Den ‘søde’ ventetid …..

…….får en lidt anden smag i disse dage.

TAK FOR ALLE JERES SØDE KOMMENTARER TIL SIDSTE POST!

Efter en absolut uværdig undersøgelse er der nu dømt 2 ugers ventetid.

Der er noget der er mere TABU end andet og for mig er en tarm-undersøgelse (det ‘pæneste’ ord jeg ka finde på) noget af det mest uværdige og skamfulde der findes. Men det er jo bare en del af kroppen – som så meget andet. Med de briller på og da jeg endelig befandt mig på briksen – var det knap så slemt. Som meget andet er forestillingen værst. Den der indre film i mit hoved. Iført lange herrebenklæder med gylpen bagud er det egentlig ganske diskret. Og prikken over i’et var da den ene sygeplejerske smækkede en stor skærm ned for mine øjne så jeg selv kunne følge med!

Sig mig lige hvor tit får man sådan en chance?

At beskue sit eget indre – reelt talt – dybest inderst? ;-)

Lidt navlepilleri indenfra.

Helt surrealistisk! Kun til at smile af ;-)

Der blev taget 2 biopsier ……. og så er det Ventetiden indfinder sig.

Det gav straks mulighed for at gå i den fine garnbutik og investere i lidt ulden trøst. Iført farverigt trøstetøj indkøbt igår efter lægebesøget. 4 farverige kjoler blev det til. Nu er det sørme slut med ‘at gå i sort’. Hvis Viljen kan bestemmme.

En Falkenberg-kit blev bestilt – en Promenade i andre farver en den færdig tomatrøde der netop er foræret væk ;-)

Hold da op hvor er jeg god til TRØST!

(behøver jeg at sige at der er IS til dessert?)

Nu flokkes kamelerne vist!

Netop mens jeg er igang med at fordøje de sidste par kameler – heriblandt Mr. Parkinson - ankommer der endnu een til Planeten.

Min erfaring siger mig efterhånden – Gå IKKE til Lægen – og hvis du pludselig finder dig der - så HOLD DIN MUND!

Nej det er pjat. Jeg er nu dybt taknemmmelig –men temmelig rystet. Jeg var til lægen idag – og igen i den tro/forventning – det er ingenting – OG DET ER DET NOK HELLER IKKE. Men min gode læge lader det ikke blive ved ‘tro’, hun handler så ……………..

I morgen går jeg igang med KRÆFTPAKKEN!

Forfærdeligt ord – men egentlig en pakke, en gave. Mens jeg sad hos lægen ringede hun til hospitalet og allerede i morgen starter udredningen på det lokale hospital.

Mere kan jeg da ikke ønske mig - - - - . . . . . . . . . . . . det skulle da lige være at Pakken er tom – når den åbnes   ;-)

Strikkefestival

Ridningen i dag er skrottet til fordel for strikning i Næstved med en del andre strikkeglade fra  Webstrikkerne!

Så nu skal der pakkes – garn, pinde, garn, bøger om strik, øhh husk lige tandbørsten!

Ugens afslutning kan kun blive bedre end begyndelsen ;-)

God Weekend til ALLE.

Give Away

Da je har noget med tasker ja så MÅ jeg jo deltage i denne min første GIVE AWAY!

Den foregår på OctoberLeaves – og du kan stadig nå at deltage og vinde en taske …… nå nej det var jo det JEG skulle ;-)

Der trækkes lod d. 4. oktober.

Slægt

I perioder har jeg slægtsforsket.

En spændende hobby som jeg er kommet langt med hjemmefra computeren.

Når stikket trækkes ud mentalt er det en god beskæftigelse at surfe rundt i Folketællinger og Kirkebøger og lede efter gamle aner.

Jeg er vokset op uden nogen forbindelse til min far og hans familie. Da jeg var 28 år kom han ind i familien igen. Ved hans død 7 år efter fik jeg kontakt til mine yngre søskende fra Grønland. Min ældste lillebror følte jeg øjeblikkeligt et slægtsskab med. Min lillesøster har disse billeder af min farmor – der døde 3 mdr før jeg blev født – og som jeg ligner iflg min mor.

Jeg har endnu ikke været *ude af huset* i min søgning, men er da nået tilbage til 1797 på min mødrene side. Jeg har i forskellige perioder talt med min mormor og mor om deres forældre og historie. Nu er tiden snart nået til at finde fotos af de forskellige familiemedlemmer og scanne dem ind. Så jeg må rundt til familien ;-)

I øjeblikket – frem til 3. okt. - er der Slægtsdage på Rundetårn - måske når jeg derind?

Jeg bruger et simpelt program Ancestral Quest til at holde styr på familien.

En ganske underholdende beskæftigelse.

 

Strikkefronten:

På pindene er et CirkelSjal til Veninden der tog mig med til Kina.

Hun har netop brækket hoften og trænger til opmuntring. Så et Cirkelsjal i SilkeTweed er i gang. Hun er glad for cirkelmodellen som sidder af sig selv, jeg har lavet et tidligere af angora og merinould, Det er varmt og lækkert, men garnet fnugger og fnugger. Ærgeligt!

Ellers er der dumpet dejligt lekture ind på Planeten, afsender ukendt ………………. nerrjjjjjj ……..pjat ……. det er nok SiffeSelv der i en sen nattetime kom til at ramme en god tast ;-) Nu er de her i hvert tilfælde.

Jeg elsker at læse strikke opskrifter – næsten lige så meget som at strikke. Så her er et par timers underholdning.

Så er det Weekend!

Her ses Delta.

Det var ikke ‘den’ jeg red på i dag. Men Mr.Bean er sørme al for grim til at blive fotograferet ;-)

Nej spøg til side – kameraet var i bilen så billedet er fra sidste uge.

Som det forståes var det ridedag i dag. På Mr. Bean. Han er 21 år, et magert gråhvidt skrog. Men den allerkæreste hest med en varm udstråling. Han får al hvad han kan spise men tager ikke på – er forklaret på et skilt. Og han har det godt.

I dag lærte jeg at starte og stoppe kræet, samt dreje til begge sider. Jeg red også alene rundt i hallen efter en lang tur trukket rundt ude i terrænnet. Jeg er så stolt som da jeg lærte at cykle!

Klokken 12 gik det hjemad – med en laksebagels i tasken.

Efter frokost lidt strik, derefter en lur på sofaen for at runde af med telefonsnak med alle veninder og sønner.

Og så er der klart til at holde WEEKEND!

Nu begynder det at ligne et liv ;-)

Lørdag skal der gøres rent. Ses håndbold. Strikkes.

Måske havearbejde – hvis vejret vil ;-)

God weekend til ALLE!

Positivt travlt

Hvor er det rart igen at ha’ travlt – og kunne magte det.

I dag stod der Zumba på programmet. Zumba Gold – måske for det grå guld? Vi var da en del over teenagealderen – men bevægelserne var der ingen begrænsninger ved.

Det gik tilpas langsomt og alle var nybegyndere.

Sjovt – så sjovt at det må gentages næste torsdag ;-)

xxxxxxxxxxxx

Bagefter en tur til  Garnbixen efter garn til et silkesjal til KinaVeninden. Hun har brækkket hoften efter et fald i mandags. Så i går var jeg på hospitalet hvor vi valgte opskrift og jeg hentede forskelligt garn hun kunne vælge i mellem. Hun valgte Drops Silketweed i råhvid. Sjalet bliver et cirkelsjal. Lækkert lækkert.

Jeg  er glad forat kreere nogetnyttigt, til en anden, som jeg ved bliver glad ;-)

xxxxxxxxxxxx

Så gik turen hjemad. Til en morfar. Efter lidt is. Nu er dagene ved at arte sig igen – kun lidt trøsteis er tilbage. Men den skippes vel snart ;-)

I morgen står det atter på ridning og – måske – svømmehal. Det er en god måde at begynde en weekend på – med en tur i varmtvandsbassinet.

Man kan da sove sig fra alt ;-)

I går SOV jeg.

Mandag efter en GOD lægesnak – hvor jeg fik hevet antennerne ind og huske på at blive i NUET og ikke allerede nu leve i et skrækscenarie om hvordan min sygdom udvikler sig i fremtiden.

Så mandag efter snakken tog jeg første pille i den medicin jeg nu skal ha resten af livet!

Og så SOV jeg.

Tirsdag – efter urolig nat –kom jeg efter kaffen ud at gå en LAAAANG tur med kameraet.

Derefter SOV jeg.

Efter en endnu urolig nat er jeg nu oppe.

I dag skal jeg i Svømmehal – i varmtvands-bassinet.

Mon jeg skal SOVE igen bagefter?

Livet

Nogle gange er livet sg’ noget besværligt!

Advarsler gives – nogle gange.

Andre gange fornemmes kun truende skyer og krusninger på overfladen.

… men er jeg opmærksom,

er der ‘noget’ der viser mig vejen..

……… tilbage til LIVET!

Nogle gange er livet sg’ noget besværligt!

Men dog besværetværd   ;-)

En mandag midt i september!

I dag står det på lægesnak med efterfølgende motion i Centret.

Måske krydret med besøg hos een af Veninderne.

Husk lige Strikketøjet.

Samtidig skal der tages en masse beslutninger:

Skal jeg til strikkecafé i morgen IRL eller på Nettet?

Skal jeg tage på højskole i november?

Skal jeg begynde på medicinen i dag?

Hvordan får jeg styr på økonomien?

…… og en masse andet rod i hoved og omkring mig……

Besøg gerne min nye Shop:

Tryk på banneret!

Det vil fremover befinde sig ude øverst til højre her.

Du vil komme til min shop på Amio.dk.

Den vil jævnlig opdateres.

Du kan måske osse blive fristes !

KIG BARE IND!

Et godt spark fra Island!

TUSIND TAK til Frida – der gav mig det fornødne kærlige spark til at ringe til  een af PARKINSONPILOTERNE.

Det er en frivillig fra Parkinsonforeningen, som selv har Parkinson. Hun er 66 år og har haft sygdommen i 11 år. Dvs hun var osse 55 år da hun fik diagnosen.  Og har som hun sagde haft 11 gode år. Talte med føn og klem om *sagen*. Langt fra mit skrækscenarie om en sygdomsramt på elvte år!

Vi fik en god snak og nogle af mine tågetanker om sygdommen er blæst lidt væk.

Hun er samtidig formand/kvinde for gruppen ENE. Et kontaktforum for enlige med Parkinson. Nu venter jeg på papirer til indmelding i denne landsdækkende gruppe.

Et skridt på vejen.

StrikkeFronten … på en søndag:

Små KuvertTasker ……. der er ved at blive filtet.

Produkt til Siffes Planet på Amio.dk butik 586

Tiden er så kort...........

HUSK DETTE!

Sindbillede på Siffe .... en søndag.

Grethe Sønck: Medicin med det samme....

Lidt mere fart på Søndag'en ;-)

I onsdags hos Neurologen blev jeg udtyret med recept på en livslang medicin.

Jeg købte den samme dag.

Og nu har den så ligget på bordet siden.

Der er en megamodstand mod at starte på den. Tage hul på noget uafvendeligt. For resten af livet.

Neurologen - som dog havde mere tid denne gang - 23 min - er ikke den der indbyder til snak. Og jeg havde jo mens jeg ventede på scanning bedt om en AKUT-tid hose egen læge - og det er så i morgen ;-) Hvor AKUT det lige er kan man jo diskutere.

Jeg er jo single. Så der er ingen til en småsnak om Hvad skal jeg gøre ? - uden jeg griber røret og ringer ud i verden. Det kan jeg også godt - men begrænset. Jeg vil jo ikke overfloade veninder og sønner med sygdom.

Jeg har en masse spørgsmål og tvivl:

Skal jeg starte på medicinen nu? Hvad sker hvis jeg venter?

Skal jeg tage på vandretur nu? Kan jeg klare det? Hvornår kan jeg IKKE klare det?

Hvordan udvikler en/min Parkinson sig?

Skal jeg ombygge mit hus?

Hvad ER Parkinson - af det jeg mærker ? Og hvad er min PTSD?

................... og meget mere ......

Når først jeg lukker op for posen, mærker jeg uro'en og angsten for fremtiden. Så måske skaljeg are lade posen være lukket? Men så ædes jeg op indefra.

En god blanding af lidt af hvert - spørge, snakke og fordøje. mens jeg husker på at ANGST er *kun* en følelse - det ER ikke mig!

sunday morning coming down

Usely Sundaymood..................

Jeg ku’ godt bli’ afhængig ;-)

Erfaring – det er nemmere at komme OP på en hest end ned ;-)

Første ridetime netop overstået. Jeg tænkte jeg kommer nok bare til at ride rundt i en hall.

Men nej – jeg kom skam ud over markerne i fuld firspring, med håret flagrene under ridehjelmen og syngende IBRAHIM for fuld udblæsning. Hesten var en sort og fyrig hingst der vrinskede og stejlede og sprang over grøfter og stengærder……………… efter mig red Robert Redford fra Hestehviskeren……………..SUK

Nå ja måske ikke HELT sådan ……. men det med markerne er nu rigtig nok, og hesten var en hingst – godt nok uden ‘vedhæng’ - og 25 år og turen rundt i terrænet foregik i tryg forvaring med en ridelærer der trak Bensi.

Jo det hed han. Stor og dejlig. Godt nok en anelse livlig, men det var helt normalt – sagde ridelæreren.

Nu glæder jeg mig til næste uge ;-)

PS – dette er IKKE Bensi – men Delta. Var mere fotointeresseret end Bensi ;-) derfor kommer hun/han med her. Lige til en HesteKalender ikke?

Der er een der passer på mig!

Først TAK for alle jeres søde kommentarer her på bloggen, facebook og mailen! Det er en stor glæde og støtte ;-)

Zumba’en i dag er aflyst! Både godt og ærgeligt.'

Ærgeligt fordi jeg glædede mig.

Godt fordi jeg er flad.

Nu kan jeg mærke den reaktion der jo altid vil komme efter en kritisk ‘oplevelse’.

Nu er der plads til at smage – og synke – Mr Parkinson.

• Indtil nu har reaktionen bestået i at jeg – som vanlig ved kriser – taber håret. Det er velkendt – og jeg har meget – så det skræmmer ikke som første gang det skete.
• Mine drømme bliver nærmest mareridt – som vanlig i krisetider – og derfor knap så skræmmende mere og nemmere at ryste af sig.
• Desuden oplever jeg en nærmest indre forstenethed – som vanligt ved kriser - hvor jeg bare klarer alt og holder humøret oppe.
• Og så kommer tiden til at give slip og turde mærke sig selv. Give mig selv lov til at være ked af det, være svag, være gal over det uretfærdige i at netop jeg bliver ramt.

Det er der jeg er nu. I kedafdetheden. Om der kommer vrede ved jeg ikke – jeg tager imod det der kommer. Det er jo derfor Zumba’en er aflyst – for at jeg skal ha/ta tid til at mærke mig selv!

I går var der endog en  lille glæde – jeg oplevede Mr. Parkinson som en yderligere øjenåbner – en begyndelse på ACCEPT!

TAG IMOD DIT LIV SOM DET KOMMER!

VÆR GLAD FOR DET DU HAR NU!

ALT KAN VENDES TIL DET POSITIVE!

Helt Vindstille……….

……..trods det ydre blæsevejr rundt om Planeten.

Netop hjemkommen fra neurologen kan jeg meddele at min hjerne er så normal  som en hjerne skal være!

Altså bortset fra Mr. Parkinson!

Ingen Tumor. Ingen Blodprop. Kun ganske almindelige små hjerneknaster som alle har med alderen, måske lidt flere – men min hjerne er jo også en STOR og GODT BRUGT hjerne *haha*.

Aldrig har jeg været så glad for en diagnose, trods den er kronisk.

‘KUN’ Parkinson.

Når jeg nu vågner engang vil jeg bruge energien til at lære ham at kende. Han har været lidt ude af fokus mens tumortankerne rumsterede.

Og som andre mænd skal han helst være i fokus for at arte sig ordentligt ;-)

MellemSønnen kom direkte fra skolen og vi fik snakket og spist frokost sammen. Veninderne fik et telefonopkald. Svigermor ringede selvfølgelig selv – dejligt! Hun har skam styr på tropperne. En anden dejlig del af svigerfamilien er flittig gæst her på Planeten. Venter vel spændt på posten.

Yngstesønnen ringede osse og fik nyheden. *Arh så får vi en en god jul i år* – det kære barn – han råbte det højt ;-)

Nu mangler jeg bare Filosoffen – han har snart fri og kan ringes op.

Jeg er blevet mødt med omsorg og omtanke og føler mig rigtig rig!

En ting har dette givet mig. En bevidsthed om at gøre det jeg har lyst til og ikke lade mig begrænse af noget. Selvfølgelig uden det skader hverken mig selv eller andre. Og gøre det NU!

Vi ved ikke hvad der er i lotteri-posen selvom vi ryster den. Vi kan sagtens trække flere nitter trods det vi allerede har trukket en del. På den måde er livet jo ikke retfærdigt. Vi får ikke lige meget hver især af godt og ondt. Men det er hvad vi får ud af det gode og ikke hvor meget af det vi får, der er afgørende