Jeg er ikke alene!
Når sådan en inkarneret singlesild pludselig får et uindbudt mandfolk indenfor dørene – har man forventninger.
Om lidt kærlig omsorg f.eks. Et knus, et kram, lidt trøst…………..
Men næh nej det gider han ikke. Han er mærkbart en – det der engang blev kaldt – Knudemand. Firkantet, passiv, utilnærmelig, og tavs. Troede jeg da. Det med Tavsheden.
Men pludselig begynder han at tale til mig. I enkelte stunder. Pludselig bliver jeg i tvivl om han er en ‘han’, for han lyder som 2 damer der taler sammen. Uhøfligt lavt – for jeg kan ikke rigtig høre hvad de siger.
Når man som jeg bor alene, i et ret ensomt område – er det vildt underligt at HØRE stemmer.Der TALER til mig – lige ved siden af mig. Og de er virkelig virkelige. AAltså tror man – jeg. Indtil man – jeg får tænkt sig om.'
Det var svært at sige til dagens Neurolog-samtale. Men jeg gjorde det med fare for at blive erklæret helt gak gak. Og så viser det ssig at være en BIVIRKNING til medicinen – Requip. Så nu skal optrapningen ske laaaannnggssooooomt.
Positivt set – Så har jeg da nogen at snakke med.
– Jeg er ikke alene!