søndag den 22. november 2009

SØNDAGSLIV:

I dag kom så Formanden for Grundejerforeningen.
Jeg trak vejret dybt og forventede det værste.
Har netop modtaget en rykker for kontigent - sendt til en forkert adresse!
Så jeg havde jo en anelse.....

.... det havde Formanden osse.
Så vi fik en positiv rar snak og fik rettet adresse så jeg fremover får deres post her.
Da han gik sagde jeg TAK for det første rare ansigt i området hvilket fik ham til at replicere at det var et meget FJENDTLIGT område med GAMLE MANGEPRIGE beboere der troede de havde mere ret end nytilflyttere.
Nu var der stor udskiftning på vej og han arbejdede for en større venlighed.

Jeg tabte pusten.
Især fordi han på sin vej væk viftede i retning af mine *kære* bagboere.

Så jeg TAKKEDE ham for at min søndag - og fremover - ville blive bedre ;-)

(Nej jeg tror ikke bagboerne flytter men det var det med *de mangeårige beboere' og *fjendtligheden*. Endvidere spurgte han til mit befindende i stormen.... jeg tror det tiltaler ham jeg bor her så meget. Det var ihvertfald rart at møde et venligt menneskeligt ansigt!)

lørdag den 21. november 2009

Lidt Lace til LaceLovers ;-) .... eller SiffeService........


Jeg er godt nok lidt *lacy* i øjeblikket.

Dagene går i strikkestolen foran brændeovnen med Julegavestrik.
Eller bare strik ;-)
.... for måske når jeg det ikke ;-)

Jeg har fundet en gratis Ebook - med Lace.
Det er en hyggelig kreativ side hvorfra bogen kan downloades helt uden problemer.
Gode mønstre på lidt af hvert.
Kan anbefales.
Jeg begyndte så på tæppet ! ... der står det er LET!!!
... men først da jeg fik lavet et *kort* over mønstret gav det mening.
Det er åbenbart sådan det er nemmest for mig.
Egentlig vidste jeg det godt.
Jeg er Visuel og har brug for et indre billede.

Mit brænde kom futtende på en lille truck.
Træmanden anbragte det fint hvor det skulle være.
Uden problemer.
Så nu er Brændet på plads.
Jeg er på plads.

.... og måske er behovet for et indre billede
også baggrund for de billeder der danner sig når jeg får angstanfaldene?

Det hjalp at *forpuppe* mig med Buddha og dyner.


onsdag den 18. november 2009

Nej det er IKKE et gardin... eller hvordan angst kan manifestere sig!


Foran Havedøren hænger det nu.
Bare for i dag!
Billedet af Buddha

Det er al den snak om ORKAN.
Om Vindstød med ORKANSTYRKE.

En i forvejende belastet dag udvikler sig til tvangstanker og panik !

TÆNK NU hvis..... det store hængepiletræ falder omkuld i Bagboens hus!

Disse tanker akkompagneres med en lydside af storm og regn og blæst.
Mit lille træhus ryster i takt med mit indre.
Vi er såmænd solidariske.

Hvorfor dagen har udviklet sig sådan ved jeg egentlig godt.
Tror jeg.
Jeg venter nemlig.
Udenfor min kontrol.
På levering af brænde.
De ringede igår. Levering i morgen formiddag.
Så trods valgaften måtte jeg i seng og sætte vækkeuret.
Jeg ville ikke risikere at blive *taget-på-sengen*.
De ville nemlig komme i morgen *formiddag*.

Nu nærmer klokken sig hastig 15 såselv efter min vaklende tidsopfattelse ER formiddagengået.
Og stadig intet brænde.

Jeg har ikke overskuddet til at finde ud af hvor pokker jeg skal ringe hen og spørge.

Så nu er kontrollen uden af mine hænder.
Derfor ANGST
Uroen ledes hen i træer der vælter - kan vælte.

Nu kunne man jo spørge om jeg ikke bare kan køre hvis det er det jeg vil?

Jo hvis jeg kunne slippe tanken om at de så vil sætte brændet på vejen .... som sidst.... hvorefter min kære venlige (!) grundejerforening brokkede sig.
Det orker jeg nemlig heller ikke.
At skulle forholde mig til negative mennesker.

Nu har jeg spærret udsynet til hængepilen.
Falder den -ja så falder den!
Om jeg skal tage ørepropper i?
Det vil jeg overveje.
For egentlig elsker jeg rusk og regn.
Bare ikke midt i et panikanfald.

Gardinet er Budhha .... hjembragt fra Nepal.
Mon ikke han kan bringe lidt ro ind her?

Vanens magt!

Nu er der - som vanlig vist - sket det at hjernen og intentionerne springer over hvor gærdet er lavest og forventer at krop og sjæl bare sådan hænger på.

Men det GØR de altså ikke ;-)

Hjemvendt fra en hektisk ferie - troede jeg at farten kunne forsætte.
Men efter at ha fået benene i nakken
ja så er farten atter sat ned til den tilladte i bebyggede områder.

Jeg skal IKKE til motion HVER dag.
Jeg skal IKKE ud af huset HVER dag.

Så er det sagt!

Hvor vægten er?
Jo den holder sig stadig på de minus 5 kilo som er opnået.
Nu hvor de mentale krav er droslet ned tager jeg fat på de næste 5.
Jeg forsøger at nå det inden jul.
Eller i det mindste en stor del af dem.

Tristheden er ved at vinde indpas.
Hvordan er det lige den holdes fra døren?


torsdag den 12. november 2009

I dag ...


...er udnævnt til STORE HVILEDAG ;-)

Jeg ved godt at det vist ikke indgik i Ebeltoft's skrumpeliv.
Men det er fastlagt som en nødvendig del af min skrumpning.

I går da jeg kom til Motionscentret var der fyldt!
Lige til at jeg fik lyst til at vende om.
Men det gjorde jeg nu ikke.
I stedet indviede jeg 2 nye typer torturmaskiner.
En der vist hedder cross og en der vist kaldes step.
5 minutter på hver var alt hvad jeg orkede ....
derefter 20 minutter på den vanlige løbe(gå)bånd.

I "Ha det godt " i tirsdags udførteMarianne Florman en Snakketest mhp pulsniveau.
Og det gjorde jeg så osse.
Og hold da op hvor har jeg *daset* den før.
Nu har jeg fub´ndet ud af hvilket niveau jeg skal træne på - uden at det bliver for hårdt i forhold til alder og tilstand.
Nu handler det så om at blive ved.

Jeg fik så meget energi bagefter at jeg for første gang i 4 år - næsten - bagte, da jeg kom hjem.
Små filodejspakker med nødder i. Til når Veninden kom.
Og hun blev godt nok overrakset ;-)

Handlet ind fik jeg da osse - til en lækker suppe.
Med linser - de skulle være røde - men da jeg kom hjem var de grønne ;-)
De smagte dog ligegodt.Begge opskrifter findes i kogebogen Suverænt Nemt
- og den kan anbefales - det er nemme opskrifter.

I stedet for feta-ost hældte jeg lidt A38 over.
Eminent med smagen af den varme stærke suppe og den kolde syrlige A38.
MUMS

onsdag den 11. november 2009

Denne uge

er i MOTIONENS tegn.

Dem der har fulgt med i BY PÅ SKRUMP så vel de fantastiske resultater de 5 superskrumpere har opnået.
Jeg kunne godt tænke mig at vide hvordan de har det idag?
Om det stadig er en del af deres hverdag - at leve så sundt.
Hatten af for dem at de nåede så langt - allesammen trods forskellig grad af modstand.

På en måde er jeg mest imponeret af Lousie.
Hun havde sådan en negativ tilgang og alligevel nåede hun et imponerende resultat på de 12 uger. Hele hendes attitude i starten af programmet og så den kønne smilende kvinde der var i går. Godt gået Louise!

Jeg satser ikke på at nå så langt på 3 mdr.
Men bare det bliver ved med at gå nedad med tallet på vægten og cm i omkredsen af mit omfang- ja så er jeg tilfreds.

Det handler hele tiden om at huske på at når jeg VÆLGER at tage til motion såer det OK ikke at have energi til mere den dag.
Jeg er osse nød til at reducere listen af undskyldninger for IKKE at tage afsted.
Der er ingen - endnu - jeg har aftaler med om at motionere. Så jeg må hale mig selv op af stolen dagligt. Og det er så det jeg vælger at bruge energien på ;-)

I dag kommer Veninden dog forbi. Til strik. Men først EFTER min motion.
Det er svært at fastholde mit MOTIONSprogram når nu Veninden gerne vil komme på visit.

Men jeg fik det sagt at jeg først var hjemme efter 14. Og ingen problem i det.
Så nu er det bare afsted.

Ingen undskyldning!

mandag den 9. november 2009

Den STRIKKENDE Terrorist!

En sjov historie ... både og......

Da vi skulle forlade Nepal via Katmandu, for at flyve til Delhi,
kom vi igennem flere bagage- og personcheck.
Trælst, tidskrævende og trættende, men også i høj grad betryggende.

Hjemmefra havde jeg nøje planlagt hvilke striktøjer, der kunne tages med på en sådan rejse. Og for at være på den sikre side havde jeg valgt 3 forskellige.

Den sædvanlige sok - som hjernen ikke skulle bekymre sig om.
Et fremragende nem flyvestrik, som ikke fylde meget i en taske.
1½ sok på *nedturen* til Delhi.

Et let lacestrik - KIRIsjal i kid zeta mohair.
Vejer intet og mønstret er nemt at huske.
Godt busstrik med en rundpind - så jeg undgik *albuer* ved pindeskift.

Sidste strik var bare for at være på den sikre side - hvis nu sokken blev færdig.
Nemlig en SLANGEHAM i 3 forskellige strømpegarner.
Bare strikke rundt i ret så længe man vil.
Og så har man et halstørklæde!


De 3 striktøjer opholdt sig skiftevis i kuffert og håndtasken.

I flyveren hjem blev det sokken, der lige skulle blive færdig - der kom i håndtasken.
Ingen sag - tænkte jeg,
Hvis der bliver ballade over strikkepindene ja så var det da bare UD med dem.
Det er billige bambus så ingen tårer der.
Men hvad jeg IKKE havde regnet med ..
...... og som IKKE var noget problem i de 4 - 5 yidligere check på rejsen ..
.. JA det var selve STRØMPEGARNET!

En meget ihærdig security-lady mente .....
at jeg kunne angribe flyet med lyserødt strømpegarn ;-)

Jeg viste hende flere gange at garnet kunne brydes ved håndkraft - faktsik ganske nemt.
Men da hun ikke kunne og en tilkaldt overordnet security-lady heller ikke kunne
ja så røg mit ½ strømpegarnsnøgle i skraldespanden med tænkte terrorist-ting.
Min billige bambuspinde kom med igennem.
TAK for det.

Jeg synes det var en pudsig oplevelse -
- og viser hvor forskellig terrortrusler opleves af forskellige lufthavne.
Jeg foretrækker nu sikkerhed fremfor strømpegarnet -
så ingen bad feelings herfra.
Alligevel håber jeg *min* security-lady vil bruge garnet
- som jeg ihærdigt opfordrede hende til.

Nu skal jeg bare lige vælge garn til at færdiggøre min ½ sok.
Jeg tror det bliver et kontrastgarn.
Bare lige for at ku huske
TERRORTRUSLEN!
Posted by Picasa

søndag den 8. november 2009

Den OPMÆRKSOMME

....seer ville ha' bemærket at første hurdle i min egen private MARATHON er nået ;-)
(Se den 3.øverste ticker i højre margen)
De første 5 km/øhhh KG er nået.

Nu *træner* jeg så ihærdigt for de næste 5.

Stadig er det en *dråbe i havet*
.... men tilsammen !!!!
Åh JA så skal de nok blive til noget!

Den ULTIMATIVE....

STRIKKESTOL ;-)
Fundet på KommuneKram for 75,-kr.
Den er kæmpestor og lige til at putte sig i.
Rummelig nok til mig, en kat og et stort strikketøj ;-)
Alternativet var at bruge en hel del penge på en ny - med samme kvaliteter -
- men jeg foretrækker nu at gemme kronerne til en ny rejse i foråeret.
Samtidig er det heller ikke lykkes mig at finde med tilsvarende *kvaliteter som ny.
Der skabes ikke øreklapstole i dag - i det mindste ikke så rummelig som denneher.

Den vil også egne sig som en formiddabel LÆSEHØJTFOR STOL ...
... øhhhh ....mangler jeg lige et barnebarn? ;-)
Hmmm .....de kommer jo nok.


Tiden går.
Lige nu med at flytte ind igen i min nymalede stue.
Især lofterne - der nu er hvide - sætter sit præg.
Indflytningen går langsomt
- jeg plejer stadig en sart mave og en vedholdende forkølelse
- souvenir fra en dejlig rejse ;-)


torsdag den 5. november 2009

Så er der liv på Planeten igen ;-)

Faktisk har jeg været hjemme ½ uge ... men har ligget underdrejet af influenza.

Nej hverken fugle- eller svine- men en ganske almindelig hardcore dansk influenza med tilhørende forkølelse.

Så jeg har sovet siden hjemkomsten fra en helt absolut dejlig tur gennem Indien og Nepal -

En tur I nok kommer til at høre mere om.

Jeg sidder her i min nymalede stue - uden møblement -andet en TV, stol og Bærbare.
Hvad mere har man egentlig brug for?

Min kuffert tog lige et par ekstra dage og er netop ankommet i går aftes. Og venter på at blive pakket ud.

Om turen levede op til drømmene?

Ja og mere til ;-)

Vores lille familie som blev splittet for 4 år siden da jeg blev kørt i sænk af et overfald - fandt fællesskabet igen - med gode snakke om stort og småt.
Lillebror - som blev tvangsudskrevet som 18-årig fra sit barndomshjem - fik igen fornemmelsen af at være Lillebror
Og desuden kom jeg i en tæt kontakt til min dejlige Svigerdatter

.. og ikke mindst fik jeg sat et PUNKTUM for de sidste 4 år. Et punktum er både en afslutning og en begyndelse.

Nu ser jeg fremad på mit nye liv ;-)

Der vil nok blive skrevet mere om turen den næste tid. Og vist et par billeder ;-)

I dag står det på tur til Staden - til snak med min psykiater - for at fortælle at socialangst kan man godt rejse med.
Jeg genkender og reagerer hurtigt på symptomer på angst, og har så min egen måde at *tæmme* den på.
Huskede jeg medicinen - gik det også nemmere.

torsdag den 15. oktober 2009

Kært barn mange navne...

I går tog Rastløsheden over.
Kald det angst - kald det rastløshed...
Kært barn mange navne...

Det er nemt at gemme angsten bag et andet ord, men det fjerner den ikke.

Jeg vil give hvad som helst ... og NEJ det er ikke sandt ... der er grænser ....
... for et liv uden angst.

Jeg har valgt at LEVE på trods af ......

Normalt ville jeg spise mig gennem følelsen.
Det gør jeg ikke.
Eller KØBE ... et eller andet.
Det gør jeg heller ikke.
Men HVAD kan man sætte istedetfor??
Jeg har jo ikke en kæreste jeg umiddelbart kan kaste mig over ;-)

Kigge på GARN?
Måske udvidde samlingen?
Hmmm .... absolut en mulighed;-)

Jeg har sat ØRNEN på fra ende til anden.
Den danske krimiserie ...
.. bagefter er der jo REJSEHOLDET, eller BARNABY ... eller BECK...
Eller hvad med JAMES BOND??

Det er med at finde sin egen vej gennem angst!
Den går man alene.....

onsdag den 14. oktober 2009

Den STORE bagedag.... lidt SIFFESSERVICE....


.... er i morgen.

Jeg bager nu ikke
... men derfor kan jeg jo godt sidde på sidelinien
...og savle over lækre bagekagesager

HER kan downloades GRATIS opskrifter
... fra Den store Bagedags hjemmeside.

En anden god side at besøge
hvis man nu er til KAGER er
Kage Kage Kage!
Selv jeg kan finde ud af disse kræserier ;-)

GOD BAGELYST!

tirsdag den 13. oktober 2009

Jeg kan lige nå det ... eller SIFFESREVICE


.....inden Krimi på DR1 KL. 22.00 om Mike Walker ;-)

Gratis LYDBOG fra Altfordamerne's hjemmeside.
Kan downloades gratis i efterårsferien.

GOD FORNØJELSE!



TRØST SØGES

Dagen i går trækker åbenbart spor i dag.

Rastløsheden er svær at rumme.

Pudsigt nok kom HJEM-IS forbi min lille grusvej..
....første gang i 2 år...
- og dermed er dagen reddet for de næste par timer.
Fryseren er fuld ... nu ... limonade-is af de kalorie-få
På TV'et kører TAXA-serien
... de første 6 afsnit.

Måske forbliver rastløsheden som rastløshed.

INTET ER SÅ GALT AT DET IKKE ER GODT FOR NOGET!

Hjemkommen fra staden ....
... efter 45 min træning og indkøb af maling
ja så gik jeg ud som et lys!

Jeg har sovet siden...
kun afbrudt af en enkelt lille banan ved midnat.....
Natten har været fuld af underlige drømmerier..

Det er åbenbart sådan når jeg vil gøre flere ting på een dag.
Træningen var OK.
At købe maling var en udfordring.
Jeg skulle træffe alt for mange valg selv.
Min normale venlige Maler-Biks var udgået for loftsmaling
- TRIPTRAP heldækkende -
så jeg begav mig i BAUHAUS
Her var der ingen hjælpsom ekspedient kun en syrlig ungersvend.
Så jeg måtte vælge, beslutte og finde alt selv.
Selvom besøget var billigere foretrækker jeg nu MalerBiksen
- hvis jeg ikke lige har een LivLine ved hånden ;-)

Til morgen tænkte jeg så
INTET ER SÅ GALT AT DET IKKE ER GODT FOR NOGET!
Jeg må da ha' tabt mindst 1 kilo!
Uden MAD og med TRÆNING!
Så for engang skyld betrådte jeg vægten med glæde ;-)
AK og VE
PLUS 200 gram!
Det er altså ikke altid til at forstå ;-)

Men denne gang er jeg forberedt!
Selv ikke en underlig vægt får mig til at vakle.
Jeg ved at hvis jeg bare forsætter min vej
så vil resultatet vise sig.

Jeg tror ikke der bliver mere træning i denne uge.
Nu vil jeg fokusere på Rejsen ;-)


mandag den 12. oktober 2009

Så er dagen kommen...

.... hvor den store nedtælling er begyndt ;-)

Til hvad?

.... Jo om præcis 1 uge befinder jeg mig i et fly med kurs mod DELHI
... sammen med sønner og svigerdatter

Nu forsøger jeg at holde nerverne i ro.
Det kribler en del langs rygraden.
Jeg vælger at tænke det er sund spænding
... og ikke en usund nedtur der er på vej....

I dag vil jeg tage til HelseCentret og GÅ uroen ud af kroppen.
Derefter de sidste indkøb af materialer til Vennerne
der kommer og maler lofter i mit lille hus
mens jeg traver rundt i Nepal og Indien.
Når jeg kommer hjem er huset nymalet indvendigt!
Lækkert ikke?

Nu vil jeg tjekke posten for billeterne!
Hav en god dag.

søndag den 11. oktober 2009

RED BARNET- HUER

Så er der flere huer til RED BARNET's kampagne
... som der kan læses mere om HER......
Bl.a. hvordan man kommer af med huerne når de nu er strikket.

Grund-Opskrift til huerne findes HER.....

Huen i midten har fået et lille hulmønster
(3 omgange slå-om, 2 ret sammen)
.....og en kvast

Huen i rib har fået 4 ekstra masker ved opslag
Der strikkes 2 r, 2 vr
ca 11 cm
derefter strikkes alle vrang 2 vrang sammen
derefter 2 omgange rib 2 r, 1 vr
derefter 1 omgang med 2 ret sammen , 1 vrang
derefter 2 omgange med rib 1 r, 1 vr
derefter 1 omgang 2 r sammen
indtil der er 6 masker tilbage
træk tråden gennem disse 6 masker.

Alle huerne her er strikket i dobbelt bomuldsgarn pind 4,5 -5

GOD FORNØJELSE ;-)



FodboldHue...


Resultatet af fodboldlampen i går aftes ;-)
1 stk Babyhue

Opskriften findes her

lørdag den 10. oktober 2009