får det sådan. At jeg ikke kan gå ned og kigge med, blande mig lidt. Men med hjertet på størrelse med en kampesten i brystet, tårerne på spring i øjnene, hænder der ryster og spjætter ... så skal jeg ikke stå overfor ham. SiffeSvagPisser!
Nu vil jeg lukke døren ud til solen og fuglene ... som jeg alligevel ikke kan høre. Måske skal jeg bare forlade Planeten? Lade mig jage væk? Køre til stranden ... (men hvor er det nu den ligger?)
Jeg har proppet lydbogenen i ørerne. Jeg hører men lytter ikke. Godt det er tredie gang jeg genhører bogen (Stieg Larsons). Stemmen er god. Beroligende. Far-agtig. Som jeg nu kan forestille mig en far lyder.
Så nu stoppede han vist.
Nu skal jeg bare have hjertet ned i tidligere vægtklasse og overbevise kroppen om at faren ER overstået. Puhhhhh........
tirsdag den 16. september 2008
Looking through red... and a little about Creativity
Det skal man ikke!
Selvom det er billigt er det dyrt!
For jeg kan ikke lade være med at stoppe i kurven - for det ER jo billigt.
Indeni i dåse lå der en anden gave
- foruden saks og alt det jeg jo har i forvejen -
nemlig dette ganske vidunderlige røde gennemsigtige folie:
... og prøv lige at se verden igennem RØDT folie:
... hmmm ... det er altså smukkere i virkeligheden ... men det smager da lidt af fugl ;-)
SuziBlu skriver om Creativity
- det står på siden -
men her kommer det tydeligere - for det er ganske smukt:
"You are already a Creative Soul.
I like five year olds because they carry crayons with bravade
and move colored wax onto colores paper like it's their job.
They don't sell paintings or get into galleries.
They do not need any reason to create.
It's FUN, that is reason enough.
End results don't matter, only the proces,
the feeling of their finger sliding on glue.
Watch any five year old make art.
They are free."
Pakkeleg... en HuskeNote til mig selv!
We just don't know it at the time."
Mitch Albom, The Five People You Meet In Heaven, pg. 1 line 3-4Sætningerne skal netop stå med afstand. For hvor er det rigtig. Indtil nu har jeg stået med ryggen til fremtiden og kigget på det, der er sket, men med halvt lukkede øjne - i frygt for hvad jeg måtte se. Selvom det var og er mit liv; var og er der steder der hellere må forblive i det dunkle. Jeg kender de store linier. Det er nok. Og jeg tror ikke man/jeg skal fortabe sig i udgravning af spøgelser. Uanset hvor meget man/jeg graver vil det altid være en fortolkning, som man/jeg kan blive ved med at ændre - lidt lissom diskussioner om en romantekst.
Nu vender jeg mig om. NU.
Det ER fygtindgydende at se Fremtiden. Men ikke mere end Fortiden. Det er som at pakke en gave op - der indeholder endnu flere små pakker. Min Fremtid begyndte for 3 år siden. Med en Slutning.
Den første Gave jeg pakkede op - efter den første akutte tid - var Glæden ved at Strikke.
At genoptage denne syssel - har bragt så meget ro og orden ind i mit liv at det gav mig mod på at pakke flere gaver op. Samtidig pakkede jeg Slutningen ned i andre kasser.
Nu er jeg igang med at pakke gaver op. Igen. Små og store Glædespakker, såsom mine blomster på Terassen, mine Collager, mine Tegninger, min Rejselyst, mit besøg hos min Mor og alle de andre små ting jeg putter ind i mit liv. Nogle Gaver pakkes op, kigges på og nydes, men måske er det ikke lige mig alligevel.... og så må jeg gerne give gaven videre... eller sætte den i et andet rum.
Jeg håber at lære af dette at ikke alt der sker er til det værre. Det handler om at vende sig og se på den begyndelse - slutningen på noget andet - er. Istedet for at vedblive med at sukke over det, der ER forbi. Mine børn flytter IKKE hjem igen. Jeg bliver IKKE Skoleleder igen. Jeg kommer ikke til at undervise igen (i det mindste ikke foreløbig). I stedet for har jeg fået friheden til at rejse og gøre som jeg vil. Sammensætte min dag efter mit eget behov, kun have ansvar for mig selv og ikke en skole, med lærere, elever.
Til gengæld tror jeg ikke man/jeg kunne vende mig før nu. Der var spøgelser der skulle beses. Tiden står i stampe, mens man står der og gerne vil videre, men ikke kan vende sig om. Jeg håber jeg får større tålmodighed med mig selv og lader mig stå - uden frygt for aldrig at kunne vende mig mod livet og fremtiden, men fuld af tillid til at den tid kommer igen, hvor jeg tør se fremad.
Hvorfor nu det?
Fordi med den diagnose jeg har, er der rimelig stor sandsynlighed for at jeg får yderligere depressioner. Og så vil jeg bare stå med en sæk over hovedet , fortabt i mørket. Hvis jeg i det moment - kan fastholde tilliden til at der VIL komme tid til endnu en Pakkeleg - osse for mig - så vil tiden føles knap så lang og knap så træls ;-)
HUSK DET SIFFE!
mandag den 15. september 2008
Tusind Tak ... og en lillebittetiny Nødløgn!
Det er jo sådanne der varmer og bringer mig videre på min færd.
I dag var jeg på et længe ønsket besøg hos min Mor.
Det gjorde os begge glade.
Jeg tænker lige på een ting:
Hvornår er det tilladt at lyve? Altså bare en lille nødløgn?
Min Mor er af den skole, hvor der serveres enten hjemmebag eller anden kage, samt småkager, samt slik i form af chokolade, vingummi, lakridskonfekt - you name it. Nu har jeg ikke spist sukker et par måneder og er meget nøje med hvad jeg spiser, så det sukker jeg evt. får er det jeg slet ikke kan komme udenom. Kager, al slik, sodavand og chokolade er bandlyst. Nu er isen undværet i 8 dage og skal jo ikke ind i billedet - eller i munden - igen.
Derfor denne Nødløgn.
Mor siger, mens hun hiver en rigtig lækker hjemmebag frem: Du skal vel ha' et stykke kage? Og lidt småkager?
Så er det jeg med fast stemme svarer: Nej Tak - men jeg har taget lidt frugt med ... jeg smiler...
Men en Mor giver ikke op, når hun har kage til datteren... og skærer resolut 2 stykker kage af, et lille til hende og et stort til mig.
Så ryger det ud af munden på mig: Ja men jeg kan ikke tåle sukker!
Hun ser på og siger: Har du sukkersyge?
Hvad skal jeg svare? : Nej men det får jeg nok, hvis jeg ikke taber mig..... det ville medføre en længere snak om: ... Men et lille stykke ka du da spise ikke? Og mig der værger mig: Jamen jeg vil hellere ha - frugt!
I stedet svarer jeg med sikkerheden i stemmen: Ja - det har jeg!
Alligevel giver en Mor ikke op: ... Men noget sukker må du da godt spise ikke?
Jeg siger: Jo det der er i frugt - og peger på de bananer og Dadler jeg har med.
Så gav hun sig der. Sygdom forstår hun sig på. Og at jeg har sukkersyge er ikke svært at godtage med den overvægt jeg bærer rundt på. Men det var sørme svært for hende. Og for mig. Hun vil gerne give mig noget - det er sjældent vi ses - og jeg vil gerne gøre hende glad.
Men ikke ved at spise sukker - for det kan jeg IKKE tåle.
Og så er det vel ikke en rigtig Løgn, vel? ;-)
søndag den 14. september 2008
Lille Status .... der voksede sig STOR:
Lidt vel sent for det halve år, men det får nu være.
Efter at ha' skrevet indlægget blev jeg lidt i tvivl. Skulle jeg poste det eller ej?
Men jeg vælger nu at gøre det. I de 2 år jeg har haft bloggen her, har jeg valgt at være ærlig omkring ofte meget tabuiserede emner. Som Depression, som Panikangst, Socialangst, Fedme, og følelser relateret til disse emner. Samt min vej igennem. Jeg tror det har hjulpet mig gennem depressionerne - at få sat ord på, opleve via respons at jeg ikke er ene.. Jeg har forsøgt at vise den positive vinkel for at give mig selv et håb. Og skabe en distance ....
Som Benny Andersen siger; "Enhver Depression er begyndelsen til en kreativ periode" (citeret frit efter hukommelsen)
Man kan jo iøvrigt bare stoppe med at læse her..... og stadig være Velkommen.
Det er 3 år og 28 dage siden Episoden skete.
Den, der i den grad, har præget mit liv siden.
Som det nok ikke er skjult for mange er jeg eller har jeg i det forløbne 3 år og 28 dage:
- været sygemeldt,
- blevet fyret,
- haft flere svære depressioner,
- fået medicin - masser -,
- taget 35 kg på eller mere husker ikke startvægten,
- været på dagpenge,
- solgt hus,
- købt et andet,
- sagt farvel til hjemmeboende børn,
- gået til psykiater - går stadig nu hver 2. mdr,
- gået til psykolog - nu hver måned,
- haft 2 hunde Frida og Albert,
- måttet sige farvel til 2 hunde og een kat Ernst,
- haft angstanfald/panikangst
- haft gentagne voldsomme mareridt hver nat
- strikket som en gal
- købt en masse garn
- blevet (mere) Sukkerafhængig - ekstremt meget faktisk
- mistet venner (dvs dem jeg troede var det)
- får Førtidspension -TAK
- haft min sag i Arbejdsskadestyrelsen
- fået men-erstatning og for tabt erhvervsevne TAK
- fået pension fra mine pensionsordninger TAK- (HUSK DETTE! få en pensionsordning)
- levet af havregryn og sukker - intet andet - det skulle da lige være is
- ikke set min familie (bortset fra Børn og Svigerfamilien)
- spist *mursten* - godt med friværdi
- ikke kunnet læse
- ikke kunnet skrive dagbog - men godt bloggen
- brugt ukontrolleret mange penge - stadig godt med friværdi
- ikke kunnet male/tegne
- grådlabil -fra tude konstant til nu kun en gang i mellem
- startet et firma og lukket det igen - da jeg stadig troede jeg kunne arbejde - det kom aldrig igang
- ikke kunnet køre bil
- ikke kunnet handle ind - fik panikanfald - Teenageren levede af Pizzaer og hvad han selv ku klare
- ikke kunnet lave mad
- ikke kunnet møde nye mennesker
- ikke kunnet gå ud af huset
- ikke kunnet rumme travlhed hos andre
- ikke kunnet huske - aftaler, medicin, ting osv
- sovet op til 18 timer i døgnet og haft svært ved at vågne
- *boet* i min Hjørnesofa det første år
Hvis jeg ser fremad kan jeg se at jeg:
- har fået et andet forsørgelsesgrundlag
- spiser regelmæssigt
- ingen sukkerindtag overhovedet
- ingen stivelse eller så minimalt som muligt
- spiser masser af fed fisk
- får stadig medicin - men er nu *tilvænnet*
- bor i et Paradis der er lyserødt - som jeg næsten selv har udtænkt
- er ved at bygge et Atelier - som jeg altid har ønsket
- maler
- tegner
- laver Collager
- har MEGET tætte og trofaste Veninder
- har en blog og dejlige BlogVenner
- går til StrikInn's - indimellem
- skal til StrikkeFestival i Silkeborg sidst i September - og glæder mig lige nu
- er med i Webstrikkerne og på Ravelry - på nettet
- fået rejselysten tilbage - overvejer tur til Indien/Nepal i November!
- er med i 2 KunstGrupper på nettet.
- er (lidt) bedre til at be om hjælp - eller at acceptere tingene som de er)
- mediterer i perioder hver aften vha Mindfulness
- er blevet mere bevidst om mig selv og mine begrænsninger og dermed osse mine reelle muligheder
- spiser ikke is hver dag mere - eller Tacochips
- kan endnu ikke tale om Episoden og har ikke fået et fast *Ord* på den - Overfald, Episode, Dengang ... osv
- større/bedre kontrol over Økonomien
- kan høre lydbøger
- kan løse Sudoko og KrydsogTværs
- strikke
- filte
- har lyst til at sy
- kan føle glæde igen
- stadig får angstanfald men
- kan bedre håndtere dem, genkende tegnene og er bevidst om hvordan jeg hjælper mig selv gennem dem
- accepterer behovet for Aleneheden.
- har perioder uden mareridt - op til 3 dage
- sover *kun* 12 timer ca
- er mere vågen i de vågne timer
Nu vil jeg dog gå i seng og glæde mig til i morgen
SOV GODT ~ ELLER ~ HAV EN GOD DAG ;-)
Emotioner - Herskab eller Tjenestefolk?
"A man who is master of himself can end a sorrow as easily as he canDette er et drømmescenarie - hvem der dog ku det;-)
invent a pleasure. I don't want to be at the mercy of my emotions. I want to use them, to enjoy them, and to dominate them."
Men det hænger godt sammen med Mindfullnes - at sætte sig udenfor *emotioner* - eller snarere sætte dem udenfor een selv. Mærke dem JA - men ikke lade dem *overtage* een.
Mon ikke mange kender til *at gå i selvsving*? Ff.eks. vreden der kører rundt i een, mens man først bagefter kan se rationelt på en hændelse.
Sådan har jeg det med angst.
Når min kære BagboSkræk går igang med motorsaven i min baghave - jeg kan høre, men ikke se ... så begynder min krop og hjerne at opføre sig som om Bagboen angriber MIG - min KROP - med sin sav. Hjertebanken, gråd, sitren, trykken i bryst, følelsesløshed i fingre, rastløshed osv... bryder ud. Lige nu er han igang igen i baghaven. Jeg har proppet en lydbog i ørerne og sat mig her - længst væk fra vinduer og døre.
Min hjerne er nu(ønskværdigt) ved at være programmeret til at fortælle min krop at det IKKE er det der sker.
Alligevel lytter kroppen ikke, men reagerer som den er programmeret til ... FLYGT(men hvorhen, jeg er jo hjemme).... eller angrib. I dag er Veninden her ikke. Jeg satser på hun har fået markeret at vi(jeg) er opmærksom på skel.
Jeg forsøger at bruge Åndedrættet - til at få kontrollen tilbage. Og det virker - da lidt.
Iøvrigt sidder jeg et eller andet sted og smågriner af mig selv. Man får oftest det i nakken man sender ud. I kådhed sagde jeg - på et tidspunkt - til Veninden om hendes vrede ... Det er KUN en følelse Den er ikke dig... hvor overmodigt ;-)
HMMM .... er det det jeg skal tænke nu?
TJAaaa jeg forsøger.... Det er jo kun en følelse ... en Emotion!
lørdag den 13. september 2008
My day is RED
... and warm.
A beautiful day with a lot of warminess ;-) In many ways. A dear Friend, a ugly neighbour, a cup of coffee and lasagne for dinner.
My day is red.
Inspireret af Losarinas Mor
Nu kan jeg - set i bakspejlet - TAKKE for det, der har gjort mig GLAD i dag:
- at jeg vågnede tidligt og solen skinnede
- at min gode Veninde kom uanmeldt på besøg, medbringende rosinboller - som jeg dog sagde NejTak til ... holder Vejen ren ... med Fokus på målet ..
- at min kære Veninde afbødede Angstanfald, der blev udløst af min kære BagboSkræk der begyndte at fælde træer i min Baghave! Hun gik simpelthen ned og sagde HEJ ---- så løb han i skjul bag en busk, hvorefter hun udfordrede ham til at lede efter en skelpæl sammen med hende ;-) Han har ikke rørt en gren siden!
- at jeg har både tegnet og lavet Collage i dag. Med servietter.
- at høre lydbog via min Ipod - som jeg ikke vidste jeg havde - men den var jo med på Caminoen i 2005
Nu kommer der lige 4 jeg glæder mig til i morgen:
- at min mellemste søn - CHEFEN - kommer på visit og vi får snakket
- at han vil male gavlen - og tagbjælkerne - inden taget skal lægges i næste uge.
- at jeg har fri og kan nyde det, mens vi snakker
- at jeg skal høre lidt mere af lydbogen og ha en Krus Kaffe til ....ummmm... når Sønnen er daffet af igen
- at Sønnen medbringer udprintede sider fra SuziBlu's Petis Dolls. Jeg må sige at hendes materiele er godt. Men MATERIALER! ... det løber godt nok op, selvom jeg har fået en del på udsalget i Panduros. Jeg mangler sådan een man brænder i træ med, og kan ikke rigtig finde ud af om jeg skal købe en billig eller en bedre ? For hvor meget får jeg nu brugt sådan en sag? Når lige dette kursus er overstået. Uh ja det er sørme svære valg ... iøvrigt skulle dette jo være en GLÆDESRAPPORT ... og ikke en JAMMERSNAK. Og iøvrigt skulle der kun være 4 punkter.
- JAJA jeg bryder jo grænser gør jeg.
PetitDolls med SuziBlu
fredag den 12. september 2008
When an angel walks by ....
This the Collage of the day with Crowabouts Collageplay.
I'm never satisfy with what I'm doing. But I'm go on doing it.
Hvad skete der?...
Hos Panduro Hobby
...huske at trække vejret ...
... så lidt kaffe ... og lidt ro på sofaen.
Nu er sjælen kommet med hjem fra turen.
Sådanne spontane indfald er nu dejlige - men krævende.
Nu venter dagens Collage .. som Crowabouts udfordring.
Først i dag fik jeg mulighed for at printe pageelementerne ... af min søn Chefen!
Tak for det.
GenbrugsTurné..
torsdag den 11. september 2008
How to Collage...
At være kreativ er - for mig - at lade KAOS råde, give LOV til at rode. Jeg formår ikke at holde orden. Det er et VALG - enten bruge al energi på ORDEN - eller bruge energien på at SKABE. Jeg kan ikke begge dele. Og i et sådan lille hus råder der så KAOS i stuerne for tiden ;-)
..... BEHOVET for arbejdsrummet mærkes ;-)
Tilgengæld er opvasken væk!
Jeg lægger altså visse KRAV til side - og lader andre komme til. KRAV om at SKABE noget hver dag - bare for og til mig selv. Fordi jeg har det godt når jeg SKABER. Hjerne slapper af og går over i en anden form for *bølger* - jeg husker ikke om det er alfa-gamma eller beta? Men den salgs som er meditativ - healende. Der hvor opfattelsen af tid forsvinder. Jeg tror det er det samme MaratonLøbere mærker - frigørelse af endorfiner - Hos mig gøres det altså ved at tegne, male, forme, lege ......
At have haft en depression - eller som jeg flere - har skabt en form for KAOS i min hjerne. Alt der tidligere var sorteret i skuffer og kasser eller stablet op i bunker, ligger nu hældt ud på gulvet. Jeg tror - ! - at jeg kan finde en form for struktur igen ved at BRUGE hjernen kreativt. Ikke intellektuelt - som jeg tidligere ville ha' gjort. Læst bøger, søgt viden, sorteret i bunker og i kasser. Jeg har forsøgt - i perioder af min sygdom - at LÆSE mig til årsager, undersøgelser, medicin, kosten virkninger osv - men kan ikke fastholde koncentrationen elller huske det læste. Hvad nytte så?
Det virker nok helt uforståeligt for dem der ikke har prøvet det.
NU er jeg ved at GENOPDAGE mig selv. Hvem er JEG? Hvad kan jeg? Hvad vil jeg?
Et har jeg fundet ud af: Jeg vil ikke opretholde ORDEN for andres skyld - kun for min egen - nåår det passer MIG! (Store ord fra en lille Mund ;-) - håber jeg hører det selv!)
Nå men tilbage til Collagen:
Jeg bruger A4 blokke - med blankt papir. Bare en billig en eller en med lidt tykkere papir - den sorte. Fordelen ved spiralryggen er at den kan ligge helt fladt eller den kan bøjes helt om.
Men alt kan da bruges.
Jeg har osseen mindre - A5 - størrelse til at tage med på tur. Brug hvad der falder for.
Endelig har jeg gammel bog med billeder - fra SAmsø og Århusegnen. Købt for 5,- kr i genbrug. Jeg farver billeder med den form for farve jeg har - akvarel. Jeg faldt for den da min mands familie stammer fra Samsø og min fars familie fra Århus. Den skal bruges til noget specielt. Endnu ved jeg ikke HVAD.
Jeg har en kurvfuld tudser, pencils, farveblyanter, guld og sølv-penne, hvide penne.
Købt hos den lokale Boghandler samt i Davli + *lidt* i Panduros hobby (som flytter til Ro' s Torv i Roskilde og åbner i Oktober - den nuværende i Roskilde ved RødeBro lukker ipå lørdag - men har 50% udsalg). Desuden har jeg en del *gamle* materialer fra min tid som Billedkunstlærer.
Først laver jeg *baggrunde* - her er det med Akvarel - men osse Akrylmaling - avispapir - og andet kan bruges. Jeg laver flere af gangen i forskellige farver - så kan de tørre. Jeg vælger så efter humør den dag jeg bruger baggrunden. På den måde er Journalen ikke kronologisk, men mere svarende til min hjerne - i sorteret uorden ;-)
Jeg har glansbilleder, udklip fra blade, nogle arvede National Geografics (kan - hvis man er heldig - findes i Genbrug), reklamer, avisen osv. Print fra Internet, egne fotos osv.
Igen brug hvad der falder i øjnene. Se nye mønstre.
Pudsigt nok handler dagens Journal om Fisk mod Depression. Jeg genoplever hvad jeg selv - uvidende - har gjort - når jeg altså har kunnet lave mad. Jeg har spist uanede mængder af fed fisk. Fordi det var nemt, var hvad jeg havde lyst til og kunne overkomme at købe ind. Dybfrosne lakseprotioner og dybfrossen spinat i kugler. Hæld det på en pande eller i en ovn og det laver sig selv - jeg skal kun salt og røre rundt. Ja TAk..... det klarer jeg da godt selv.
Og VUPTI - så skriver de i går i en gratisavis denne artikel om Fisk Mod Depression. Mig der ALDRIG tager gratisaviser - får altså een i fingrene netop når de skriver sådan. Kom ikke og snak om Tilfældigheder ? Næh.... snak hellere om FLOW! - eller rettere LÆS bogen. Den kan absolut anbefales. Den handler om at tage mod det der kommer - sker af en grund. Om at få øje på det vi ser som TILFÆLDIGHEDER - men som mere er signaler. Hmm ... bare læs bogen ... jeg kan sg* ikke forklare det ;-)
Nå - men her er så begyndelsen til dagens Journal. Jeg startede i morges - Hvordan den ender ? - jamen det ved jeg ikke endnu. Jeg arbejder i løbet af dagen - går til og fra.
Det er som sagt en proces. Der Healer ;-)
Der kommer billede - hvis den bliver færdig i aften. Hav en god dag.




